Optakt: 4. etape af Volta ao Algarve

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

For få år siden var enkeltstarten løbets absolutte nøgleetape, og selvom den hårdere rute og den kortere kamp mod uret i de senere år har betydet, at etapen i de senere år ikke har spillet helt samme altafgørende rolle som tidligere, har det stadig været en meget betydningsfuld dag. Nu synes dens betydning imidlertid igen at tiltage, for efter at arrangørerne i 2022 forlængede den markant og for første gang siden 2013 designede en mere end 30 km lang kamp mod uret, har man i år sammensat den tredjelængste enkeltstart siden netop 2013. Efter 2022-udgavens 32,2 km og 2023-udgavens 24,4 km bydes der denne gang på 22,0 km på en etape, der er helt ny. Det ændrer dog ikke på, at rytterne mødes med det samme og velkendte let kuperede terræn, der atter vil være rammen om løbets vel nok vigtigste slag, som igen har fundet sin velkendte plads om lørdagen, efter at enkeltstarten afsluttede løbet i både 2020 og 2023.

Enkeltstarten er altså denne gang i alt 22,0 km lang både starter og slutter i Albufeira. Starten går i byens vestlige udkant, hvorfra man kører mod vest ad en helt lige og flad vej. Efter 2,4 km drejer man mod nordøst for at køre op ad en bakke (600 m, 8,0%), hvorefter det stiger let videre mod nordøst. Efter 4,7 km drejer man mod nordvest, hvorefter det går ad en lige og let faldende vej frem til dagens første mellemtid, der tages efter 6,6 km.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Efter det første tidstjek går det videre ad den lige og nu ganske flade vej mod nordvest, indtil man i det nordligste punkt efter 8,8 km drejer mod vest. Derefter begynder det at falde let, og sådan fortsætter det, når man efter 9,5 km drejer mod syd. Herfra er det generelt let faldende, mens man følger en helt lige vej mod syd ud til kysten.

Her drejer man efter 14,1 km mod sydøst og efter 14,5 km mod øst, hvorefter det går ad en helt lige og ganske, ganske let stigende vej frem til den anden mellemtid, der tages efter 18,1 km. Derfra følger en ekstremt teknisk fase med hele 13 sving i rap, mens man kører mod øst igennem let faldende terræn, inden man drejer mod nord for at køre op ad en bakke (500 m, 5,2%), der har top ved 2 km-mærket. Med 1700 m igen drejer man til højre, og derefter går det igennem først let stigende og siden let faldende terræn mod nordøst og sydøst frem til mål, idet man skal gennem to rundkørsler med hhv. 1100 m og 600 m igen.

Etapen byder på i alt 313 højdemeter mod 271 højdemeter i 2023, 403 højdemeter på den meget lange rute i 2022 og mod 200 højdemeter på den lidt kortere rute fra årene mellem 2018 og 2021.

Albufeira var tidligere et fast mål i løbet, men det har den ikke været siden 2016. Til gengæld var den fast mål for åbningsetapen mellem 2010 og 2016. I sidstnævnte år vandt Marcel Kittel en massespurt foran André Greipel og Jasper Stuyven, i 2015 var Gianni Meersman hurtigere end Ben Swift og Paul Martens, i 2014 gik sejren til Sacha Modolo foran Rui Costa og Alessandro Petacchi, i 2013 slog Paul Martens til foran Tiago Machado og Theo Bos, i 2012 sejrede Gianni Meersman foran Greg Van Avermaet og Matti Breschel, i 2011 kørte Philippe Gilbert alene hjem med 5 sekunder ned til feltet anført af Gerald Ciolek og André Greipel, og i 2010 snød Benoit Vaugrenard sprinterne ved at vinde med 3 sekunder ned til Joan Horrach og 5 sekunder ned til feltet anført af André Greipel. Derudover var byen vært for åbningsetapen i 2005, hvor Bernhard Eisel sejrede foran Olaf Pollack og Tom Steels, og i 2004, hvor hurtigste mand var Alberto Benito foran Candido Barbosa og Angel Edo. Byen var senest vært for enkeltstarten i 2003, hvor Claus Michael Møller såmænd vandt foran Victor Hugo Peña og David Muñoz Bañoz, mens der var massespurter i 2002, hvor Candido Barbosa vandt foran Ruben Galvan og Angel Vicioso, og i 2001, hvor Endrio Leoni sejrede foran Steven de Jongh og Saulius Sarkauskas. De øvrige to gange, byen har været mål inden for de seneste 25 år, var ved enkeltstarter i 2000, hvor Alex Zülle sejrede foran Michael Rich og Andrey Zintchenko, og i 1999, hvor Melchior Mauri var hurtigst foran Andreas Klöden og Candido Barbosa. I samme periode har Volta a Portugal været forbi en enkelt gang, nemlig i 2018, hvor Riccardo Stacchiotti vandt en massespurt foran Carlos Mendonca og Cesar Martingil.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Efter det lidt kedelige vejr de første to dage har det forrygende vejr meldt sig. Lørdagen vil kun byde på få skyer og en temperatur på 20-21 grader, og der vil bare være let vind fra nordøst. Den vil undervejs aftage en anelse fra en styrke på 11 km/t til 9 km/t. Det giver generelt sidemodvind på den første del, indtil man efter 8,8 km får sidemedvind. Slutteligt får man sidemodvind over de sidste 7,9 km.

Favoritterne

Wout van Aerts troværdighed hænger i laser, efter at han har jagtet bonussekunder i et løb, hvor han ikke kører klassement, og nu vinder massespurter, som han inden startet planlægger ikke at deltage i. Nu er vi til gengæld noget så langt, at han åbent har erkendt sine klassementsambitioner, og i den forbindelse var det uhyre vigtigt for ham at sikre sig dagens 10 bonussekunder.

De sekunder kan dog hurtigt blive ligegyldige. Volta ao Algarve har altid været et løb for temporyttere. Nok er der stigninger nok til at eliminere typer som Stefan Bissegger, men typisk ikke nok til at eliminere Filippo Ganna og Stefan Küng. Når man samtidig indlægger en for et ugelangt etapeløb meget lang enkeltstart, siger det sig selv, hvilken etape der er den i særklasse vigtigste. Nu er den endda blevet endnu vigtigere. Måske er den ikke så lang som ved gigantdistancen i 2022, og den er også marginalt kortere end sidste år, men det er stadig den tredjelængste siden 2013. Med andre ord er det en tilbagevenden til fortiden, hvor man også havde meget lange enkeltstarter.

Vi kender efterhånden enkeltstarterne til hudløshed. Ganske vist er det en helt ny rute denne gang, men terrænmæssigt er det, som det plejer. Den store forskel er naturligvis den ekstra distance, der et god for dieselmotorerne.

Enkeltstarterne i Algarve er ikke flade. Godt 300 højdemeter er pænt, og der kommer ret mange mindre bakker, hvoraf nogle også er ganske stejle. Til gengæld ser den også ud til at have flere lange, lige powerstykker, end vi har set det på tidligere ruter, hvad der er godt for wattmonstrene, som ofte har savnet lidt af det i Algarve. Tekniske egenskaber bliver dog stadig vigtige i den uhyre tekniske sektion mod slutningen, hvor man på ingen tid skal igennem hele 13 sving! Med andre ord skal man kunne lidt af det hele, som man altid skal det i Algarve, og denne gang er enkeltstarten måske endda marginalt mere kuperet, end vi har set det de seneste år.

Først og fremmest er det terræn for ikke alt for tunge specialister. Sejrene er hidtil gået til klatrestærke folk som Geraint Thomas og Remco Evenepoel, men også de lidt tungere Stefan Küng og Kasper Asgreen, der dog sagtens kan klare denne slags bakker og altid har gjort det godt på disse ruter. Historien viser samtidig, at de små klatrere som regel får bøllebank her, og man skal derfor ikke overvurdere betydningen af klatringen.

Heldigvis arter vejret sig også, og modsat i 2020, hvor vinden lagde sig markant, synes forholdene at skulle blive stort set ensartede. Vinden vil aftage en anelse, hvilket kan give en lille fordel til de sidst startende, men det er så lidt, at det næppe vil betyde noget. Vi bør få en ganske fair kamp i år.

Årets felt er uhyggeligt stærkt, men det gælder særligt på temposiden. Selvfølgelig savner man i den grad Josh Tarling, ligesom typer som Primoz Roglic, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar havde pyntet på feltet, men det havde bare været ekstra flødeskum. De fleste af de største navne er til start, herunder både nuværende og tidligere verdensmestre og tidligere europamestre.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Alligevel føler jeg mig relativt tryg ved at pege på Remco Evenepoel. Belgieren har kørt Algarve to gange, og begge gange har han været knusende overlegen på enkeltstarten. Det er da også terræn, der passer ham, og sammenlignet med de største rivaler har han klar fordel af bakkerne. Det er nok heller ikke skidt for ham, at der denne gang synes flere powerstykker, hvor han virkelig kan dyrke sine watt og sine aerodynamik, og derfor er det en enkeltstart, der virkelig er skabt til ham. Han har også fordel af den ekstra distance, og han viste jo med sin sejr ved VM og i Giroen, at han lige nu må regnes som den stærkeste, når han og de øvrige topkandidater er i topform.

Hvad så med formen? Gårsdagens nederlag viste, at han ikke er helt på toppen, men det skal han heller ikke være. Han har to gange vist, at han som altid er på et ganske højt niveau og i hvert fald bedre end i Schweiz, hvor han for en sjælden gangs skyld skuffede på enkeltstarterne. Samtidig synes hans værste rivaler i de fleste tilfælde at kæmpe med formen, og dermed taler formen endnu mere for den mand, der i forvejen ved VM og i Giroen har vist, at han lige nu skal regnes som verdens stærkeste i disciplinen. Derfor tror jeg, at han tager sin første sejr i denne regnbuetrøje.

Jeg tror, at Stefan Küng er hans værste rival. Man kunne mene, at disse bakker ikke er til hans fordel, men han kan godt lide urytmiske enkeltstarter. Det har han vist ved at vinde her to gange, og særligt sidste års sejr har stor vægt. Her vandt han nemlig i et fremragende felt, der talte blandt andre Ganna, og vi ved samtidig, at schweizeren på sine bedste dage kan slå de allerbedste, selvom han desværre også er svingende. Det viste han senest med sejren i Schweiz, hvor han slog både Evenepoel og Van Aert, og han beviste i går, at han som altid er i fremragende form til dette løb. Ruten er måske en anelse mere kuperet, hvad der kan være en ulempe, og i kamp med Evenepoel havde han nok også haft fordel af en kortere distance. Sidste år vandt dog på en endnu længere rute, og det vidner om, at han formentlig vil køre stærkt. Den store joker er naturligvis FDJs nye materiel, for vi aner ikke, hvilken vej det peger, men perfektionisten Küng har formentlig ikke accepteret noget, der stiller ham markant ringere.

Jeg vover pelsen ved at rangere Magnus Sheffield som nr. 3. Han skuffede mig ganske vist i går, men han viste trods alt, at formen ikke er helt skidt. Jeg har stadig svært ved at glemme hans Tirreno-enkeltstart, hvor han endte som nr. 3, selvom han kørte i helt forfærdelige forhold sammenlignet med de øvrige i toppen. Hans enkeltstarter i 2022 - herunder hans uheldige VM - vidner også om, at han har kurs mod at blive en af de helt store, men til gengæld bekymrer det mig lidt, at han på 1. etape i Schweiz ”kun” blev nr. 4 og slået ret klart af Küng. Det var dog også en kort tonserenkeltstart, og med de klatreevner, han har fået, vil jeg tro, at han står meget bedre på denne rute. Selvfølgelig bekymrer gårsdagens præstation en anelse, men den var stadig god nok til, at man sagtens kan forvente, at han i morgen konfirmerer sit enorme potentiale.

Så er der Filippo Ganna som nr. 3. Selvom han fik bank både til VM og i Giroen, viste han i Vueltaen, at han stadig godt kan få skovlen under belgieren. Denne rute passer ham heller ikke helt dumt, men i kamp med Evenepoel har han klart ulempe af det kuperede terræn. Heldigvis har han glæde af de flere powerstykker, og vi har jo ofte set, at Ganna sagtens kan præstere på denne slags ruter. Der er dog to ting, der bekymrer. Sidste år var han i fabelagtig form, men kørte en skuffende enkeltstart her, og vi har før set - eksempelvis i 2021 - at Ganna kører under niveau i de perioder, hvor han har fokus på klassikerne. Endnu mere bekymrende er dog hans form. I går blev det svage indtryk fra Australien bekræftet, og det er helt klart, at han er milevidt fra sit bedste - og dagens heldigvis ret lille styrt skaber ekstra usikkerhed. Det betyder ikke, at han ikke vil køre stærkt, for det gør han altid, men jeg kan godt frygte, at han skuffer for andet år i træk. Heldigvis har Ganna adskillige gange taget mig på sengen, når jeg har undervurderet ham, og det kan han forhåbentlig gøre igen.

Det er atypisk at rangere Wout van Aert som nr. 5, men der er grund til at være bekymret for hans enkeltstart. Den var under niveau gennem hele 2023, uanset om han skuffede i Schweiz, blev ydmyget af Vingegaard og Pogacar i Touren, blev nr. 5 til VM eller blev nr. 3 bag en generelt skuffende Stefan Bissegger til EM. Der er i hvert fald noget at rette op på, og spørgsmålet er, om det sker med hans nuværende form. Jeg var allerede skeptisk over for den efter Jaen, og den skepsis blev kun bekræftet i går, hvor han var langt under niveau. Han sagde også inden løbet, at enkeltstarten kunne blive svær for ham, formentlig fordi den ikke er prioriteret i en tid, hvor alt handler om klassikerne. Vi ved, at den bedste Van Aert kan vinde, også i dette felt, og vi ved, at ruten burde passe ham storartet, men kommer det til udtryk i morgen? Man må håbe, men jeg tvivler.

Måske bliver han end ikke bedste Jumbo-rytter. Jeg glæder mig som et lille barn til at se den urimeligt formstærke Jan Tratnik. Han har altid været en hæderlig, men ikke prangende temporytter. Han hjalp dog heller ikke sig selv ved at tilbringe mange år på Bahrain i den periode, hvor deres materiel var et stort problem. Alligevel gjorde han det ganske pænt. Nu er han så kommet til Visma, men uheld betød, at han aldrig fik lov at køre en enkeltstart fuld gas for sit nye hold. Vi ved derfor ikke, hvilken effekt det bedre materiel har haft, men det kan formentlig skabe mirakler. Vi ved også, at hans bedste enkeltstarter er kommet på kuperede, tekniske ruter som denne. Med andre ord taler meget for en god enkeltstart - og kombinerer man det så med den helt urimelige form, han har nu, kunne det ligne et brag af en Tratnik-enkeltstart.

Det bliver uhyre spændende at se Stefan Bissegger. Han havde sit livs krise i 2023, hvor han gennem næsten hele året var på et for ham uhørt lavt niveau, men han fandt sig selv sidst på året, hvor han blev nr. 2 til EM foran Van Aert og nr. 3 i Chrono des Nations. Det er noget, der skal bekræftes, men starten i Besseges på en rute, der slet ikke passede ham var lovende. Han har i det hele taget virket lige så stærk fra start, som han plejer at være, og nu kan han måske have fået et ekstra boost. EFs vanvid i Besseges indikerer en kraftig forbedring af deres materiel, men enkeltstarten var desværre også så speciel, at vi intet kan konkludere endnu. Det kan vi med større sikkerhed i morgen aften, men desværre skal Bissegger slås med en lang distance, hvor han har haft det svært mod de bedste, og med en rute, der er for kuperet efter hans smag. Han har i hvert fald til gode at præstere godt i Algarve, og han havde også håbet på flere tekniske passager i stil med det, vi tidligere har set. Han vil flyve gennem de 13 sving, men det er nok ikke nok til at kompensere for bakkerne og distancen.

Hvad så med den forsvarende mester? Man kan vel godt tillade sig at sige, at Daniel Martinez kun havde én god dag i hele 2023. Det var da han med noget nær sit livs enkeltstart sikrede sig den samlede sejr i dette løb, selvom han åbenlyst - og efter eget udsagn - var langt fra sit bedste. I år er betingelserne helt anderledes, for hvor formen sidste år var i bund, så vi i går, at den nu er helt fabelagtig. Det er også en kuperet rute, der passer ham, og dermed peger det meste i den rette retning. Der er dog en betydelig usikkerhed ved det nye materiel, men heldigvis burde det ikke svække ham, da Bora står stærkt på den front. Sandt er det dog også, at han sidste år trods ”kun” blev nr. 4, og det vil være et nybrud, hvis han kan vinde i dette felt. Men en god præstation kan vi regne med.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Hvad så med Thymen Arensman ? Forud for løbet var mine forventninger til hollænderen små, fordi han skuffede igennem det meste af 2023, særligt i ugelange løb. Hans enkeltstarter var heller ikke på samme tårnhøje niveau som i 2023, og i dette løb blev han eksempelvis ”kun” nr. 6 - dog i et meget stærkt felt. Nu ser verden imidlertid helt anderledes ud. Gårsdagens præstation var for en mand med hans ikkeeksisterende punch fremragende, og noget tyder på, at vi måske igen ser den Arensman, vi så i 2022. Dengang var hans enkeltstarter sublime - særligt over lange distancer - og når han med sidste års niveau kunne blive nr. 6, kan han med sit nuværende niveau formentlig komme meget langt. Desværre styrtede han i dag, og hans placering bagerst i feltet en stor del af dagen kan indikere, at han slog sig mere end som så.

En anden rytter, der imponerede sidste i går, var Tao Geoghegan Hart . Selvfølgelig var det ikke Giro-udgaven, men i lyset af den lange pause var det fremragende. Vi husker, hvordan han i Giroen kørte helt uhørt gode enkeltstarter, der bragte ham helt op i den tunge elite, og han kommer her til en rute, der passer ham bedre end ruterne i Giroen. Han kører på nyt materiel, hvilket skaber usikkerhed, men Lidl står generelt stærkt på den front, selvom et skifte væk fra Ineos sjældent er en fordel. Han sagde dog i går, at han regnede med, at enkeltstarten ville blive en svær dag, og det kan indikere, at han ikke har arbejdet meget på den i sin genopbygningsproces. Derfor ender han lidt lavere, end han burde, hvis vi havde vished for, at han kunne køre som i Giroen.

Hvor god er Mattia Cattaneo? Det er ret svært at svare på. Han er i hvert fald ikke på toppen, hvad han aldrig er på denne årstid, men han har også ageret hjælper, hvorfor vi ikke for alvor har set, hvad han kan. Vi ved, at han i Polen og til VM kørte sublime enkeltstarter, der også i dette felt fører meget langt, og han burde også elske denne kuperede og relativt lange rute. Hans kørsel de seneste dage, hvor han har ført tidligt, indikerer dog, at han stadig mangler en del, og det vil undre mig, hvis vi i morgen ser hele hans potentiale. Til gengæld vil jeg forvente, at han får lov at give den fuld gas, selvom der venter en vigtig dag på søndag, hvor trøjen formentlig skal forsvares.

En af gårsdagens helt store positive overraskelser var Bob Jungels, der kørte sit bedste cykelløb siden genfødslen i 2022. Dengang genfandt han også sin gode enkeltstart, som vi så i Schweiz og Touren, og selvom den ikke var, som da den var bedst, var den på et højt niveau. Sidste år var den til gengæld intet værd, men det gjaldt jo generelt om den ellers stærke luxembourger. I forhold til 2022 kører han for et nyt hold, men heldigvis et hold med godt materiel. Terræn og distance passer ham, så efter i går kan vi vel godt tillade os at drømme om et stort resultat.

En joker kunne være Nils Politt. Han er bestemt ikke specialist, men sidste år blev han højst overraskende nr. 9. Nu er han kommet til UAE med deres supermateriel, og samtidig har vi set en fabelagtig Politt i sæsonstarten. I hvert fald klatrede han vel bedre end nogensinde på Mallorca, og den kombination af god form og godt materiel taler for en overraskelse - også selvom ruten gerne måtte være fladere. Han har gjort det før, da han engang højst overraskende blev nr. 2 i Paris-Nice.

Det er sjældent Geraint Thomas står så langt nede på en favoritliste til en enkeltstart. Sidste års Giro beviste jo, at han stadig er en tempogigant, men desværre har han bekræftet, at han også i år starter meget svagt. Da han sidst kørte løbet i 2022 endte han end ikke i top 20, men dengang var formen også helt horribel. I går så vi trods alt, at han er bedre denne gang, men selv i 2020, hvor han var i top 20 på de to bjergetaper, blev han kun nr. 12. Det vidner om, at han næppe ender helt fremme, men begge resultater viser også, at han nok skal ende ganske hæderligt.

Hvad kan vi vente os af Magnus Cort? Sidste år var han i flyvende form, men kørte en skuffende 11. plads hjem på enkeltstarten. Det satte desværre tonen for 2023, hvor alle hans enkeltstarter var langt fra fordums styrke. Heldigvis var der en positiv undtagelse, da han kørte fornemt i Danmark Rundt, og det vidner om, at han stadig kan. Desværre er han ikke helt så god som sidste år, men at hans niveau ikke er ringe så vi i går, hvor han i en meget hårdere udgave af Foia-etapen end sidst gjorde det fornemt. Til gengæld kan jeg godt frygte, at skiftet af materiel hæmmer ham. Uno-X har i hvert fald ikke samme historik på enkeltstarter som EF.

Jeg er spændt på Daan Hoole. I starten af sin professionelle karriere kneb det lidt med at konfirmere U23-potentialet, men sidste efterår skete der virkelig noget. Det viste han i Danmark og særligt i det stærke felt i Renewi Tour. Selvom han godt kan køre op ad, er han dog tungere end de fleste af etapens favoritter, og det kuperede terræn er derfor en ulempe. Alligevel blev han nr. 8 i 2022, hvor feltet dog også var langt svagere, og dengang var han ikke på sit nuværende niveau. Til gengæld er det altid svært at vide, hvor en hjælper står formmæssigt, men han klarede Foia hæderligt, selvom han lå i vinden en stor del af dagem, og selvom den sygdom, der tvang ham ud af Besseges næppe har hjulpet ham.

Hvor står Rune Herregodts? Han klatrede som en drøm på Mallorca, men floppede i lørdags. I går gjorde han det til gengæld hæderligt i en Foia-udgave, der blev knaldhård. Det taler for, at lørdagen måske bare var en offday, og sidste år viste han med sin 10. plads, at han kan komme ganske langt, også i et stærkt felt som dette. Ruten passer ham heller ikke helt skidt, men skal han blande sig helt fremme, skal han have hævet sit niveau siden sidste år.

Læs også

Optakt: Famenne Ardenne Classic

En rytter, der virkelig skuffede på enkeltstarterne i 2023, var Ben Healy, der slet ikke viste sig så tempostærk som ventet. Ud af det blå kørte han dog en fremragende enkeltstart i Besseges forleden, og det gjorde han endda, selvom vi i går så, at han bestemt er et stykke fra sin bedste form. Enkeltstarten i Frankrig er dog også meget speciel, og det er først i morgen, at hans tempoevner for alvor bliver testet. Til gengæld burde ruten ikke passe ham helt dårligt, og noget tyder jo på, at EF virkelig har forbedret sig på materielsiden.

Det bliver uhyre spændende at følge Sepp Kuss . Amerikaneren ligner en af de mest formstærke ryttere lige nu, men til gengæld ved vi, at han ikke kan køre enkeltstart. Det gjaldt i hvert fald indtil Vueltaen, hvor han forsvarede sig fabelagtigt, og det gjorde han, selvom hans droppede klassementsambitioner betød, at han slet ikke havde fokus på sin enkeltstart. Nu drømmer han igen om klassement, og dermed er der formentlig igen fokus på enkeltstarterne. Det er klart, at Vueltaen også viste, at han ikke er nogen Ganna, men denne rute passer ham bedre, end den gjorde i Spanien - og lige nu virker han altså ganske flyvende.

En anden, der skulle have arbejdet på sin enkeltstart, er Tom Pidcock. Det var også nødvendigt, for sidste år smed han førertrøjen med en meget svag enkeltstart, og vi har lært, at han slet ikke er så tempostærk. Det er dog også først nu, han har givet den fokus, og vi taler trods alt om en tidligere juniorverdensmester. Ruten her passer ham i hvert fald ikke helt skidt, men vi så også i går, at vi stadig leder efter den bedste Pidcock. Derfor skaber han næppe noget mirakel, men det skulle gerne være bedre end sidste år.

I går fik vi bekræftet, at Marc Hirschi er et stykke fra sit bedste. Det lover ikke godt, når vi taler om en mand, der altid har haft enkeltstarter som en svaghed. Det ændrede sig dog sidste år, hvor han som en del af UAE-miraklet kørte ganske fornemt i Renewi og UAE Tour. Dette er endda også en rute, der passer ham, men når han i topform ”kun” blev nr. 7 i Luxembourg, skal vi med hans nuværende form nok ikke forvente et mirakel.

En joker er Jan Christen. Det schweiziske stortalent har bestemt ikke været specialist, men de enkeltstarter, han sidste år kørte i Luxembourg og Romandiet, var faktisk meget pæne. I går så vi så den suverænt bedste udgave af ham, og med den udviklingstakt, hans talent og UAEs supermateriel er han typen, der kan overraske på en rute, der burde passe ham.

Af samme grund er man vel også nødt til at nævne Isaac Del Toro. Der er intet, der tyder på, at han kan køre enkeltstart, men han har bare heller ikke rigtigt kørt rigtige enkeltstarter før. Han skuffede fælt i går, men vi så i Australien, at han kan være svingende, og han kører jo på UAEs supermateriel. Han falder sikkert igennem, men med denne slags supertalenter skal man altid vente en overraskelse.

Endelig vil jeg nævne Mikkel Honoré. Danskeren har aldrig været specialist, men han har før gjort det pænt, ikke mindst da han kørte klassement i Polen. De seneste dage har vi set en genrejst udgave af danskeren, og som sagt kan noget tyde på, at EF har gang i et lille materielmirakel. Han kommer bestemt ikke hele vejen, men lad os se, hvad han kan på en kuperet rute, der burde passe ham. Af samme grund nævner jeg Jasper Stuyven, der kørte sit livs enkeltstart i Renewi Tour sidste år, og generelt har Lidl haft en positiv effekt på deres ryttere det sidste års tid. Hans kørsel i går viste fin form.

Som Christen og Del Toro kunne Antonio Morgado nævnes, men der er intet, der tyder på, at han har noget stort tempopotentiale lige nu. Et andet talent, der kan overraske, er Per Strand Hagenes¸ der har vundet en U23-enkeltstart, men Dunkerque skræmmer. James Shaw kørte flot i Dauphiné sidste år og krøer for EF, men dengang var han også i vild form, hvad han ikke synes at være nu. Kim Heiduk viste sidste år, at han kan forsvare sig, mens Rafael Reis de sidste par år har haft det svært på dette niveau. Jeg har desværre helt opgivet Maximilian Schachmann, og det er også længe siden, Thibault Guernalec, Martijn Tusveld, Matteo Trentin, formsvage Samuele Battistella eller Filippo Baroncini har kørt stærkt, selvom skiftet til UAE bør hjælpe. Hugo Page, Marius Mayrhofer, Yannis Voisard og måske Lars Boven kan alle forsvare sig, mens det til gengæld er længe siden, Arnaud Demare har kørt stærkt, hvad han ellers tidligere har gjort i dette løb. Arthur Kluckers synes ikke at have sin bedste form, og trods fremgang taber Christian Scaroni for meget, mens Simone Velasco nok mangler for meget til at gentage den flotte kørsel fra sidste år. Andrea Bagioli og Xandro Meurisse mangler i hvert fald for meget lige nu, og Tiesj Benoot har aldrig fået fod på denne hadedisciplin, som Mathias Vacek ikke mestrer, som man efter juniortiden kunne have troet.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Stefan Küng, Magnus Sheffield

Outsidere: Filippo Ganna, Wout van Aert, Jan Tratnik, Stefan Bissegger, Daniel Martinez

Jokers: Thymen Arensman, Tao Geoghegan Hart, Mattia Cattaneo, Bob Jungels, Nils Politt, Geraint Thomas, Magnus Cort, Daan Hoole, Rune Herregodts, Ben Healy, Sepp Kuss, Tom Pidcock, Jasper Stuyven, Marc Hirschi, Jan Christen, Isaac Del Toro, Mikkel Honoré

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN