Optakt: 4. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Sprinterne skulle meget igennem, inden de endelig kan øjne deres mulighed, men på fjerdedagen burde den komme. Her kører rytterne nemlig den modsatte vej i forhold til den foregående etape, når de bevæger sig fra Pyrenæerne tilbage til kysten ad en rute, der i alt væsentligt er faldende. Helt enkelt bliver det dog ikke, når man til slut skal over to stigninger, og selvom de er relativt bløde, kan et hold med ambitioner om et hårdt løb måske eliminere et par rivaler inden det, der bør blive løbets første rigtige massespurt i en finale, der dog stiger ganske pænt.

Med en distance på 184,6 km er etapen betydeligt længere end den foregående, og den fører feltet fa Andorras hovedstad, Andorra La Vella, til Tarragona, der er en ferieby ved kysten umiddelbart vest for Barcelona. Startbyen ligger som bekendt midt i Pyrenæerne, men arrangørerne undlader helt at besøge bjergene på det, der er en ren transportetape. I stedet kører man med det samme mod syd ad en faldende dalvej, idet man allerede efter 1,0 km passerer grænsen til Spanien. I byen La Seo d’Urgell, der nås efter 6,3 km, drejer man mod sydvest, og derfra fortsætter man ad de lige og faldende veje mod først sydvest og siden igen syd, idet man som på den foregående etape kører langs floden El Segre.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Efter 46,0 km når man byen Oilana, hvor man kortvarigt forlader floden for at køre mod syd igennem kuperet terræn, der byder på en længere bakke (2,7 km, 6,0%), inden en nedkørsel leder mod sydvest ned til Ponts, der passeres efter 70,8 km. Her drejer man mod sydøst for at køre ad let stigende veje, inden det atter går mod sydvest ad lange, lige og nu i stedet igen let faldende veje. I byen Tarrega, der passeres efter 110,7 km, drejer man atter mod syd, hvorefter en lang og lige vej er ganske let stigende.

Den leder frem til finalen, der indledes, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto de Belltall (9,3 km, 3,7%), der starter med to kilometer med hhv. 6,2% og 4,8%, men derefter stiger med bare 2-4% frem mod toppen, som rundes efter 130,8 km. De sidste 53,8 km indledes nu med en let nedkørsel, der fører mod syd direkte ned til dagens næste udfordring, der rammes, når man drejer mod sydøst for at køre op kategori 3-stigningen Coll de Lilla (5,2 km, 4,9%), der efter en kilometer med 3,6% stiger med 6-7% over 2 km, inden den flader ud med 4-6% frem mod toppen, som rundes efter 154,0 km.

Herfra resterer fortsat 30,6 km, der indledes med en i starten teknisk, men derefter meget let nedkørsel, der leder mod syd ad en lige vej ned til Valls, hvor man efter 164,0 km kører dagens spurt, der også tæller som en bonusspurt. Derfra går det videre mod syd ad en helt lige og ganske let faldende vej hele vejen ud til kysten og målet i Tarragona.

Her skal man igennem en rundkørsel med 2000 m igen, hvorefter man med 1300 m igen drejer i endnu en rundkørsel. Man drejer i en tredje rundkørsel lige inden den røde flamme, og med 900 m igen drejer man til højre. En lige vej leder nu frem til et sidste sving i en rundkørsel bare 250 m fra stregen. Med 4 km igen rammer man en lille bakke, hvorefter det falder ned mod de sidste 2 km, der er let stigende - den sidste kilometer med 2,6% i snit.

Etapen byder på i alt 1822 højdemeter.

Tarragona har tre gange tidligere i dette årtusinde været målby i Vueltaen. Det var senest i 2017, hvor Matteo Trentin tog den første af sine mange sejre, da han vandt en massespurt foran Juan Jose Lobato og Tom Van Asbroeck. I 2013 endte det i en hårdere spurt, hvor Philippe Gilbert sejrede foran Edvald Boasson Hagen og Maximiliano Richeze med en forcering på en bakke på sidste kilometer og dermed tog sin første sejr i regnbuetrøjen, og i 2000 var der enkeltstart i byen, hvor Abraham Olano sejrede foran Santos Gonzalez og Angel Casero. I 2011 var Volta a Catalunya forbi, da Samuel Dumoulin vandt en massespurt foran Jose Joaquin Rojas og Ruben Perez, mens byen i 2018 var vært for Mediterranean Games, hvor Edoardo Affini vandt enkeltstarten, og Jalel Duranti sejrede i linjeløbet.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter turen til Andorra skal rytterne tilbage til Catalonien, og det skal de heldigvis i noget helt andet vejr, end da de var der i weekenden. Der vil kun være få skyer, og ude ved kysten vil det være helt skyfrit. Ved starten vil temperaturen kun være 14 grader, men derfra bliver det bare varmere og varmere, inden det kulminerer med 30 grader i finalen. På den første del af etapen vil der være en let nordenvind (12 km/t), men den vil hurtigt vende rundt. Undervejs vil den komme fra sydvest, men mod slutningen vil den komme fra vest og vestnordvest med en styrke på 11-15 km/t, kraftigst i finalen. Det giver indledende medvind, men når vinden vender, får man kortvarigt sidemodvind. Fra bunden af første stigning vil der være sidevind resten af vejen, dog med sidemedvind på de to stigningerne. Med 1300 m gen får man sidemedvind, som varer ved resten af vejen.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan det første bjergslag udviklede sig til en opvisning for vores nye belgiske supersprinter og en blandet dag for Jumbo.

Favoritterne

Vueltaen er kendt som den klart mest sprinterfjendtlige af de tre grand tours, og i de senere år har vi set eksempler på, at vi har haft så få som tre reelle sprinteretaper. Sjovt nok er denne uhørt brutale udgave af løbet slet ikke så slem ved de hurtige folk, som vi før har set det, men de skulle nu gå igennem nogle lidelser, inden de endelig kan se frem til den første chance. Selv for Vueltaen er det relativt set, at vi skal frem til fjerdedagen, inden der lægges op til den første rigtige massespurt, selvom de mest holdbare af slagsen havde en første mulighed allerede i går.

Nu burde den imidlertid være god for flertallet af sprinterne. I dag kørte vi op ad det meste af tiden, og når man kører den modsatte vej, giver det sig selv, at terrænet generelt er faldende. Med en afslutning helt ude ved kysten er det noget, der lugter af massespurt, og sådan må man også antage, at det går.

Helt enkel er etapen dog ikke. 1800 højdemeter er ikke rasende meget i Vuelta-sammenhæng, men da de fleste af dem på to relativt sene stigninger, er det ikke givet, at alle kommer med hjem. Den lange, lette Belltall-stigning er næppe velegnet til at skabe udskilning, men Lilla er altså ikke helt let. Med sidemedvind på stigningen kan den bestemt godt bruges til at presse nogle af de tungere folk. Det er derfor ikke givet, at vi får et fuldt felt, og selvom den kommer så langt fra mål, at det vil være muligt at komme tilbage, er det sjældent en god opvarmning til en spurt allerede én gang at have været presset til sin grænse.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Den anden hurdle er selve finalen. Den er nemlig både kringlet og hård. Fire sving inden for de sidste 1300 m er meget, og det giver endnu en af de kringlede afslutninger, Vueltaen er så kendt for, særligt når det sidste sving kommer bare 250 m fra stregen. Det stiller langt større krav til positionering end til fart, og derudover er 2,6% stigning noget, der kan mærkes. Det er ikke noget, de tunge sprintere ikke kan klare, men det er bestemt noget, der kan ændre det velkendte farthierarki.

Får vi så en spurt? Det vil jeg forvente. Terrænet er så hårdt, at et udbrud i finalen ikke bliver helt let at jagte, og det burde give ideer til lykkeridderne. Derfor kan det godt være, at vi får en kamp om at ramme udbruddet, men vi er så tidligt i løbet, at alle ved, at sprinterholdene både er sultne og stadig tror på deres sprintere, at jeg vil tro, at de fleste sparer på kræfterne til de efterfølgende to etaper, hvor et udbrud har en langt bedre chance. Mit gæt vil derfor være, at vi får etableret en gruppe hurtigt - måske allerede fra km 0 - og at det vil være domineret af de to spanske wildcardhold, måske med deltagelse fra Ag2r, Jayco, Total eller Astana.

Derefter vil jeg forvente, at Alpecin, EF, Lotto, Cofidis og DSM alle med nogen sandsynlighed vil deltage i jagten, og da finalen er hård, tror jeg ikke, at de tager risici. Jeg vil tro, at afstanden aldrig bliver stor, og derfor giver jeg ikke udbruddet mange chancer. Vinden vil næppe heller spille en rolle. Vi går ganske vist sidevind over de meste af de sidste 100 km, og det vil altid skabe ganske betydelig nervøsitet, men den bør være for svag til at spille en rolle.

I finalen vil der være to spændende elementer. Det første er stigningerne, specielt Lilla. Er der hold, der vil lægge pres på? Jeg vil tro, at der er en god chance for, at EF vil gå til stålet, og måske vil vi også se Intermarché. Som sagt kan de godt skabe lidt udskilning, og selv hvis der kommer en regruppering, vil det mærke de tunge folk. Det andet spændende element er spurten, hvor der både vil være bonussekunder og point til den grønne trøje. Der er så mange point til de fem forreste, nemlig 20, 17, 15, 13 og 10, at det er farligt at skippe den helt, men den kommer også så tæt på mål, at det er en balancegang. Skipper sprinterne den, kan klassementsrytterne gå efter bonus, og det er ikke utænkeligt, at særligt Remco Evenepoel, men også Primoz Roglic og Juan Ayuso vil blande sig. Men da sprinterne formentlig går efter den, vil vi næppe se dem i aktion.

Til slut regner jeg med en spurt, og det er altså en uhyre tricky sag, der mest af alt vil handle om positionering, og dermed er et tog vigtigt. Derudover stiger den jo altså ganske pænt, ikke bare over den sidste kilometer, men over de sidste to. Vi skal altså mest se i retning af positioneringsstærke og lidt stærkere sprintere.

Årets sprinterfelt er selv efter Vuelta-standard svagt, men der er i hvert fald én topsprinter. I den liga skal vi i år regne Kaden Groves efter det flotte forår, og han skiller sig også ud som favorit. Med den fart, han viste i Giroen, er det i dette felt på flad vej kun Sebastian Molano og Alberto Dainese, der kan matche ham på den parameter. Det forholder sig anderledes i denne stigende spurt, hvor han har andre rivaler, men som han beviste både på 3. etape i Giroen og senest i går, er han også knivskarp i en stigende spurt. Han viste samtidig superform i Barcelonas gader, og derfor er det kun en fordel for ham, hvis der gås til stålet på stigningen.

Problemet for Groves er det sædvanlige, nemlig hans svage positionering. Det gør ham endog meget sårbar i denne kringlede finale, der er ganske katastrofal for ham, og han kan meget let misse ud. Heldigvis kommer han med et af de mest rendyrkede sprinterhold, og støtten fra Maurice Ballerstedt, Tobias Bayer, Edward Planckaert, Samuel Gaze og Robbe Ghys giver ham på papiret det klart bedste tog. Det er bare også en meget uerfaren størrelse, der slet ikke har kørt sammen i den formation, og om de kan få det til at fungere, er meget usikkert. Derudover er mange af dem tunge, og hvor mange der overlever stigningen, er usikkert. Derfor skal Groves nok håbe på et let løb, for har han hele toget samlet, har han på papiret det stærkeste lead-out, hvis de kan overvinde den manglende rutine. Finalens karakter gør ham meget usikker, men sidder han rigtigt, vil jeg forvente, at han vinder.

I denne finale tror jeg faktisk, at hans værste rival er Marijn van den Berg. Det er egentlig paradoksalt, når han i 2022 var kendt for sin svage positioneringsevne, men på den front er han forvandlet. Nu er han fremragende i positionskampen, hvad han senest viste i Polen, og derfor er den kringlede finale en gave. Holdet er ikke specielt stærkt, men han har støtte af Andrea Piccolo, Julius van den Berg, Sean Quinn og Stefan Bissegger, og vi så i Polen, hvor god han var, selvom han var nærmest uden tog. Som han beviste i går, hvor han endda var med i angrebene på Montjuic, har han glæde af et hårdt løb, som jeg tror, at EF vil skabe, og som vi så i Polen med den suveræne sejr i 5%-spurten, er denne stigende finale god for ham. Den er desværre lidt for let til, at han for alvor har en fordel, men den stiger nok til, at han står helt anderledes i en flad spurt, hvor han mangler fart. Kombineres med den polske positioneringsevne, ser det ganske lovende ud.

For Bryan Coquard er denne spurt både god og skidt. Den stigende karakter er en gave for ham, for når vi nærmer os 3% er han så hurtig, hvad vi senest så med hans suveræne sejr Down Under, at han måske kan være den bedste afslutter af alle. Til gengæld positionerer han sig skidt, og derfor er den kringlede afslutning et problem. Heldigvis positionerede han sig sjældent godt i Touren, og her har han ganske fin støtte fra Davide Cimolai. Desværre er resten af toget ikkeeksisterende, og Cimolai klatrer i dag så skidt, at han meget vel kan blive sat på stigningen. Sker det, har jeg svært ved at se ham vinde i denne kringlede finale, men med italiensk støtte var hans positionering i Touren så god, at jeg er ret optimistisk. Farten i den stigende finale har han i hvert fald, og heldigvis meldes han ikke at have slået sig i gårsdagens styrt. Det var dog nok til, at han opgav at blande sig i finalen, og det bekymrer mig derfor, at han i dag kom i mål efter gruppettoen, hvilket gør ham til et mere usikkert kort, end han burde være. Er han forslået, kan Davide Cimolai spurte, hvis italieneren overlever, men selvom han elsker stigende spurter og positionerer sig godt, er han faldet så meget af på den, at han næppe kan være med helt fremme.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Hvad skal man mene om Sebastian Molano? Med den fart, han har fundet i år - ikke mindst i UAE Tour - er han en af de allerhurtigste, men det er ikke til hans fordel, at det stiger. Som vi så med den flotte spurt på 6. etape i Giroen i 2020, hvor finalen var endnu hårdere, kan han sagtens køre hårde spurter, men jeg vil regne hans chancer som mindre end på flad vej. Derudover har han efter styrtet i foråret klatret meget skidt, og han kunne derfor ende som et af de sandsynlige ofre på bakken. Under alle omstændigheder kan den mærke ham, men kommer han med over, vil han have fin støtte af Rui Oliveira. Desværre er det også et meget lille tog, og selvom han positionerer sig godt, kan det let gå galt i denne kringlede finale. Der er altså mange usikkerhedsmomenter, men først og fremmest kan han ikke regne med det fartmæssige overskud, han må antages at have i en helt flad spurt. Falder han fra, kan Rui Oliveira i denne hårde spurt gøre det pænt, men vinde kan han ikke.

En rytter, der vil elske den stigende finale, er Ivan Garcia Cortina. I går bekræftede han sin lille genfødsel, og derfor skal han håbe på det hårdest mulige løb. Denne stigende spurt kan minde om den, der gav ham den store sejr i Paris-Nice i 2020, og det stiger nok til, at jeg giver ham en reel chance for at vinde. Han har jo desværre ikke den bedste støtte, men mon ikke Oier Lazkano også kan agere lidt lead-out man, når han kan det meste. Vigtigst er det dog, at han generelt har imponeret mig med sin positionering, og derfor har jeg faktisk en vis tiltro til, at han alligevel vil sidde godt. Så må vi se, om det stiger nok til, at han også kann vinde.

Jeg er virkelig spændt på Hugo Page. Jeg har svært ved at glemme den overbevisende spurt, han fra en ringe position kørte på 2. etape i Limousin, hvor han også vandt den let stigende spurt på 4. etape, og det var endda i en spurt, der procentmæssigt var næsten en kopi af denne. Til gengæld kneb det i selvsamme spurt med hans positionering. Her har han et ret stærkt tog med Julius Johansen og Boy van Poppel, og de er så tunge, at de meget vel kan blive sat på stigningen. Det er lidt et paradoks, for med den klatring, han viste i Limousin, vil han selv have glæde af et hårdt løb, men det risikerer at isolere ham. Jeg finder dog håb i, at han i Australien og sidste år positionerede sig ret godt, og den evne kan ikke være helt væk. På baggrund af det, han viste i Limousin, tror jeg, at farten giver ham en reel chance for at vinde denne stigende spurt, selvom feltet her er stærkere.

Andrea Vendrame endte som nr. 3 i går, og dette er en af hans bedste chancer for at gøre det endnu bedre. På flad vej har han ikke farten, men i en stigende spurt som denne har han en chance. Tidligere var han også virkelig god i positionskampen, men den evne har været knap så udtalt de eneste år. Her har han dog ret overbevisende støtte fra Paul Lapeira, Damien Touzé og særligt Dorian Godon, og det kan faktisk ligne et af de bedste tog. Han bekræftede i går også den storform, han viste i Polen, men jeg er bange for, at løbet ikke er hårdt nok. Ganske vist stiger det, men spørgsmålet er, om det er nok til, at han kan vinde, når finalen er betydeligt lettere end gårsdagens.

Det stigende opløb er en gave til Milan Menten . På flad vej mangler han en del fart, men som vi så med sejren i Le Samyn, er denne slags spurter glimrende for ham. Han er ikke verdens bedste klatrer og ikke helt sikker på at overleve stigningen, men han bør klatre bedre end i hvert fald eksempelvis Molano. Han har også positioneret sig strålende i år, men på den front skuffede han mig meget i Polen. Det bekymrer mig derfor lidt, at hans tog med Andreas Kron og Jarrad Drizners måske ikke er det stærkeste, da Drizners kan ryge af på stigningen - og så mangler han helt at overbevise mig om, at farten rækker hele vejen i et felt, der er stærkere end i Le Samyn.

Der er ingen tvivl om, at Alberto Dainese er en af de allerhurtigste i dette felt. Det beviste han senest med sejren i Giroen, og som vi så på 19. etape i Touren i 2022 samt senest i det ganske vist svage felt i Norge, er han også lynhurtig i stigende afslutninger. Problemet er den kringlede finale, der sender ham meget langt ned på min liste. Vi ved, at han selv med et godt tog positionerer sig skidt, og nu har DSM minsandten sendt ham til Vueltaen nærmest uden støtte. Kun Sean Flynn kan vel betegnes som en form for lead-out man, og derfor ligner det en spurt, der er dømt til at mislykkes. Heldigvis er han så holdbar, at han an håbe på et hårdt løb og dermed en mindre intens positionskamp, men med de mange sving og det svage hold skal det godt nok flaske sig, hvis han skal lukrere på sin høje fart.

En rytter, der vil glæde sig over den stigende spurt, er Hugo Hofstetter. Han mangler fart på flad vej, men som han har vist flere gange i Le Samyn, senest med årets 2. plads bag Menten, er han god i stigende spurter som denne, og han har også altid været en ørn i positionskampen. I de seneste to sæsoner er han dog faldet meget af på den, og han har virkelig skuffet i år. Særligt synes hans holdbarhed på længere stigninger at være helt forsvundet, og han ligner derfor et af de mest sandsynlige ofre på stigningen. Hans positionering er heller ikke helt så god, som den var engang, og farten synes heller ikke at række hele vejen i dette felt, selvom det stiger. Heldigvis har han en hæderlig lead-out man i Kevin Ledanois, men resten af toget er svagt.

Edward Theuns har altid været god i stigende spurter, og tidligere ville jeg også have givet ham en reel chance for at vinde i dette felt. I de seneste to sæsoner synes han dog ikke helt at have haft den fart, han havde, da han var bedst, og i dag tvivler jeg på, at farten rækker hele vejen. Samtidig er han blevet tungere og tungere, og selvom han klatrede godt i Polen, er han en af de ryttere, der kan falde fra undervejs. Tidligere var han virkelig god i positionskampen, men også den evne synes aftaget, som vi senest så det i Polen, og her har han et svagt tog, hvor Jacopo Mosca er bedste støtte. Der er altså meget, der taler mod Theuns, men hans rutine i positionskampen og hans fart bør stadig føre relativt langt i dette felt. Ganske pudsigt endte han i øvrigt som nr. 3 i den tilsvarende spurt i Le Samyn bag Menten og Hofstetter, hvilket måske siger lidt om deres indbyrdes farthierarki.

Jeg er spændt på, hvad FDJ gør. Jeg har haft en ide om, at de vil køre de flade spurter for Sam Watson, der har større erfaring i de flade finaler, men denne stiger så meget, at de måske kan skifte hest til Lewis Askey, der kørte gode stigende spurter i Limousin og har bevist større form i optakten, hvor Watson ikke har kørt meget. Formmæssigt står Watson dog også stærkt, som vi så med den gode klatring i Polen, og paradoksalt nok er også han en holdbar herre, der har glæde af et hårdt løb og den stigende finale. I Polen kørte de 5%-spurten for Askey, men det kan meget vel være anderledes på disse betydeligt blødere procenter. Det kan blive dem begge, men jeg vil tro, at vi på disse procenter vil have de største chancer med Watson, for Asket manglede lidt for meget i de to tilsvarende spurter i Limousin. De er ret ubeskrevne i positionskampen, men de har hinanden, og Askey viste i hvert fald evner på den front i Limousin, hvor han gjorde det godt.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Efter dagens nedtur bliver Felix Engelhardt endnu vigtigere for Jayco. Han har næppe farten til de flade spurter, men denne stigende finale passer ham perfekt. Det er svært at glemme hans suveræne sejr i Castilla y Leon, hvor han i en dog betydeligt hårdere finale slog den ellers formstærke Garcia Cortina. På disse procenter vil jeg tro, at hans fart fører ham et pænt stykke, men til gengæld har det knebet med positioneringen. Her er spørgsmålet, om ikke Michael Hepburn er for lidt, og hvis australieren falder fra på stigningen, er han meget alene, selvom det så vil sikre ham det hårde løb, der ellers vil hjælpe ham.

Caja Rural har både Orluis Aular og David Gonzalez, men jeg vil forvente, at de kører for førstnævnte, ikke mindst i denne stigende finale. Venezuelaneren er - når han er i form, hvad han beviste i går - meget holdbar, og han vil modsat den tunge Gonzalez have glæde af et hårdt løb. Han har desværre manglet en del i spurter på dette niveau, hvor farten ikke synes at række hele vejen, men et stigende opløb er i hvert fald til hans fordel. Han plejer også at klare positionskampen ganske hæderligt, og han har et brugbart tog, der også tæller Fernando Barcelo - hvis altså Gonzalez overlever stigningen.

Burgos har både Cyril Barthe og Jesus Ezquerra. Begge mangler noget fart på flad vej, men i en stigende finale er de slet ikke så ringe. Ezquerra imponerede stort på 13. etape sidste år, men her var afslutningen hårdere. Baseret på meldingerne inden løbet og Ezquerras meget få spurter i år vil de formentlig køre for Barthe, men han har klatret så skidt, at han modsat Ezquerra kan falde fra undervejs. Barthe er altså formentlig plan A og Ezquerra plan B, og de har begge klaret positioneringen ganske godt. Det bør de også gøre her, hvor de også har støtte fra erfarne Jetse Bol, men farten rækker ikke til at vinde.

Bahrain skal forsøge sig med Matevz Govekar, men han har ikke haft den store succes i de få spurter, han har kørt. Senest gik det slet ikke i Polen, og han synes at mangle både på fart og positionering. Her har han en vis støtte fra Kamil Gradek og særlig Jasha Sütterlin, men noget stærkt tog er det ikke, slet ikke hvis Gradek bliver sat på bakken. Et hårdt tempo vil måske styrke den relativt klatrestærke slovener, der er så ubeskrevet, at han kan overraske, men jeg har ikke set meget, der giver mig grund til den allerstørste optimisme.

Vil Jonas Koch spurte? Det sker ganske sjældent, og Bora er her jo for klassementet. Det er derfor ganske sandsynligt, at han er ren hjælper, men det kan bestemt ikke udelukkes, at han giver den et skud. Måske får han endda hjælp af Nico Denz, hvormed han også har støtte, men formentlig skal han klare den på egen hånd. Det gør det vanskeligt at tro på et topresultat, for farten rækker heller ikke hele vejen. Til gengæld er han meget holdbar, og derfor vil han have glæde af både stigende opløb og stigning.

Endelig er der Total. Det er muligt, at de slet ikke spurter, men de har trods alt veteranen Geoffrey Soupe, der ganske vist i et svagt felt spurtede lidt i Afrika i januar. Han er dog også meget tung, og selvom han har en vis rutine i positionskampen, kan han blive sat på bakken, ligesom han mangler fart. I dette stigende opløb kunne jeg måske forestille mig, at de i stedet kører for Dries Van Gestel , der har en bedre chance for at klare bakken. Han har spurtet uventet godt i 2022 og 2023, men mod sprintere kommer han ikke hele vejen.

Hos Ineos vil jeg forvente, at Kim Heiduk er ren hjælper, da han stort set ikke har spurtet for holdet, end ikke i Polen for nylig. På Soudal regner jeg med, at Casper Pedesen er ren hjælper, selvom denne spurt virkelig kunne passe ham, og Jumbo skipper formentlig spurten, der trods alt er for let for Primoz Roglic. Hos Astana har Fabio Felline ikke spurtet i en menneskealder, og det er nok mere sandsynligt, at de eventuelt spurter med Samuele Battistella , der har spurtet uventet meget i år. Han har glæde af det stigende opløb, men i kamp mod sprinterne bør han have for store begrænsninger.

Feltet.dks vinderbud: Kaden Groves

Øvrige vinderkandidater: Marijn van den Berg, Bryan Coquard

Outsidere: Sebastian Molano, Ivan Garcia Cortina, Hugo Page, Andrea Vendrame, Milan Menten

Jokers: Alberto Dainese, Edward Theuns, Hugo Hofstetter, Samuel Watson, Lewis Askey, Felix Engelhardt, Orluis Aular, Cyril Barthe, Davide Cimolai, Matevz Govekar, Jonas Koch, Jesus Ezquerra, Dries Van Gestel, Geoffrey Soupe

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE