Optakt: 4. etape af Tour de France

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Ruten

Den indledende weekend var historisk hård og sjældent sprinterfjendtlig, men selvom rytterne også skal en tur gennem Pyrenæerne, er den første uge slet ikke så slem endda for de hurtige folk. Dagen efter den første sprinterchance venter nemlig en af løbets letteste etaper, når rytterne er kørt vest om Pyrenæerne og tilbringer fjerdedagen i det flade terræn nord for de høje bjerge. Her har arrangørerne endda placeret mål på motorsportsbanen Circuit Paul Armagnac i byen Nogaro, og da det sker som afslutning på en ganske flad dag, har de næsten inviteret til, at sprinterne skal have endnu en chance.

I alt skal der tilbagelægges 181,8 km, der fører feltet fra Dax til Nogaro. Der er tale om to byer, der begge ligger i fladlandet nord for Pyrenæerne, og man holder sig helt ude af de høje bjerge. Fra start kører man således mod øst ad en lige og ganske let stigende vej, som leder frem til byen Montfort-en-Chalosse, som passeres efter 14,0 km. Her drejer man mod nordøst for at køre igennem let kuperet terræn frem til Mugron, hvor man efter 23,2 km igen drejer mod øst for at sno sig igennem let kuperet terræn frem til byen Saint-Sever, som ligger på toppen af en lille bakke og nås efter 40,2 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Herfra bliver det næsten helt fladt, når man kører mod nordøst og ad lange, lige veje frem til Grenade-sur-l’Adour, hvor man efter 54,6 km drejer mod nordøst for at følge lange, lige og flade veje mod nordøst og senere nordvest og igen nordøst frem til byen Villeneuve-de-Marsan, der passeres efter 75,6 km. Herfra bliver det igen en anelse mere kuperet og er generelt let stigende, når man fortsætter mod nordøst frem til Labastide-d’Armagnac, der passeres efter 90,1 km. Her drejer man mod sydøst, men det ændrer ikke på, at vejen hovedsageligt er let stigende frem til byen Eauze, der passeres efter 118,4 km. Undervejs kører man efter 93,6 km dagens spurt, der er flad og kommer for enden af en næsten 2 km lang vej uden udfordringer.

I Eauze drejer man igen mod øst for at nu at følge let kuperede veje mod først øst og siden sydøst og syd frem til byen Vic-Fesenzac, der nås efter 144,6 km i etapens østligste punkt. Her vender man rundt for nu at køre tilbage mod nordvest igennem terræn, der først er let stigende og leder frem til kategori 4-stigningen Cote de Dému (2,0 km, 3,5%), der stiger med hhv. 4,7%, 2,1%, 4,4% og 1,9% over de fire 500 m-segmenter, og hvis top rundes efter 154,4 km. Derfra resterer 27,4 km, der først byder på en lille bakke, inden det er let faldende, indtil man efter 168,0 km når frem til Mancet. Herfra sætter man kursen mod sydvest og senere syd for at køre ad næsten helt flade veje ind til byen Nogaro.

Her kører man ikke ind til centrum, men i stedet ud til motorsportsbanen Circuit Paul Armagnac, der ligger i den nordvestlige udkant. Den rammer man med 3100 m igen, hvorefter man kører de sidste cirka to tredjedele af en omgang. Banen er stort set helt flad og byder på et skarpt sving med 2900 m igen og derefter et 180-graderssving med 2300 m igen. Nu følger 800 m, der er relativt enkle, men derefter venter en meget teknisk passage med en serie af den slags meget bløde og skarpe kurver, den slags baner er kendt for, inden det sidste sving på 180 grader leder ind på den hele 9 m brede og 750 m lange opløbsstrækning. Den sidste kilometer stiger let med 0,3%.

Etapen byder på i alt 1415 højdemeter.

Nogaro har kun én gang tidligere været mål for et stort cykelløb. Det var sidste etape af Route du Sud i 2017, hvor Tom Scully var hurtigste mand i et seksmandsudbrud, der højst overraskende snød sprinterne, selvom feltet anført af Elia Viviani endte i samme tid som etapevinderen.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Vejret

Området nord for Pyrenæerne kan være både rasende varmt og blæsende på denne tid af året, men det bliver slet ikke et problem i år. Der vil endda være byger fra morgenstunden, men de vil være, når rytterne tager starten. Her vil det mest være skyet med kun lidt sol og en temperatur på 22 grader, men det vil gradvist klare op, og til slut vil der kun være få skyer og en temperatur på 24 grader. Vinden vil bare være let (9-14 km/t), tiltagende gennem eftermiddagen og komme fra vest. Det giver med- og sidemedvind hele dagen, indtil man kort inden stigningen drejer ind i modvind. Derfra vil der være mod- og sidemodvind, indtil man får sidevind og sidemodvind på turen ind til Nogaro og ud til banen. Gennem de mange sving på banen vil der skiftevis være sidemed -og sidemodvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 750 m.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jasper Philipsen med sin sejr på den første sprinteretape igen gav argumenter for, at han i dag er verdens bedste sprinter, og hvordan han og Mathieu van der Poel måske er verdens bedste makkerpar.

Favoritterne

Sprinterne måtte gennem mange trængsler de første dage, men nu får de belønning for deres lidelser. Over de første seks dage i denne uge er der nemlig ikke færre end fire potentielle sprinteretaper, og efter dagens første spurtopgør følger det næste allerede 24 timer.

Denne gang har de endda virkelig grund til at slikke sig om munden. Hvor dagens etape havde masser af terræn, der ganske vist ikke blev udnyttet, bliver Tour-etaper ikke voldsomt meget lettere end det, de mødes med tirsdag. Knap 1500 højdemeter kan det blive til, og selvom de primært kommer på etapens sidste del, er det i form af ganske bløde bakker, der ikke kan gøre megen skade. Det er i hvert fald ikke terræn, der indbyder til at gøre det hårdt, for når de misbrugte finalebakkerne i dag, er det slet ikke værd at prøve i morgen. De tunge drenge er endda så heldige, at der er modvind i finalen, herunder på den kategoriserede stigning, og det gør det blot endnu lettere.

Det spektakulære er naturligvis afslutningen. Vi kender disse motorsportsafslutninger fra de spurter, vi kørte på Yas Marina-banen i Abu Dhabi Tour for nogle år siden, ligesom vi kender dem fra det, der nu er blevet en klassiker i Vuelta a San Juan, og de kan grundet de mange kurver være ret tricky. Går man længere tilbage, husker vi også, hvordan Mario Cipollini blev verdensmester på Heusden Zolder-banen, og den finale blev jo også benyttet i 2021, da man i Tour de Wallonie grundet de voldsomme oversvømmelser i Belgien i al hast designede en ny 2. etape på netop Spa-banen - en etape, der blev mindeværdig, fordi den gav Fabio Jakobsen den første sejr efter det grimme styrt. Julian Alaphilippe blev jo også verdensmester på Imola-banen, der også har været mål for en Giro-etape for nogle år siden, men det var på helt anderledes kuperede ruter.

Finalen er også det eneste spektakulære ved dagen, for der venter en helt, helt klassisk og derfor formentlig også meget kedsommelig sprinteretape. Jeg kan godt være svært bekymret for, om vi får en af de dage, hvor ingen vil i udbrud. I dag var det kun Arkea, der gad opsøge tv-tid, mens Neilson Powless alene opsøgte bjergpoint. De point får han ikke i morgen, og derfor vil vi næppe se EF i offensiven i morgen. Jeg håber, at Arkea er friske igen, og at de måske kan lokke Total med på galejen, når nu det gik Peter Sagan så ilde. Det kan betyde, at der kører et udbrud fra km 0, men eller risikerer vi en af de dage, hvor feltet bare ruller afsted uden udbrud - indtil der måske mod slutningen er en mand, der går efter angrebsprisen.

Heldigvis er det en dag med generel medvind, og det betyder, at de ikke kommer alt for sent i mål, men der vil næppe ske meget. Desværre er der nemlig heller ingen vind i et område, hvor det ellers kan være blæsende, og den vil alene være nok til at skabe lidt af den paranoide nervøsitet, der altid er i et Tour-felt. Højdepunktet vil være den indlagte spurt, hvor vi igen må formode, at næsten alle sprinterne vil blande sig, og hvis der ikke er et udbrud, vil der være så mange point at køre om, at det kan give mening at investere lidt mere, særligt når den kommer tidligt på etapen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

I finalen regner jeg med samme billede som i dag. Et rasende nervøst felt med bred front vil bevæge sig frem mod mål. Neilson Powless vil formentlig samle det gratis point op på stigningen, hvis ikke vi har fået et udbrud, men ingen vil lægge pres på. Havde de den slags planer, havde de gjort det i dag, og modvinden gør det alligevel nyttesløst.

Nej, det ender i en endnu en spurt i et fuldt felt, men det bliver alligevel anderledes end i dag. Denne gang vil alle være endnu mere friske, end de var det i dog, og denne gang er spurten stort set helt flad. Lige så vigtigt er det, at finalen er uhyre kringlet. Motorsportsbanen har ganske vist ingen skarpe sving, men den har en endeløs serie af den slags kurver, som man finder på den slags baner, og det bliver trods den ekstremt brede vej meget svært at bevæge sig frem, his ikke man sidder rigtigt med 2300 m igen. Til gengæld er opløbet med sine 750 m ikke helt kort, og da vejen er så bred, at man ofte kan finde en åbning, kan man med en god spurt redde meget. Problemet er modvinden, der gør, at man ikke bare kan åbne en lang spurt, og derfor er det en spurt, der i høj grad vil blive afgjort på positionering

Derfor må Jasper Philipsen igen være favorit. Som beskrevet i analysen er han den komplette sprinter, der har både fart og positioneringsevne, og det er særligt sidstnævnte, han får brug for i denne finale. Samtidig viste Alpecin-toget med Ramon Sinkeldam, Jonas Rickaert og ikke mindst Mathieu van der Poel, som jeg roser til skyerne i analysen, atter, at de er et ganske suverænt tog, og det bliver endnu vigtigere i denne kringlede finale.

I morgen får de dog behov for at tage fronten noget tidligere, og her kan de måske komme i bekneb på manpower. Det vil dog være mærkeligt, hvis ikke Sinkeldam og Rickaert får anbragt det gode makkerpar så langt fremme, at Van der Poel på den brede vej nok engang kan køre et sublimt lead-out. Vi så i dag, at Philipsen ikke var så suveræn som ventet, og at han fik kørt for lang en spurt, og den risiko består igen i denne modvind. Som udgangspunkt er Philipsen dog så svær at slå på fart, at han med sit supertog formentlig vinder igen.

Jeg prøver at rangere Wout van Aert som nr. 2, men det er med en betydelig usikkerhed. Normalt har han manglet lidt fart i disse flade massespurter, men vi så sidste år i Danmark, at han faktisk i dag synes at kunne blande sig. Hans spurt i dag så meget lovende ud, indtil den blev afbrudt, men det er også klart, at det var i en stigende finale, der passede ham som fod i hose. Det bliver langt vanskeligere at vinde en flad spurt som denne, men den tekniske finale gør, at han må rangere højt. Han vil efter alt at dømme igen sidde perfekt, og hvis han denne gang Christophe Laporte hos sig hele vejen, har han også en lead-out man, der kan true Van der Poel til slut. Vi så sidste år, at Laporte kørte fremragende lead-outs, og vi så, at Van Aert var tæt på at vinde de flade spurter. Hvis han spurter lige så godt i år - og det indikerer dagens spurt - burde han stå med en reel chance i denne tekniske finale, hvor positionering betyder så meget.

Der bør heller ikke være tvivl om, at han kører spurten. Han sagde inden løbet, at han så frem til at forsøge sig i spurterne, og at han havde mange gode chancer i den første uge. Så længe han endnu ikke har vundet, er det i hvert fald usandsynligt, at han skipper en spurt. Dagens resultat har i hvert fald næppe givet ham indtrykket af, at han er uden chance.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Fabio Jakobsen her, men jeg tvivler stærkt på, at det vil lykkes. Igen i dag tabte han nemlig Michael Mørkøvs hjul, som han har gjort det så talrige gange tidligere i år, og denne kurvede bane synes nærmest designet til, at det igen skal gå galt for hollænderen. Til gengæld viste toget med Yves Lampaert, Kasper Asgreen og Mørkøv sig enormt stærke, og den mangel på fart, der har med Asgreen som nr. 3, bliver knap så vigtig i dette mylder af sving, hvor det kan være svært at gå forbi danskere. Det ser ikke helt umuligt ud, at Soudal kan holde fronten på en stor del af banen, og så er det store spørgsmål, om det vil lykkes for Jakobsen at holde Mørkøvs hjul. Formentlig er svaret nej, men skulle det gå godt, så vi i dag, at han har farten - og vi ved fra sejren i Belgien, at han også er en af de ganske, ganske få, der kan true Philipsen på fart. Nu skal han bare sidde så godt, at han også kan bruge den optimalt.

Den anden superhollænder er Dylan Groenewegen. Dagens spurt var atypisk, fordi han for en sjælden gangs skyld tabte på fart og ikke positionering. Han gav imidlertid forklaringen efterfølgende, og det var den ventede, nemlig at han var for træt efter alle bakkerne. I morgen bør han være helt anderledes frisk, og denne lette etape ligner chancen for at vise den suveræne fart, han stadig kan have, og som vi så så tydeligt i UAE Tour i å. Nu er udfordringen så at sidde rigtigt i denne kringlede finale, hvad der altid er et problem for ham, men det gik jo heldigvis godt i dag, hvor Luka Mezgec kom godt frem til sidst. Jeg kan frygte, at det bliver meget vanskeligere i morgen, hvor togene skal trække frem tidligere, og hvor hans tog med Elmar Reinders og Mezgec derfor kan blive lidt for kort, men generelt har han positioneret sig meget bedre i år end tidligere. Sidder han lige så godt som i dag, bør han have en langt bedre chance for også at gøre det færdigt.

Som beskrevet i analysen var Caleb Ewan en af dagens positive overraskelser. Både positionering og fart så lovende ud, men vi har jo også ved enkelte lejligheder tidligere i år set, at han stadig på sine gode dage er hurtig. Nu skal han imidlertid vise, at han kan slå de hurtigste i en flad spurt, og her står han svagere end i dagens stigende finale. Han er også stadig meget svækket af tabet af den forslåede Jasper De Buyst, for nu har han bare Florian Vermeersch og særligt Jacopo Guarnieri hos sig. Det er en kvalitetsmand, men det er meget lidt til denne kringlede finale for en mand, der i forvejen ikke positionerer sig alt for godt. Dagens spurt viser dog, at han med det rette held godt kan sidde rigtigt, og den spurt, han kørte i dag, var så lovende, at han stadig på en god dag synes at have farten, særligt i den modvind, hvor han aerodynamik gør ham bedst.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Den anden positive overraskelse var naturligvis Phil Bauhaus . Som beskrevet i analysen har han set rasende hurtig ud i de seneste sæsoner, men i år har det været sløjt. I dag var farten til gengæld imponerende, og nu er spørgsmålet så, om det primært handlede om den stigende finale. I Giroen var det i hvert fald i en sådan finale, han var tæt på, mens han manglede farten på flad vej. Hans flade spurter i år har været så skuffende, at jeg har min tvivl, men tvivlen skal også komme ham til gode. Han bekræftede i hvert fald, at han med sin stadig gode positioneringsevne - og nu også gode tog med Fred Wright, Matej Mohoric og Nikias Arndt - har den vigtigste komponent til denne kringlede finale.

I dag havde jeg store forventninger til Biniam Girmay, men de blev slet ikke indfriet. Det var en skam, for det var i den stigende finale, han havde sin bedste chance. Han har dog stadig spurtet så sublimt på flad vej i år, senest da han knuste Van Aert i Schweiz, at hans fart formentlig stadig er meget konkurrencedygtig. Hans tog med Dion Smith, Adrien Petit og ikke mindst Mike Teunissen burde jo også være meget stærkt, men i dag var Teunissen som beskrevet i analysen af en eller anden grund væk. Det bekymrer mig, når hollænderen generelt har skuffet mig lidt i år, men heldigvis er Girmay normalt selv positioneringsstærk. Jeg kan stadig frygte, at toget og farten ikke helt rækker, men spurten i Schweiz viser, at potentialet bestemt er der.

I dag gik Mads Pedersen glip af en gylden chance. Den opslidende rute og det stigende opløb passede ham nemlig perfekt. I morgen skal han vinde en flad spurt efter en let dag, og her har han indtil nu altid manglet lidt fart, når han er oppe mod de allerbedste. Heldigvis er finalen kringlet, og hvis han i morgen holder sig til Alex Kirsch og Jasper Stuyven, har han stadig et tog, der er så godt, at de kan tage kampen op med Alpecin. Det har de vist i de indlagte spurter, og meget taler for, at Pedersen som så ofte før vil sidde godt. Det ligner derfor et godt resultat, men selvom finalen er kringlet, er den næppe kringlet nok til, at man kan vinde alene på sin position. Indtil nu har Pedersen manglet en anelse på fart på de lette dage som denne, og derfor frygter jeg, at han kan få svært ved at vinde en etape som denne.

Anderledes er det med Sam Welsford. Han har i hvert fald farten, som han har vist flere gange i år, mest markant da han slog Jakobsen tog gange i Argentina og igen med sin rasende hurtige spurt undervejs på gårsdagens etape. Til gengæld bekræftede dagens etape også hans svaghed, nemlig positioneringen. Hans tog med John Degenkolb, Alex Edmondson og Nils Eekhoff er ikke ringe, men i dette felt er de klart overmatchet. På så kringlet en bane ligner det næsten en umulighed for Welsford at sidde godt. Han hjælpes af den meget brede opløbsstrækning, hvor han formentlig kan redde meget med en lang spurt, men selvom han efter en let dag vil være ganske frisk, er der trods alt grænser for, hvad der kan reddes, når han skal kæmpe med modvind.

En anden mand, der modsat skal glæde sig over den kringlede finale, er Jordi Meeus. Selvom han generelt - men ikke på det sidste - har spurtet ganske godt både i 2022 og 2023, har han ikke haft farten til at slå de bedste. Til gengæld har han supervåbnet i Danny van Poppel, der i hvert fald indtil Van der Poels indtræden på scenen har været den bedste lead-out man, og han har senest vist sin klasse i den indlagte spurter de to første dage. I dag kiksede det dog, og jeg kan godt frygte, at resten af toget med Nils Politt og Marco Haller ikke er stærkt nok. Van Poppels lead-out kommer til allersidst, og på denne kringlede bane skal man sidde langt fremme tidligt. Van Poppel kan redde meget med sit lead-out på opløbsstrækningen, men der er grænser - særligt når Meeus mangler den fart, de bedste har.

Den kringlede finale er også god for Alexander Kristoff . Hans Uno-X-tog med Jonas Abrahamsen, Rasmus Tiller og ikke mindst Søren Wærenskjold bekræftede nemlig evnerne i dag. Alligevel løb de tør for kræfter for tidligt, og jeg kan frygte, at de mangler den sidste styrke til at få Wærenskjold og Kristoff langt nok frem, når de rammer banen. Med de lead-outs, Wærenskjold har kørt i år, kan han som Van Poppel redde meget, men da Kristoff altid har manglet noget fart på disse lette dage i grand tours, er det næppe nok til, at han kan slå så mange hurtigere folk.

En anden positiv overraskelse i dag var Mark Cavendish . Som beskrevet i analysen synes han at have en evne til at finde en positioneringsevne, han ellers har mistet, så snart det gælder i en grand tour. I hvert fald sad han ganske hæderligt, men det var også tydeligt, at han var meget alene. Selvom han har Gianni Moscon, Luis Leon Sanchez og ikke mindst Cees Bol er det et svagt tog i sammenligning med de bedste. Først og fremmest er det kort, og det kan blive dyrt i lige netop denne finale, hvor man skal tidligt frem. Jeg frygter, at de mangler farten til at få Bol og Cavendish godt ind på banen, og derfor ligner det en dag, hvor han får vanskeligere ved at sidde så godt som i dag. Til gengæld er etapen let, hvilket tiltaler ham, og han er altid god i modvindsspurter. Han har bare til gode at overbevise mig om, at han - trods sejren i Rom - stadig kan vinde i dette selskab, særligt da hvis han sidder for langt tilbage.

Bryan Coquard var en af de sprintere, der missede en gylden chance i dag. Den stigende finale passede ham nemlig, men det gør morgendagens flade spurt slet ikke. Her har han ikke den fornødne fart, og derfo er det ikke en spurt, han kan vinde. En teknisk finale er normalt også en katastrofe for den positioneringssvage franskmand, men med god hjælp fra Axel Zingle og særlige Alexis Renard er det faktisk gået overraskende godt i år og i dette løb, også i de indlagte spurter. Det giver et håb om, at han trods den kringlede afslutning kan lave et godt resultat, men vinde kan han ikke.

Det kan heller ikke Luca Mozzato, men han plejer heldigvis at positionere sig ganske godt. Han har også relativt solid støtte af Matis Louvel og særligt Jenthe Biermans, men det er også klart, at det i dette selskab er overmatchet. Derfor skal Mozzato i høj grad lukrere på sin positioneringsevne, der heldigvis også sjældent svigter totalt. Noget topresultat bliver det imidlertid ikke til, når farten ikke rækker.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

I gamle dage havde Peter Sagan været som en fisk i vandet i denne finale. Nok ville han få svært ved at slå de rene sprintere, men i en teknisk afslutning var der næsten garanti for en podieplads. Sådan er det bestemt ikke længere, hvor hverken fart eller positionering rækker, hvad der også blev helt tydeligt igen i dag. Heldigvis burde hans tog med Anthony Turgis, Daniel Oss og Edvald Boasson Hagen have mere potentiale, end de viste i dag, men desværre ændrer det ikke på, at den tidligere positioneringskonge nu om dage næsten altid misser top 10. Jeg frygter, at det sker igen i morgen.

Endelig er der Corbin Strong . Newzealænderen kom til kort i dag, og det vil han efter alt at dømme også gøre i morgen. Rigtig sprinter er han nemlig ikke, og på denne lette etape med en flad spurt mangler han ganske enkelt farten. Han er også ret urutineret i massespurter, og hans tog, der kun tæller Guillaume Boivin, er vel også det svageste i dette felt. Vinde gør han i hvert fald ikke, og trods den gode form skal det flaske sig, hvis han skal ende langt fremme i dette felt.

I dag blandede Tom Pidcock, Magnus Cort og Alex Aranburu sig som ventet ikke, og så er det helt udelukket, at de forsøger sig på en meget lettere etape med en flad finale. Det blev også bekræftet, at Matteo Trentin er her som ren bodyguard for Tadej Pogacar, og at vi heller ikke vil se Oliver Naesen eller Stan Dewulf spurte for Ag2r eller Kevin Geniets blande sig for FDJ. Endelig kunne man overveje, om det ville kunne lykkes med et sent angreb på den kringlede bane. Det er nemlig lykkedes de seneste to gange på banen i San Juan - først med Zdenek Stybar og i tidligere i år med Quinn Simmons - men det er en umulighed i et Tour-felt i juli, der er noget helt andet end et San Juan-felt i januar.

BEMÆRK: Som altid rangerer jeg efter vinder- og ikke top 10-potentiale, hvad der er særligt vigtigt for Jakobsen, Groenewegen og Ewan.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Fabio Jakobsen

Outsidere: Dylan Groenewegen, Caleb Ewan, Phil Bauhaus, Biniam Girmay, Mads Pedersen

Jokers: Sam Welsford, Jordi Meeus, Alexander Kristoff, Mark Cavendish, Bryan Coquard, Luca Mozzato, Peter Sagan, Corbin Strong

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tom Scullys sejr på motorsportsbanen fra 2017-udgaven af Route du Sud.

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR