Optakt: 5. etape af PostNord Danmark Rundt

SE VUELTA A BURGOS OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Løbets vigtigste etape har altid været enkeltstarten, der i mange år fast lå som en sen halvetape på næstsidste dag. I 2016 droppede man formiddagsetapen og forlængede i stedet tidskørslen, og den model har man fastholdt siden da. På det seneste har man imidlertid eksperimenteret lidt med placeringen, første gang da man i 2019 og igen i 2022 kørte den på andendagen, dvs. inden kongeetapen, og måske mest markant i 2021, hvor man som noget nyt rundede løbet af med en teknisk enkeltstart på Frederiksberg. Den model genbruges igen i år, hvor alt atter skal afgøres til allersidst, for sådan vil det nødvendigvis være, når løbets nøgleetape runder festen af. Modsat for to år siden sker det denne gang ikke på Frederiksberg, der ikke længere er fast vært for sidste etape. I stedet er det Helsingør, der får lov at lægge asfalt til finalen og faktisk den fjerde enkeltstart i dette årtusinde, og det sker på en helt anden rute end i 2021. På Frederiksberg var der nemlig tale om en uhyre teknisk sag, men denne gang kan wattmonstrene se frem til lange, lige og flade veje og ikke mindst en distance, der efter de to meget korte tidskørsler i 2021 og 2022 igen minder om det, vi som regel har set, efter halvetapeformatet blev fjernet. Dermed får feltets tempospecialister alletiders chance for at vende løbet på hovedet i det, der forhåbentlig bliver en tæt og spændende kulmination på den danske cykelstolthed.

Som sagt er der skruet gevaldigt op for distancen i forhold til 2021 og 2022, hvor der skulle køres hhv. 10,8 km og 12,2 km. Denne gang skal der tilbagelægges 16,1 km, der har både start og mål i Helsingør. Allerede fra start er der to sving efter hhv. 100 og 400 m, men derefter rammer man en lange og lige vej, der fører mod nordvest og vest ud gennem Helsingør. Undervejs er der en lille bakke, men ellers er det fladt, og vejen afbrydes endda kun af to rundkørsler.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter 5,2 km tager man dagens første mellemtid, og samtidig rammer man en 5,5 km lang og flad rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Her drejer man mod syd for at sno sig mod syd, sydøst og syd, indtil man efter7,5 km drejer mod nordvest for at køre ad en lang og lige vej frem til endnu et sving, der kommer efter 9,0 km. Nu går det mod nordøst frem til Nygård, hvor man efter 10,3 km drejer mod sydøst, og 10,7 km rammer man rundstrækningens udgangspunkt, hvor anden mellemtid tages.

Derfra bliver det enkelt. Nu kører man nemlig mod sydøst tilbage ad samme lige og flade vej igennem de to rundkørsler og ind mod Helsingør. Mod slutningen skal man ned ad den bakke, man tidligere kørte op ad, inden det hele slutter nær Kronborg i byens centrum, hvor man drejer skarpt to gange med hhv. 700 m og 200 m igen.

Etapen byder på i alt 65 højdemeter.

Helsingør har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, og hver gang har det været for enkeltstarten i dette løb. Det var senest i 2015, hvor Mads Würtz sejrede foran Christopher Juul, der overtog førertrøjen, og Søren Kragh. I 2011 vandt Richie Porte foran holdkammeraten Gustav Erik Larsson og Alex Dowsett, og i 2006 kørte Fabian Cancellara sig i førertrøjen ved at vinde suverænt foran Thomas Ziegler og Alex Rasmussen.

SE VUELTA A BURGOS OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Vejret

En front skal passere Danmark lørdag, men den når heldigvis meget sent til Helsingør. Der venter i stedet en overskyet og lun eftermiddag med kun lidt sol og en temperatur på 23-24 grader. Det vil også være blæsende med en jævn vind (19 km/t), der vil være helt konstant og komme fra sydøst. Det giver sidemedvind ud til rundstrækningen, hvor vinden vil komme fra alle retninger, og derefter sidemodvind på hjemturen. Med 700 m igen får man sidevind, mens der vil være modvind over de sidste 200 m.

Favoritterne

Det er sjældent, man ser to holdkammerater køre mod hinanden om en sejr. I linjeløb undgår man helst den slags ved at lave en aftale, men heldigvis gør en enkeltstart det svært at lave den slags aftaler. Allerede inden løbet lignede det et sandsynligt scenarium, at vi denne lørdag i Helsingør ville blive en duel mellem Mattias Skjelmose og Mads Pedersen i kampen om den samlede triumf, og deres taktiske og fysiske mesterværk i Vejle sikrede, at det blev akkurat, som spåkonerne havde prædiket inden løbet.

De får endda deres helt egen fest. Akkurat som det var tilfældet for to år siden, da løbet for første gang sluttede med enkeltstarten, skabte Vejle-etapen nemlig større forskelle end normalt. Dermed er det, der næsten altid er et tæt løb, slet ikke så tæt denne gang. Jo, i kampen om den samlede sejr og i kampen om podiet er det tæt, men ingen kan være i tvivl om, hvem der ender som nr. 1 og 2.

Det er altså anden gang i løbets historie, at man slutter med enkeltstarten, men denne gang er ruten helt anderledes. På Frederiksberg var der en endeløs serie af sving over beskedne 10,2 km, men denne gang skal der blot drejes otte gange over 16,1 km, hvilket er en mere klassisk Danmark Rundt-distance efter de to meget korte udgaver de seneste to år. Da terrænet samtidig i alt væsentligt er fladt, hvis man ser bort fra den ganske lille bakke fra start, er det i den grad de sande specialister, der vil boltre sig på denne lørdag. Der er ikke så meget at analysere på. Dette er wattmonstrenes paradis, og den vild blive vundet af en rytter, der kan træde mange watt, er aerodynamisk og god over en distance, der er lidt en mellemting. Det er ikke en af de korte enkeltstarter, men den er bestemt heller ikke så lang, at det tiltaler de store motorer.

Heldigvis får alle ens betingelser. Fronten når først Sjælland i de sene aftentimer, så der venter en skyet, lun og blæsende eftermiddag. Vinden vil heldigvis være helt konstant og dens eneste effekt er, at det formentlig er på hjemturen, at løbet vindes, når de rammer modvinden. De blæsende betingelser øget dog betydningen af aerodynamik.

Etapen har vel fire store favoritter, der alle har en reel chance for at vinde, og blandt dem går jeg med Mattias Skjelmose. Danskeren har i år bevæget sig helt ind i den internationale tempoelite med nogle sublime enkeltstarter i Schweiz og Touren. Også ved DM viste han sit tårnhøje niveau, for vi finder aldrig ud af, om det var defekten, der kostede ham et dobbelt mesterskab i Aalborg. I forhold til sine rivaler er han den, der har mindst glæde af en rute, der handler om rent tons, mens som vi så på 1. etape i Schweiz på en rute og distance, der mindede meget om denne, er han også fremragende på denne type. Ja, faktisk kørte han på etapens sidste del næststærkest af alle, selvom han var oppe mod folk som Wout van Aert og Remco Evenepoel, som han fik skovlen under efter mellemtiden (men ikke over hele etapen).

Han har nok ikke samme form, som han havde dengang, men han har i dette løb vist, at han stadig er frisk efter Touren, og hans soloopkørsel i går efterlod et meget stærkt indtryk. I dette felt er han i år den, der har kørt de bedste enkeltstarter, og med den friskhed, han stadig har, tror jeg, at han konfirmerer sin samlede sejr med etapesejren - også selvom han sikkert er langt bagefter ved første mellemtid, som han plejer.

Den værste rival må være Søren Wærenskjold. Vi har kun set ham køre to flade enkeltstarter på dette niveau, og de har været lovende. Han vandt i Belgien foran Mathieu van der Poel og Yves Lampaert på en rute, der minder uhyre meget om denne, og senest blev han nr. 13 på den flade rute ved VM. Han har i dette løb virket måske stærkere end nogensinde og synes at have fået det boost af Touren, unge ryttere ofte får i deres første grand tour. Ruten passer ham bedre, end den passer Skjelmose, men til gengæld vil jeg vurdere, at det niveau, Skjelmose har vist i år, havde ført til mere end en 13. plads til VM. Nogen garanti er der bare ikke, og Wærenskjold har i den kamp nok fordel af, at dette ikke er VM-distance. Det vil være en meget lille overraskelse, hvis han vinder etapen - og måske også går på podiet.

Den tredje oplagte kandidat er naturligvis Mads Pedersen. Han har forbedret sin enkeltstart ganske markant de seneste år, og har i år vundet i Besseges samt kørt det, jeg vil kalde sit livs enkeltstart i Touren på en rute, der dog slet ikke kan sammenlignes med denne. Denne burde passe ham storartet, men spørgsmålet er, om den er for lang. Han er klart bedst over kortere distancer, men dette er ikke en distance, hvor han ikke er god. Han blev nr. 12 over 19,6 km i Giroen, og hans Tour-enkeltstart var jo endnu længere. For at slå Skjelmose vil jeg tro, at han skal køre bedre, end han gjorde i Giroen, hvor jeg vil tro, at hans holdkammerat havde været længere fremme, når man ser på det, han leverede i Schweiz, men på baggrund af Pedersens vilde Tour-enkeltstart kan han også have taget endnu et skridt - og så kan han vinde både etapen og hele løbet.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Den fjerde reelle vinderkandidat er til gengæld en lottokupon. Josef Cerny har kørt svage enkeltstarter både i år og sidste år, men helt ud af det blå vandt han i skrapt selskab pludselig prologen i Romandiet. Det var også på en flad tonserrute, men over en betydeligt kortere distance, og generelt har han sine bedste resultater over netop kortere distancer. Det betyder ikke, at han ikke også har præsteret over denne distance, men baseret på det, vi har set i år, senest ved den store skuffelse i Polen, ender han nederst på listen. Til gengæld kan han sagtens vinde, hvis han pludselig igen ud af det blå kører som i Romandiet.

Herefter er det mere mudret, men næst i rækken er jeg nødt til at placere Brent Van Moer. Det havde jeg aldrig drømt om for en måned siden, hvor han stadig ikke havde kørt en god professionel enkeltstart. Pludselig blev han imidlertid nr. 3 i Vallonien, og mens feltet generelt var svagt, får resultatet stor vægt af, at han var relativt tæt på to medaljevindere fra VM, Filippo Ganna og Josh Tarling. Det er klart, at det sagtens kan gå galt, som det har gjort alle andre gange, men hvis han vitterligt har genfundet evnerne fra U23-tiden og kører som i Vallonien, kommer han meget langt. Desværre frygter jeg, at hans motor lider under, at det kun er halv distance denne gang.

Tidligere havde Søren Kragh jo stået meget højt på denne liste, og han har da også kørt meget gode enkeltstart, og han har da også leveret godt her - senest med en 5. plads i 2022 og ikke mindst med 2. pladsen i 2021, hvor han dog også var hjulpet af den meget tekniske rute. I år har han negligeret enkeltstarten, og det har været helt tydeligt med skuffende præstationer i Schweiz og i Touren. Samtidig hjælper det ikke, at han i går skuffede fælt og slet ikke synes på toppen. Det var dog også tilfældet i Schweiz, og her blev han i skrapt selskab trods alt nr. 17 på sidste etape. En tilsvarende præstation her bringer ham langt frem i klassementet, men næppe hele vejen.

Så er der Daan Hoole. Hollænderen mangler stadig lidt i disciplinen, men sidste år blev han nr. 3 på en tilsvarende runde i Belgium Tour, kun slået af Lampaert og Pedersen. Hans 18. plads i det stærke felt i Giroen taler også for, at han i dette felt kommer langt, men hans form er usikker. I hvert fald skuffede han stort til VM, hvor han blot blev nr. 34, og det bekymrer mig også, at han ikke kunne slå Jos van Emden ved mesterskaberne. Til gengæld kommer han langt, hvis han finder de ben, han havde i Giroen.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Magnus Cort. I 2021 og 2022 havde han stået meget højt på denne liste, men hans enkeltstarter har i år været uhyre skuffende. Det går det svært at være specielt optimistisk, men det er trods alt bare et år siden, at han endte som nr. 6 på enkeltstarten i dette løb. Han viste i går endelig noget form efter en tid, hvor det ikke helt har fungeret, og det giver mig den fornødne optimisme til at tro, at han vil genfinde lidt af evnerne - også fordi vi her har en lidt længere distance, hvilket i hvert fald hjælper ham.

Anderledes er det med Niklas Larsen, der har imponeret stort i år, først med sin sensationelle 2. plads i Dunkerque, hvor han slog Kasper Asgreen, og siden med sin 4. plads til VM. Til gengæld skuffede han fælt i det svage felt i Vallonien, hvor han var helt bag om dansen. Formen efter et VM på bane bør dog være god, og denne distance passer ham nok også bedre end kæmpedistancen i Belgien. Det er i hvert fald klart, at e præstation som i Dunkerque eller til DM bringer ham meget langt.

En svær rytter at greje er Florian Vermeersch. Det er voldsomt at kalde ham specialist, men han er trods alt blevet nr. 8 på en tilsvarende enkeltstart i Schweiz i 2021, ligesom han sidste år blev nr. 6 i Belgium Tour. Til gengæld skuffede han fælt med sin 14. plads i samme løb i år, hvor tempofeltet bestemt ikke var imponerende. Formen synes til gengæld glimrende, og vi taler trods alt også om en mand, der sidste år kørte i top 30 på begge Tour-enkeltstarter. Det bør altså bringe ham et stykke i dette felt.

For nogle år siden havde Stefan De Bod stået meget højt på denne liste, men han er i den grad faldet af på den. Han kørte dog en god 1. etape i Giroen, men siden forsvandt han igen, senest med en katastrofal præstation i Polen. Han rejste sig dog delvist igen med en 24. plads til VM. Det er måske ikke noget topresultat, men i dette felt vil en tilsvarende præstation have en vis vægt. Vi ved bare generelt, at vi grundlæggende ikke ved, hvad vi skal regne med, når det handler om De Bod i denne sæson.

En rytter, der burde komme langt, er Casper Pedersen. Han kørte nemlig en fremragende enkeltstart i Tirreno på en tilsvarende rute, men til gengæld kunne han ikke helt leve op til det med 8. pladsen i det lidt svage felt i Belgium Tour, hvor han ellers var i storform. Sidste år blev han en lidt beskeden nr. 11 i dette løb, men efter skiftet har han forbedret sig enormt. Den eneste grund til den relativt lave placering her er således, at det er ret klart, at han efter sin skade stadig er et stykke fra det niveau, han havde i sæsonstarten og i juni.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Lasse Norman kører stadig pæne enkeltstarter, særligt over denne distance. Det har han i år vist med sin 6. plads i Dunkerque, og sidste år blev han også nr. 10 i dette løb i et felt, der var stærkere end dette. Han har endda denne gang efterladt et formmæssigt bedre indtryk, end han gjorde sidste år. Til gengæld er distancen også længere, og han synes at være bedst over lidt kortere distance. I hvert fald havde jeg ventet lidt mere af ham til DM, hvor han over en lang distance blot blev nr. 8.

En dansker, der slog ham til DM, var Frederik Muff, der bekræftede sin enorme fremgang med en 5. plads. Desværre havde han et styrt på 1. etape, hvor han vist ikke slap helt nådigt, og det er også årsagen til, at han glider lidt ned på liste. Sidste år blev han nemlig nr. 12 i dette løb, og med den fremgang, han synes at have oplevet, burde han komme endnu længere denne gang, hvis altså han ikke er for forslået.

Tidligere har Martin Toft været en af de tunge favoritter til enkeltstarten i dette løb, men det er han ikke længere. Sidste år skuffede han fælt med en 17. plads, men at hans niveau stadig er højt, har vi siden set i Chrono des Nations og senest til DM, hvor han blev nr. 6, lige bag Muff. Hans motor synes dog bedst over de længere distancer, og det skræmmer mig lidt, at det gik ham så ilde sidste år - og nu er han jo altså blevet et år ældre. Det ændrer dog ikke på, at præstationer som dem til DM og i Chrono des Nations vil sikre ham et fornemt resultat.

Tobias Ludvigsson havde jo tidligere været en reel vinderkandidat her, men det er han ikke længere. I år har det også været meget svingende med skuffende præstationer i Polen og på sidst etape i Schweiz, men hans 21. plads på 1. etape i sidstnævnte løb viser dog, at han stadig har lidt power. Det bekymrende er, at han ikke imponerede spor i Polen i optakten, og heller ikke har gjort det i dette løb, og han synes ikke at have samme form, som han havde i juni.

Hvad så med Harry Sweeny? Specialist er han ikke, men i 2021 kørte han nogle ret gode WorldTour-enkeltstarter. Sidste år skuffede han fælt, men i år gjorde han det igen hæderligt i Romandiet og Dauphiné. Han viste også form i Spanien i juni, og efter at han smed sit klassement på 1. etape bekræftede han i går, at han er ganske glimrende kørende.

Unge Logan Currie bliver også spændende at følge. Han gjorde det hæderligt i går og synes ikke uden form, men hans enkeltstarter i år har ikke været helt oppe at ringe. Han blev en skuffende nr. 8 til VM for nogle uger siden, og i Dunkerque skuffede han fælt. I Belgiens lidt stærkere felt blev han en respektabel nr. 11, men hans generelle resultater antyder, at han måske kan få svært ved at gå i top 10, også i dette felt.

Mikkel Honoré er ikke specialist, men når han er i form, kører han pæne enkeltstarter. Det viste han særligt med 8. pladsen i Polen i 2021, men vi så det også i Giroen i både 2020 og 2021. Hans sidste enkeltstart i Schweiz var også ganske hæderlig, men desværre synes han ikke at være på toppen. I hvert fald skuffede han fælt i går, og derfor er det tvivlsomt, om vi ser en polsk enkeltstart.

I dette felt er Tom Scully en af de ryttere, der har de bedste temporesultater, men det er ved at være længe siden. Sidste år blev han bare nr. 33 i dette løb, men han blev trods alt nr. 40 på 1. etape i Schweiz, hvilket fører et stykke i et løb som dette. Dengang syntes han dog også i bedre form, end han er nu.

Marco Brenner er en spøjs fyr, der generelt har det meget svært, men har for vane at køre gode enkeltstarter. Det gjorde han særligt i Polen sidste år, men i år er han også blevet nr. 9 i Nore og nr. 12 i Romandiet. Fælles for dem alle er imidlertid, at ruterne alle har været kuperede, og på flade ruter har han ingen historik. Eksempelvis blev han nr. 14 ved mesterskaberne i år, men jeg finder et lille håb i, at han i går viste, at hans form er bedre end i hovedparten af sæsonen.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Endelig er der Miguel Heidemann. Tyskeren har haft lidt svært ved at bryde igennem på den store scene, men hans 20. plads til VM og to 2. pladser ved de tyske mesterskaber var til gengæld fornemme. Det var til gengæld også over lange distancer, og han har faktisk slet ingen imponerende resultater over distancer som disse. Samtidig har han skuffet stort i dette løb, og derfor tvivler jeg på, at han kører, som han gjorde til mesterskaberne.

Jeg vil også forvente, at Jonas Rutsch gør det godt i dette felt, og det samme bør formstærke Toms Skujins. Oscar Riesebeek begynder endelig at finde lidt form, og gør han det, er han ikke en ringe temporytter. James Shaw chokerede på enkeltstarten i Dauphiné, men er efter sin skade tilsyneladende slet ikke i form. Det skal også blive interessant at se, om Alexander Kamp kan bekræfte den fremgang, han har vist i år. Andre, der kan gøre det pænt er Julius Johansen, Sebastien Grignard, Nickolas Zukowsky, Szymon Sajnok. Magnus Bak Klaris, Rasmus Bøgh Wallin, Florian Stork, Martijn Tusveld og Jenno Berckmoes.

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: Søren Wærenskjold, Mads Pedersen

Outsidere: Josef Cerny, Brent Van Moer, Søren Kragh, Daan Hoole, Magnus Cort

Jokers: Niklas Larsen, Florian Vermeersch, Stefan De Bod, Casper Pedersen, Lasse Norman, Frederik Muff, Martin Toft, Tobias Ludvigsson, Harry Sweeny, Logan Currie, Mikkel Honoré, Tom Scully, Marco Brenner, Miguel Heidemann

Starttider

Starttiderne kan findes under liveopdateringen.

SE VUELTA A BURGOS OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE