Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det var i 2012, at man afgørende forandrede løbets karakter ved for første gang at sende rytterne op ad den stejle Elmali-stigning. Bare ét år senere skruede man ekstra op for sværhedsgraden ved at inkludere en ny bjergafslutning i udkanten af byen Selcuk, hvor stigningen blev besøgt næsten hvert eneste år mellem 2013 og 2018. Selvom der her er tale om en helt anderledes, kortere og langt mere eksplosiv stigning spillede den en helt afgørende rolle i at finde løbets vinder, og ganske overraskende lykkedes den endda med at ændre på det billede, den langt sværere Elmali-stigning havde tegnet. Om det vil ske igen i år er i lyset af kongeetapens sværhedsgrad mere tvivlsomt, men i hvert fald giver den klatrerne endnu en chance for at gå efter en sejr, og denne gang kan de mere eksplosive typer håbe at få skovlen under de bjerggeder, der havde en fordel på kongeetapen - og denne gang har man skruet lidt op for sværhedsgraden ved at inkludere en betydeligt vanskeligere opvarmningsstigning end tidligere.

Med en distance på 193,3 km er der tale om løbets længste etape, der fører feltet fra Bodrum til toppen af den omtalte stigning uden for byen Selcuk nær den tyrkiske vestkyst. Starten går ved kysten, og etapen indledes med, at man kører mod nordøst ad den flade kystvej. Det flade terræn fortsætter, når man forlader vandet og fortsætter mod nordøst ad lige veje, og efter en ganske lille bakke er det fortsat fladt, når man efter 41,0 km drejer mod nordvest for at køre videre ad lige veje frem til dagens Treasures of Türkiye-spurt, der kommer efter 88,0 km. Umiddelbart herefter drejer man mod nord for at køre op og ned ad en bakke, inden det går videre mod nord og nordvest ad lige og helt flade veje frem til dagens spurt, der kommer efter 143,3 km.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Herfra resterer 50,0 km, og de er betydeligt vanskeligere. Nu kører man nemlig mod nordvest og vest ad let stigende veje, inden en let nedkørsel leder mod nord ned til centrum af Selcuk. I stedet for at køre direkte op ad målstigningen kører man nu en omgang på en 14,7 km lang rundstrækning, der indledes med, at man kører mod øst op ad en ny kategori 2-stigning (4,0 km, 8,5%), der efter 800 m med 7,7% stiger med 10-11% over 1600 m og efter et plateau med 9,9% over de sidste 800 m frem mod toppen, der rundes efter 172,1 km. Herfra resterer 21,2 km, der indledes med en let nedkørsel, som fører mod sydøst, nordvest og sydvest tilbage til Selcuk, hvor rundstrækningen afsluttes efter 183,0 km.

Herfra resterer 10,3 km, der indledes med, at man snor sig ad et teknisk og fladt stykke, inden man kører mod syd og sydvest op ad målbjerget Meryem Ana Zirve, der er i kategori 1, stiger med 7,9% over 4,8 km og bliver stejlere og stejlere. Efter 900 m med 5,8% følger således 2700 m med 7-8%, inden den afsluttes med 1200 m 10,3%. Der er flere hårnålesving på den nedre del, men på de sidste 1500 bugter vejen sig kun let.

Etapen byder på i alt 2211 højdemeter.

Stigningen blev som sagt introduceret første gang i 2013, hvor Mustafa Sayaer ganske overraskende stjal showet, tog etapesejren og erobrede førertrøjen fra Natnael Berhane, der havde en svær dag. Senere er Sayar dog taget for doping, og derfor er det i dag Yoann Bagot, der er er noteret for etapesejren. Året efter blev der igen vendt op og ned på klassementet, da en ung Adam Yates med sin første store sejr tog førertrøjen fra Rein Taaramae, der nøjagtigt som Berhane året inden havde vundet på Elmali. I 2015 var det Pello Bilbao, der tog sin hidtil største sejr ved at slå Miguel Angel Lopez med 3 sekunder, mens en sjetteplads var nok til, at Kristijan Durasek kunne tage trøjen fra Elmali-vinderen Davide Rebellin. I 2018 slog Diego Ulissi til på de sidste meter, hvor han distancerede Jesper Hansen, Daniel Martinez, Fausto Masnada, Yonder Godoy og Ildar Arslanov, og i 2019 endte det på en dag med hård modvind også i en spurt, hvor Alexey Lutsenko sejrede foran Ulissi og Eduard Prades, og hvor hele 13 mand fik samme tid som kasakken. I 2016 sluttede hele løbet i Selcuk, men her kørte man kun en kategori 3-stigningen i finalen og fortsatte direkte ind til en flad afslutning i selve byen, hvor Jakub Mareczko slog Sacha Modolo i en massespurt.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Der er ikke meget variation i vejret, der også fredag bliver fremragende. Det bliver nemlig helt skyfrit med en temperatur, der vil stige fra 25 til 28 grader. Det vil dog også være blæsende med en vind, der vil tiltage i styrke fra 10 km/t til 21 km/t. Den vil komme fra vestnordvest, hvilket først giver sidemedvind, sidemodvind og dernæst et langt stykke med hovedsagelig sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der være medvind på stigningen og modvind på nedkørslen, inden man på målbjerget får sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel.

Favoritterne

Da årets rute blev præsenteret, lugtede det af, at Selcuk-etapen kunne blive en parentes denne gang. Det plejer den ellers ikke, for vi har tidligere set, at den kan gøre ganske stor skade. De tidligere vindere Mustafa Sayar, Adam Yates og Pello Bilbao er alle kommet alene til toppen, og i alle tre tilfælde fik etapen også førertrøjen til at skifte ejermand, selvom de forinden havde været oppe af de langt vanskeligere Elmali-stigning. Ved de to seneste besøg i 2018 og 2019 betød modvind til gengæld, at vinderne, Diego Ulissi og Alexey Lutsenko, ved de to seneste besøg gjorde forskellen på de sidste meter, og når etapen alligevel blev næsten altafgørende, skyldes det alene, at der i de to udgaver ikke var andre bjergetaper på programmet.

Det er der i den grad i år. Når der var udsigt til, at etapen kunne blive en parentes, skyldes det naturligvis den brutale kongeetape. Den var så voldsom, at logikken tilsagde, at den ville afgøre løbet. Meget tyder på, at det også vil være tilfældet, men jævnbyrdigheden mellem Alexey Lutsenko og Ben Zwiehoff var alligevel så stor, at Selcuk-stigningen i hvert fald i teorien sagtens kan vende op og ned på tingene, som den altså så ofte har gjort det.

Zwiehoffs problem er bare, at det slet ikke er en stigning for en dieselklatrer. I kraft af sin korte længde er den mere skabt til eksplosive typer end rene klatrere. Med andre ord passer den langt bedre til eksplosive Lutsenko, der endda har den luksus, at han jo faktisk er den seneste vinder på selvsamme stigning. Med andre ord har han én gang bevist, at det er en afslutning, der passer ham.

Bora kan til gengæld glæde sig over, at de får en historisk chance for at gøre løbet hårdt forinden. Tidligere har man bare brugt en blød kategori 3-stigning som opvarmning, men denne gang skal man over en betydeligt vanskeligere stigning forinden. Det ligger derfor i kortene, at de klatrestærke tyskere skal forsøge at lægge det hårdest mulige pres her i et forsøg på at slide på Lutsenko inden en stigning, der passer ham bedre.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Desværre for Bora er vejret imod dem. De kan glæde sig over medvinden på den første stigning, men på målbjerget vil der stå en strid modvind på den sidste og sværeste halvdel. Det så vi også ved det seneste besøg, og det havde desværre en dræbende effekt. Da Lutsenko vandt, skete det således i en spurt, hvor hele 13 mand blev noteret for vindertiden, og man kan godt frygte, at det igen bare ender i en spurt på toppen.

Det er til gengæld svært at tro, at favoritterne ikke skal slås om det. Bora er nødt til at bringe bonus i spil, hvis de vil drømme om den samlede sejr, og de vil derfor arbejde for at skabe samling. Som i dag kan man ellers godt vente sig en kamp om at ramme udbruddet, men med den lette start kan Bora formentlig let få et udbrud, de kan kontrollere. Jeg vil også forvente, at det revanchelystne UAE-hold vil hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt, og derfor giver jeg ikke et udbrud mange chancer.

En joker er vinden. Det bliver ganske blæsende med direkte sidevind på det meste af strækningen frem mod rundstrækningen, og styrken er tilstrækkeligt til, at det kan blive farlig. I denne del af Tyrkiet får vi imidlertid aldrig sidevindskørsel, selv når vinden er endnu kraftigere, og jeg bliver derfor overrasket, hvis det bliver ved andet end nervøsiteten.

Derefter åbnes løbet for alvor på den første stigning. Jeg vil forvente, at Bora vil lægge presset, og det er nok tvivlsomt, om vi ser angreb allerede her. Jeg vil dog ikke udelukke, at Jay Vine vil forsøge at rejse sig med et vildt ridt fra distancen. Han har friheden, og i medvind på denne ret svære stigning kan han slå et ganske stort hul. Han hæmmes dog voldsomt af den lette nedkørsel og den generelle modvind efter toppen af første stigning. Jeg anser et soloridt fra Vine som en reel mulighed, men mest sandsynligt er det, at det skal afgøres på sidste stigning.

Her skal Bora fortsætte deres pres, indtil Zwiehoff og Florian Lipowitz skal angribe til sidst. Problemet er bare den hårde modvind. I forvejen vil det være meget svært at sætte Lutsenko på en stigning som denne, og det bliver endnu vanskeligere i modvind. Mest sandsynligt er det derfor, at der som i 2019 skal spurtes, men modvinden kan også gøre det taktisk. Det er klart, at Lutsenko har verdens bedste hjælper i Harold Tejada, der nok kunne sætte kasakken op til en spurtsejr, men udover ham er holdet svagt. Prioriterer de at forsvare colombianerens tredjeplads, kan han ikke slide sig selv ihjel i modvinden, og så kan vi pludselig få et meget taktisk løb, hvor de mange ryttere med frihed kan snige sig væk - akkurat som da Eduardo Sepulveda udnyttede den samme hårde modvind til at vinde kongeetapen for et år siden.

Det betyder, at stærkeste mand ikke nødvendigvis vil vinde, men ender det i en spurt, er Alexey Lutsenko klar favorit. Han er måske ikke så eksplosiv som tidligere, men blandt de formstærke ryttere i dette felt er han den mest eksplosive. Han har allerede én gang vundet en spurt på toppen på en modvindsdag, og i dette felt har jeg meget svært ved at se, hvem der skal forhindre i at gentage det denne gang - hvis altså det kan holdes samlet. Det kan godt blive lidt af en udfordring, men skal man pege på én favorit, må det naturligvis være Lutsenko, særligt hvis han sætter Tejada til at føre.

Netop Harold Tejada er naturligvis et andet bud. Han passer slet ikke godt til stigningen og vinder næppe en spurt, og derfor skal han vinde via taktik eller via en offday for Lutsenko, der kan give ham egen chance. Da prioriteten vil være at forsvare trøjen, er det svært at se, at han vil få frihed, men har Lutsenko styr på Zwiehoff, vil det faktisk give fin mening at sende Tejada i offensiven i et forsøg på at gribe ud efter etapesejr og samlet 2. plads.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er det svært ikke at have Jay Vine som nr. 2. Ganske vist faldt han helt igennem forleden, men hvis der er noget, der kendetegner den australske lottokupon, er det manglende stabilitet. Det vil slet ikke komme bag på nogen, hvis han pludselig er flyvende igen. Problemet er, at selv den bedste Vine nok kunne få sit hyr med at slå den mere eksplosive Lutsenko i den kraftige modvind, men med det punch, han viste i Australien tidligere i å, er det ikke umuligt. Derudover har han al den frihed, han skal bruge - enten til et taktisk angreb i modvinden til sidst eller til den store offensiv, jeg omtalte ovenfor. I det hele tager er UAE revanchelystne, og jeg vil forvente, at de vil angribe meget. Et andet bud er naturligvis Domen Novak , der har friheden og så stærk ud forleden, hvor han førte meget, men han passer dårligt til stigningen. Den er bedre for Gal Glivar, der dog nok er længere nede i hierarkiet - og så er det en stigning som denne, der kan bringe Ryan Gibbons langt, selvom han næppe vinder.

Dernæst vil jeg pege på Xandro Meurisse. Vi så forleden, at han ikke bare skal spare sig for Jasper Philipsen, og han viste samtidig, at han er en af de mest formstærke klatrere. Denne stigning passer ham endda langt bedre, da han er hurtig og eksplosiv, og han vil formentlig være en af de største trusler mod Lutsenko i en spurt. Alternativt har han friheden til at angribe tidligt.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Bora har flere kort at spille, men skal de vinde etapen, skal det nok være med Florian Lipowitz. Tyskeren bekræftede forleden sit potentiale, og han viste i Tjekkiet et større punch, end vi har set det fra Zwiehoff. Han slår dog ikke Lutsenko i en spurt, men han kan så glæde sig over, at han vil have mere frihed end Ben Zwiehoff. Netop Zwiehoff viste sig meget stærk forleden, men da han ikke har frihed, skal han enten overspurte eller sætte Lutsenko. Det bliver meget svært på denne modvindsstigning, men da Lutsenko aldrig har været kendt for sin stabilitet, er det ikke helt umuligt. Jeg vil forvente, at de bruger Anton Palzer og Patrick Konrad, der ellers burde være den helt store trussel mod Lutsenko i en spurt, til at lægge et pres, men får de lov at angribe, kan de udnytte, at de har frihed fra både Astana og Bora, hvilket giver dem en hæderlig chance.

Jeg vil også have visse forventninger til Giulio Pellizzari. Han er slet ikke skabt til denne eksplosive stigning, hvor han ikke vinder en spurt, men til gengæld har han lidt frihed. Han er samtidig utvivlsomt en af de bedste klatrere i løbet og med mulighed for at udnytte magtkampen mellem Bora og Astana. Vi så også forleden, at Alessandro Santaromita og Alessio Nieri kan klare sig pænt, men vinde kan de ikke.

Jeg har også forventninger til Alexis Guerin. I tirsdags bekræftede han, at han ikke forsømmer en lejlighed til at angribe, og nu har han endda en superform at bakke sin iver op med. Han er i hver fald en af de allerstærkeste, og mens han ikke vinder en spurt, har han den frihed, en aggressiv rytter skal bruge. Til gengæld regner jeg ikke med, at formen rækker for Lennert Teugels , selvom stigningen her passer ham bedre.

Jeg var svært imponeret over Ander Okamika forleden. Det var et alt for svært bjerg for en fyr som ham, og det gør ham endnu farligere her. Faktisk vil jeg regne ham som en af de større trusler mod Lutsenko i en spurt, men skal han vinde skal det nok være via taktik. Stigningen passer også langt bedre til Victor Lagellotti. Han er stadig et stykke fra sit forårsniveau, men han har nu lidt ekstra frihed og stadig ben til at være med helt fremme.

Vi så også, at Matteo Badilatti endelig viste lidt af fordums styrke, men det bliver svært for ham at vinde. Dels passer denne modvindsstigning dårligt til en ren dieselklatrer, og dels er hans frihed ganske begrænset, både for Bora og Astana - men måske de alligevel kigger for meget på hinanden. Jeg vil også forvente, at eksplosive og hurtige Fabio Christen kommer længere på denne stigning, der dog nok er for svær. Den passer også bedre til Carl Fredrik Hagen, men selvom han klarede det pænt på kongeetapen, lignede han trods alt ikke en vinder.

Forleden så vi også pæne præstationer fra Dawit Yemane, Alex Martin, Fernando Tercero og Yeison Reyes, men det er svært at tro på, at de kan vinde. Som for Christen gælder, at eksplosive Giacomo Ballabio kan komme længere her, men mon ikke stigningen alligevel er for svær - modvind eller ej, og det samme gælder for Aldemar Reyes¸ der åbenbart ikke var helt så formsvag som antaget efter 2. etape, og som har punch.

BEMÆRK: Husk, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i forhold til Vine og Zwiehoff.

Feltet.dks vinderbud: Alexey Lutsenko

Øvrige vinderkandidater: Jay Vine, Harold Tejada

Outsidere: Xandro Meurisse, Florian Lipowitz, Giulio Pellizzar, Alex Guerin, Domen Novak

Jokers: Ben Zwiehoff, Ander Okamika, Patrick Konrad, Victor Langellotti, Anton Palzer, Matteo Badilatti, Carl Fredrik Hagen, Fabio Christen, Gal Glivar, Dawit Yemane, Alex Martin, Fernando Tercero

Aldemar Reyes, Alessio Nieri, Alessandro Santaromita, Yeison Reyes, Andrea Pietrobon, Maximilian Stedman, Sinuhé Fernandez, Ryan Gibbons, Giacomo Ballabio, Lennert Teugels, Aaron Van Der Beken, Victor Ocampo, Pavel Novak, Jannis Peter, Edgar Cadena, Valentin Darbellay, Clement Alleon, Lucas Dauge, Oliver Mattheis

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexey Lutsenkos sejr fra 2018, Diego Ulissis sejr fra 2017, Pello Bilbaos sejr fra 2015, Adam Yates’ sejr fra 2014 og Mustafa Sayars ikke specielt glorværdige sejr fra 2013.

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE