Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af Volta a Catalunya

Optakt: 6. etape af Volta a Catalunya

23. marts 2024 14:45Foto: Sirotti

Axel Laurance fortsatte sin kurs mod stjernerne med sin første WorldTour-sejr, men i morgen må han træde i baggrunden. Her venter nemlig løbets kongeetape, der måske nok byder på et ganske let målbjerg, men som med 4000 højdemeter og to rædsomme stigninger har potentiale til at skabe det store drama på en dag, der formentlig vil sætte klassementet på plads inden den afsluttende etape i Barcelona.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 FÅ ET ÅRSABONNEMENT PÅ DANMARKS NYE CYKELMAGASIN TIL KUN 21 KR

 

Ruten

Siden man indførte det nuværende format for løbet i 2013, har mønsteret været ret fast, men særligt én gang har man afveget fra manuskriptet. Det var i 2017, hvor man erstattede den ene pyrenæeretape med en ny og langt hårdere bjergfinale på Lo Port næsten helt ude ved den catalanske kyst. I en lang periode gentog man ikke eksperimentet, men sidste år gjorde man det igen, da man supplerede besøget i Pyrenæerne med endnu et besøg på Lo Port. Noget kunne tyde på, at det er en model, arrangørerne sætter pris på, for den genbruges igen i år, hvor den sidste bjergafslutning dog først kommer om lørdagen og ikke om fredagen. Denne gang byder man også på en nyt og lidt lettere målbjerg, der er en relativt kort og eksplosiv sag, men til gengæld har man designet en helt anderledes voldsom etape med ikke færre end 4000 højdemeter over kun godt 150 km og nogle ekstremt stejle stigninger. Dermed burde der være basis for at gøre etapen så hård, at også det relativt beskedne målbjerg vil kunne skabe forskelle i et klatreslag, der formentlig vil afgøre løbet, hvis ikke Barcelona-etapen har en overraskelse i ærmet.

 

Med en distance på 154,7 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Berga til Queralt, der er et bjerg lige uden for startbyen. Etapen består derfor af en tur rundt i det kuperede terræn, inden man slutter med at køre op ad målbjerget. Starten er relativt let, da man kører mod vest ad en lige og flad dalvej frem til dagens første spurt, der kommer efter 17,6 km. Derfra kommer dagens første udfordring, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Coll de la Batallola (11,8 km, 3,0%), der er en ganske let opkørsel, som kun har tre kilometer med procenter over 4, inden den efter en lille nedkørsel slutter med 2,1 km med 6,7%.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Toppen rundes efter 29,7, hvorefter en let nedkørsel fører mod nord, inden man kører mod øst ad en uhyre snoet vej, der først byder på en bakke (6,6 km, 3,2%) med top efter 43 km og siden en nedkørsel. Nu går det mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Collet de Cal Ros (10,0 km, 4,3%), der er ujævn sag. De første 4,0 km stiger således jævnt med 6,3%, hvorefter det er næsten fladt og siden faldende, inden de sidste 3 km stiger med 5-7% frem mod toppen, som runde efter 57,1 km.

 

Efter denne hårde indledning går det mod sydvest ad en teknisk nedkørsel, inden man kører videre mod sydvest ad lige og let faldende veje. De leder frem til en rundstrækning, hvor der skal køres en omgang, og den er ganske brutal. Den indledes nemlig med, at man kører mod vest, sydvest og igen vest op ad Coll de Pradell (14,6 km, 7,0%), der er uden for kategori. Data snyder, da de første 7,2 km stiger jævnt med 5,7% inden der venter 1,4 km, der først er faldende og siden let stigende, hvorefter den slutter med 6,0 km, der stiger med hele 10,5% i snit og mod slutningen har to kilometer med hhv. 12,7% og 11,4%.

 

Toppen rundes efter 95,0, hvorefter de sidste 59,7 km indledes med en småsnoet nedkørsel, der fører mod vest og nord, inden man kører mod nordøst op ad en bakke (3,3 km, 4,3%), der har top efter 108 km. Derfra fortsætter man mod øst ad endnu en småsnoet nedkørsel, der leder tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Efter denne tur op og ned ad bjerget kører man et kort stykke mod syd ad en let faldende dalvej, inden det går mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Collada de Sant Isidre (4,9 km, 8,8%), der stiger jævnt md 9-10% over de første 4 km, inden den flader ud med 6,9% over de sidste 900 m frem mod toppen, der rundes efter 128,0 km.

 

De sidste 26,7 km indledes nu med en uhyre teknisk nedkørsel, der leder mod syd, vest og nord ned til dalen, hvor man kører mod syd ad en ganske kuperet dalvej, som går op og ned ad to mindre bakker, inden man er tilbage i startbyen, hvor dagens sidste spurt køres efter 148,9 km.

 

Etapen afsluttes nu med, at man kører mod nordvest op ad målbjerget, kategori 1-stigningen Queralt (6,0 km, 7,2%), der er relativt jævn med stigningsprocenter på hhv. 6,2%, 8,0%, 5,5%, 7,8%, 7,9% og 7,7% over hver af de 6 km. På den nedre del går den ad en snoet vej, inden der er hele ni hårnålesving på den øvre del, det sidste med 800 m igen, hvorefter der slutteligt er en 90-graderskurve 400 m fra stregen og en blød kurve med bare 50 m igen.

 

Etapen byder 4076 højdemeter.

 

Queralt har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 FÅ ET ÅRSABONNEMENT PÅ DANMARKS NYE CYKELMAGASIN TIL KUN 21 KR

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

 

Vejret

Der er ingen ende på det gode vejr, men det bliver mere blæsende. Der vil kun være få skyer og en temperatur på 19-21 grader i Berga og dermed ved starten og i bunden af målbjerget, mens det vil blæse op fra sydsydvest fra en styrke på 11 km/t til 19 km/t. Det giver sidevind fem til første spurt og derefter med- og sidemedvind frem til toppen af anden stigning. Derefter vil der være sidemodvind fem til Pradell, vor der vil være skiftevis side- og modvind. Herefter følger et stykke med primært sidevind, indtil man får modvind frem til næstsidste stigning, hvor der vil være sidemodvind. Herefter vil der hovedsageligt være modvind frem til sidste stigning, hvor der først vil være sidemedvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 3 km, dog med medvindsstykker mellem hårnålesvingene.

 

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Axel Laurance med dagens sejr sørgede for at give sig selv en WorldTour-debut, som end ikke de største stjerner kan matche.

 

Favoritterne

Man må applaudere arrangørerne for beslutningen om at indlægge denne sene bjergetape tættere på kysten. Med det gamle format, vi har kendt siden 2013, har det nemlig givet en lidt halvflad fornemmelse, at løbet allerede har været afgjort efter fire dage og den sidste af de to etaper i Pyrenæerne. Nok har vi altid haft Barcelona-etapen til at gøre et sidste forsøg, men den har aldrig ændret på 1. pladsen, og faktisk var det kun Richard Carapaz og Sergio Higutia, der med deres regnvejrskup i 2022 er lykkedes med at få trøjen til at skifte ejermand efter Pyrenæerne.

 

Det gør den nu nok ikke i år, hvor Tadej Pogacar jo er i særklasse, men havde det ikke været tilfældet, havde chancen bestemt været til stedet denne lørdag. Ved første øjekast kan man godt blive lidt skuffet over målbjerget, der er en kort, eksplosiv sag uden det helt store potentiale, og man kan sagtens savne sidste års målstigning, Lo Port, der var en helt anderledes led sag. Det kompenserer man til gengæld for på resten af etapen, for hvor man sidste år havde en generelt let rute, er det en voldsom menu, der serveres i morgen.

 

Det skyldes ikke blot de 4000 højdemeter. Det skyldes også de to stigninger, der går forud for målbjerget. Den næstsidste stigning er en stejl sag, men det er Prandell-stigningen, der for alvor gør ondt. Forud for løbet har der været en del hype om den, fordi den bruges for første gang i et cykelløb og tilsyneladende er en af områdets mest populære stigninger for cykelturister.

 

Den er da også en led. Led sag, men den ligger også langt fra mål. Al logik ville jo tilsige, at den mest af alt skulle bruges til at gøre løbet hårdt, og at slaget skal slås på de to sidste stigninger. Det er imidlertid løbets sidste bjergetape og den sidste store chance for at skabe forskydninger i klassementet. Den slags plejer at anspore til, at man skal tage flere chancer, og Vismas kørsel i torsdags, hvor de endda så, at Sepp Kuss er i fremgang, lægger op til, at de vil køre cykelløb - og de kunne meget vel finde på at åbne tidligt.

 

Det er er de imidlertid ikke alene om. Konventionel logik ville jo tilsige, at Pogacar skulle køre etapen helt defensivt, men sloveneren er alt andet end konventionel. Jeg har ham i den grad mistænkt for at drømme om at lave et af sine vilde ridt allerede fra Prandell. Hvis både UAE og Visma har tænkt sig at åbne ballet tidligt, kan vi få en vild og voldsom etape med store forskelle, selvom etapen jo egentlig er designet sådan, at forskellene burde være begrænsede.

 

Der er dog også hold, der har en defensiv strategi. Det ligner ganske vist ikke Mikel Landa, men jeg vil tro, at han er klog nok til at gå efter at konsolidere sin 2. plads. Jeg er også ret sikker på, at Aleksandr Vlasov bare vil forsøge at forsvare sin podieplads, men heldigvis er der andre til at åbne ballet. Foruden UAE og Visma er der også Ineos med Egan Bernal, der aldrig er bange for at tage initiativ, og så kan man måske endda håbe på, at Movistar for en gangs skyld smider lidt af forsigtigheden.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Det første spørgsmål er, om et udbrud kan holde hjem. Det kan man aldrig udelukke på etaper som denne. Starten er relativt hård, og alle andre end UAE ved jo, at deres eneste chance for at vinde jo reelt er via udbrud. Dermed er der lagt op til endnu et festfyrværkeri med en lang kamp og formentlig også et stærkt udbrud.

 

UAE har bestemt ikke imponeret og er nede på seks mand, men de var alligevel overraskende gode i onsdags, hvor de lagde løbet i et jerngreb. Jeg føler mig overbevist om, at Pogacar vil vinde denne etape, og at UAE derfor vil forsøge at skabe samling. Man kan ikke vide sig helt sikre på, om de er stærke nok, men da jeg regner med, at de får hjælp af Visma, som de gjorde i onsdags, vil det overraske mig, hvis udbruddet holder.

 

Det vil det også af en anden årsag. Som det fremgår, har jeg en ide om, at løbet vil eksplodere på Prandell, og mit bud er, at Pogacar laver et stort soloridt. Gør han det, er han formentlig så stærk, at han kan hente et udbrud, selvom holdet måske ikke er helt så stærkt, også selvom han skal slås med en ret hård modvind mellem bunden af nedkørslen fra Prandell og bunden af sidste stigning. Her vil han så til gengæld have gunstig vind på den nedre del, inden den hårde modvind igen melder sig over de sidste 3 km.

 

Derfor bliver jeg overrasket, hvis udbruddet holder, og jeg tror, at vi får et rasende hårdt løb med en lang finale og et vildt Pogacar-ridt. Hvad der sker bag ham, er til gengæld ret åbent. Der bør vel komme en ret stor regruppering efter Prandell. Der vil ikke være mange hjælpere - hvis nogen overhovedet - og med den hårde modvind på det lange finalestykke, herunder på næstsidste stigning, vil mange være bange for at blotte sig.

 

Mit gæt er derfor, at Pogacar kører solo på Prandell og holder hele vejen hjem, mens feltet eksploderer på Prandell, hvorefter der sker en ret stor regruppering frem mod sidste stigning. Her vil stigningen i sig selv være så let, at vi bør se små forskelle, men jeg tror alligevel, at den samlede etape bliver så hård, at vi vil se en vis splittelse, selvom den hårde modvind over de sidste 3 km kan lægge en dæmper på festen. Derudover betyder etapens samlede hårdhed, at det ikke nødvendigvis bliver en finale for de eksplosive folk, som målbjerget i sig selv lægger op til.

 

Det fremgår jo så også, at jeg - naturligvis - peger på Tadej Pogacar. Sloveneren var måske en smule mere menneskelig i onsdags, men han var stadig i absolut særklasse. Han kan køre løbet helt defensivt og vente med at gøre forskellen på den lette målstigning, der passer perfekt til en fyr som ham, men mit gæt er altså, at han vil lave det store ridt, han elsker. Det er ikke helt uden risiko, når der er så kraftig en modvind frem mod sidste stigning, men når man ser på, hvad der kan være af hjælpere i det jagtende felt efter Prandell, tvivler jeg på, at han kan hentes.

 

Kan han holde niveau? Måske var han svagere i onsdags, men selvom han ikke restituerer som Jonas Vingegaard, restituerer han stadig bedre end alle andre. Det er næppe ham, der går ned, og det er svært at tro, at han ikke er lige så suveræn, som han plejer. Denne gang kan dog være en smule mere sårbar, for vælger han det store ridt, og ender det alligevel med at knække ham - han er trods alt et menneske - kan døren være åben for andre. I tilfælde af, at han kan mærke, at benene ikke rækker, vil jeg dog tro, at han er klog nok til at spare på kræfterne, lade sig hente og derefter gøre det færdigt på sidste stigning, hvor han altid har sin spurt at falde tilbage på. Men det sker næppe. Jeg tror, at han tager sin tredje sejr med endnu et gigantisk soloridt.

 

Igen er den største trussel mod en Pogacar-sejr udbrud eller uheld, men da jeg tvivler meget på udbrud, vil jeg alligevel fortsætte med at rangere efter forventet styrkeforhold og dermed vinderpotentiale i tilfælde af Pogacar-uheld. Og denne gang kan der jo faktisk være en lille åbning for, at Pogacar kan slås, hvis han brænder nallerne i sit forsøg på at vinde på den store måde.

 

Det er svært ikke at have Mikel Landa som nr. 2. Han har været i særklasse næstbedste på de to første bjergetaper, og i onsdags kunne han endda holde Pogacar på 45 sekunder, da han åbnede for gassen til sidst. Baskeren bliver sjældent ringere undervejs i etapeløb - faktisk går det snarere omvendt - og det er derfor svært at tro, at han har tabt niveau. Han er også god på både stejle procenter og eksplosive stigninger, og derfor er det en etape, der passer ham. Nu har han endda den luksus, at han kan tillade sig at køre helt defensivt og lade andre stå for arbejdet, indtil han eventuelt kan angribe til sidst, hvis benene er der, og etapesejren alligevel skulle være på spil. Han er ikke nogen god afslutter, men det er der ikke mange i top 10, der er, så derfor vil han formentlig også efter en hård dag kunne vinde en spurt. Derfor må han være topkandidat, hvis Pogacar af en eller anden grund skulle fejle.

 

Læs også
Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 

Jeg vil rangere Sepp Kuss som nr. 3. Det er angiveligt ham, det er bagmanden bag denne etape, og derfor vil han elske at gøre det godt. Det vil han formentlig også kunne. Han skuffede på 2. etape, men selvom han stadig er et stykke fra sit bedste, viste han klar fremgang i onsdags. Vi ved også, at han bliver bedre og bedre, og at han er fremragende på stejle procenter. Den sidste stigning er for eksplosiv til at passe ham, men det kompenserer man for med den samlede hårdhed, som han vil elske. Resultatet i onsdags kunne formentlig have været bedre, hvis han havde kørt mere afventende, men da han som den eneste kunne være i offensiven to gange, efterlod han et indtryk af at være en af de klart stærkeste. Nu er motoren endnu mere varm, og derfor er han formentlig endnu bedre i morgen.

 

Det samme kan siges om Wout Poels . Hollænderen er også kendt for at blive bedre og bedre, og selvom han ikke virkede så stærk som Kuss i onsdags, endte han med en stærk afslutning jo alligevel som nr. 4. Han er som altid en lottokupon, men typisk bliver han jo bedre og bedre undervejs, og denne etape kunne vel ikke passe ham meget bedre. Han kan nemlig det hele. Som Angliru-konge er han blandt de bedste på Prandells stejle procenter, men som Liege-vinder er han også god på eksplosive stigninger. Han mestrer også de mange højdemeter, og dermed har han hele pakken. Løber han ikke ind i en af sine offdays, regner jeg med, at viser den hidtil bedste Poels.

 

Vi bør også se den hidtil bedste Enric Mas. Han fortsætter med at skuffe, men han er i klar fremgang. Det ville man også forvente af en mand med hans dieselmotor, og han passer også storartet til denne etape. Han har på Angliru vist, at han elsker stejle procenter, og de mange højdemeter er en gave for ham. Han er bestemt heller ikke uden punch, og derfor kunne den sidste stigning også være værre. I onsdags kom han med et stærkt angreb til sidst, men han manglede stadig for meget til at kunne gøre det færdigt. Nu er motoren endnu mere varm, så mon ikke han denne gang kommer tættere på at kunne lave et topresultat - og måske endda udnytte en Poacar-kikser til at vinde.

 

Det bliver pokkers spændende at følge Chris Harper. Australieren har i den grad taget sin lovende udvikling til nye højder i dette løb, og i onsdags viste han endda et stort mod ved at gå med i de første angreb. I sidste ende faldt han lidt tilbage, men han lignede længe en af de stærkeste og undgik at betale en pris for sit forsøg. Også han har den helt rette dieselmotor til at præstere på en sen bjergetape sent i et etapeløb, og selvom målbjerget passer ham dårligt, burde den samlede etape være hård nok til, at han vil imponere. Han er dog også et ret ubeskrevet blad, og jeg er usikker på, hvordan han klarer Prandells stejle procenter. Det finder vi ud af i morgen, hvor han trods alt også skal bekræfte, at han vitterligt kan holde dette tårnhøje og helt nye niveau hele vejen.

 

Jeg er nødt til at rangere Lenny Martinez her, men det er på potentiale mere en forventning. Han har nemlig skuffet og været helt anonym i et løb, hvor han alene er fulgt med. Han er dog stadig endt helt fremme på begge bjergetaper, og nu er så spørgsmålet, om han kan hæve sit niveau. Hans kollaps i Vueltaen taler for, at han stadig kæmper med sin holdbarhed, men det var trods alt over tre uger. Sidste år var det ret opløftende, at han kørte sin bedste bjergetape på den tredje af slagsen, og man kan håbe, at det mønster gentager sig. Han burde i hvert fald elske denne etape med mange højdemeter, og selvom vi stadig ikke kender ham godt, tilsiger al logik også, at miniaturemanden vil elske Prandells stejle procenter.

 

Det burde Aleksandr Vlasov også. Han er trods alt kørt på podiet på Angliru, men vil han elske resten af etapen? Han var i hvert fald ikke så god i onsdags, som han var det i tirsdags, og det passer fint med tesen om, at han er bedre på de mere eksplosive dage end på de helt store bjergetaper. I det lys er denne etape med mange højdemeter måske dårlig for ham. Omvendt er det kortere stigninger, der passer ham godt, og det gælder særligt målbjerget. Sandt er det jo også, at han jo i onsdags stadig var en af de bedste, selvom han tog meget ansvar. Endelig er han efter Pogacar den bedste afslutter, og det kan måske blive en faktor på et eksplosivt målbjerg med modvind over den sidste halvdel - men jeg frygter, at vi igen vil se, at han præsterer en smule dårligere, end han gjorde på den foregående bjergetape.

 

Kan vi håbe på en genrejsning af Cian Uijtdebroeks? Belgieren har været en af sæsonens skuffelser, men han burde blive bedre og bedre. Han har i hvert fald vist, at restitution er en af spidskompetencerne, og selvom disse stigninger er meget eksplosive, passer de mange højdemeter ham godt. Sidste år kørte han også en fin Angliru-etape, hvilket taler for, at han vil være god på Prandells procenter, og derfor burde etapen ikke ligge dårligt til ham. Problemet er bare, at han har manglet lidt for meget til, at jeg for alvor tror på, at vi vil se tilstrækkeligt med fremgang i morgen.

 

Så er der etapens lottokupon. Det er stadig et mysterium, hvordan der kunne være så stor forskel på Joao Almeida tirsdag og onsdag, når logikken ville tilsige, at han skulle være i fremgang. Desværre er min optimisme nok en smule begrænset. Hans kørsel i Paris-Nice var så langt fra hans niveau, at jeg vil tro, at det var onsdagens etape, der sagde mere om hans form. Her betalte han formentlig prisen for, at etapen var langt, langt hårdere, og i det lys er denne benhårde etape dårligt nyt for ham. Når det er sagt, tilsiger logikken også, at formen skal være i fremgang, og han har været god på både eksplosive og stejle stigninger. Han har den fordel, at han kan sidde på hjul, når Pogacar er kørt, så lad os se, om han alligevel pludselig kan genfinde niveauet fra i tirsdags.

 

Hvad så med den anden lottokupon? Vi har lært, at Antonio Tiberi kan levere de vildeste ridt, når man mindst venter det, og det gjorde han igen i onsdags, hvor flere uger med skuffelser pludselig blev glemt med en overraskende 3. plads. Kan han gentage det her? Ja, vi har jo set, at han har niveauet, og det ligger fint i forlængelse af Vueltaen, hvor han klatrede bedre end nogensinde. Dengang manglede han dog stadig en del i forhold til de bedste, og hans præstation i onsdags var hans i særklasse bedste. Derfor har han lidt at bevise, og jeg frygter også, at de stejle procenter er et problem. Han havde i hvert fald ikke sin bedste dag på Angliru i efteråret.

 

Læs også
Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

 

Det har været opløftende at se Cristian Rodriguez i dette løb. Spanieren er fortsat fremgangen fra sidste år, og lige nu kører han på et hidtil uset niveau. Nu skal han så bevise, at han kan holde det. Han er jo ret ubeskrevet i disse sammenhænge, men i Vueltaen holdt han fin stand hele vejen - bare på et lavere niveau. Han er en ren klatrer, der burde kunne lide denne etape, og han viste på Angliru, at de stejle procenter ikke burde genere ham. Det er et nyt niveau for ham, og derfor skal det bekræftes, men lige nu ser det lovende ud.

 

Jeg rangerer Jan Hirt her, men det er klart, at han er her i en ren hjælperrolle. Denne gang skal Soudal dog køre defensivt, og det betyder, at hans opgave bliver at sidde ved Landa så længe som muligt frem for at føre solen sort, som han gjorde i onsdags. Med den opgave tror jeg på, at han kan komme langt. Han bliver altid bedre og bedre, og han er en ørn på stejle procenter. Den sidste stigning passer ham dårligt, men den samlede etape er god for ham. Han havde et elendigt 2023, men ser man bort fra UAE Tour, er det gået godt i år. Han kom ganske langt på 2. etape og førte benhårdt på 3. etape. Med en nu mere varm motor vil jeg forvente at se ham længere fremme.

 

En anden rytter, der typisk også bliver bedre og bedre, er Laurens De Plus. Sådan var det også i Paris-Nice, og sådan har det været i Pyrenæerne. Jeg kan godt frygte, at han ikke er alt for vild med Prandells procenter, men den samlede etape burde passe hans dieselmotor, selvom det ikke gælder for målbjerget. Niveauet rækker ikke hele vejen, men han er en af de ryttere, der burde have en god chance for at forbedre sig undervejs og dermed køre sin hidtil bedste etape.

 

Hvad kan vi have af forventninger til Einer Rubio? Indtil nu har han altid manglet noget i forhold til de bedste, men i dette løb lagde han stærkt fra land på 2. etape med noget af det bedste, vi har set fra ham. O onsdags førte han voldsomt for Mas, og derfor er han formentlig bedre, end resultatet viser. Desværre viser det også, at han har en ret klar rolle som hjælper, og der er en risiko for, at han igen bliver slagtet. Derudover er det ret nyt for os at se ham gøre det så godt på dette niveau, men 2. etape kunne indikere, at han har forbedret sig. Om han så kan levere det samme på denne type etape uden de colombianske højder, skal han til gengæld bevise.

 

Jeg vil næsten kalde George Bennett løbets overraskelse. Hans genrejsning er kommet ganske meget ud af det blå, men kan den fortsætte? Han er nemlig en af de ryttere, der før har kæmpet med sin holdbarhed, og som derfor måske kan have en pris at betale. På den anden side har tendensen i dette løb jo været klart modsat, og det taler for, at han lige nu er i fremgang. Han har før vist, at han er god på stejle procenter, og selvom han ikke har punch, er den samlede etape så hård, at den burde passe ham fint. Lad os håbe, at han kan fortsætte de lovende takter.

 

Ellers har israelerne et andet bud. Jeg havde som bekendt forventninger til Matthew Riccitello inden løbet, men han skuffede fælt de første to dage. I onsdags, da vi ramte en rigtig bjergetape, var han pludselig med fremme, og der bekræftede han det potentiale, han viste sidste år. Denne etape med endnu flere højdemeter burde passe ham bedre, selvom stigningerne kortere, for han viste på Monte Lussari i Giroen, at han med sin klejne statur er skabt til stejle procenter. Han smed en masse tid i dag, hvilket er bekymrende i lyset af hans svage start, men mon ikke han bare sparede lidt på kræfterne til at sidde længe hos Bennett på denne etape?

 

Det er lidt en skam, at Harold Tejada kæmper for bjergtrøjen. Det betyder, at han nu vil gå i udbrud og derfor næppe laver et resultat. Han kan dog misse udbruddet, og sker det, bliver han spændende at følge. Han var stærkeste mand i det stærke udbrud i onsdags, og med tanke på det, vi så i Paris-Nice, kunne han godt være en af løbets stærkeste. Han skuffede ganske vist på 2. etape, men det kan meget vel være grundet kulden. Han var i hvert fald blandt de bedste, indtil han pludselig kollapsede ganske voldsomt. Sandt er det dog også, at det, vi så i Paris-Nice, var langt bedre end tidligere, men det kunne indikere, at han vitterligt har taget et nyt skridt.

 

Astana har dog et mere sikkert kort, nemlig Lorenzo Fortunato. Han har jo vundet på Zoncolan, så stejle procenter passer ham, og han vil også elske denne etape med mange højdemeter, selvom målbjerget passer ham dårligt. Vi så også i Giroen i 2021, at han blev bedre og bedre undervejs, og det kan indikere, at han restituerer godt, selvom det er nyt for os at se ham så langt fremme i et løb som dette. Til gengæld må vi også sande, at han både her og i Tirreno har manglet lidt meget i forhold til de bedste, og derfor vil det være mærkeligt, hvis det pludselig skulle ændre sig dramatisk.

 

Så er der naturligvis Egan Bernal, men jeg er desværre ikke for optimistisk. Hans nedtur i onsdags levede perfekt op til tesen om, at hans gode restitution er forvandlet til en svaghed. Det var i hvert fald et mønster i 2023 og igen i Paris-Nice, og foreløbig ser vi det samme i dette løb. Denne etape passer ham også dårligere end etaperne med colombianske højder, men det betyder ikke, at den passer ham ringe. Nej, alle etaper er denne type er gode for Bernal, der som klatrer er enormt alsidig. Han viste jo også på 2. etape, at han havde niveauet, så man kan vel drømme om, at det bliver i morgen, han modbeviser tesen om den svage restitution.

 

Læs også
Se Lotto-stjernes knusende sejr

 

Jeg vil også nævne William Junior Lecerf. Han kollapsede i tirsdags, men det var nok grundet kulden. I hvert fald førte han fornemt for Landa i onsdags, og nu hvor de skal køre defensivt, bliver hans opgave nok i stedet at sidde så længe som muligt hos kaptajnen. Det er hans første løb på dette niveau, hvorfor vi skal dæmpe forventningerne, men starten i AlUla Tour var lovende, og med den føring, han tog i onsdags, kan han måske komme ganske langt.

 

Endelig er der Carlos Verona. Spanieren lignede i UAE Tour en genrejst mand, men han kom ufatteligt skidt fra start i tirsdags. Det var heldigvis meget bedre i onsdags, og det giver mig et håb om, at vi kan se flere lovende takter i morgen. I lyset af hans svage 2023 og det begrænsede niveau i Emiraterne skal vi næppe regne med at se 2022-udgaven af ham, men han er en af de ryttere, der burde have et relativt højt topniveau.

 

Jeg har ikke den store tro på, at Nairo Quintana med sin lange løbspause vil gøre det meget bedre end hidtil, og Marc Soler må være ren hjælper. Pablo Castrillo overraskede i onsdags, men det vil overraske mig, hvis han gentager det efter onsdagens nedtur, og det samme gælder for Johannes Kulset, selvom han var god i dag. Simon Yates og Ilan Van Wilder synes kun at blive ringere og ringere, mens jeg til gengæld forventer fortsat fremgang for Damiano Caruso og Geraint Thomas . Sean Quinn og Eric Fagundez imponerer, men har begrænsninger, og Guillaume Martin mangler stadig for meget. Clement Berthet, Valentin Paret-Peintre, Juan Pedro Lopez, Darren Rafferty, Andreas Leknessund, Nick Schultz og Nicolas Prodhomme er andre, der kan komme et stykke, men ikke alt for langt. Endelig vil Sergio Higuita, der rejste sig i onsdags, formentlig igen skulle tage en del ansvar for at forsvare Vlasovs 3. plads.

 

Som sagt er udbrud sammen med uheld den største trussel mod Pogacar. Her er mit bedste bud igen Harold Tejada, men jeg ser også muligheder for Matthew Riccitello, Geraint Thomas, Nairo Quintana, Damiano Caruso, Guillaume Martin, Juan Pedro Lopez, Ivan Ramiro Sosa, Nick Schultz, Johannes Kulset, Andreas Leknessund, Esteban Chaves, Pablo Castrillo, Sean Quinn og Michael Woods, selvom jeg frygter, at Caruso, Sosa og Quintana skal blive hos kaptajnen, Det regner jeg med, at Jan Hirt, Attila Valter, William Junior Lecerf og Sergio Higuita skal.

 

BEMÆRK: Som nævnt er den eneste trussel mod Pogacar formentlig udbrud eller uheld, men selvom jeg normalt rangerer efter vinderpotentiale, tror jeg så meget på en favoritafgørelse, at jeg rangerer efter forventet styrkeforhold og dermed vinderchancer i tilfælde af nedtur eller uheld for Pogacar.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 FÅ ET ÅRSABONNEMENT PÅ DANMARKS NYE CYKELMAGASIN TIL KUN 21 KR

 

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Mikel Landa, Sepp Kuss

Outsidere: Wout Poels, Enric Mas, Chris Harper, Lenny Martinez, Aleksandr Vlasov

Jokers: Cian Uijtdebroeks, Joao Almeida, Antonio Tiberi, Cristian Rodriguez, Jan Hirt, Laurens De Plus, Einer Rubio, George Bennett, Matthew Riccitello, Harold Tejada, Lorenzo Fortunato, Egan Bernal, William Junior Lecerf, Carlos Verona

 

Kandidater til et udbrud: Harold Tejada, Matthew Riccitello, Geraint Thomas, Nairo Quintana, Damiano Caruso, Guillaume Martin, Juan Pedro Lopez, Ivan Ramiro Sosa, Nick Schultz, Johannes Kulset, Andreas Leknessund, Esteban Chaves, Pablo Castrillo, Sean Quinn, Michael Woods

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 FÅ ET ÅRSABONNEMENT PÅ DANMARKS NYE CYKELMAGASIN TIL KUN 21 KR

 

Tadej Pogacar
Mikel Landa, Sepp Kuss
Wout Poels, Enric Mas, Chris Harper, Lenny Martinez, Aleksandr Vlasov
Cian Uijtdebroeks, Joao Almeida, Antonio Tiberi, Cristian Rodriguez, Jan Hirt, Laurens De Plus, Einer Rubio, George Bennett, Matthew Riccitello, Harold Tejada, Lorenzo Fortunato, Egan Bernal, William Junior Lecerf, Carlos Verona
Geraint Thomas, Nairo Quintana, Damiano Caurso, Guillaume Martin, Juan Pedro Lopez, Ivan Ramiro Sosa, Nick Schultz, Johannes Kulset, Andreas Leknessund, Esteban Chaves, Pablo Castrillo, Sean Quinn, Michael Woods, Marc Soler, Simon Yates, Eric Fagundez, Clement Berthet, Valentin Paret-Peintre, Darren Rafferty, Nicolas Prodhomme, Sergio Higuita, Patrick Konrad, Attila Valter, Louis Meintjes
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Volta a Catalunya
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?