Optakt: 7. etape af Paris-Nice

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

På grund af den tidlige kalenderplacering bevæger Paris-Nice sig aldrig op i de største højder. Således er man eksempelvis altid sluttet længere nede af bjerget, når Mont Ventoux har været på programmet, og de relativt korte stigninger har ofte gjort det vanskeligt for de rene klatrere at køre med om sejren. Efter fiaskoen med den meget lette rute i 2014 synes arrangørerne imidlertid at have indset, at man nu om dage kun kan lokke etapeløbsstjernerne væk fra Tirreno-Adriatico ved hvert år at have en regulær bjergfinale på programmet, og det har derfor været tilfældet hver eneste gang siden 2015, altid om lørdagen. I starten var de relativt lette, men i de senere år har man opdyrket nogle vanskeligere bjerge, og siden 2017 har man vekslet mellem tre målbjerge, nemlig Col de Turini, Valdeblore La Colmiane og Col de la Couillole. I år ville man prøve noget nyt, da La Colmiane-stigningen, som også skal bestiges under Touren, var planlagt til at komme tidligt på årets kongeetape, og i stedet skulle der sluttes på en ny og betydeligt kortere, men ganske stejl stigning. Desværre kom sneen i vejen, og i stedet må rytterne nu nøjes med en amputeret og kortere sag, der slutter med det lange, men lette målbjerg Lad Madone d’Utelle, hvor Ilnur Zakarin tog en stor sejr for syv år siden

Arrangørerne har for vane at gøre denne kongeetape relativt kort, og selvom det i år ikke var planen, betyder ændringen, at den nu bliver ultrakort. Således skal der bare køres 103,7 km. Man har tillige gjort det til en tradition at starte etapen i Nice, og denne gang skal der altså sluttes på det i fast fundne målbjerg La Madone d’Utelle. Starten går altså helt nede ved kysten, hvorfra man kører mod nord ad en let stigende vej langs Var-floden. Den forlader man efter godt 5 km, når man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stiningen Col de Gattières (4,5 km, 4,8%), der er en relativt jævn stigning med 4-5%, men også en kilometer med 6,0%.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Toppen rundes efter 10,1 km, hvorefter det igen går mod nord igennem let stigende terræn, inden man zigzagger sig mod nordvest og siden vest for at køre igennem først let stigende og siden fladt terræn. En nedkørsel leder nu mod nordvest, hvorefter det igen flader ud, mens man kører mod nordvest og senere øst. Man rammer en lille bakke, der efter 67,1 km leder optil byen Gilette, inden en nedkørsel leder mod sydøst tilbage til Var-floden.

Den følger man nu mod nordøst ad lange, let snoede og let stigende veje, indtil man når byen Saint-Jean La Riviére. Her forlader man den oprindeligt planlagte rute, for i stedet for at fortsætte op gennem dalen mod de højere bjerge drejer man mod vest for at køre op ad målbjerget La Madone d’Utelle (15,3 km, 5,7%), der er i kategori 1. Der er tale om en ganske jævn stigning, der stiger med 5-7% næsten hele vejen. Den er stejlest over de første 10 km, der slutter med den sværeste kilometer på 9,3%. Herefter flader den ud med 3-6% over de næste 5 km, inden den tager fat med 10,9% over de sidste 300 m. Stigningen har et hav af hårnålesving, særligt til sidst, hvor der er et næstsidste af slagsen inden den røde flamme og et sidste hårnålesving et par hundrede meter fra stregen. Med 7,0 km igen kører man dagens spurt i byen Utelle.

Etapen byder på i alt 2323 højdemeter mod 4065 højdemeter på den oprindelige etape og 3537 højdemeter på sidste års kongeetape.

La Madone d’Utella har én tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2016, hvor Ilnur Zakarin sejredei samme tid som Geraint Thomas og med 1 sekund ned til Alberto Contador, mens der var fem mand inden for 10 sekunder og 11 mand inden for 31 sekunder.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det er vejret, der har amputeret kongeetapen, og derfor siger det sig selv, at der venter endnu en kedelig dag. Fra start vil der være en 75% risiko for nedbør og en temperatur på 12 grader, og herefter vil der være en konstant nedbørsrisiko på 65-75%, mens temperaturen vil være 10 grader i bunden af målbjerget. Det vil være blæsende med en frisk vind (17-25 km/t) fra først øst og siden sydøst. Det giver indledende sidevind, inden man får et stykke med medvind efter første stigning. Derefter får man sidemodvind ned til dalen, hvor der vil være sidevind på det stigende stykke frem mod målbjerget. Her vil der være sidevind på den nedre del, medvind på den midterste del og slutteligt skiftevis med- og modvind gennem de mange hårnålesving, idet vil være medvind efter næstsidste sving og modvind efter sidste sving.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan giganternes fald åbnede døren på vid gab for andre på løbets dramatiske 6. etape.

Favoritterne

Øv, øv, øv! Det er jo desværre langt fra uset, at dårligt vejr kommer på tværs af en kongeetape i Paris-Nice, men det er alligevel træls, når det sker. Heldigvis har man da fundet en erstatning, så det ikke ender med en total aflysning, men det er godt nok en udvandet udgave af etapen, der er tilbage.

I forvejen var den ikke rasende svær. Den sidste stigning var skam stejl, men den var kortere, end den har været det i de seneste år. Nu får man ganske vist et betydeligt længere bjerg, men det er til gengæld helt anderledes nemt. Procenterne er ganske, ganske bløde og kommer sjældent over 6%.

Vi kender det jo endda fra tidligere. Det var mål for kongeetapen i 2016, men allerede dengang var forventningerne små. Ja, faktisk anså mange bjerget som værende så let, at Michael Matthews, der var startet løbet som lyn og torden, måske kunne vinde samlet. Så ”galt” gik det dog ikke. Australien blev at tidligt på en dag, hvor han vist ikke havde de bedste ben, og faktisk blev stigningen mere selektiv end ventet. I hvert fald kørte var der kun seks mand inden for 20 sekunder, da Ilnur Zakarin vandt en tremandsspurt foran Geraint Thomas, der kørte sig i gult, og Alberto Contador. Det blev dog også et meget taktisk bjerg, og hvor Contador, der senere viste sig som løbets stærkeste, ikke kunne gøre forskelle, og hvor der bag de seks forreste var en stor gruppe på seks mand.

Nej, det bør ikke være den slags bjerg, hvor bedste mand bare kører fra alt og alle. Det er der helt sikkert mange, der begræder, efter at dagens taktiske etape skabte langt større forskelle end ventet. Der i hvert fald mange, der har behov for at vinde noget tid, og det bliver svært. Ikke blot er målbjerget let. Da man i 2016 kørte det, havde man en 177 km lang etape med mere end 4000 højdemeter. Nu har man en ultrakort sag med bare 2300 højdemeter og en distance, der kun lige kommer over 100 km.

Men forsøget skal gøres, og derfor er det vel også ret sikkert, at favoritterne skal afgøre det. UAE vil elske at sende bonussekunderne til månen, men dem er der ikke mange andre, der kan undvære. De store forskelle betyder også, at mange måske vil have etapesejren som et ret stort mål, og nu hvor de to giganter viser sig at være menneskelige, er der også mange, der kan have en reel tro på, at det kan lade sig gøre.

Det betyder ikke, at der ikke skal kæmpes om at ramme udbruddet. Sådan vil det næsten altid være i et løb som dette, hvor afstandene er store, og vi er sent i løbet. Det kan sagtens tage lang tid at få en gruppe sendt afsted, og da etapen jo er så kort, får de næppe noget stort forspring. De når vel knap at komme fri, inden vi vil se flere hold køre med stram elastik. Jeg vil i hvert fald tro, at Soudal, Jumbo og Lidl alle vil gå efter at skabe samling, og meget taler for, at Ineos, Bahrain og Ag2r vil gøre det samme. Man må vel også antage, at Bora ikke har givet helt op endnu. Det er langt fra sikkert, at alle disse hold tager ansvar, men med så klare interesser i at få udbruddet hentet, bør der aldrig kunne opstå det vakuum og pokerspil, der gør en udbrudssejr mulig.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Nej, det bliver nok en lynhurtig start, hvor kampen om udbruddet vil være lang, og hvor etapens længde gør, at den næppe når at falde meget til ro, og hvor favoritterne skal afgøre det til sidst. En joker er den kraftige sidevind, der vil være på den lange, let stigende vej frem mod målbjerget. Vi befinder os dybt inde i bjergene, og derfor bør der være for meget læ, men den kan måske godt skabe noget nervøsitet - og helt udelukke splittelse kan man måske heller ikke.

Når vi rammer stigningen, skal det i hvert fald gøres hårdt. Visma har en klar interesse og har både Koen Bouwman og Wilco Kelderman til at lægge pres. Samme interesse har Bahrain, der kan bruge Jack Haig og Pello Bilbao, samt naturligvis Soudal med alle deres klatrere. Måske vil Ineos endda fortæsgtte dagens taktik. Formentlig vil et af de fire hold gøre det hårdt. Jeg er mere usikker på Bora. Roglic ligner en mand, der har mest glæde af et let løb, hvor han kan vinde en spurt på toppen - men kan det passe, at en stjerne som ham har opgivet den samlede sejr.

Jeg vil forvente, at kampen åbnes tidligt. Det er de næsten nødt til, når det er de første 10 km, der er de sværeste. Den helt store chance er den stejle kilometer, der indledes med 6,3 km til toppen. Problemet er bare, at der herefter er langt hjem, hvor en gruppe kan have fordel på de bløde procenter. Det er svært for alvor at tro, at der kan gøres forskelle over de sidste 5,3 km - særligt når etapen er så let i forhold til 2016-udgaven.

Vindretningen er også lidt svær. Der vil være medvind på den svære midterdel, og det er heldigvis meget vigtigt. På den sidste del vil der skiftevis være med- og modvind igennem de talrige hårnålesving. Det taler endnu mere for, at forskellen skal gøres midtvejs, hvor modvind til gengæld kunne have ødelagt det hele.

Hvad skal det ende med? Man kan ikke helt udelukke, at bedste mand kan køre væk på den stejle del, og at han kan holde hele vejen. Det dårlige vejr og kulden vil også bidrage til at gøre det hårdt. Der er dog en ganske god chance for, at der skal spurtes i en relativt stor gruppe på toppen. Jay Vine så godt ud i dag, og Joao Almeida var jo ikke helt væk. UAE er det stærkeste hold, og de har med nogen sandsynlighed styrken til at holde det samlet.

Det kan dog også sagtens blive et taktisk løb, som vi så det i dag. Vine er en lottokupon, Almeida er ikke flyvende, og Brandon McNulty var bestemt ikke overbevisende i onsdags. Isoleres McNulty - eller sættes han af - kan vi få samme ukontrollerbare kaos som i dag, hvor det kan være lidt tilfældigt, hvem der sniger sig væk, men hvor det i hvert fald er en fordel at have tabt tid, hvad der jo også nu er mange, der har. Bemærk i øvrigt, at der er vigtige bonussekunder på spil med 7,0 km igen, og har vi en gruppe samlet her, vil der formentlig blive spurtet - i hvert fald mellem Jorgenson og McNulty.

Jeg kan se alle scenarier for mig. Solosejren til bedste mand ser svær ud, når den samlede etape er så let, men som Matteo Jorgenson viste i dag, kan det over et kort, stejlt stykke lade sig gøre, når vinden tillige er gunstig og vejret dårligt. En taktisk afgørelse er også sandsynlig, når man ser på dagens kaos, og jeg er i år flere gange blevet overrasket over selektionen på etaper, der på papiret har været lette. Med den styrke UAE har, er det mest sandsynlige dog nok, at der skal spurtes i en favoritgruppe af en eller anden størrelse. Skal der spurtes, er det værd at bemærke, at den bliver stejlere igen over de sidste 300 m, så det ikke bare handler om ren spurtstyrke, hvad de generelt bløde procenter ellers lægger op til.

Jeg går med Mattias Skjelmose igen. Det var ærlig snak fra danskeren, da han erklærede, at han var den svageste af de tre i front, og at han i høj grad vandt via sin taktik og sit tidstab, men heldigvis behøver han ikke at være stærkest for at vinde på denne lette stigning. Det er klart, at vi nu begynder at skulle stille lidt spørgsmål ved hans holdbarhed og evner på lange stigninger - de to forhold, der før har lignet en lille svaghed, og som aldrig for alvor blevet testet i det meget afbrudte Tour de Suisse - og det gælder særligt, fordi han i dag ikke virkede så stærk som i onsdags. Denne etape er dog let og kort, og det vil undre mig, hvis han kommer i store problemer. Hvis det skal afgøres i en spurt på toppen, har han i hvert fald en stor chance. Han har én gang slået Evenepoel, og Roglic ligner en mand, der er meget langt fra sit bedste. Samtidig kan man næsten være sikker på, at Evenepoel bruger betydeligt flere kræfter undervejs, som han gjorde på 4. etape, og selvom belgieren skulle være stærkere end danskeren, kan det sagtens tippe balancen i en spurt. Det samme kan den hårde modvind til sidst, for den lægger op til, at Evenepoel vil få et problem, når han efter alt at dømme igen åbner som den første.

Skjelmose har dog også andre chancer. Han har ikke samme frihed som tidligere, men han er trods alt ikke en mand, Jorgenson eller McNulty skal lukke ned med det samme. De skal mest have blik for hinanden, og derfor kan det ikke udelukke, at han kan snige sig væk i det taktiske spil. Mest af alt tror jeg dog på, at han kan vinde en spurt, og her håber jeg lidt på en større gruppe, hvad den lette etape også taler for. Får vi en lille gruppe uden hjælpere, og hvor Luke Plapp er sat af, kan han nemlig vælge at gå efter det samlede podium mere end en etapesejr. Det satser jeg på, at UAE kan forhindre, og at han kan spare sig til den spurt, jeg forventer, at han kan vinde.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Den kan dog også blive vundet af Remco Evenepoel . Efter at have set ham på muren i dag og med bevidstheden om, at han oftest bliver svagere og svagere dag for dag ser jeg ham ikke pludselig køre fra alt og alle. Frihed har han heller ikke, men på denne bløde powerstigning kan man ikke udelukke, at han finder sit moment til at snige sig væk. Det er han nemlig en mester i at gøre, og det har han gjort 100 gange i løb, hvor alle burde kigge på ham. Mest af alt tror jeg dog, at han skal vinde i en spurt, og det kan han bestemt også. Det viste han tydeligt både på 4. etape og i dag, hvor hans spurt var ganske overbevisende. Med det enorme arbejde, han lavede i dag, var det også åbenlyst, at han var en af de stærkeste. Problemet er bare, at det eneste sted, hvor det ikke så sådan ud, var på stigningen. Denne stigning er heldigvis lettere, og medmindre han har en decideret offday, som han meget vel kan have sent i et etapeløb, bør han ikke blive sat på ren styrke - og i en spurt vil han sammen med Skjelmose være manden, der skal slås. Han ledsages af den i dag så skuffende Ilan Van Wilder, der nu helt entydigt er ren hjælper.

Som jeg skriver i analysen er Matteo Jorgenson mit bud på den samlede vinder. I dag var han stærkeste mand på muren, og derfor er den en stor skam for ham, at denne etape er så let. Alligevel kan han vinde etapen. Han er mit bedste bud på en mand, der kører alene på det stejle stykke, men også i en spurt giver jeg ham en chance. Ja, der er hurtigere folk end ham, men han har et fint punch, som vi så da han vandt den indlagte spurt på 1. etape. Da den bliver stejlere til sidst, betyder styrke også ganske meget, hvad vi så i 2016. Her var der næppe mange, der havde luret, at Ilnur Zakarin kunne slå den hurtigere Geraint Thomas, og hvis Jorgenson igen bekræfter, at han lige nu er stærkeste mand, kan han sagtens vinde denne spurt. Den er i øvrigt også fremragende for den endnu hurtigere Wilco Kelderman, der formentlig i gen vil gøre det ganske godt, men det burde være helt klart, at han nu er hjælper.

Kan Santiago Buitrago få revanche? Det er ikke umuligt. Han savner helt sikkert en hårdere stigning, men som beskrevet i analysen har han nu den fordel, Skjelmose havde i dag. Han er den af de stærke, der har allermest frihed, og han viste forleden, at han var i stand til at udnytte det. I dag lignede han næststærkeste mand på muren, og det bekræftede det lovende indtryk fra forleden. Jokeren er stigningens længde, for det er som ardennerrytter, han har imponeret, mens han så sent som i Vueltaen var meget begrænset i bjergene, men vi taler trods alt om et let bjerg. Med den styrke, han har vist indtil nu, burde han være en af de stærkeste, og friheden har han. Derudover kan man ikke helt afvise ham i en spurt, for han har i Burgos med sin etapesejr vist sig som en god puncheur. Som sagt betyder styrke også noget her, men det kan stadig være svært at se ham slå de hurtigste. Bahrain har også Pello Bilbao, men selvom han nok har frihed til at køre sin egen chance, er det svært at se ham rejse sig efter to dårlige etaper i træk. Han har dog friheden i det taktiske spil, men til gengæld er han ikke en god afslutter i en stigende finale.

Så er der Primoz Roglic . En spurt på toppen af et let bjerg burde normalt være garanti for Roglic-sejr, men den logik gælder slet ikke i dette løb. Hans niveau er som beskrevet i analysen chokerende svagt, og han har nu to gange i træk været alt for kvæstet til overhovedet at spurte i finaler, der passer ham som fod i hose. Alligevel er der en åbning. Denne stigning er meget let, og det gælder særligt for den sidste del, hvilket gør det hele endnu mere eksplosivt. Lige nu har jeg svært ved at se ham slå Evenepoel og Skjelmose, men de er også begge svingende typer, der sagtens kan have en dårlig dag. Roglic er stabil, og ser man bort fra de to favoritter, er der ikke mange rasende gode afsluttere i dette felt. Lige nu ligner han ikke en mand, der kunne vinde på et hårdt bjerg, men på en lettere stigning som denne, hvor spurten er afgørende, er det muligt. Han ledsages naturligvis af Aleksandr Vlasov , der skuffer igen, men i dag viste, at han ikke bør være helt væk på denne lette stigning. Alt taler for, at han er ren hjælper, men har Roglic dårlige ben, kan han måske få lov at deltage i det taktiske spil. Han er jo en god afslutter, hvis han har selskab.

Så er der chefen selv. Brandon McNulty skal først og fremmest forsvare trøjen, og selvom han i dag så meget stærkere ud, end han gjorde det forleden, og denne stigning nok passer ham ringere, ligner han ikke en mand, der bare kører fra alt og alle. Hvis han har de ben, han havde i dag - og det har han ofte i dårligt vejr - bør han dog være en af de stærkere. Han er en ganske hæderlig afslutter, som han viste ved i dag at slå Jorgenson, og selvom favoritterne er hurtigere end ham, er finalen også så hård, at stærkeste mand kan vinde. I dag fik han skovlen under Jorgenson, og han var stærkere end Skjelmose. Evenepoel er sårbar og vil slide sig selv ihjel undervejs, og Roglic er sløj. Det virker ikke utænkeligt, at han kan vinde denne spurt. I dag var Jay Vine ganske overbevisende, men akkurat som Joao Almeida, der kæmper med form og vejr, må han være ren hjælper - og Finn Fisher-Black skuffer,

Som beskrevet i analysen var Felix Gall en af dagens skuffelser, men det kan muligvis forklares af hans hårde opkørsel lige inden stigningen. I morgen kan han forhåbentlig starte frisk, og i onsdags lignede han altså en af de allerstærkeste. Her meldte han også selv om gode ben, og denne lange stigning passer ham vel endnu bedre. Problemet er bare, at den er så let, og han er en af de helt store tabere som følge af ændringen. Han kan sagtens spurte, men mod de bedste er det svært at se ham lave ”en Zakarin”. I stedet skal han væk i det taktiske spil, men det er også muligt. Han har i hvert fald frihed nu, og han bør med sin styrke have gode forudsætninger for at bruge den.

De samme forudsætninger har Aurelien Paret-Peintre ikke, men han er stadig et ret godt bud. Denne form for powerstigning passer ham, og han har en masse frihed. Det er en etape, der kan vindes, uden at man er stærkest, og han bekræftede i dag, at han er blevet en ret god afslutter. Det taler også for en god position i tilfælde af en spurt i en gruppe, men her slår han næppe favoritterne. Det skal ske via det taktiske spil.

Jeg var meget imponeret over Harold Tejada i dag. Han lignede en af de stærkeste på muren og efterlod et meget bedre indtryk end i onsdags. Denne længere stigning burde vel passe ham bedre, og han viste i dag, at han kan klare vejret. Som vi så i Colombia og senest i dag, er han også en ganske fin afslutter, men desværre vinder han nok ikke en spurt med alle favoritterne. Til gengæld har han friheden, og har han samme ben som i dag, har han styrken til at udnytte den. Han ledsages af hurtige Christian Scaroni, der kunne køre en god spurt på toppen, men han har vist fuld fokus på bjergtrøjen. Anthon Charmig, Alexey Lutsenko og Samuele Battistella mangler for meget.

Kan Egan Bernal få sin sejr? Han er en klar taber som følge af ruteændringen. Han er skam ikke en ringe afslutter, men han vinder ikke en spurt i dette felt. I dag så han heller ikke så stærk ud, som han gjorde i onsdags, og det er bekymrende, når vi sidste år så, at han kæmpede med sin restitution. Det kan dog også handle om, at etapen i onsdags passede ham bedre, og det samme gælder for dette længere målbjerg. Skal han vinde, skal det være via taktik, men nu har han mere frihed, end han havde i går, da han ikke længere er i spil til sejren, og i dag frygter man ham slet ikke som tidligere. Med lidt held kan det lade sig gøre. Til gengæld synes både Carlos Rodriguez og Laurens De Plus at mangle for meget til at udnytte selvsamme frihed, selvom også de vil være mere komfortable på denne stigning.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Etapen er en stor test for Luke Plapp. Australieren har nu to gange vist, at han kan klatre med de bedste, men vi ved også, at han i den grad har savnet stabilitet. Chancen for et kollaps må i det lys anses som god, men i dag lignede han en mand, der på denne lette stigning kan holde stand. Til gengæld er det svært at se ham vinde. Han har lidt frihed fra McNulty og Jorgenson, men ingen fra Skjelmose, og selvom han spurtede godt i UAE Tour, så vi i dag, at han ikke vinder en spurt i dette felt. Der skal vel ske et eller andet mærkeligt i det taktiske spil, hvis han skal vinde - men i dag var det også helt ulogisk, at McNulty pludselig fik lov at snige sig væk. Denne powerstigning burde i hvert fald passe ham. Jayco har også Chris Harper, der vil passe bedre til denne stigning, men selvom han har frihed, ligner han ikke en vinder.

Til slut vil jeg nævne Steff Cras og Ewen Costiou. Begge havde det lidt svært i dag, men de sad til gengæld med langt fremme i onsdags. Cras brugte nogle kræfter, da han var fanget inden muren, og det kan have kostet. Deres problem er, at de aldrig har kunnet vinde på dette niveau, og at de ikke er spurtstærke. Derfor ligner det en svær opgave at vinde, men på en let stigning, hvor taktik kan blive afgørende, skal man aldrig sige aldrig.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Hos FDJ kan David Gaudu og Quentin Pacher køre en god spurt på toppen, men selvom sidstnævnte har været flyvende, viser i dag vel, at han trods alt ikke kan være med her. Hos Cofidis mangler Ion Izagirre stadig alt for meget, og efter den lovende start i onsdags lignede Rigoberto Uran igen den mand, vi har set i sæsonstarten. Hos Movistar kan Ruben Guerreiro kære en god spurt på denne lette stigning, men også han synes at mangle for meget til at kunne komme med hjem, som det gælder for Georg Zimmermann hos Intermarché. I dag var det lovende at se Gijs Leemreize gøre det godt, selvom han var i udbrud, men han har ikke vist et niveau, der taler for et stort resultat. Hos Tudor passer Yannis Voisard ikke til stigningen, og Michael Storer er ved siden af sig selv, hos Alpecin har Luca Vergallito og Jason Osborne ikke imponeret tilstrækkeligt, selvom førstnævnte nok kan komme et stykke, og det samme gælder for Jakob Fuglsang hos Israel-PT.

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Matteo Jorgenson

Outsidere: Santiago Buitrago, Primoz Roglic, Brandon McNulty, Felix Gall, Harold Tejada

Jokers: Egan Bernal, Aurelien Paret-Peintre, Aleksandr Vlasov, Wilco Kelderman, Luke Plapp, Carlos Rodriguez, Pello Bilbao, Chris Harper, Pello Bilbao, Steff Cras, Ewen Costiou

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Ilnur Zakarins sejr fra 2016.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT