Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Tour Colombia

Optakt: 4. etape af Tour Colombia

09. februar 2024 19:46Foto: Sirotti

Alejandro Osorio fortsatte sin drømmestart på sæsonen på en 4. etape, der igen gjorde små forskelle i klassementet. Det vil vi dog næppe se, når løbet fredag fortsætter med sin transportetape mod hovedstaden, for selvom der skal sluttes i Egan Bernals hjemby, bliver det formentlig sprinterne, der skal til fadet - hvis altså ikke et udbrud snyder feltet endnu engang.

Artiklen fortsætter efter videoen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Ruten

Efter fire dage, hvor man holdt sig i samme region med start og mål samlet inden for et meget lille område, bevæger feltet sig på fjerdedagen endelig længere væk. Igen gør man brug af genbrug, når om fredagen skal besøge Egan Bernals hjemby, Zipaquira, i udkanten af hovedstaden Bogota i det område, hvor de sidste to etaper også skal køres. Det bliver dog næppe Bernal, der skal hyldes på podiet efter løbets længste etape, for selvom man undervejs skal klatre 2000 højdemeter, er etapens sidste halvdel helt flad. Derfor var det da også Sebastian Molano, der for fire år siden på en næsten helt identisk etape spurtede sig til sejr efter en dag, hvor udskilningen var begrænset, og mon ikke de hurtige folk igen skal have chancen, mens klassementsrytterne sparer lidt på krudtet inden den kuperede og afgørende weekend?

 

Etapen er med sin distance på 181,8 km en for løbet relativt lang sag, der fører feltet fra Paipa, som er startby for anden gang, til Zipaquira nord for Bogota. Starten er præcis den samme som på 2. etape. Således kørerman man ad en lang vej mod sydvest, og mens den retning holdes konstant på en rute uden væsentlige sving, er det voldsomt kuperet.

 

Læs også
Ny stjerne til Giroen?

 

Allerede fra start stiger det let, indtil en lille nedkørsel fører ned til den første spurt, som kommer efter 38,0 km, og derfra går det frem til kategori 4-stigningen Alto Moral (1,2 km, 6,6%), der er sværest over de sidste 700 m, som stiger med 7,4%, og som har top efter 46,7 km i intet mindre end 2961 m højde, etapens højeste punkt. En nedkørsel efterfølges nu af endnu en lang bakke og en nedkørsel, inden man kører op ad endnu den ikke-kategoriserede stigning Alto Tierra Negra (3,4 km, 4,5%), der har top efter 58 km. Derfra fører endnu en nedkørsel frem til byen Ventaquemada.

 

Her vendte man rundt på 2. etape, men det gør man ikke denne gang. I stedet fortsætter man ad den lange, lige vej mod sydvest, og man skal med det samme op ad kategori 3-stigningen Alto Quemada (4,7 km, 5,5%), der stiger med 4-5% over de første 2 km og derefter med 6-6,5% frem mod toppen, som rundes efter 74,0 km i 2917 m højde. Efter stigningen fortsætter man mod sydvest via en nedkørsel og derefter op ad endnu en stigning, inden der følger et længere, let faldende stykke, som leder ned til dagens anden spurt, der køres efter 103,8 km. Knap 10 km senere tager man hul på kategori 4-stigningen Alto Sisga (2,3 km, 5,6%), der er en ganske jævn stigning, hvis top rundes efter 115,5 km.

 

Den markerer afslutningen på vanskelighederne. Herefter følger nemlig en relativt kort nedkørsel, der leder mod sydvest ned til det plateau, hvorpå Bogota ligger. De sidste 50 km er således stort set helt flade og indledes med, at man kører ad en helt lige vej ned til dagens tredje spurt, der kommer efter 138,8 km, hvorfra man fortsætter mod sydvest med retning mod Bogota. Umiddelbart inden hovedstaden drejer man imidlertid mod nord for at køre igennem fladt terræn op til Zipaquira. Her begynder det med 5 km igen at stige ganske let, inden det falder let ned mod de sidste 1400 m. Her rammer man en 200 m lang og ganske lille bakke, hvorefter det er let faldende resten af vejen. For en gangs skyld er finalen lidt mere teknisk, idet der efter den lange, lige vej er sving med 2400 m og 1800 m igen.

 

Etapen er stort set identisk med 5. etape i 2020, men man ændrer til allersidst på indløbet til mål, der er anderledes og lidt mindre teknisk, selvom stregen er placeret samme sted som sidst.

 

Etapen byder på i alt 2033 højdemeter.

 

Zipaquira har tre gange inden for de seneste 25 år været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2020, hvor Sebastian Molano vandt næstsidste etape i en massespurt foran Alvaro Hodeg og Jhonatan Restrepo. Derudover var det i Vuelta a Colombia i 2009, hvor Giovanny Baez vandt, og i 1999, hvor sejren gik til Raul Alexander Montana.

 

 

 

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

 

 

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Vejret

Vejrudsigterne fortsætter med at være ret ensartede. Etapen vil starte solrigt med kun få skyer og en temperatur på 18 grader, men det vil hovedsageligt være overskyet med kun lidt sol, og mod slutningen vil der være en bygerisiko på ca. 35%, mens temperaturen vil være steget til 20 grader. For første gang vil det være blæsende med en vind, der vil tiltage fra en styrke på 6 km/t til 20 km/t. Den vil komme fra øst og østsydøst. Det giver en hel dag med sidemedvind, indtil man får sidevind over de sidste ca. 25 km. Med 2400 m igen får man kortvarigt modvind, inden der atter vil være sidevind over de sidste 1800 m

 

Favoritterne

Efter endnu en dag, hvor herlig uforudsigeligt cykelløb gjorde det muligt for et par klassementsryttere at vinde tid - denne gang endda for selveste Egan Bernal - venter formentlig løbets sidste etape, hvor vi ikke vil se forskydninger i klassementet. Sprinterne blev akkurat som ventet efterladt skuffede tilbage i dag, og derfor står de blot tilbage med ét skud i bøssen.

 

Det håber de at få fredag, hvor der bydes på en praktisk talt tro kopi af 5. etape fra 2020. Dengang kom massespurten aldrig i fare, men måske kan det gå anderledes denne gang. Etapen starter nemlig med præcis samme begyndelse som 2. etape, og her så vi, at man fik etableret så stærkt et udbrud, at de kunne holde hjem.

 

Den slags kan måske ske igen. Det er i hvert fald nok givet, at der vil blive angrebet heftigt fra start, men der er en væsentlig forskel fra i går. Her så vi klassementsrytterne angribe, men det vil vi næppe se i morgen. Nu handler det om at spare på krudtet til kongeetapen, og mange vil derfor nok have det fint med en lidt roligere dag.

 

Jeg tør stadig ikke udelukke en udbrudssejr. Der er få stærke hold i løbet, og hvis de alle er bange for at komme på bagkant og alligevel sender en mand med, kan det pludselig gå galt. Jeg ser dog kun EF gå med på den galej med Andrea Piccolo. Jeg vil forvente, at Movistar og Astana går 100% efter en spurt, og de har sandsynlige allierede i Bingoal og Corratec, der fik selvtillid af hhv. 1. og 3. etape.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Formentlig betyder starten stadig, at vi får et større udbrud, og med en dag med generel medvind er en udbrudssejr mulig. Denne gang tror jeg dog, at vi får samling, og jeg vil også forvente, at vi får et næsten fuldt felt, som vi havde i 2020, hvor udskilningen var begrænset.

 

Der kommer en lille joker, når de over de sidste 25 km får en ganske kraftig sidevind. Jeg er ikke bekendt med, hvor åbent det er på de colombianske plateauer, men det er muligt, at vi får splittelse. Vinden er dog nok en anelse for svag, selvom højderne taler for, at der vil være temmelig åbent, og hvis endelig vi får sidevindskørsel, er der så få stærke hold, at de vigtigste favoritter nok skal sidde med fremme.

 

Min forventning er altså en spurt, men jeg vil også forvente, at det er et betydeligt mere mærket felt, end vi havde det på 1. etape. Det kan ændre hierarkiet i forhold til dengang. Til gengæld er det igen en spurt, der bør handle om fart og ikke positionering. Ganske vist har vi to relativt sene sving, men opløbet er stadig 1800 m langt og på en bred vej. I et felt med meget få sprintertog bør de vigtigste sprintere kunne spurte frit, og dermed bliver farten afgørende.

 

Det er svært ikke igen at pege på Fernando Gaviria. Hans tog er svagt, men han har trods alt Albert Torres og Vinicius Rangel. Det er nok til, at selv positioneringssvage Gaviria vil sidde godt, og vi så i forgårs, at han var den hurtigste. I forhold til rivalerne drager han nok også fordel af, at løbet vil være hårdere, og derudover har han i hvert fald en stensikker fordel af højderne. Derfor tror jeg, at han tager sin anden sejr.

 

Jeg prøver at rangere Davide Persico som nr. 2. Det var en skam, at han ikke kunne spurte frit i forgårs, for dermed blev vi berøvet chancen for at se, hvor langt hans fart rækker. Baseret på det, vi så i England, vil det overraske, hvis han kan slå Gaviria, men umuligt synes det ikke at være. Han viste også i går, at han klatrede godt, og derfor kan han måske have fordel af den hårdere rute. Han har et svagt hold i positionskampen, men heldigvis er den begrænset i dette felt. Det virker ikke umuligt, at han kan tage en stor sejr til Bingoal.

 

Det var virkelig bekymrende at se Mark Cavendish på 1. etape. Som ventet gav hans supertog ham det perfekte lead-out, men som frygtet var han som de seneste år uden fart fra sæsonstart. Det gør det svært at være meget optimistisk, for vi så også i går, at han ikke uventet havde en meget, meget svær dag. Jeg anser det derfor som ganske sandsynligt, at han slet ikke kommer med hjem, og skal han vinde i træt tilstand, skal han i hvert fald spurte bedre end på 1. etape. Han har dog stadig et ret stærkt våben i et tog, der er i særklasse det stærkeste. Desværre er finalen bare ikke teknisk.

 

Derfor rangerer jeg også Cees Bol højere. Det er klart, at de kører for Cavendish, men falder han fra undervejs, får hollænderen sin chance. Desværre var det bekymrende at se ham i forgårs, hvor han blev passeret af det estiske landshold og slet ikke havde sin fart, men han viste heldigvis i går, at han ikke er helt uden form. Han kommer i hvert fald med hjem, og med den fart, han viste sidste år, bør han have en chance mod Gaviria. Spørgsmålet er så, om han vil være lidt alene, for Michael Mørkøv kunne meget vel vente på Cavendish. Hvis ikke, får han til gengæld nok det bedste lead-out.

 

En anden, der skuffede på 1. etape, var Niccolo Bonifazio. Til gengæld viste han i dag, at han er i fremragende form, og derfor bør det hjælpe ham, at finalen er hårdere. Hans fart burde også række længere i dette felt, men sandt er det, at hans spurter hverken på 1. eller 3. etape virkede imponerende. Han er god i positionskampen, og hans tog med Mark Stewart og Attilio Viviani , der måske kan finde på at spurte selv, er et af de bedste.

 

EF har Andrea Piccolo, der åbenbart har tænkt sig at spurte. Som vi så på 1. etape, vinder han trods alt ikke en massespurt, men han kan sagtens hævde sig. Han vil i hvert fald have fordel af det hårdere løb, og derudover har han trods alt bedre støtte end de fleste andre.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Et andet meget stærkt tog kommer fra Estland. Det så vi tydeligt på 1. etape, men til gengæld kom Martin Laas alligevel helt til kort. Det giver ikke den store optimisme, når han også er en af de tungeste typer, men han burde stadig have en vis fart i dette felt, ligesom toget er uhyggeligt godt. Som alternativ har de unge Rait Ärm, der måske kan få chancen, da han viste fornem form i går og før har gjort det godt på dette niveau.

 

Jeg tror dog mere, vi skal se i retning af de lokale sprintere, der har fordel af højderne. Det så vi på 1. etape, hvor Nelson Soto viste, hvorfor han har en fortid som professionel i Europa. Også Jhonatan Restrepo bekræftede, at hans fart rækker et stykke i dette felt, og han har også en vis støtte fra Brandon Rivera. Ingen af dem bør dog kunne vinde i dette felt.

 

Andre ryttere, der kan blande sig, er Juan Diego Hoyos, Christofer Jurado, Franklin Arcibold, Johan Antonio Colon, Oscar Quiroz, Brandon Rojas, Byron Guama, Esteban Villareal, Yeisson Casallas, Ignacio Prado, Brayan Sanchez og Cristian David Pita.

 

Skal et udbrud holde hjem, er mit bedste bud Andrea Piccolo. Han ligger ganske vist godt i klassementet, men det er ikke en mand, de frygter på sigt. Andre bud er Adrian Bustamante, Sergio Montenegro, Aldemar Reyes, Brandon Rojas, Jhonatan Restrepo og Byron Guama.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Davide Persico, Cees Bol

Outsidere: Mark Cavendish, Niccolo Bonifazio, Nelson Soto, Jhonatan Restrepo, Martin Laas,

Jokers: Andrea Piccolo, Rait Ärm, Michael Mørkøv, Attilio Viviani, Juan Diego Hoyos, Christofer Jurado, Franklin Arcibold, Johan Antonio Colon

 

Kandidater til et udbrud: Andrea Piccolo, Adrian Bustamante, Sergio Montenegro, Aldemar Reyes, Brandon Rojas, Jhonatan Restrepo, Byron Guama

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Juan Sebastian Molanos sejr fra 2020, hvor selve finalen var en anelse anderledes, selvom stregen var placeret samme sted.

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Fernando Gaviria
Davide Persico, Cees Bol
Mark Cavendish, Niccolo Bonifazio, Nelson Soto, Jhonatan Restrepo, Martin Laas
Andrea Piccolo, Rait Ärm, Michael Mørkøv, Attilio Viviani, Juan Diego Hoyos, Christofer Jurado, Franklin Arcibold, Johan Antonio Colon
Oscar Quiroz, Brandon Rojas, Byron Guama, Esteban Villareal, Yeisson Casallas, Ignacio Prado, Brayan Sanchez, Cristian David Pita, Brandon Rivera, Michel Lambrecht, Albert Torres, Jose Ramon Muniz, Mark Stewart, Norman Vahtra, Markus Pajur, Laureano Rosas, Adrian Bustamante, Sergio Montenegro, Aldemar Reyes
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour Colombia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?