Optakt: 5. etape af Volta ao Algarve

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Alto do Malhao er løbets mest ikoniske stigning, og det er ikke en rigtig udgave af det portugisiske løb, hvis ikke rytterne har forceret den 2,6 km lange stigning, der stiger med 9,5% i gennemsnit. I år er den naturligvis med igen, og efter den bløde undtagelse i 2021 skal rytterne, som det har været traditionen, forcere den to gange i finalen på løbets kongeetape. For syvende gang på ni år vil den traditionsrige kongeetape også være den store finale på løbet, hvor klatrerne får en sidste chance for at sætte de tempostærke folk til vægs efter enkeltstarten. Det får de til gengæld også en historisk god chance for, da man akkurat som i 2020, 2022 og 2023 har lagt de to passager af løbets mest berømte stigning tættere på hinanden, end vi traditionelt har været vant til.

Årets udgave af etapen er 165,8 km lang og fører feltet fra Faro til toppen af Alto do Malhao. Starten går ude ved kysten, hvorfra man kører mod nordøst ad en helt lige og let stigende vej med kurs væk fra havet. Efter 15 km drejer man mod vest, hvorefter det går ad først flade og siden let kuperede veje ind til byen Loulé, hvor dagens spurt køres efter 28,6 km. Derfra går det videre mod vest ad en let kuperet vej, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Picota (3,0 km, 6,0%), der efter en let første kilometer stiger relativt jævnt med ca. 7% frem mod toppen, som rundes efter 43,8 km.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Efter stigningen venter en let nedkørsel, der fører videre mod nordøst, inden man fortsætter mod nordøst igennem fladt terræn. Senere går det mod nord ad et langt stykke, der er let stigende, og som slutter med et svært stykke (3,6 km, 4,8%), der ender efter 71 km. Undervejs rammer man ruten fra sidste år, hvorefter etapen er den samme som sidst. Først kort inden etapens nordligste punkt begynder det efter godt 80 km at falde, inden man drejer mod sydvest for at køre fladt frem til bunden af kategori 3-stigningen Vermelhos (3,3 km, 5,8%), der er en jævn stigning med top efter 99,0 km. Derfra falder det mod sydvest ned til byen Salir, som nås efter 112,5 km, idet man dog efter 110 km når toppen af en bakke (1,1 km, 10,1%).

Herfra går det i fladt terræn mod vest, indtil man drejer mod nord for at tage hul på kategori 3-stigningen Alte (2,0 km, 7,0%), som er irregulær og efter en lettere start byder på 1000 m med mellem 8 og 11% frem mod toppen, som passeres efter 128,3 km. Derefter går det igennem relativt fladt terræn mod nordøst op til den afsluttende rundstrækning. Den indledes med første passage af Alto do Malhao, der er i kategori 2, men første gang køres ikke hele vejen til toppen, idet man skærer de sidste små 100 m fra. Bjergspurten kommer her efter 141,8 km og med 24,0 km igen efter en 2,5 km lang klatretur, der stiger med 9,7% i gennemsnit.

Nu kører man en hel omgang på rundstrækningen, der indledes med, at det falder let, mens man kører mod nordøst og sydøst, inden det går mod syd over en bakke (1,1 km, 10,1%), som har top 9,6 km fra mål. Derfra går det igennem fladlandet mod vest og nord frem til bunden af Malhao, på hvis top målstregen er placeret. Denne gang kører man hele vejen op ad den 2,6 km lange stigning, der stiger med 9,8% i gennemsnit. Den er stejlest på de første 1500 m, hvor stigningsprocenten er på 9-12%, mens den sidste kilometer er nemmere med stigningsprocenter, der relativt stabilt ligger på 8-9%, idet den dog flader ud på de sidste 200 m. Der er fire hårnålesving på stigningen, det sidste med ca. 800 m til mål, hvorefter vejen kun snor sig ganske let.

Etapen byder på i alt 2961 højdemeter, hvilket er ca. 200 færre end i 2023, ca. det samme som i 2022, ca. 300 flere end i 2021 og ca. 200 færre end i 2020.

Det er fjerde gang, at den forkortede rundstrækning benyttes. De første gange var i 2020, 2022 og 2023, og i forhold til de udgaver er det kun den første fladere del, der er ændret og forlænget. I 2021 skulle man for første gang kun én gang op ad stigningen, mens man forinden brugte en længere rundstrækning.

Sidste år lå etapen inden enkeltstarten, og her fik Tom Pidcock oprejsning for en skuffende spurt på Foia, da han med sit eksplosive antrit kunne sejre med 1 sekund ned til Joao Almeida og 5 sekunder ned til Ilan Van Wilder og Sergio Higuita, hvorved han også overtog trøjen. I 2022 gik Remco Evenepoel ind til etapen med en suveræn føring efter enkeltstarten, og selvom hans forsøg på at slide rivalerne ned mislykkedes, og han blot blev nr. 5, da fem mand skulle afgøre det til sidst, kunne han sikkert sikre sig den samlede sejr, mens Sergio Higuita spurtede sig til sejr foran Daniel Martinez, Brandon McNulty, David Gaudu og ham selv. I 2021-sæsonens svagt besatte udgave af løbet imponerede lokale W52, da holdet med et benhårdt pres knækkede den førende Ethan Hayter, så Joao Rodrigues med en 2. plads bag den sejrende Elie Gesbert kunne tage den samlede sejr.

I 2020 var alle øjne på Remco Evenepoel, der havde vundet på Foia, men da fem mand spurtede om sejren på toppen, blev han kun nr. 3 bag Miguel Angel Lopez og Dan Martin. I 2019 fik etapen et atypisk forløb, da løbet blev åbnet udefra med et angreb fra blandt andre Søren Kragh, som næsten løb med den samlede sejr. Tadej Pogacar fik dog begrænset skaden, og da Zdenek Stybar overspurtede Kragh til sidst, endte danskeren tomhændet. I 2018 fik etapen også et overraskende forløb, da en stor udbrydergruppe fik lov at afgøre etapen efter en atypisk taktik fra Sky. Trods en førertrøje på Geraint Thomas’ skuldre blev Michal Kwiatkowski sendt i offensiven tidligt, og herfra kunne han sikre sig både etapesejr og samlet triumf. I 2017 tog Amaro Antunes en stor gennembrudssejr, da han med et flot angreb slog Vicente Garcia de Mateos og Tiesj Benoot med 12 sekunder og en gruppe af favoritter med 15 sekunder.

I 2016 lykkedes det Alberto Contador at slå tilbage efter en katastrofal præstation på 2. etape, og med en suveræn soloopvisning satte han Fabio Aru, Thibaut Pinot og Antunes til vægs med hele 20 sekunder. I 2015 vandt Richie Porte 3 sekunder foran Michal Kwiatkowski, selvom han havde været i front på det meste af stigningen for at hjælpe Geraint Thomas. I 2014 var Contador igen bedst, da han slog Rui Costa og Michal Kwiatkowski med henholdsvis 3 og 10 sekunder, mens Sergio Henao slog Costa i 2013. I 2012 satte Bradley Wiggins fornemt Porte op til en solosejr. I det hele taget har Sky haft meget succes på stigningen, idet de vandt med Stephen Cummings i 2011. Contador var også bedst i både 2009 og 2008.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Det forrygende vejr fortsætter. Søndagen vil kun byde på ganske så skyer og en temperatur på 18-20 grader. Der vil være en let til jævn vind, der vil aftage fra en styrke på 16 km/t til 9 km/t, mens den vil dreje fra øst til østsydøst. Det giver generelt forskellige former for sidevind frem til Vermelhos, hvorefter man vil have sidemedvind på stigning, dernæst sidevind, så medvind frem til Alte. Her vil der være sidevind, hvorefter man får sidemodvind frem til Malhao, hvor der vil være sidevind. På rundstrækningen vil der først være modvind og dernæst medvind. Kort inden bunden af Malhao får man sidevind, der varer ved hele vejen op ad stigningen.

Favoritterne

Remco Evenepoel viste sig akkurat lige så suveræn, som mange belgiere sikkert havde regnet med, og dermed har han nu sikret sig et hattrick af enkeltstartssejre i løbet. Han har også stensikker kurs mod et hattrick af samledes sejre, for akkurat som det plejer at ske, skabte enkeltstarten nogle forskelle, der er meget svære at kompensere for i det relativt lette terræn, resten af løbet består af.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det er dog ikke, fordi søndagens kongeetapen er let. Malhao er en ret led stigning, men dens længde betyder, at forskellene trods alt altid er små. Ganske vist har Alberto Contador vundet med 20 sekunder, men den slags sker normalt ikke. Som eksempel kan vi tage sidste års etape, hvor hele top 11 var inden for 20 sekunder, og hvor Tom Pidcock vandt med 1 sekund ned til Joao Almeida og 5 sekunder ned til Ilan Van Wilder og Sergioi Higuita.

Derfor skal der også ske mærkelige ting, hvis Evenepoel skal miste sit enorme forspring. Det er i hvert fald ikke noget, der sker på sidste stigning. Skal han tabe løbet, skal det eksplodere tidligt, men kan med de to passager af Malhao også lade sig gøre. To gange har etapen haft et meget særegent forløb, hvor der blev vendt op og ned på det hele. I 2018 traf Sky det besynderlige valg at sende Michal Kwiatkowski i det tidlige udbrud, selvom Geraint Thomas førte løbet, og derfor blev det polsk og ikke britiske sejr.

Mere interessant var 2019-udgaven, hvor Søren Kragh næsten løb med det hele, da han udnyttede et knap så stærkt UAE-hold, som havde sit hyr med at forsvare Tadej Pogacars førertrøje. Det kan altså lade sig gøre at udnytte et svagt hold, og jeg tror også, at der er hold, der er friske på at teste Evenepoel og Soudal. Wout van Aert sagde efter sejren i går, at han håbede på, at de til denne etape havde flere kort at spille, og jeg tror sagtens, at Visma kunne finde på at spille tidligt ud. Mit gæt er, at Jan Tratnik kører defensivt for at forsvare sit podium, og da Sepp Kuss er så langt efter, at han ikke er nogen reel trussel, vil jeg tro, at han skal gå efter etapesejren i finalen. Til gengæld betyder en 4. plads intet for Van Aert, og han ved, at hans ben ikke rækker til at vinde på sidste stigning. Jeg vil tro, at han er villig til at angribe fra distancen.

Her kunne han godt få allierede. Kender vi Ben Healy ret, er han med på galejen, og måske er Tao Geoghegan Hart det efter dagens nedtur også. Måske er nogle af de unge UAE-drenge samt ikke mindst Marc Hirschi det også - dog nok ikke Antonio Morgado, der gerne vil forsvare sin top 10 - og det lover godt for løbet. Jeg tror ikke, at alle bare venter til finalen.

Problemet er bare, at det ikke er 2019. Dengang havde Pogacar et svagt hold. Enhver, der så James Knox og særligt Mikel Landa forleden ved, at det ikke gælder for Evenepoel. Derudover tror jeg, at han har en allieret i Bora. Daniel Martinez ved, at han ikke vinder samlet, når han er 47 sekunder efter, men han tror på, at han kan vinde etapen i en duel med Evenepoel, og med formstærke Bob Jungels er det en solid motor til at kontrollere. Læg dertil, at Tom Pidcock måske - men ikke med sikkerhed - også kører defensivt med det stærke Ineos-hold, fordi han vandt her sidste år.

Allerede starten skal nok blive aggressiv. Det gør sidste etape altid, og denne gang tror jeg også, at de store hold vil angribe. Det giver formentlig et relativt stærkt udbrud, men jeg tror ikke, at de har en chance. Evenepoel sagde tydeligt i dag, at han gerne vil vinde etapen, og han fører så stort, at han sagtens kan lade bonussekunder komme i spil. Jeg tror som sagt også, at de har en allieret i Bora, og skulle det blive kritisk, kommer Ineos sikkert også frem.

Jeg aflyser altså en sejr til det tidlige udbrud, men jeg udelukker ikke, at et stærkt Van Aert-Healy-udbrud måske kan overraske, som Kragh gjorde i sin tid. Mit gæt er stadig, at Ineos og Bora er stærke nok til at sikre den klassiske finale mellem favoritterne på sidste opkørsel, som vi har fået alle gange på nær to, men jeg åbner en dør på klem for et stærkt udbrud i finalen. Den større aggression vil også betyde, at finalen kan blive hårdere og mere selektiv end vanligt. Det hjælpes også af, at der er svage vindforhold, og sidevind på målstigningen - endda let sidemedvind - er ikke ødelæggende.

Malhao kan slet ikke sammenlignes med Foia. Her vandt Magnus Cort sidste år, men så tunge folk har ingen chance på den stejle mur, der skal bestiges i morgen. Her har klatrerne en langt bedre chance, men det er også klart, at det er en finale for ryttere med evner på korte, stejle stigninger, der kræver et vist punch. Det er ikke mærkeligt, at de seneste to vindere er Pidcock og Sergio Higuita. Det er ikke her, Louis Meintjes eller Steven Kruijswijk vinder.

Men hvem gør så? Skal jeg tage chancen og pege på Daniel Martinez. Hans sejr forleden var mildt sagt imponerende og fortæller os, at han er tilbage på det tårnhøje niveau, han havde i 2022. Dengang var han pokkers tæt på at vinde på Malhao, da Higuita kun slog ham med det yderste af neglene, og det er da også en stigning, der passer den eksplosive colombianer fremragende. Det er klart, at Evenepoel er en svær nød at knække på en stigning som denne, men spiller han lidt for meget med musklerne, som han gjorde i både 2020 og 2022, kan han sagtens blive slået. Han har i hvert fald til gode at vinde her, og jeg tror, at Martinez tror så meget på sin spurt, at han vil lade Soudal tage slæbet og forsøge at gøre en forskel med sit punch til sidst. Det lykkedes for ham på Foia, og i teorien burde denne finale passe ham endnu bedre. Jeg tror derfor, at han gentager sin sejr.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Bora har også et andet bud i Sergio Higuita. Det er en stigning, der passer ham helt perfekt, som han viste med sejren i 2022, og selv sidste år, hvor hans niveau var ganske frygteligt, kørte han et af sine allerbedste løb, da han endte som nr. 4. Han viste klar fremgang med 4. pladsen på Foia, men jeg tror stadig ikke, at han kan vinde i dette meget skrappe felt. Han kunne ikke køre med Kuss og Martinez i Murcia, og når han i en spurt på Foia ikke kan slå Kuss, er han altså stadig et stykke fra sit bedste. Vi har også set en genrejst Bob Jungels, men han står svagere på denne stigning og kan meget vel blive brugt til at jagte. Maximilian Schachmann er en skygge af sig selv og er hjælper.

Skal jeg tage chancen og pege på Sepp Kuss som nr. 2. Nej, det er ikke en ideel stigning for amerikaneren, men han har virkelig imponeret mig i år. Det gjorde han med sit stærke angreb i Murcia, hvor det var ham, der gjorde forskellen, det gjorde han i Jaen på en rute, der slet ikke passede ham, og det gjorde han særligt med sin 3. plads på Foia, der passede ham ganske elendigt. Når Kuss spurter sådan, er han altså i god form, og noget tyder på, at den Vuelta-sejr har forandret ham. Vi har i hvert fald aldrig set så god en Kuss i februar, og han nåede jo også et nyt niveau i Vueltaen. Finalen er for eksplosiv, men uden punch er han altså ikke, og når man ser på, hvordan ryttere af hans type klarer sig på denne stigning, er det bestemt inden for mulighedernes grænser, at han kan vinde.

Har Visma andre muligheder? Jan Tratnik er i fabelagtig form lige nu, men jeg tror ikke, at han kan gentage sin 5. plads fra Foia på så svær en stigning. For ham vil det formentlig handle om at forsvare podiet med defensiv kørsel. Wout van Aert bekræftede i dag den bekymrende form - og også de bekymrende takter fra hele 2023 - med en af sine svageste enkeltstarter nogensinde, og han kan helt sikkert ikke slå favoritterne på denne stigning. Til gengæld er han næst efter Healy måske det mest sandsynlige bud på en mand, der kan vinde ved at angribe tidligt. Den er lidt for svær for Per Strand Hagenes, og selvom den passer perfekt til Milan Vader, synes han at være for langt fra sit bedste.

Hvad så med chefen selv? Selvfølgelig er Remco Evenepoel den logiske favorit. Normalt bør han i dette felt være den stærkeste på denne form for stigning, men det er altså ikke lykkedes ham at vinde endnu, selvom han begge gang leverede magtdemonstrationer på enkeltstarten. Dengang klatrede han dog også ringere, end han gør nu, men en god enkeltstart kan ikke automatisk oversættes til sejr her. Det skræmmer også, at han blev slået forleden, hvilket indikerer, at han lige nu ikke har sine allerbedste klatreben.

Han har dog én fordel, han ikke har haft de andre gange, nemlig Mikel Landa. De forrige gange har han forsøgt at slide de andre ned. Det behøver han ikke gøre denne gang, for her kan Landa formentlig køre så stærkt, at kun Evenepoel, Martinez og Kuss kan hænge på. Derfor taler meget for, at han vil være frisk til en spurt mellem de tre på toppen, og her vil han normalt være favorit. Det ville han bare også i torsdags, og der vandt han som bekendt ikke. Af det fremgår også, at jeg sagtens kan se Landa blive nr. 4, men skal han vinde, skal han og Evenepoel køre fra alt og alle sammen, hvad der trods alt ikke er sandsynligt. James Knox viste også et tårnhøjt niveau forleden, men han får aldrig chancen selv.

Rangeret efter vinderpotentiale er jeg nødt til at placere Isaac Del Toro her. Han floppede ganske gevaldigt forleden, men dagens chokresultat viser jo, at der intet er galt med formen. Vi så i Australien, at han havde det svært på Willunga, men dagen efter lignede han stærkeste mand. Det vidner om, at han lige nu er yderst svingende, og derfor kan han sagtens vise sig flyvende i morgen. Selv den bedste Del Toro får nok svært ved at slå de tre favoritter, men Australien viste, at han har det punch, der skal bruges - og hvem ved, om kometen kan overraske igen? Ellers kan han bruge sit tidstab til at angribe tidligt. Det bliver også uhyre spændende at følge UAEs to øvrige unge drenge, Jan Christen og Antonio Morgado. Jeg vil tro, at de kører den defensivt, og derfor vinder de nok ikke, og jeg vil også tro, at Christen kommer længst på denne stejlere stigning. Den passer perfekt til Marc Hirschi, men han mangler for meget. Til gengæld kunne han godt finde på at angribe tidligt. Filippo Baroncini og Nils Politt var solide på Foia, men kommer ikke alt for langt.

På Foia stod det klart, at Ben Healy er et stykke fra sit bedste. Denne stigning passer ham heldigvis meget bedre, men han er stadig ikke den mest eksplosive, og formen rækker næppe til at slå favoritterne. I dag bekræftede han dog, at han ikke er skidt kørende, og vi kender ham efterhånden. Manden, der har størst chance for at færdiggøre et tidligt angreb er den lille irer, der har det som sit speciale. Med udsigt til at han kan finde stærke allierede til en sådan offensiv, ligner det bestemt en mulig vej til sejr. Vi så også forleden, at Mikkel Honoré har fundet sig selv, men han får det nok lidt vanskeligere på denne stejlere stigning, der dog slet ikke passer dårligt til den Honoré, vi så i 2022. James Shaw kan også komme et stykke.

Det var skuffende at se Tao Geoghegan Hart i dag, men han havde allerede varslet, at enkeltstarten ville blive svær. Den har han åbenbart ikke trænet, men han viste jo på Foia, at formen er fin. Det er klart, at det ikke var den bedste Geoghegan Hart, men han er konkurrencedygtig. Han går også ind til en finale, der passer ham og nok også bedre end Foia. Han mangler nok for meget til at vinde, men han bær ende langt fremme - og så er han også efter sit tidstab typen, der godt kunne finde på at angribe tidligt, hvis ikke det vigtigste for ham er at teste sig selv mod favoritterne. Det er også en perfekt finale for Andrea Bagioli, men han mangler åbenlyst for meget.

Sidste år vandt Tom Pidcock, men det bliver vanskeligt denne gang. Briten skuffede fælt på Foia og igen i dag, så han synes et stykke fra sit bedste. Vi ved dog også, at han kan være ganske svingende, og som vi så sidste år, er det en stigning, der passer ham helt perfekt. Det er stadig svært at se ham slå de tre favoritter, men finder han pludselig sine gode ben, som det før er sket, kan det måske lade sig gøre. Hans bedste chance er dog nok, at han går med i et tidligt angreb, og det virker bestemt ikke umuligt, at han kunne finde på det, hvis han fornemmer, at benene ikke er gode nok til at vinde i finalen. Jeg har også ret store forventninger til Thymen Arensman , der var uventet god på Foia, men skal han vinde i så eksplosiv en finale, skal han angribe tidligt. Det virker til gengæld heller ikke helt umuligt, at det kunne være en del af planen. Det kunne det måske også for Magnus Sheffield, for hvem denne stigning er lidt for svær, men han viste i dag, at formen er til et tidligt angreb. Det er den til gengæld ikke for Geraint Thomas og Filippo Ganna.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Jeg vil også fremhæve Yannis Voisard . Schweizeren imponerede virkelig på Foia, hvor stigningen slet ikke passede ham. Det gør denne bestemt heller ikke, men den passer ham i hvert fald langt bedre. Vi så også på Mallorca, at han synes at have taget næste skridt, og selvom han ikke vinder, ligner det et godt resultat. På Foia så vi endelig også livstegn fra Lucas Eriksson, men han mangler stadig for meget.

På Foia bekræftede Christian Scaroni sin klare fremgang, men denne stigning er nok lidt vanskeligere for ham. Den er dog stadig kort og eksplosiv og derfor bestemt ikke umulig for ham, og han er bestemt nok engang top 10-kandidat. Skal han vinde, skal han dog tage chancen med et tidligt angreb. Det er også vejen til sejr for Simone Velasco. Han er ikke på toppen, men Foia og enkeltstarten viser klar fremgang i forhold til debuten. Med den stigende form og hans evige aggression kunne han være en perfekt mand til et tidligt angreb. Han passer perfekt til denne stigning, og vi så, hvor tårnhøjt hans niveau var sidste år. Samuele Battistella er i fremgang, men ikke nok til så svær en stigning.

Endelig vil jeg nævne Magnus Cort. Som sagt er stigningen for svær for danskeren, hvad vi blev mindet om sidste år, men hans kørsel på Foia, hvor det blev meget hårdere end sidste år, imponerede mig stort. Vi ved, at Cort er en mester i at angribe, og skulle man pege på en vinder fra et tidligt udbrud, er han vel manden. Ellers må han jo angribe i præfinalen, og med de ben, han havde forleden, kommer han langt på en stigning af denne længde. Kragh har vist, hvordan det skal gøres for lidt tungere folk som ham. Til gengæld skuffede Markus Hoelgaard desværre forleden, mens Andreas Leknessund synes for formsvag.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Hos FDJ burde Valentin Madouas være en af topfavoritterne, men han var meget langt væk forleden og har indrømmet, at det handlede mere om dårlige ben end onsdagens styrt. For Stefan Küng handler det om forsvar. Hos Intermarché skuffede Rune Herregodts på Foia, og så får han det svært på en stigning som denne, selvom det gik godt i dag. Hos Alpecin mangler Luca Vergallito lidt for meget, mens Quinten Hermans fortsætter med at skuffe. Det samme gør Gijs Leemreize på DSM. Hos Caja Rural har vi set en genrejst Eduard Prades, men ikke nok til, at han kan blande sig på denne stigning, mens Thibault Guernalec er for tung hos Arkea. Hos kontinentalholdene er alle de gode klatrere formsvage, og den eneste, der var bare lidt tæt på i torsdags, var Helder Goncalves, der dog også gjorde det pænt.

BEMÆRK: Husk at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt for folk som Landa, Del Toro, Van Aert og Healy jf. bemærkningerne ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Daniel Martinez

Øvrige vinderkandidater: Sepp Kuss, Remco Evenepoel

Outsidere: Isaac Del Toro, Ben Healy, Tao Geoghegan Hart, Tom Pidcock, Thymen Arensman

Jokers: Sergio Higuita, Wout van Aert, Mikel Landa, Yannis Voisard, Christian Scaroni, Jan Christen, Antonio Morgado, Magnus Sheffield, Simone Velasco, Magnus Cort, Marc Hirschi, Jan Tratnik, Mikkel Honoré

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tom Pidcocks sejr fra 2023, Sergio Higuitas sejr fra 2022, Elie Gesberts sejr fra 2021, Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2020, Zdenek Stybars sejr fra 2019, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Amaro Antunes’ sejr fra 2017 samt Alberto Contadors sejr fra 2016.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN