Optakt: 4. etape af Tour de la Provence

Ruten

I de seneste år har løbet haft en fast finale på en småkuperet etape med mål i Aix-en-Provence, hvor de stærke sprintere har kunnet drømme om en reduceret massespurt. Den tradition brydes dog i år, hvor man i stedet slutter i Salon-de-Provence med løbets klart letteste etape. Alt taler således for, at sprinterne skal i aktion en sidste gang inden afslutningen, men som altid i regionen skal man tage sig i agt for vinden, der måske kan rykke rundt i klassementet i allersidste øjeblik.

I alt skal der tilbagelægges 163,2 km, som fører feltet fra Avignon til Salon-de-Provence. Fra start går det igennem fladt terræn mod sydvest, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad en lille bakke, der leder op til dagens første spurt placeret efter 16,1 km. Efter en nedkørsel drejer man mod sydøst, hvorefter det er helt fladt, også når man senere drejer mod øst. I byen Saint-Remy-de-Provence drejer man mod syd for at passere kategori 3-stigningen Montée des Antiques (3,7 km, 3,8%), der er en jævn stigning uden stejle procenter og med top efter 42,1 km. En nedkørsel leder nu mod sydvest, inden man drejer mod sydøst for kort efter at ramme den afsluttende rundstrækning. Her kører man knap en halv omgang ved igennem fladt terræn at køre mod sydøst ind til målbyen, hvor målstregen krydses efter 80,0 km i forbindelse med dagens sidste spurt.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 83,2 km lang rundstrækning, der er henlagt til området nordvest for målbyen. Starten er den hårdeste, idet man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Col du Val du Cuech (4,6 km, 4,5%), der ligeledes er jævn uden stejle procenter og har top efter 85,9 km. En nedkørsel leder videre mod nordøst, inden man snor sig mod vest igennem helt fladt terræn. Det lette terræn afbrydes, når man kører mod nordvest op ad kategori 3-stigningen La Roquemartine (3,5 km, 3,5%), der også er jævn uden stejle procenter og har top efter 128,1 km.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Nu falder det - afbrudt af en lille bakke - mod nordvest og sydvest, indtil man er tilbage ved det punkt, hvor man ramte rundstrækningen. Da afsluttes etapen ved atter at køre samme flade stykke mod sydøst ind til målbyen. Her falder den næstsidste kilometer ganske pænt, men den sidste kilometer først er let faldende og siden let stigende. Finalen er meget teknisk, da en lang lige vej afbrydes af tre hurtige sving med 1600 m, 1400 m og 1100 m igen. Herfra går det ligeud, indtil der venter yderligere to hurtige sving med bare 600 og 500 m igen.

Etapen byder på i alt 1296 højdemeter.

Salon-de-Provence var senest mål for et stort cykelløb på 19. etape af Tour de France i 2017, hvor Edvald Boasson Hagen kørte alene hjem fra et udbrud til en flot solosejr. I Paris-Nice i 2016 imponerede Alexey Lutsenko ved efter en tidlig passage af Mont Ventoux i fladt terræn at køre væk fra et reduceret felt og herefter holde det bag sig og snyde Alexander Kristoff for en spurtsejr. Tilbage i 2001 vandt Jimmy Casper en massespurt foran Jan Svorada og Jaan Kirsipuu i Middelhavet Rundt.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Det meget kolde, men tørre vejr fortsætter på sidstedagen, der vil starte overskyet, men som vil byde på en gradvis opklaring i løbet af eftermiddagen, hvor temperaturen vil være beskedne 9 grader. Det vil ikke være specielt blæsende med bare en let og langsomt aftagende vind (10-16 km/t) fra sydøst. Det giver sidemod- og modvind hele vejen ned til rundstrækningen, hvor der vil være indledende sidevind og siden sidemedvind. Kort efter sidste stigning drejer man ind i sidemodvind, som gradvist bliver til ren modvind, der varer ved indtil det kaotiske svinghelvede inde i byen. Her kringler man sig rundt med først sidemedvind efter de første tre sving og siden sidemodvind efter de sidste to.

Favoritterne

Ivan Ramiro Sosa og Egan Bernal legede Gran Piemonte om igen og drev gæk med rivalerne i en sand colombiansk opvisning, og dermed er der næppe nogen, der kan få armene ned i Ineos-lejren. Ikke blot har Bernal i nu to løb vist, at han er kommet fremragende tilbage fra sin rygskade, holdet har også igen fået Sosa tilbage på sporet efter et 2020, hvor han med to undtagelser var milevidt fra den rytter, der betog cykelverdenen i 2018 og 2019.

Sosa har nu en gylden chance for at føje dette løb til en etapeløbsliste, der allerede tæller Vuelta a Burgos (to gange), Sibiu Cycling Tour, Adriatica Ionica Race og Tour de Bihor, og al logik tilsiger da også, at det ikke kan gå galt. Modsat tidligere år er 4. etape løbets klart letteste, og da vejrguderne ikke beriger løbet med den vind, der ellers før har givet Sosa problemer, skal han i teorien bare undgå uheld for at sikre sig den samlede sejr.

Problemet er bare, at han jagtes af den vel nok værst tænkelige rytter og det værst tænkelige hold. Heldigvis er hans forspring så stort, at han ikke kan tabe løbet alene på bonussekunder, for selvom den hurtige franskmand skulle gøre rent bord, vil Alaphilippe stadig mangle 5 sekunder. Det er dog svært at forestille sig, at han lægger sig fladt ned, og den uhyre tekniske finale er næsten skræddersyet til, at der skal forsøges et eller andet.

Først er der dog en lang etape, der skal køres, og den kan godt starte ganske aktivt. Sidste etape er ofte aggressiv - bare se, hvordan det gik på 4. etape i Besseges - og i disse usikre tider vil mangle være opsatte at maksimere udbyttet af det måske sidste løb i nogen tid. Derfor forventer jeg en ganske aggressiv start, hvor det kan tage tid at få udbruddet etableret. Desværre for udbryderne er interesserne i en massespurt enorme, og det er svært at tro, at Deceuninck, FDJ og Arkea ikke vil arbejde stenhårdt for at sikre en sådan.

Jeg vil derfor tro, at de tre nævnte mandskaber vil sørge for, at udbruddet ikke bliver alt for stærkt, og faktisk vil jeg heller ikke udelukke, at de først får lov at køre efter den første spurt, hvor Alaphilippe kan sikre sig tre bonussekunder, selvom han utvivlsomt vil få modstand fra Ben Swift og måske Gianni Moscon, der skal beskytte Sosa. Når udbruddet er etableret, må man forvente, at Ineos tager kontrol, men de har al interesse i, at en ufarlig gruppe stjæler de 10 bonussekunder. Derfor vil vi hurtigt se Deceuninck, FDJ, Arkea og måske også Bahrain eller Total tage kontrol, og jeg tilskriver derfor ikke udbruddet mange chancer. Jeg tror til gengæld ikke, at Deceuninck vil bruge kræfter på at komme i spil til den anden spurt. Det vil koste nogle kræfter, de skal bruge senere, og spurten ligger helt håbløst placeret midt på etapen.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Vinden vil næppe komme i spil. Den kan måske gøre det nervøst, men den bør være for svag til at splitte feltet. Samtidig vil der være modvind i lang tid mod slutningen, og det vil dræbe al lyst til at forsøge noget. Sidste stigning er også så let og kommer så langt fra mål, at jeg ikke tror, at den vil blive brugt til at lægge pres. Man kan aldrig vide, om Alaphilippe finder på at angribe, som han gjorde på 1. etape, men mod Ineos og sprinterholdene vil det være spild af kræfter.

Jeg regner derfor, at det lette terræn og den manglende vind gør en massespurt stensikker, men til gengæld tror jeg, at den kan blive ganske interessant. Den er nemlig næsten urimeligt teknisk og nærmest designet til, at Deceuninck skal bruge den oplagte taktik. Med deres stærke tog skal de ramme fronten frem mod de første tre af de fem sving, lave et hul bag Alaphilippe og derefter håbe, at franskmanden med sin power, eksplosivitet og tekniske evner kan køre alene hjem. Ineos er stærke, men på dybt vand i denne finale, og de kan derfor næppe stille meget op, selvom man må håbe, at Moscon og Swift er opmærksomme og sidder fremme klar til at jagte på de to 500 m-stykker, der kommer hhv. mellem og efter de to stykker med sving.

Jeg tror dog, at det er FDJ, der vil bestemme, om manøvren skal lukkes. Det er nemlig utvivlsomt franskmændene, der sammen med Deceuninck har det bedste tog, og det er meget tænkeligt, at vi får en vild duel mellem netop de to hold, der begge vil først igennem svingene. Mit bedste bud er, at Deceuninck vil være stærkest på stykket frem mod de første tre, hvor de har mere power, og derfor burde der være gode chancer for, at Alaphilippe faktisk kan komme væk. Til gengæld mangler de en rigtig lead-out man, og meget vil tale for, at FDJ kan overtage kontrollen på stykket mellem de to svinggrupper, hvor Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri har farten til at gå forbi.

Meget taler dog også for, at en forcering her vil koste i hvert fald Sinkeldam, og det er helt afgørende for etapens udfald, at Guarnieri er frisk, hvis han og Arnaud Demare går først igennem de to sidste sving, hvad meget kan tale for - naturligvis muligvis bag en undsluppen Alaphilippe. De 500 m i modvind er nemlig alt for langt til Demares spurt, og faktisk gør modvinden, at det kan komme til at knibe at holde hele vejen, selv hvis de bare er to mand.

Hvad er så konklusionen? En mulighed er, at Alaphilippe-manøvren slet ikke bliver til noget eller hurtigt dør allerede inden de to sidste sving. Det er også muligt, at det hele lykkes, og at franskmanden simpelthen holder hjem og muligvis tager den samlede sejr, hvis forspringet er stort nok. Den tredje mulighed er, at vi får en hæsblæsende afslutning, hvor Guarnieri og Demare sammen får hentet verdensmesteren. I det tilfælde er spørgsmålet så, om Demare kan holde hele vejen, eller om andre kan få forbi. Jeg har i hvert fald svært ved at se, at det ikke bliver Deceuninck og FDJ, der kommer til at dominere i finalen, selvom man naturligvis kan blive overrasket i en hektisk og svært kontrollerbar massespurt.

I det lys vælger jeg at pege på Davide Ballerini. FDJ ”gik i stykker” på 1. etape, hvor Sinkeldam blev brændt af på at bringe Demare tilbage til Guarnieris baghjul, og derfor fik de det slet ikke til at spille. Sidste år var toget dog i særklasse efter tilføjelsen af Miles Scotson, og jeg vil tro, at de har den tilstrækkelige power til at vinde kontrollen på stykket frem mod de to sidste sving. Jeg tror også, at modvinden vil gøre det svært for Alaphilippe faktisk at vinde etapen, for 500 m mod sprinterne er en anelse for langt. Til gengæld frygter jeg, at Demare vil være tvunget til at starte sin spurt tidligt, og alt taler for, at Deceuninck med deres stærke tog sørger for, at Ballerini er i franskmandens baghjul. Sidste år var Demare ganske vist den hurtigste af de to, men som vi så på 1. etape, er det ikke nødvendigvis tilfældet nu, hvor Ballerini er i storform og Demare tydeligvis ikke på toppen. Jeg tror, at Ballerini har kræfterne til at gå forbi, særligt hvis Demare åbner tidligt, og derfor tror jeg, at det bliver et italiensk hattrick.

Det vil dog være dumt at udelukke Arnaud Demare. I topform regnes han stadig for feltets hurtigste, og det var bestemt ikke en ringe spurt, han kørte i torsdags. Toget må også stadig regnes som det stærkeste, og meget taler for, at de kommer først igennem svingene. Særligt hvis de kan få Sinkeldam med hele vejen, bliver Demare svær at slå, men selv med kun Guarnieri som støtte er det bestemt muligt for den stærke duo at holde alle 500 m trods modvind. Opsat på revanche er han i hvert fald, og med støtte fra sit supertog står Demare med gode kort på hånden.

Jeg vælger lidt ukonventionelt at pege på Julian Alaphilippe som nr. 3. Jeg føler mig ret overbevist om, at Deceuninck vil forsøge den ovenfor omtalte manøvre, og finalen er så urimeligt teknisk, at en næsten urimeligt formstærk og næsten urimeligt teknisk dygtig Alaphilippe har en reel chance for at gøre det færdigt. Få mennesker i denne verden kan tage fem sving så hurtigt som franskmanden, og så skal han bare med hjælp fra sit hold sikre sig, at han får et forspring, der kan holde i to gange 500 m. Det er bestemt ikke umuligt. Om han så også får tilstrækkeligt med tid til at vinde samlet, er langt fra sikkert - heller ikke selvom han skulle vinde i hvert fald den første spurt - men etapesejren er bestemt inden for rækkevidde.

Skal etapesejren ende hos et andet hold end de to favoritter, må Nacer Bouhanni være manden, der kan snyde dem. Franskmanden virker uhyre velkørende og viste så sent som på 2. etape, at han klatrer bedre end længe. En teknisk finale var i gamle dage guf for kamikazepiloten Bouhanni, men desværre har han ikke samme positioneringsevner som tidligere. Toget gjorde det dog fremragende i Besseges, og selvom han her er uden Dan McLay, har han i Thomas Boudat en hæderlig erstatning. Med den fart, han havde i 2020, er det ikke udelukket, at han kan vinde, hvis de to favoritter får kørt en lidt for lang spurt i modvinden.

Læs også

Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

Alexander Kristoff fik det slet ikke til at spille i spurten på 1. etape, men her måtte UAE også brænde Matteo Trentin af for at få hentet Alaphilippe-gruppen. I morgen må man formode, at Trentin kan køre et rigtigt lead-out, og den kunst mestrer han som få. Kristoff er ikke selv en ørn i denne slags tekniske finaler, hvor en powersprinter som ham ikke trives, men han er stærk i positionskampen. Med Trentin foran sig bør han sidde fornuftigt, og så vil han trods finalens karakter stadig være en af de hurtigste. Det kan ikke helt udelukkes, at holdet kører for Trentin, men Kristoff er i denne slags spurter ubetinget den hurtigste af de to og normalt det klare førstevalg.

På 1. etape var det herligt at se Matteo Moschetti gå i top 10. Det skyldes ikke så meget selve spurten, men snarere, at han havde overlevet de 2500 højdemeter og sidevinden i finalen. Det viser, at han er på vej tilbage efter sit styrt, og i morgen bør han stå langt bedre på en etape, der bliver betydeligt mindre krævende. Hans positionering har altid været glimrende, og i morgen vil han også have et friskt tog med Emils Liepins, Koen de Kort og Kiel Reijnen - en kombination, der ser ganske kraftfuld ud. Han skal efter hoftebruddet stadig vise, at hans fart er, som da han slog Ackermann to gange sidste år, men 1. etape gør det realistisk at tro på, at han nærmer sig sit gamle niveau.

En anden rytter, der kan drage fordel af den tekniske finale, er Niccolo Bonifazio. Den lille italiener er uhyre positioneringsstærk, og han elsker disse kringlede afslutninger. Han har ikke vist noget i år endnu, men han plejer at starte stærkt, som han gjorde i 2019 med samlet sejr i Afrika og i 2020 med etapesejr i Saudi Tour og Paris-Nice. Sidstnævnte viste også hans ganske høje fart, der rækker langt i dette felt. Udfordringen er et svagt hold, men det kan hans positionering forhåbentlig kompensere for.

Clement Venturini gjorde det på 1. etape bedre end ventet, men igen fik han vist, at han er fremragende i positionskampen. Som udgangspunkt passer denne lette etape ham slet ikke, men det gør til gengæld den tekniske finale, hvor det handler mere om positionering end om fart. Samtidig er crossrytteren Venturini i sit es i et svinghelvede som dette, og derfor er det på alle måder en afslutning for ham. Han mangler fart til at vinde, men han kan ende langt fremme igen. Udfordringen er et svagt hold af klatrere, og han kan mangle den hjælp, han skal bruge i positionskampen.

Bryan Coquard har trods uheldet på 2. etape i dette løb bekræftet sin fine form, men desværre er dette ikke rigtigt hans finale. Han er nemlig alt andet end positioneringsstærk, og jeg har svært ved at se, at han skulle sidde så langt fremme, at han har en reel chance for at vinde etapen. På den anden side kan han efter den lette etape regne med at have hele toget med Jeremy Lecroq og Jens Debusschere hos sig, og det bør være et af de bedre. Kan de endelig - trods Debusscheres manglende form - bringe kaptajnen ordentligt frem, bør han stadig være en af de hurtigste i dette felt.

En rytter, der ikke kan glædes over denne afslutning, er Phil Bauhaus . Tyskeren er som Kristoff en rigtig powersprinter, og denne slags kringlede finaler passer slet ikke til en mand, der modsat nordmanden heller ikke er god i positionskampen. Til gengæld er han meget hurtig, hvis han har samme februarform, som da han i suveræn stil vandt Saudi Tour for et år siden. Jeg frygter desværre, at han sidder for langt tilbage i svingene, men et fornuftigt tog med Heinrich Haussler og Alfred Wright kan give håb om, at han alligevel kan vise den fornemme power, han havde for et år siden.

En af de positive oplevelser på 1. etape var at se Matthew Walls placere sig godt. Den unge brite er på Bora ellers temmelig alene i finalerne, men faktisk gik det så godt, at holdet også fik Ide Schelling i top 6. Noget kunne tyde på, at den stadig relativt ubeskrevne Walls er god i positionskampen, men det skal for alvor stå sin prøve i denne uhyre kringlede finale. Når han alligevel ender langt nede på listen, skyldes det et hold, der ikke kan støtte ham meget. Det kan meget vel blive dyrt for en mand, der i forvejen mangler erfaring.

Forleden kørte Cofidis spurten for Piet Allegaert, men belgieren har aldrig haft farten til at være med i et felt som dette. Jeg håber derfor, at de denne gang satser på Szymon Sajnok, der er en langt mere klassisk sprinter. Polakken har i blandt andet Polen Rundt vist, at han i en flad spurt bestemt kan komme langt, og han plejer også at klare positioneringen fornuftigt. Desværre har han kun Allegaert som hjælp i finalen, og det er næppe nok i denne tekniske finale.

Eduard Grosu er som en fisk i vandet i tekniske finaler, og flere af hans resultater er kommet i afslutninger med sene sving. Til gengæld er hans form ikke til at blive klog på, for mens han sad med hjem på den hårde 3. etape i Besseges, har han siden været langt væk. Heldigvis er denne etape ganske let, og han burde være frisk til en finale, han vil elske. Jeg frygter dog, at hans positionering ikke helt rækker i dette stærke felt, hvor han også lider under kun at have Julien Trarieux og Biniam Ghirmay som støtte.

Baseret på sidste års Vuelta må Max Kanter regnes som yderst konkurrencedygtig, når man alene ser på farten. Desværre har vi også set, at det kniber med positionskampen, og derfor tror jeg, at det går galt i denne finale. DSM har nemlig et meget urutineret hold, som bestemt ikke har imponeret i dette løb, og han har kun Jasha Sütterlin og den helt unge Niklas Märkl til at sætte sig op. Det ligner desværre en kamp, der er tabt, men skulle Kanter sidde rigtigt, vil han formentlig komme langt på sin fart.’

Lotto vil formentlig køre spurten for John Degenkolb, men han kommer aldrig frem i denne tekniske finale, hvor hans positionering koster dyrt. Man kan håbe, at de i stedet kører for Florian Vermeersch, der dog trods alt nok mangler den sidste fart, og det samme gør holdets tredje option, den ellers formstærke Stefano Oldani. Emiel Vermeulen kan gøre det hæderligt for Roubaix, men han får det svært i positionskampen uden den store støtte, og det samme gør Romain Cardis hos Auber. Hos Ineos skal Ben Swift først og fremmest hjælpe med at undgå, at Sosa taber tid og forhindre Alaphilippe i at lave numre, og han får derfor svært ved at køre spurten. Endelig vil Alex Aranburu og Matteo Jorgenson måske prøve, men i en flad spurt bør de være overmatchede.

Feltet.dks vinderbud: Davide Ballerini

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Julian Alaphilippe

Outsidere: Nacer Bouhanni, Alexander Kristoff, Matteo Moschetti, Niccolo Bonifazio, Clement Venturini

Jokers: Bryan Coquard, Phil Bauhaus, Matthew Walls, Szymon Sajnok, Matteo Trentin, Eduard Grosu, Max Kanter