Optakt: 7. etape af Giro d’Italia

Ruten

Efter tre dage på Sicilien, tre dage i Israel og en tidlig hviledag er rytterne langt om længe ankommet til det italienske fastland. Man befinder sig dog helt nede i spidsen af den italienske støvle, og den næste uges tid vil derfor bruges på at bringe feltet mod nord op mod Dolomitterne og Alperne, hvor de afgørende slag skal slås i den sidste uge. Rejsen indledes på 7. etape, der kommer som kaldet for sprinterne, som har lidt på tre svære sicilianske etaper. Selvom der bestemt ikke er fladt i regionen, har arrangørerne nemlig vist nåde og designet en næsten helt flad kystrute, der burde give de hurtige folk mulighed for atter at stjæle rampelyset.

Etapen er bare 159 km lang og fører feltet fra Pizzo til Praia a Mare. Der er tale om to byer på den italienske vestkyst, og designet af rejsen mellem dem kunne ikke gøres meget enklere. Hele dagen følger man nemlig kystvejen mod nord og nordvest, og der er derfor tale om en af løbets enkleste etaper, både hvad terræn og tekniske udfordringer angår. Særligt den første del af etapen er let, idet de første 75 km er helt flade. Herefter bliver terrænet en anelse mere rynket med nogle ganske små bakker, særligt en opkørsel til byen Paola, der nås efter 81,7 km. Det er dog intet at skrive hjem om, og højdepunkterne er derfor de indlagte spurter efter hhv. 96,2 og 133,3 km.

Mod slutningen af etapen bevæger man sig lidt ind i landet for at køre øst om målbyen via en ganske let bakke, der har top med 14,9 km til mål. Herefter bliver man oppe på et plateau, inden man vender rundt og herefter følger kystvejen mod syd tilbage til målet i Praia de Mare. Her venter en ikke specielt teknisk afslutning, hvor der efter vendepunktet med fem kilometer igen blot er to skarpe sving hhv. 2000 og 1900 m fra stregen. De sidste 5 km er helt flade, og den 1900 m lange opløbsstrækning er 7,5 m bred.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Etapen har i alt 1030 højdemeter.

Praia a Mare gjorde debut som målby i 2016, hvor Diego Ulissi kørte væk til en solosejr på en betydeligt mere kuperet etape.

Vejret

Fastlandet byder feltet velkommen med en pæn morgen, men eftermiddagen vil være temmelig skuet med en lille risiko for en byge undervejs. Temperaturen vil nå 23 grader, og der vil bare være en let vind fra vest. Det giver sidevind og sidemodvind hele dagen. På de sidste 5 km vil der være sidemedvind.

Analyse af 6. etape

For mange kokke fordærver maden! Det har været den almindelige opfattelse på de fleste cykelhold, der i vidt omfang har foretrukket at spille på én hest. Har man en potentiel podiekandidat i et tre uger langt cykelhold, har det været den almindelige opfattelse, at det er at foretrække at bakke 100% op om én kaptajn, først og fremmest for at undgå de interessekonflikter, der i de senere år i flere omgange har været personificeret ved Mikel Landa.

Ét hold er dog anderledes. Mitchelton-Scott har siden deres transformation fra etapejægerhold til klassementsmandskab bygget truppen op omkring deres tre super talenter, Simon og Adam Yates samt Esteban Chaves, og har i deres forsøg på at fordele sol og vind lige i de tre grand tours oftest stillet med mere end én mand til det samlede klassement, og det har hidtil fungeret upåklageligt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Logikken er helt oplagt. Alle tre er de nemlig så temposvage, at de altid høster en gang læsterlige prygl på enkeltstarterne, og derfor er de tvunget til at køre offensivt i bjergene for at indhente det tabte. I den sammenhæng er det alt at en fordel at have flere taktiske kort at spille, i hvert fald hvis man har modet til at spille dem.

Og det har australierne! Hvem husker ikke Vueltaen i 2016, hvor Chaves forud for den sidste store bjergetape stod foran en næsten umulig opgave, hvis han efter enkeltstarten skulle hente tilstrækkeligt med tid på Alberto Contador til at stjæle spanierens podieplads? Selvom Simon Yates selv havde en top 10-placering at forsvare, viste holdet beundringsværdigt mod ved først at sende briten afsted for derefter i en storslået offensiv at lade deres colombianske stjerne køre op til sin holdkammerat og derefter gøre arbejdet færdigt. Satsningen var stor - Chaves kunne have mistet sin top 5 og Yates sin top 10 - men alle blev de belønnet med hhv. en tredje- og en sjetteplads.

I dag var samme duo så på spil igen i en af de flotteste holdpræstationer længe set i en grand tour. Allerede forud for løbet var det klart, at Mitchelton-Scott med de to kaptajner, Jack Haig, Roman Kreuziger og Mikel Nieve havde feltets stærkeste mandskab, og sportsdirektør Matt White havde heller ikke langt skjul på, at det skulle bruges - og det blev det! Det virkede egentlig lidt tilfældigt, at både Haig og Chaves pludselig havnede i en 27 mand stor gruppe, men da chancen pludselig var der slog man til.

En fantastisk kørende Haig - der i parentes bemærket selv er fremtidig podiekandidat i grand tour-sammenhæng - gjorde sig fortjent til en øl eller to ved med fabelagtigt arbejde at lægge grunden til Chaves’ storslåede offensiv på Etna. Herefter bekræftede colombianeren med en sublim klatrepræstation det, der har været tydeligt lige siden Cadel Evans Great Ocean Road Race i januar: den smilende colombianer er tilbage! Han risikerede at smide alt allerede på det første møde med bjergene, men modet blev fortjent belønnet med hans anden etapesejr i løbet.

Bagude kunne Yates lukrere på sin holdkammerat. Mens Domenico Pozzovivo, George Bennett og Thibaut Pinot, der sammen med briten var de stærkeste i favoritgruppen, sled sig halvt ihjel med utallige angreb, kunne Yates spare sig. Det gav ham det nødvendige overskud til at udnytte et øjebliks stilstand, mens rivalerne var på grænsen til med sit fremragende punch at slå et hul. Havde Chaves ikke været i front, havde den taktiske situation været helt anderledes og næppe tilladt Yates på den måde at spille poker. I den forstand blev det en fremragende illustration af, hvordan det kan være en fordel at have flere kort at spille, hvis man har modet til at bruge det. Lad os håbe, at Landa, Quintana og Valverde ikke brugte deres helligdag på kirkebænkene? Der var i hvert fald gode Tour-lærepenge at tjene, hvis de havde tændt for fjernsynet.

Resultatet sætter nu Mitchelton-Scott i en fremragende præstation, foreløbig med Yates i pole position. Der er imidlertid ikke den store tvivl om, at det er Chaves, der er den langsigtede trussel for rivalerne. Yates har nemlig stadig til gode ikke at tabe niveau i den tredje uge og at kunne sidde med de allerbedste i de høje bjerge, og dem venter mange af til slut. Mens Yates excellerer på en relativt eksplosiv etape, er Chaves ren klatrer med en bedre motor over tre uger, og det er derfor colombianeren, der var dagens helt store vinder.

Set i det lys var dagens store mysterium, hvordan alle de rivaliserende hold kunne forære ham så megen tid. Ja, Chaves har været ramt af en knæskade, men man skal ikke have fulgt mange grand tours eller set mange af Chaves’ løb i foråret for at indse, at han er livsfarlig i et løb som denne. Én ting er, at det kun var Astana og BMC, der tog ansvar for jagten, noget andet er, at ryttere som Sergio Henao, David De La Cruz, Sam Oomen, Chad Haga, Sebastien Reichenbach, Jeremy Roy og Alessandro De Marchi - hvis holdkammerater endda førte i feltet - nærmest agerede nyttige idioter for colombianeren. Der er en sportsdirektør eller to, der må håbe, at Chaves ikke ender øverst på podiet i Rom…

Bagude udspillede kampen mellem de øvrige favoritter sig, og helt som ventet betød modvinden, at det blev en dag, hvor løbet kunne tabes, men ikke vindes. Det måtte særligt Davide Formolo sande, efter at det italienske supertalent, der ellers har virket ekstremt overbevisende i hele sæsonen, spektakulært kollapsede efter at have involveret i et styrt. Det samme måtte Louis Meintjes, der fortsatte et helt igennem elendigt 2018 med at levere endnu en skuffende indsats, Rohan Dennis, der helt som ventet mangler alt for meget i bjergene til at kunne nære mange grand tour-forhåbninger, samt Wout Poels, hvis drømme om et topresultat som i sidste års Vuelta forsvandt ned i Etnas glubske krater. Heldigvis kan Sky så glæde sig over, at Kenny Elissonde fortsætter de fabelagtige takter fra Tour of the Alps, og at Sergio Henao efter en lovende klassikerkampagne endelig synes at nærme sig fordums styrke efter et rædselsfuldt år.

Og netop Sky må sammen med Mitchelton-mandskabet være dagens helt store vindere. For blot 24 timer siden var udsigterne for Chris Froome sortere end den tordenhimmel, jeg har udsigt til gennem mit vindue, men i dag kom briten tilbage. Nej, der var ikke tale om Froome i Tour-form - eller bare noget, der ligner - men det har heller aldrig været planen. Tværtimod har det hele tiden været britens strategi at overleve de første 13 etaper for at slå til fra Monte Zoncolan og frem. At han derfor klarede den første af de to udfordringer - den anden kommer på søndag - uden at tabe tid til andre end Chaves, Yates og Pinot, er derfor er et drømmeresultat. Froomes formkurve vil kun have én retning fra nu af, og derfor er han i komfortabel position. Ja, Froome har tabt mere tid end planlagt de første dage, men i dag genetablerede han sin status som løbets klare favorit.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Det skyldes også, at Tom Dumoulin ikke havde diamanter i benene. Den forsvarende vinder har ellers virket overbevisende indtil nu, men skal han vinde løbet, skal han præstere bedre på en etape som denne. Hans speciale er netop relativt lette bjergetaper, der i alt væsentligt kan koges ned til én eksplosiv indsats på en enkelt stigning. Sidste års Giro viste, at han får det sværere på de rigtige bjergetaper i den tredje uge, og derfor er det en anelse bekymrende, at han tilbragte hele dagens etape i defensiven. Naturligvis har han stadig en solid luns kød liggende foran sig på vejen til Trento om knap to uger, men dagens etape må vække en anelse bekymring i Sunweb-lejren.

Heller ikke Miguel Angel Lopez kan være tilfreds. Colombianeren bekræftede desværre det lidt kedelige indtryk fra de første dage og var slet ikke ved den styrke, man i Atana-lejren havde håbet. Det er dog alt for tidligt at afskrive den lille colombianer. Bare tænk tilbage til Vueltaen sidste år. Dengang var Lopez endnu dårligere i den første uge, men det forhindrede ham ikke i at tørre gulv med Froome og co. i de høje bjerge i den anden uge. Lopez bliver altid bedre efter et par dage, og vi kan derfor stadig se frem til store præstationer senere i løbet - hvis han da holder sig på cyklen indtil da.

Thibaut Pinot var lige så solid som ventet, ligesom Domenico Pozzovivo bekræftede sin superform, men ingen af dem var i stand til at gøre forskellen i modvinden på en stigning, der som ventet blev lidt for taktisk. Fabio Aru bekræftede det indtryk, han har efterladt gennem de seneste mange uge, nemlig at han fortsat mangler en del, men endnu engang viste han, at han besidder sportens største fighterhjerte. Hans historik tilsiger, at han kun bliver bedre og bedre fra nu af, og selvom podiet fortsat virker langt væk, er Aru stadig en rytter, der skal holdes øje med.

Dagens mest positive oplevelser var George Bennett og Richard Carapaz. Newzealænderen fortsatte de fremragende takter fra foråret med en yderst overbevisende indsats, hvor han i perioder lignede løbets stærkeste mand. Med tanke på, at han i Vueltaen i 2016 har vist, at hans motor er stor, og at bjergene i den sidste uge passer ham endnu bedre, har LottoNL dagen efter deres etapesejr reel grund til at drømme om podiet.

Det har Carapaz måske ikke, men det skal bestemt ikke lægge en dæmper på glæden hos Movistar - og hos mig, der tog det lidt ukonventionelle valg at inkludere ham på min liste over løbets 15 største favoritter. Med en sublim præstation dokumenterede han, hvorfor han er et af sportens allerstørste klatretalenter, og da også han i Vueltaen har vist, at hans motor i den tredje uge er stor, er der al mulig grund til at nære forhåbninger om et stort gennembrud til WorldTourens første ecuadorianer. Og da også Carlos Betancur, der må forventes at blive bedre og bedre, efterhånden som det overflødige fedt køres af, og genfødte Rafael Valls gjorde det glimrende, kan det unge, opportunistiske Movistar-mandskab sagtens ende med at få et glimrende løb, selvom alle penge i år satses på Touren.

I første omgang bliver der imidlertid til at puste ud. Røgen over Etna har igen lagt sig, og der er tid til at slikke sårene og gøre status, mens Viviani og co. for en kort stund stjæler rampelyset. Næste store slag venter på Gran Sasso på søndag - og mon ikke en vis brite ser frem til den udfordring med betydelig mere ro i sindet end for blot et par timer siden…

Favoritterne

Sprinterne har generelt ikke alt for mange muligheder i årets løb, og derfor handler det om at slå til, hver eneste gang terrænet en sjælden gang flader ud. Det gør den fredag, hvor der bydes på en af feltets absolut letteste etaper, og dermed er der også udsigt til en af de mest begivenhedsfattige.

Både Bora og Quick-Step fik ganske betydelige klø i dag, og det har blot gjort sprinteretaperne endnu vigtigere for løbets to store sprinterhold. Med tanke på, at den næste mulighed først kommer næste torsdag - måske kan der være en lille spinkel chance på tirsdag også - er der ingen tvivl om, at de aldrig vil lade denne mulighed gå til spilde. Det vil Wilier bestemt heller ikke, efter at Jakub Mareczko har fået en lovende start på løbet, og dermed er der ingen tvivl: 7. etape bør blive en sag for sprinterne.

Den sydligste del af Italien er et af de få områder i landet, hvor det faktisk kan blæse en anelse, men selvom der vil være sidevind hele vejen, vil det slet ikke være nok til at spille blot den mindste rolle. Måske vil det skabe lidt anspændthed hist og her, men der vil ikke være drama.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Derfor er manuskriptet givet. Alle ved, at det er meningsløst at gå i udbrud, og derfor vil et par ryttere fra wildcard-holdene snige sig afsted straks fra start. Herefter vil Quick-Step, måske med hjælp fra Bora og Wilier, holde dem i snor og sikre, at det hele samles til en massespurt. Kun de to indlagte spurter vil skabe lidt underholdning, og her vil vi nok se Viviani stjæle point i den første, mens han formentlig hviler benene i den anden, der kommer for tær på mål.

I finalen er der en lille bakke, der kan benyttes til at sætte tempo, men det er svært at se, hvem der har en stor interesse i at gøre det hårdt. Den vil næppe spille den helt store rolle ud over måske at blive brugt til et angreb eller to, men den er dog en klar ulempe for de helt tunge folk som Jakub Mareczko, der kan komme i vanskeligheder. Derefter venter en spurt uden de store tekniske udfordringer, hvor tog og lead-out betyder relativt lidt i forhold til topfart, især fordi vejen også er meget bred.

I dag mistede Sam Bennet Rudiger Selig, der måtte udgå med sygdom, og det får os til at pege på Elia Viviani som vores favorit. Ganske vist er Bennett på papiret en anelse hurtigere end italieneren, men forskellen er ikke stor. Derfor betyder position alligevel relativt meget i en ellers ret let finale, når det kommer til det indbyrdes opgør mellem to meget jævnbyrdige sprintere, og derfor er det helt afgørende, at Viviani nu er klart bedre stillet end sin rival. Allerede på 3. etape dominerede Quick-Step finalen, og nu kan der ikke længere være tvivl om, at belgierne har det klart stærkeste sprintermandskab. Selv uden Fabio Sabatini, der punkterede, dominerede de i Eilat, og det vil de formentlig gøre igen i morgen. Med mindre Bennett er umiddelbart bag, bør Viviani være god nok til at gøre arbejdet færdigt.

Hans værste rival er naturligvis Sam Bennett. Hans præstation på 4. etape vidner endnu engang om storform hos ireren, men tabet af Selig kan ikke overvurderes. Det forringer hans muligheder for at vinde voldsomt, idet han nu er afhængig af Felix Grossschartner og Christoph Pfingsten, der slet ikke kan matche Quick-Step. Alligevel er han ikke uden chancer. For den positioneringssvage irer er det nemlig en klar fordel, at finalen er så ukompliceret, og hidtil har han faktisk gjort det bedre end tidligere i positionskampen. På papiret er han hurtigere end Viviani, og er han ikke for langt tilbage i de sidste sving, og timer han det bedre end i søndags, vil han helt sikkert være i stand til endelig at tage den forløsende grand tour-etapesejr.

Jakub Mareczko er kendt for sin helt håbløse positioneringsevne, men det er faktisk gået overraskende godt i dette løb. I morgen har han endda endelig en lang, lige opløbsstrækning, hvor han for alvor kan vise sin topfart. Dette er derfor måske hans allerbedste chance for at vinde en etape, da en powerspurt som denne er som skabt til ham. Hans store problem er den sidste bakke, der kan volde ham problemer, men overlever han, og klarer han positioneringen nogenlunde, har han helt sikkert farten til at vinde.

Det samme har Danny Van Poppel, der sammen med de tre ovennævnte er løbets hurtigste mand. Hidtil har han manglet de bedste ben, men han plejer at blive bedre efter et par dage. Han meldte da også om fremgang mellem 2. og 3. etape, og der er derfor grund til optimisme. Hans tog er ikke så stærkt som Quick-Steps, ligesom han ikke selv er god i positionskampen, og derfor er denne etape, hvor den sidste bakke heller ikke er dum for ham, en af de helt store chancer.

Sacha Modolo kørte sig til en fin andenplads i Eilat og kørte faktisk en af sine bedste spurter i mange år. Samtidig bekræftede EF atter, at de har et af løbets bedste sprinterhold, og det vil de formentlig kunne dokumentere igen i morgen. Hidtil har det knebet en anelse med timingen, men rammer de rigtigt, kan Modolo måske få det allerbedste lead-out. Han er bedre i tekniske finaler, men til gengæld er bakken en fordel. Får han den bedste position, har han måske en chance for at snyde de på papiret hurtigere ryttere.

Niccolo Bonifazio sov i timen i søndags, hvor han blev fanget i sidevinden. Hans indsats for holdet de seneste dage vidner imidlertid om meget god form, og han har før vist, at han har farten til at true selv de bedste på dette niveau. Han har i Matej Mohoric en solid lead-out man, men også han er bedre i mere tekniske finaler. Til gengæld burde også han kunne glæde sig over den sidste lille bakke, der helt klart tiltaler den lille italiener.

Bakken burde også være god for en klassikertype som Jens Debusschere , der efter en skuffelse på 2. etape rejste sig i søndags. Han har ganske vist ikke samme topfart som tidligere, men i dette felt burde han alligevel være en af de hurtigste. Lotto har i hvert fald et af de bedste tog, og det vil give Debusschere gode kort på hånden, også selvom farten næppe rækker til sejr.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Det gør den heller ikke for Manuel Belletti, men den erfarne italiener har i begge de to spurter hidtil vist, at han med sin gode positioneringsevne kan komme langt. Samtidig er han mere holdbar end de fleste og burde i teorien bare blive bedre og bedre undervejs. Finalen her er måske lidt for enkel, men han bør være at finde som minimum i top 10.

Ryan Gibbons har virkelig imponeret med flot kørsel på stigningerne og synes endelig at have fundet topformen efter et svært år. I sidste års løb viste han sine evner i positionskampen, og med den nuværende form burde han drage fordel af den sidste lille bakke. Han er hæmmet af et svagt hold, men i en finale som denne vil det ikke have samme betydning som på de foregående etaper.

Endelig vil vi pege på Paolo Simion. Med Andrea Guardinis exit er det nu op til ham at vise Bardiani-trøjen i spurterne. Hans fantastiske etapesejr i Kroatien vidner om, at formen er fremragende, og topfarten er også ganske god. Hans problem er positioneringen, der bestemt aldrig har været hans styrke.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Jakub Mareczko

Outsidere: Danny Van Poppel, Sacha Modolo, Niccolo Bonifazio

Jokers: Jens Debusschere, Manuel Belletti, Ryan Gibbons, Paolo Simion