Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af 4. Jours de Dunkerque

Optakt: 6. etape af 4. Jours de Dunkerque

19. maj 2024 11:39Foto: Getty Images

Sam Bennett fortsatte sit vilde comeback med en forrygende sejr på kongeetapen, og han har endda mulighed for at fortsætte sin succes. Som altid slutter løbet nemlig med en flad etape til Dunkerque, hvor udbrud har haft megen held, men hvor der er lagt op til endnu en massespurt - som altid i Dunkerque i en meget teknisk finale.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Løbet slutter altid på den klassiske rundstrækning i den flade kystby Dunkerque, hvor sprinterne som regel slås om sejren. Det vil også være tilfældet i år, hvor den helt velkendte afslutning venter. Sprinterne skal dog tage sig i agt for ikke blot vinden, men også udbrydere, der har haft overraskende megen held med at snyde dem i de senere år.

 

I alt skal man tilbagelægge 171,5 km med start i Loon-Plage og mål i centrum af Dunkerque, der lægger navn til løbet. I år er startbyen faktisk en forstad til målbyen, og derfor består den første del af etapen af en tur ud i terrænet syd for Dunkerque, hvor der er stort set helt fladt. Man lægger ud med at køre mod nordøst, sydøst, øst og sydøst igennem fladlandet frem til den første spurt, der kommer 24,8 km, inden det går mod sydøst og syd ned til dagens eneste kategoriserede stigning Mont des Recollets (900 m, 4,8%), der har top efter 42,3 km.

 

 

Her vender man rundt for at køre mod nord frem til den anden spurt, der kommer efter 48,4 km, og derefter går der mod nordvest, vest og igen nordvest hele vejen ud til kysten. Her kører man mod øst hen langs vandet forbi dagens sidste spurt, der er placeret efter 96,2 km, inden man når ind til centrum af Dunkerque, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning efter 102,5 km og krydser stregen for første gang efter 112,0 km.

 

Etapen afsluttes nu med seks omgange på den 10,8 km lange runde, der er nytænkt og mere enkel end dem, man traditionelt har brugt. Først går det mod sydvest og nordvest, inden man drejer mod sydvest for at køre ad et meget teknisk stykke ud til kystvejen. Den følges nu mod nordøst ud til det østligste punkt, hvor man vender rundt for at kører mod sydvest, i første omgang parallelt med kystvejen, som man dog kommer længere og længere væk fra. Der er to hurtige sving på fjerdesidste kilometer, og derefter følger en teknisk fase med fire sving i rap ved 3 km-mærket, men derefter går det ad en lige vej frem til en teknisk afslutning, hvor man drejere tre gange med hhv. 1000 m, 600 m og 500 m igen. Den sidste kilometer falder let med 0,1% i snit.

 

Etapen byder på i alt 465 højdemeter.

 

I 2023 fik vi en spurt, der blev vundet af Tim Merlier foran Erlend Blikra og Cees Bol. Det gjorde vi også i 2022, hvor sejren gik til Gerben Thijssen foran Hugo Hofstetter og Lorrenzo Manzin, og i 2019, men med en overraskende vinder, da Mike Teunissen fik et hul grundet en punktering til sin sprinter, Dylan Groenewegen, som dog stadig endte som nr. 2 foran Timothy Dupont. Et udbrud snød sprinterne så sent som i 2018, hvor Olivier le Gac med et sent angreb snød Casper Pedersen for en stor sejr, og i 2017, hvor Adrien Petit tog en solosejr som en af tre overlevende udbrydere. I 2016 vandt Kenny Dehaes en massespurt, mens Edward Theuns var hurtigst i 2015. I 2014 tog Jimmy Engoulvent en overraskende udbrudssejr, ét år efter Yannick Martinez’ spurtsejr. Forud for det var der spurtsejre til Matteo Pelucchi (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009), Thor Hushovd (2008), Mark Cavendish (2007), Isaac Galvez (2006), Piotr Wadecki (2005) og Max van Heeswijk (2004). Benoit Vaugrenard tog en udbrudssejr i 2010. Byen har kun været mål for én andet stort cykelløb i dette årtusinde, nemlig Tour-prologen i 2001, hvor Christophe Moreau vandt foran Igor Gonzalez de Galdeano og Lance Armstrong.

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Vejrmæssigt har det ikke været den bedste uge, men det slutter smukt. Søndagen bliver solrig med kun få skyer og en temperatur ved start og mål på 15 grader. Der vil være en let til jævn vind (14-17 km/t) fra nordnordvest og senere nord, hvilket først giver primært med- og sidemedvind og dernæst mod- og sidemodvind og slutteligt sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der være mod- og sidemodvind på første del og med- og sidemedvind på anden del, indtil man vil have stort set uafbrudt sidevind over den sidste tekniske kilometer.

 

 

Favoritterne

Jeg skal love for, at Sam Bennett er kommet stærkt tilbage. Ganske vist er feltet ikke det stærkeste, men jeg havde godt nok ikke regnet med, at han kunne genfinde så megen holdbarhed, at han endda kunne vinde kongeetapen. Nu er det kun uheld, der kan forhindre ham karrierens første samlede sejr i et etapeløb.

 

Spørgsmålet er, om han kan slutte løbet med ikke bare tre, men fire etapesejre. Chancen er i hvert fald god, for der bør være lagt op til endnu en massespurt søndag. Sådan plejer det i hvert fald at gå i Dunkerque, men som det fremgår under rutebeskrivelsen ovenfor, har udbrud en ret god historik på denne etape. Den uhyre tekniske rundstrækning gør det svært for feltet, og selvom den i år ikke er så teknisk som i tidligere år, er det stadig ikke den letteste rundstrækning at jagte på.

 

Jeg vil dog blive forundret, hvis vi ikke får en spurt. Der er alt et hav af angreb på sidste etape, og derfor vil det formentlig tage noget tid at få udbruddet etableret. Det kan derfor også blive større og stærkere end hidtil, men jeg er ret sikker på, at Ag2r vil gøre alt for at fortsætte momentum. De vil formentlig ikke give dem lang snor, og der burde også være en god chance for, at de får hjælp fra mange af de hold, der har misset udbruddet. Særligt vil jeg tro, at Cofidis, Israel-PT og FDJ er oplagte allierede, men Lotto har også troet meget på Milan Menten, ligesom Arkea, Bingoal og Philippe Wagner nok kan overtales, hvis det bliver kritisk.

 

Bonussekunder plejer at være vigtige på denne etape, men det bliver de ikke for alvor i år. Er udbruddet ikke kørt ved den første spurt, kan man godt ændre lidt i top 10 her, mens de to næste spurter formentlig bliver spist af udbruddet. Herefter regner jeg med, at de får hentet de undslupne, men jeg vil også tro, at der kommer nye angreb i finalen, ikke mindst fra Soudal, der har angrebet i tide og utide.

 

I sidste ende tror jeg dog mest på en spurt, og den er som altid i Dunkerque teknisk. I år er det en ny afslutning, men med hele tre sving inden for 1000 m og et bare 500 m langt opløb er det klart, at det er en spurt, der handler mere om positionering end om fart.

 

Det gør det også til en langt mere åben spurt, end vi havde haft, hvis det havde været en boulevardspurt, men jeg går alligevel med Sam Bennett. Han har vist, at han med afstand er den hurtigste, men han har også vist, at han stadig er så skrøbelig i positionskampen, at det kan gå galt. Heldigvis er det hans tog med Dries De Bondt, Edvald Boasson Hagen, Oliver Naesen og Pierre Gauthherat, der har gjort det bedst, og hvis Bennett denne gang holder Gautherats hjul, bør han sidde så godt, at han med sin overlegne fart kan vinde. Det kan sagtens gå galt i denne finale, men han må være den mest sandsynlige vinder.

 

Det næstbedste bud er vel Milan Fretin. Han har lignet feltets næsthurtigste, men derudover har hans tog med Piet Allegaert og ikke mindst Alexis Renard virket næststærkest. Særligt på 1. etape var de sublime, og Fretin har kun siddet skidt én gang. Det er klart, at han ikke har Bennetts fart, men leverer Renard ham igen perfekt, er der i hvert fald ikke mange, der kan slå ham.

 

Dernæst går jeg med Pascal Ackermann. Tyskeren har manglet lidt fart efter sin pause, men i dag imponerede han ganske meget. Han synes i fremgang, og i denne finale kan han kompensere for den stadig lidt haltende fart. Han er nemlig normalt meget god i positionskampen, og det på papiret så sublime tog med særligt Corbin Strong, Tom Van Asbroeck og Jake Stewart har bekræftet, at de er blandt de stærkeste.

 

Jeg har været skuffet over Paul Penhoët i spurterne i dette løb, selvom han i dag imponerede stort. Toget har heller ikke været helt så stærkt som ventet, men efter den svage 1. etape har de bekræftet, at de er blandt de stærkeste. I denne finale kan Penhoët vinde selv uden den højeste fart, hvis toget med Sven Erik Bystrøm, Matthew Walls, Sam Watson og Marc Sarreau finder de sidste procent, de har manglet hidtil.

 

 

Det er måske også denne spurt, Amaury Capiot kan vinde. Han har vist, at han ikke er den hurtigste, men han har også bekræftet, at han er en ørn i positionskampen, selvom holdet ikke er det stærkeste. Det er klart, at han skal bruge lidt held, når de hurtigste skal fanges længere tilbage, men skal han vinde en spurt, skal det være denne. Man kan vel heller ikke helt udelukke, at de nu kører for Arnaud Demare, når han nu stadig er i løbet, men det vil i lyset af hans skader og form undre, hvis han er frisk - og særligt frisk nok til at vinde.

 

I forhold til fart tror jeg stadig meget på Sasha Weemaes , men denne finale er ikke ideel. Han har det svært i positionskampen, og i dag mistede han Nathan Vandepitte, sin vigtigste mand. Derfor skal det virkelig flaske sig igennem de sidste tre sving, hvis han skal have en chance, men lykkes det, kommer han langt med sin fart.

 

En anden rytter, der har skuffet mig, er Pierre Barbier. Han plejer at være ret sikker i positionskampen, men i dette løb har han kun siddet godt én gang. Her bekræftede han til gengæld, at han er en af de hurtigste, og hvis det flasker sig, har han derfor en reel chance, selvom det er et stort slag, at han nu ikke får hjælp af sin bror, Rudy.

 

Endelig vil jeg nævne Milan Menten. Han har bekræftet, at han mangler lidt fart i forhold til de hurtigste, men han plejer at være god i positionskampen. Derfor er denne finale hans store chance, da han i Lionel Taminiaux også har en af de bedste lead-out men. Problemet er bare, at resten af toget har så store mangler, at han aldrig har siddet helt rigtigt.

 

Det har ikke rigtigt fungeret for Casper van Uden. Han har ikke vist den ventede fart, men først og fremmest har han siddet forkert. Han har haft svært ved at holde hjulet på Nils Eekhoff, og nu er hans tog markant svækket med tabet af hollænderen. Han har helt sikkert en reel chance, men med sine positioneringsproblemer får han det i denne finale svært uden Eekhoff.

 

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Jordi Warlop har et ret godt hold til positionskampen, som vi også har set indtil nu, men det er svært at se ham vinde. Total skal nu prøve med Lorrenzo Manzin, der har et godt tog, men ikke den nødvendige fart. Hos Auber kan Jeremy Lecroq med god hjælp af Romain Cardis komme ret langt, men han har næppe den fornødne fart, og det samme kan hos Roubaix siges om Emmanuel Morin og Rait Ärm. Hos Q36.5 har Rory Townsend pæn støtte, men ikke den nødvendige fart, og det har også knebet for TDT med at få Sebastian Nielsen frem. Hos Nice har Paul Hennequin været uventet god i dette løb, men hans potentiale er trods alt begrænset, og potentialet rækker heller ikke hele vejen for Enzo Boulet, Jon Rye-Johnsen, Robert Donalson og Tobias Nakken.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Milan Fretin, Pascal Ackermann

Outsidere: Paul Penhoët, Amaury Capiot, Sasha Weemaes, Pierre Barbier, Milan Menten

Jokers: Casper van Uden, Arnaud Demare, Lorrenzo Manzin, Jordi Warlop, Jeremy Lecroq, Rory Townsend, Emmanuel Morin, Sebastian Nielsen, Paul Hennequin, Rait Ärm

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tim Merliers sejr fra 2023, Gerben Thijssens sejr fra 2022, Mike Teunissens sejr fra 2019 og Olivier Le Gacs sejr fra 2018. Rundstrækningen er dog ændret lidt de seneste år og er ny igen i år.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Sam Bennett
Milan Fretin, Pascal Ackermann
Paul Penhoët, Amaury Capiot, Sasha Weemaes, Pierre Barbier, Milan Menten
Casper van Uden, Arnaud Demare, Lorrenzo Manzin, Jordi Warlop, Jeremy Lecroq, Rory Townsend, Emmanuel Morin, Sebastian Nielsen, Paul Hennequin, Rait Ärm
Enzo Boulet, Jon Rye-Johnsen, Robert Donalson, Tobias Nakken, Andreas Stokbro, Axel HuensPierre Gautherat, Alexis Renard, Jake Stewart, Marc Sarreau, Lionel Taminiaux, Geoffrey Soupe, Anthony Turgis, Tom Van Asbroeck, Romain Cardis, Corbin Strong, Oliver Naesen, Alexandre Delettre, Luca Van Boven, Tomas Kopecky, Jenno Berckmoes, Alexander Konijn, Szymon Sajnok, Norman Vahtra, Fabio Christen, Piet Allegaert, Matthew Walls, Sam Watson, Warre Vangheluwe, John Degenkolb, Sean Flynn, Matis Louvel
DEL
INFO
4 Jours de Dunkerque
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger