Optakt: 4. etape af Tour de Pologne

SE TOUR DE L’AIN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tour de Pologne er kendt som et af de absolut mest sprintervenlige WorldTour-løb. Det gælder også i år, hvor næsten halvdelen af etaperne lægger op til massespurter, men hvor de plejer at være samlet i løbets første del, er der denne gang vendt op og ned på tingene. Således skal vi frem til fjerdedagen, inden den anden sprinteretape melder sig, men her burde der heller ikke være noget, der kan stå i vejen for de hurtige folk, når man skal en tur gennem det enorme polske fladland. Til gengæld skal de sørge for at sidde rigtigt i en finale, hvor et sent sving gør positioneringen afgørende.

Med en distance på 199,1 km er der tale om en af årets længere etaper, der fører feltet fra Strzelin til Opole. Der er tale om to byer, der ligger i fladlandet lige nord for Tatr-bjergene, og da man ikke bevæger sig ind i bjergene, er det fladt hele dagen. Man lægger ud med at køre en omgang på en 71,6 km lang rundstrækning i området nordvest for startbyen.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Først går det mod sydvest og nordvest ad lange, lige og flade veje, idet man dog efter ca. 25 km skal op og ned ad en lille bakke.  Nær etapens nordligste punkt kører man en omgang på en lille rundstrækning, der ad flade veje fører mod nord og nordøst frem til det nordligste punkt, hvor man kører dagens første spurt efter 34,5 km. Umiddelbart herefter går det mod syd op ad kategori 3-stigningen Strzegomiany (1,9 km, 2,9%), der har top efter 36,7 km, hvorefter der går mod syd ned til rundstrækningens udgangspunkt. Herfra kører man mod sydøst og nordøst tilbage ad samme vej som tidligere, indtil man tilbage i startbyen kører dagens anden spurt efter 71,6 km.

Efter denne indledende rundstækning sætter man kursen mod sydøst for at køre ad lige og flade veje frem til dagens tredje spurt, som kommer efter 100,4 km. Herfra zigzagger man sig mod sydøst, nordøst, syd og sydøst ned til etapens sydligste punkt, hvor der køres en særlig spurt efter 156,6 km. Nu går det mod først nordøst og siden nord ad lange, lige og flade veje direkte ind til målbyen, hvor der for en sjælden gangs skyld ikke er en rundstrækning. I stedet er det en lige vej, der leder frem til et blødt sving med 1300 m igen, hvorefter der er et sidste skarpt sving bare 400 m fra stregen. De sidste 1500 m stiger ganske let, den sidste kilometer med 0,4% i snit.

Etapen byder på i alt 846 højdemeter.

Opole har kun én gang tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2012, hvor Ben Swift vandt en massespurt foran Elia Viviani og Tom Boonen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE TOUR DE L’AIN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I dag fik rytterne en pause fra det polske regnvejr, men så heldige er de næppe tirsdag, der bliver en kedelig dag. Fra start vil de være en risiko for byger på 45-70%, og den vil gennem det meste af etapen ligge på 65-70%. Temperaturen vil være konstant på 21 grader, og så vil det være usædvanligt blæsende med en frisk til hård vind (24-28 km/t) fra sydsydvest. Det giver på den indledende rundstrækning først primært sidemed- og siden sidemodvind. Derefter får man mod- og sidemodvind ned til den sidste spurt, hvorefter man får sidemedvind og slutteligt næsten ren medvind på den lange, lige vej ind til målbyen, hvor der vil være sidemedvind over de sidste 400 m.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Rafal Majka og Michal Kwiatkowski med deres duel på muretapen bekræftede, at Touren har vakt de polske veteraner til live igen.

Favoritterne

Efter tre dage kan det være lidt svært at forstå, hvorfor Tour de Pologne er kendt som et af WorldTourens mest sprintervenlige løb, og hvorfor det altid tiltrækker næsten alle de topsprintere, der ikke har kørt Tour de France. Heldigvis kan de hurtige folk glæde sig over, at løbet skam byder på et sprinterpensum i stil med det, vi plejer at have. I år er de tre sprinteretaper bare fordelt langt mere jævnt ud over løbet - og det kan man kun glæde sig over efter sidste års meget monotone udgave, hvor hver dag lignede en gentagelse af den forrige.

Det gør den bestemt ikke i år, hvor sprinterne nu har lidt i to dage efter en første chance, der endda delvist blev spoleret af en polsk syndflod, men nu skal de ikke vente længere. Når man ser på profilen for tirsdagens etape, forstår man nemlig igen, hvorfor løbet er kendt som en sprinterfestival. Det meste af Polen er nemlig så fladt, at selv en dansker kan blive lidt forbløffet, og derfor kan det ikke undgås, at mange af etaperne er meget lette.

Det har også den konsekvens, at sprinterne også meget sjældent snydt af udbrud. Dels er terrænet meget let, og dels betyder det store antal sprintere, at der altid er mange hold til at jagte. Derfor synes det også helt udelukket, at lykkeridderne vil have mange chancer på denne etape.

Vi er på et tidspunkt i løbet, hvor man ikke kan udelukke, at der faktisk bliver lidt kamp om at ramme udbruddet, men med nogen sandsynlighed kører det næsten fra km 0. Under alle omstændigheder skal Soudal og Jumbo nok sørge for, at det bliver et udbrud, der kan styres, og de vil næppe heller tage mange chancer. Det gjorde de i hvert fald ikke på 1. etape, hvor udbruddet aldrig fik 3 minutter, og medmindre gruppen er meget svag, tvivler jeg på, at de løber meget større risici denne gang. Og skulle der blive problemer med at få udbruddet hentet, vil jeg forvente, at Bora, Intermarché, Movistar, Tudor og måske Alpecin er klar til at give en hånd med.

Nej, det ligner en traditionel sprinteretape, men helt så enkelt er det ikke. Vi vil se langt mere vind, end vi normalt ser det i Polen, og jeg mindes ikke at have set så kraftig en blæst i løbet tidligere. Kombinerer man det med den betydelige risiko for våde veje, bliver det formentlig en enormt nervøs dag, hvad der i sig selv betyder, at udbruddet ikke har mange chancer.

Kan den så splittes? Jeg har aldrig set sidevindskørsel i Polen, og det gør mig skeptisk, men vinden er altså også kraftigere end den plejer. Jeg tror dog ikke helt på, at retningen er den rette. Hvis det vitterligt bliver mere sydsydvest end sydvest, vil der nok være for megen modvind. I forvejen kommer næsten alle de farlige stykker så tidligt, at det er god tid til, at vi kan få samling igen.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Jeg tror, at det farlige stykke starten lige efter sidste spurt, dvs. med ca. 45 km igen. Her følger ca. 20 km, hvor vinden kunne være den rette, og da der herefter er direkte medvind over de sidste ca. 25 km, er der en reel chance for, at man kan holde den gående hele vejen til mål. Det vil utvivlsomt blive enormt nervøst, men om det vil føre til splittelse, er mere usikkert. Historikken tilsiger, at det nok ikke sker, men skal det ske, skal det nok være i morgen.

I sidste ende bør det slutte med en spurt, enten i et stort eller et reduceret felt, og det er denne gang en em tricky sag. Et sving bare 400 m fra stregen betyder, at det er en spurt, der vindes mere på positionering end på fart. Man kommer i hvert fald ikke langt, hvis man sidder langt tilbage, når de drejer - og så må vi håbe, at de holder sig oprejst, hvis vejene ender med at være våde.

Netop betydningen af positionering gør, at jeg peger på Olav Kooij. Ganske vist bekræftede 1. etape, at Tim Merlier også med afstand er løbets hurtigste, men Kooijs tog bør altså være det stærkeste. Jos van Emden, Tosh van der Sande og ikke mindst Mick van Dijke udgør en potent formation, der også bør være meget stærke i sidevinden - som Kooij imponerede i under løbet i De Panne tidligere i år - og derudover ved vi, at Kooij selv er fremragende i positionskampen.

Det er til gengæld heller ikke et tog, der er så stærkt, at jeg bare forventer, at de tager den fra spids, og det er langt fra givet, at Van Dijke og Kooij går først igennem svinget, hvad der vil være det ideelle. Det bør dog være nok til, at Kooij som altid sidder godt, og gør han det, er det formentlig kun Merlier, der for alvor er farlig. Hvor belgieren sidder, er lidt ude af Kooijs egne hænder, men på baggrund af det, vi har set i år, taler meget for, at Kooij vil vinde positionskampen og derfra også etapen. Eneste bekymring er, at Kooij, Van Emden og Van Dijke alle styrtede i går, og selvom de ikke skulle have slået sig voldsomt, og Van Dijke var brølstærk i dag, skaber det altid noget ekstra usikkerhed.

Det kan naturligvis også sagtens blive Tim Merlier igen. Belgieren bekræftede med sin overlegne sejr det, vi allerede så i Paris-Nice og Emiraterne, nemlig at han er hurtigere end Kooij. Til gengæld ved vi også, at han i år har fået alt for få sejre, fordi hans positionering har været så haltende, og derfor er det sene sving en katastrofe. Katastrofen bliver kun større, fordi han er til start med kun Bert Van Lerberghe som reel støtte, og selvom han på 1. etape bekræftede, at han måske nok er løbets bedste sidste mand, skal der noget held til, hvis de skal sidde rigtigt. Det gik heldigvis godt i lørdags, men i år er det gået galt oftere, end det er gået godt. Hvis han sidder fornuftigt, vinder han efter alt at dømme igen, men sæsonen viser, at det formentlig kan gå galt igen. Sidevind vil hjælpe ham, fordi det vil sikre et mindre felt på samme måde, som vi havde det på 1. etape, og under de betingelser burde han sidde med i front.

Med lidt modvilje placerer jeg Sam Bennett som nr. 3. Jeg synes nemlig, at hans fart begynder at blive mere og mere kritisk. Det så vi på 1. etape, hvor spurten dog også blev lidt lang, og det så vi særligt på sprinteretapen i Dauphiné. Heldigvis er dette en spurt, der kan vindes på position, og her viste Bennett i lørdags lidt af de evner, han ellers syntes at have mistet. Trods et tog, der kun tæller Ryan Mullen og Shane Archbold sad han nemlig helt rigtigt, og man kan vel ikke helt udelukke, at et svagt tog betyder, at han pludselig igen kan vise de positioneringsevner på egen hånd, som han brugte så eminent i 2019, hvor hans tog også var svagt. Dengang havde han i hvert fald en fabelagtig evne til at sidde det rigtige sted, og gør han det i denne finale, kan han med det rette held gøre det færdigt. Der er trods alt ikke alt for mange i dette felt, der er hurtigere end ham. Til gengæld vil jeg tro, at han i dag nok kan få svært ved at overleve sidevinden.

Jeg kan ikke lade være med at rangere Jakub Mareczko højt. Ganske vist så vi i ZLM Tour, at han slet ikke er så hurtig som tidligere, men han var trods alt hurtig nok til at vinde en etape. Det gjorde han i høj grad via position, hvad der er ganske unormalt for en så positioneringssvag sprinter, men han havde et godt tog. Det har han i den grad også i dette løb, hvor toget med Jensen Plowright, Alexander Krieger og ikke mindst Lionel Taminiaux meget vel kan være det stærkeste. Kan han holde hjulet på sidstnævnte, kunne de meget vel gå først igennem svinget, og hvis de hurtigste fanges lidt for langt tilbage, kan Mareczko med sin fart gøre det færdigt, som han gjorde, da han slog Kooij i Holland. Det kræver til gengæld også, at der ikke er sidevind, hvor han vil være en stensikker taber.

Siden 1. etape er Arvid De Kleijn gledet ned ad min liste. Det skyldes ikke så meget ham selv, men mest af alt at han i dag mistede Maikel Zijlaard, der er hans gyldne våben i positionskampen. Heldigvis har han stadig Sebastian Changizi, men han har slet ikke noget supertog længere. Vi ved heldigvis fra tidligre år, at han også med mere begrænset støtte er god i positionskampen, og det betyder, at han i finale stadig står relativt stærkt, men noget supervåben har han heller ikke længere. Vi ved heldigvis også fra de spurter, han har kørt i år, ikke mindst med sejren i Mayenne, at han er en af feltets hurtigste. Han har altså stadig det meste af pakken, og heldigvis skulle styrtet på 1. etape ikke være alvorligt. I sidevind har han også vist gode evner.

Jeg rangerer Gerben Thijssen her, men det handler alene om hans fart. Finalen passer med det sene sving nemlig ganske elendigt til en positioneringssvag belgier. Til gengæld ved vi, at han har farten, når han endelig sidder rigtigt, hvad han blandt andet viste, da han vandt en etape i dette løb for et år siden. Når jeg alligevel er lidt fortrøstningsfuld, skyldes det hans tog. Han mangler den coronaramte Julius Johansen, men Intermarché er stadig det mest udprægede sprinterhold med Dries De Pooter, Madis Mihkels, Hugo Page og Boy van Poppel. Problemet er bare, at de mangler noget rutine, og det var måske noget af det, der kostede på 1. etape. Toget burde have potentiale, og klarer de positionskampen, kan Thijssen i hvert fald vinde. Sidevind vil dog formentlig koste.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Det sene sving er helt klart til fordel for Pascal Ackermann. Tyskeren bekræftede i Giroen, at han er en af de bedste i positionskampen. Desværre er han i dette løb den eneste sprinter, der slet ikke har nogen støtte, og det handicapper ham naturligvis ganske betydeligt. På egen hånd positionerer han sig dog stadig godt, og han har en god chance for at sidde rigtigt. Farten rækker stadig ikke så langt som i gamle dage, men som han viste med sin sejr i Giroen, kan han med det rette held i positionskampen stadig vinde på højt niveau. Sidevinden kan dog være et problem, for han risikerer at skulle bruges som ren arbejdsmand for Almeida i betingelser, hvor han vil være vigtigste hjælper.

Det var opløftende at se Fernando Gaviria sidde så godt på 1. etape. Positionering har jo ellers ikke været hans spidskompetence, men det har været meget bedre i år. Derfor er det sene sving ikke nødvendigvis så stort et problem, også fordi han har hæderlig støtte fra Juri Hollmann, Mathias Norsgaad og Max Kanter. Til gengæld har det set sløjt ud med farten på det sidste, og i lørdags kunne han da heller ikke gøre andet end at holde Kooijs hjul. Det er naturligvis ingen skam, men når man samtidig betænker, at positionering ikke har været hans spidskompetence, kan det se svært ud. Til gengæld kan sidevind være en fordel, for her plejer han at være en ørn.

Arkea har et ret stærkt hold med Dan McLay og David Dekker, men de har stadig ikke afsløret, hvem de kører for. Rangeret efter vinderpotentiale giver jeg Dekker den største chance, for han viste på 2. etape i Giroen en fart, der var ganske lovende. Desværre har han været på et meget lavt niveau det meste af tiden, og da han i dag kom alene ind med et tab på en halv time, tyder det på, at han efter sin skade slet ikke er i form. Det kunne tale for, at de kører for McLay, der i hvert fald også er deres bedste kort i sidevind, hvor han plejer at være hæderligt. Briten har lært at positionere sig og må i dag anse et sent sving som en fordel, og togt med Clement Russo og Dekker ser også lovende ud. Til gengæld har han i år ikke helt haft den fart, han havde sidste år, hvorfor Dekker nok har en større chance for at vinde.

I gamle dage havde man aldrig nævnt Max Walscheid i en teknisk finale, men han er virkelig kommet efter det med sin positionering. Det så vi igen på 1. etape, og derfor er det sene sving en fordel. Det skyldes også, at hans tog med Piet Allegaert og Davide Cimolai ligner et af de allerbedste, og derfor kunne der meget vel vente endnu et topresultat. Det store problem er, at farten ikke rækker hele vejen i dette selskab, og derfor er det svært for ham at vinde. Sidevind vil han heller ikke klage over, for her er han en af de allerbedste.

Etapen er nok for let for Paul Penhoët, men han har vist, at han godt kan hævde sig i denne slags spurter også. Først og fremmest tror jeg dog, at det er det sene sving, der vil hjælpe ham. Han klarede positionskampen meget godt i særligt Australien, hvor han imponerede mig, og derudover har han et tog, der med Lewis Askey, Samuel Watson og Bram Welten ligner et af de stærkeste. Det burde føre ham ganske langt i en spurt med et sent sving, men jeg tror ikke, at farten rækker hele vejen i dette selskab.

Matteo Moschetti kom så lovende fra start, da han vandt i Almeria, men siden har det været knap så godt. Han har ikke imponere med den fart, der burde være hans store våben, og hans positionering har heller ikke siddet lige i skabet. Her ledsages han af Szymon Sajnok, men toget er stadig ikke på niveau med de bedste. Det går heldigvis sjældent helt galt, og hans fart fører også stadig langt, men næppe hele vejen. Derudover er han et sikkert offer i vinden. Holdet nævnte inden løbet, at de kunne overveje at køre for Sajnok, men det vil efterlade dem reelt uden chance, hvorfor det er meget tvivlsomt.

En anden rytter, der har glæde af det sene sving, er Milan Menten . Han har nemlig imponeret med sin positionering i år, og i dette løb hjælpes han yderligere af et tog, der med Michael Schwarzmann og særligt Rüdiger Selig ligner et af de stærkeste. Til gengæld har vi også set, at han i disse flade spurter mangler noget fart i forhold til de bedste, hvad der blev særligt tydeligt i det svage sprinterfelt i Romandiet. Sidevind bør til gengæld hjælpe ham, da han har glæde af et hårdt løb, men det er næppe nok i et felt, hvor flere er hurtigere end ham.

Stanislaw Aniolkowski har gang i sin bedste sæson, og han kom også flot i gang i lørdags. Vi har set, at hans fart ikke rækker hele vejen i dette selskab, men han har klaret positionskampen ganske pænt. Hans tog med Barnabas Peak, Alan Banaszek og Sasha Weemaes er endda også et af de bedre, og derfor bør han have fordel af det sene sving. Farten rækker bare ikke til sejr i dette selskab, og i sidevinden vil han nok ryge af. Holdet har også nævnt muligheden for at spurte med Weemaes, men det virker i lyset af denne sæson ganske usandsynligt - ikke mindst i et polsk løb.

Edward Theuns har ikke imponeret meget i sine spurter i år, og han synes ikke at have den fart, han havde, da han var bedst. Til gengæld har han altid været relativt habil i positionskampen, men på det område er han nu stærkt svækket. Med tabet af Jon Aberasturi er han nemlig nu meget alene, og når han er det, plejer han at have det svært. Sidevind vil hjælpe, men han er lidt for ensom til, at man for alvor kan tro på, at han kører med om sejren.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Det sene sving burde være skidt for Marijn van den Berg, der plejer at positionere sig skidt. Det gik imidlertid uventet godt på 1. etape og har i det hele taget gået meget bedre i år. Han er her også ganske godt støttet af Julius van den Berg, Lukasz Wisniowski, Jens Keukeleire og Stefan Bissegger, selvom han mangler en hurtig sidste mand. Desværre viste lørdagen også igen, at hans fart gør det umuligt at vinde, men med samme positionering som på 1. etape laver han et fint resultat. Og i sidevind burde han være en vinder med et stærkt hold og den superform, han viste i dag.

På DSM satser man igen på Casper van Uden, der har skuffet på sin fart i år. I dette løb ser det endnu vanskeligere ud, fordi han kun har støtte fra Sean Flynn og Tobias Lund. Danskeren har heldigvis været god som lead-out man i år, men det er godt nok et lille tog uden megen rutine. Derfor ser det svært ud, nå han også har syntes at mangle noget fart. Til gengæld imponerede han stort i vinden i Scheldeprijs sidste år, hvo også Lund burde være stærkt, og det kunne derfor øge hans chancer med lidt sidevind. Og så kan man vel heller ikke udelukke, at Lund kan få sin egen chance, hvis vinden sætter Van Uden tilbage. Med den fart, danskeren viste tidligere i år, kan han efter et hårdt løb komme langt.

Spurten i lørdags gik ikke godt for Matevz Govekar, og nu står han måske endnu ringere. Med førertrøjen er det nok tvivlsomt, om Matej Mohoric vil hjælpe, og det efterlader ham alene med Andrea Pasqualon. Det er heldigvis også en af de allerbedste lead-out men, som vi så sidste år, og derfor kan det sene sving være en fordel. Til gengæld er der intet, der tyder på, at hans fart rækker specielt langt. Det gjorde den i hvert fald ikke, da han spurtede i Dauphiné. Han skal dog håbe, at vi ikke får sidevind, for sker det, ender han sikkert som arbejdsmand.

Endelig er der Patryk Stosz. Han er ikke vant til at spurte på dette niveau, men han har før vist sig hæderligt frem i dette løb. I lørdags var han i udbrud, men her endte Maciej Paterski og Bartlomiej Proc efter styrtet med at levere ganske flotte resultater. Nu er Proc ude, men med Paterski og Norbert Banaszek, der måske endda kan spurte selv, har han faktisk et ganske pænt hold. Det kræver stadig lidt held i positionskampen, men han er ikke uden chance for at levere et resultat. I sidevind får landsholdet naturligvis klø.

Hos Ag2r vil de prøve med Pierre Gautherat, Lawrence Naesen, Andrea Vendrame eller Dorian Godon - formentlig en af de to førstnævnte - men jeg ser dem ikke helt fremme i dette felt, da deres bedste kort, Vendrame, formentlig skipper spurten. Astana vil formentlig prøve med Davide Martinelli eller som alternativer Yevgeniy Gidich eller Gianmarco Garofoli, og Ineos vil måske give chancen til Kim Heiduk. Jayco vil forsøge sig med Blake Quick¸ men han har skuffet mig i de få spurter, han har kørt i år og har ikke megen støtte. Endelig vil Novo Nordisk blande sig med Andrea Peron eller Matyas Kopecky.

Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Sam Bennett

Outsidere: Jakub Mareczko, Arvid De Kleijn, Gerben Thijssen, Pascal Ackermann, Fernando Gaviria

Jokers: David Dekker, Dan McLay, Max Walscheid, Paul Penhoët, Matteo Moschetti, Milan Menten, Stanislaw Aniolkowski, Edward Theuns, Marijn van den Berg, Casper van Uden, Matevz Govekar, Patryk Stosz

SE TOUR DE L’AIN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE