Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

I mange år gik Tirreno-arrangørerne helt uden om de høje bjerge og lod løbet blive afgjort i det eksplosive terræn, der mere end noget andet kendetegner løbet. Siden 2012 har man dog gjort løbet til et mere klassisk etapeløb ved med 2019-udgaven som en undtagelse altid at have en kongeetape med en rigtig bjergfinale (selvom vejret forhindrede det i 2016), og med den nye placering fra mandag til søndag kommer den nu altid mod løbets slutning i stedet for midt i løbet. Det gælder også i år, hvor den bliver rammen om det sidste klassementsslag om lørdagen, og her bydes der på en afslutning på den sjældent benyttede Monte Petrano. I fraværet af en muretape og med en generelt lettere rute bliver den endda endnu vigtigere for løbets klatrestærke folk, men de kan heldigvis glæde sig over en stigning, der måske nok er relativt kort, men til gengæld relativt stejl og derfor burde gøre det muligt at gøre et sidste stort forsøg på at skabe afstande - akkurat som det lykkedes for Carlos Sastre, da han kørte alene hjem på bjerget i Giroen i 2009.

Med en distance på 180,0 km er etapen betydeligt længere end den foregående, og den fører fra Sassoferrato til toppen af Monte Petrano i udkanten af byen Cagli. De to byer ligger ganske tæt på hinanden, og etapen består af en indledende del mellem dem, inden man skal ud på en rundstrækning omkring Cagli og slutteligt op ad målbjerget.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Allerede starten er hård, da man kører mod nordøst op ad en bakke (9,2 km, 3,0%), der har top efter 10,5 km, hvorefter man vender rundt og kører mod sydvest ad en let nedkørsel. Nu går det mod nordvest op og ned ad en bakke, inden man skal op ad endnu en bakke (2,7 km 4,3%), der har top efter 25,2 km, hvorfra man kører mod nordøst ad en lige og let faldende vej, der leder ned til dalen.

Her drejer man mod sydvest for at nu at køre ad en lige og let stigende vej frem til Pergola, hvor man efter 47,5 km drejer mod syd for nu at køre videre mod først syd og siden sydvest ad den let stigende vej. Efter 58,6 km er der kortvarigt en nedkørsel, inden det atter begynder at stige let.

Kort herefter bliver det alvor, når man kører mod nordvest og nord op ad den kategoriserede stigning La Forchetta (3,2 km, 7,2%), der er en ganske jævn stigning med top efter 66,9 km. En relativt let nedkørsel fører nu mod nord tilbage til dalen, hvor man ad let faldende dalveje kører mod nordvest frem til målbyen Cagli, der nås efter 82,7 km.

I stedet for at køre op ad målbjerget skal man nu ud på en omgang 87,1 km lang rundstrækning i området vest for byen. Man lægger ud med at køre mod nord ad let faldende veje, indtil man efter 91,5 km fortsætter mod nord op ad en bakke (3,7 km, 4,4%), der har top efter 96,2 km. En relativt let nedkørsel fører mod nordvest ned til det nordligste punkt, hvor man drejer mod sydvest for nu at køre mod først sydvest og siden nordvest ad lige og let stigende veje frem til Urbania, der nås efter 112,1 km.

Her drejer man mod sydvest for at køre op ad endnu en bakke (3,8 km, 4,8%), der har top efter 119,9 km, inden det går mod sydøst ad let faldende veje. Efter 126,9 km drejer man mod sydvest, hvorefter det i stedet begynder at stige let, inden man dernæst kører mod syd og sydøst op ad Pian di Trebbio (7,0 km, 5,0%), på hvis top dagens spurt kommer efter 140,6 km.

Herfra resterer fortsat 39,4 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod sydøst ned til dalen. Den forlader man med det samme, når man kører mod øst op ad den kategoriserede stigning Moria (2,5 km, 8,5%, max. 12%), der stiger relativt jævnt med 8-10% hele vejen mod toppen, som rundes efter 153,7 km.

De sidste 26,3 km indledes nu med et kort plateau, der fører mod sydøst, inden en kun delvist kringlet nedkørsel fører mod sydøst tilbage til dalen. Nu kører man ad lige og let faldende veje mod nordøst og nord tilbage mod Cagli, hvor man kører en tur rundt om byen, inden man kører mod syd ind til centrum, hvor rundstrækningen afsluttes.

Etapen afsluttes nu med, at man kører mod sydvest og sydøst op ad målbjerget Monte Petrano (10,1 km, 8,0%, max. 12%), der tæller som en superbjergspurt. Der er tale om relativt jævn stigning i to dele, hvor de første 5,7 km stiger jævnt med 8,9%, inden de næste 4,3 km stiger jævnt med 7,4%. Over de sidste 3 km kommer det stejleste stykke med 2,5 km igen hvor der venter 500 m med små 9%, inden næstsidste kilometer stiger med 7-8%, hvorefter der venter 750 m med 8,5-9,0% og slutteligt 250 m med 5,3%. Stigningen går ad en let snoet vej på den nedre del, inden der kommer syv hårnålesving i rap, når man rammer de sidste 4200 m. Med 2000 m igen retter vejen sig ud, inden der slutteligt er to sidste hårnålesving med 400 m og 300 m igen.

Etapen byder på i alt 3581 højdemeter.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Monte Petrano har kun én gang tidligere været blevet brugt som mål for et stort cykelløb. Det var i Giroen i 2009, hvor Carlos Sastre sejrede med 25 sekunder ned til den førende Denis Menchov og 29 sekunder ned til Ivan Basso, men hvor der derefter var hele 1.21 ned til Stefano Garzelli på 4. pladsen.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Vejret i Italien har ikke været alt for godt i denne uge, men lørdag er rytterne heldige. Det vil regne om natten og i morgentimerne, men ved starten vil det være solrigt med kun få skyer. Det meste af dagen vil det dog være overskyet med kun lidt sol og med en starttemperatur på 12 grader og en temperatur på 13 grader i bunden af sidste stigning. Der vil kun være en let vind (8-10 km/t), i starten fra sydvest, men hovedsageligt fra sydsydvest. Det giver først sidemed-, så sidemod- og slutteligt igen sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være medvind, så sidevind og dernæst et langt stykke med mod- og sidemodvind op over bakken op til spurten og næstsidste stigning. Man får medvind på det sidste stykke tilbage til Cagli, hvorefter der slutteligt vil være modvind på den første del af målbjerget og sidevind over de sidste 6 km, dog med sidemodvind over de sidste 500 m.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonas Vingegaard med sin magtdemonstration på 5. etape gav Juan Ayuso noget at tænke over - akkurat som det omvendte var tilfældet efter 1. etape.

Favoritterne

Forud for løbet så det ud til, at kongeetapen kunne blive endnu mere afgørende end vanligt. Den har altid spillet en stor rolle i dette løb, siden man i 2012 genindførte bjergfinalerne, men i år kunne den blive ekstra vigtig. Fraværet af en muretape, der blev erstattet af en relativt blød bjergetape, kunne i hvert fald gøre det til den eneste reelle chance for at vinde tid i løbet.

Det fik Jonas Vingegaard lavet om på i dag. Danskeren fik lagt løbet i et jerngreb, og generelt udviklede etapen sig også mere selektivt end ventet. Det ændrer dog ikke på, at det for de ryttere, der endte i gruppen bag Vingegaard, er kongeetapen, der skal afgøre deres kamp om podiet bag den ganske suveræne dansker.

Det får de også en fin chance for. Monte Petrano er ikke særligt lang, og selvom man aldrig har meget lange bjerge i Appenninerne, er den også kortere, end vi plejer at se det. Til gengæld er den ganske stejl, og den har vist sig at have potentiale. Vi kender den nemlig fra Giroen i 2009, hvor den gjorde uventet stor skade, da Carlos Sastre sejrede med små 30 sekunder ned til Denis Menchov og Ivan Basso, men med mere end 1.20 ned til alle andre. Dengang var den samlede etape dog vanskeligere, og denne gang er etapen trods de godt 3500 højdemeter ikke alt for svær.

Etapen er heller ikke designet, så den indbyder til angreb fra distancen. Ganske vist er næstsidste stigning svær, men den er kort, og derefter følger et relativt langt dalstykke, hvor man hurtigt kan blive kørt ind. Da målbjerget i sig selv er svært, vil det være meget mærkeligt, hvis ikke det skal afgøres her.

Spørgsmålet er så, om vi får en udbrudssejr. Det kan bestemt ikke udelukkes. Alle ved, at et samlet felt er lig med sejr til Vingegaard, og derfor er der ikke det store incitament for andre til at skabe samling. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der kan komme hjælp alligevel. Der er trods alt også bonussekunder til nr. 2 og 3, og i et klassement, der kan blive tæt, kan det være afgørende. UAE har ikke så meget at vinde ved at hente udbruddet, men da både Jai Hindley, Thymen Arensman og Ben O’Connor må have tanket selvtillid i dag, er der en chance for, at Visma kan få hjælp fra Bora, Ineos og Ag2r. Den chance øges, hvis udbruddet tæller en mand, der pludselig kan true podiet - så kommer UAE også i spil - og det er trods alt ikke alt for usandsynligt.

Det skal de dog ikke regne med, og derfor er spørgsmålet, hvor sulten Vingegaard er. Jeg tror, at han er sulten. Det er han næsten altid. I Galicien var der absolut ingen grund til at vinde kongeetapen, men det ville han alligevel. I Baskerlandet kunne han have ladet kongeetapen sejle, men det gjorde han ikke. Undtagelsen er Dauphiné, hvor han ikke vandt sidste etape, men som jeg husker det, handlede det mest om, at holdet ikke var stærkt nok.

Læs også

Norsk vidunderbarn vinder på kendt Tour de France-bjerg

Jeg er ikke sikker, men jeg vil gætte på, at Vingegaard går efter sejren igen. Det betyder dog ikke, at vi får samling. I dag var der kamp om at ramme udbruddet, og den kamp vil være endnu større i morgen, hvor alle ved, at Vingegaard er suveræn. I dag var udbruddet uhyggeligt stærkt, og i morgen kan vi igen få en stor og en stærk gruppe. Det er bestemt ikke givet, at Visma kan hente dem, og de vil i hvert fald nok komme langt - og også tage bonussekunderne i spurten.

Jeg tror dog på hollænderne. I dag viste de uhyggelig styrke ved at hente det stærke udbrud, og de behøver heller ikke at hente det hele inden stigningen. Her kan Vingegaard selv lukke flere minutter til et udbrud, der også skal kæmpe med modvind, der mindsker deres chance. Mit gæt er derfor, at Visma får skabt samling, men denne gang er chancen for en udbrudssejr ganske reel.

Når vi rammer stigningen, vil vi se samme billede som i dag. Hvis Visma har hentet udbruddet, vil Vingegaard vinde, og derfor vil der ikke blive kørt defensivt. I stedet vil hollænderne som i dag trykke til fra bunden, og derefter kan Vingegaard åbne, når han vil. Stigningen er relativt stejl hele vejen, men den er stejlest over de første 6 km. Meget taler for, at han vil angribe her, men som vi så i dag, kan han også køre væk de blødere procenter nær toppen. Der vil være modvind over de første 4 km, og det taler for, at han vil vente, indtil vi rammer sidevinden - medmindre han da har travlt for at hente de sidste udbrydere.

Det siger sig selv, at jeg går med Jonas Vingegaard. Vi så i dag, at ingen kommer i nærheden af danskeren i dette felt, og det gør de derfor næppe heller i morgen. Her passer etapen ham endda endnu bedre. Målbjerget er vanskeligere, etapen er længere, og den er hårdere. Vi ved endda, at Vingegaard kun bliver bedre og bedre, og det øger derfor hans chancer yderligere, at de nu har den første hårde dag i benene. Det er klart, at modvinden giver ham en lille ekstra forhindring, men den varer kun de første 4 km, og den forhindrede ham ikke i at køre fra alt og alle i Galicien, hvor den var endnu hårdere og stigningerne lettere. Nej, der kan ikke koges meget suppe på det. Truslerne mod en Vingegaard-sejr er uheld eller et udbrud. Sidstnævnte er ganske reel, og det er førstnævnte jo trods alt desværre også, men jeg tror så meget på VIsmas styrke og Vingegaard sejrssult, at jeg forventer endnu en magtdemonstration.

Han ledsages jo endda af en af de stærkeste, nemlig Cian Uijtdebroeks. Belgieren bekræftede i dag sit potentiale, men han lignede ikke en mand, der var alt for komfortabel. Denne stigning passer heldigvis langt bedre til hans dieselmotor, og jeg vil forvente at se en stærkere variant. Drømmen er selvfølgelig, at han kan køre til mål sammen med Vingegaard, så han kan få etapen og Vingegaard den samlede sejr. Det er også den eneste reelle mulighed for, at danskeren kan slås, og derfor rangerer jeg Uijtdebroeks som nr. 2. Det virker ikke alt for sandsynligt, men belgierens potentiale på en sværere stigning er så stort, at det ikke er umuligt.

Som sagt anser jeg det som eneste reelle chance for, at en anden kan vinde et favoritopgør, og derfor burde jeg herfra gå til udbrydere. Vingegaard kan dog have uheld, og jeg vil følge præmissen om at rangere efter mit hovedscenarium, som er en kamp mellem favoritterne. Derfor fortsætter jeg med at rangere efter, hvem der har den bedste chance for at profitere af dansk uheld eller en uventet dårlig dag.

Det må være Jai Hindley. Australieren viste i dag, at hans halvsensationelle enkeltstart ikke var noget tilfælde, og det endelig er lykkedes ham at vise sit tårnhøje topniveau også i et ugelangt løb. Ligesom Vingegaard bliver også han bare bedre og bedre, og som danskeren vil han også passe meget bedre til denne hårdere og længere stigning. Allerede på papiret er han vel sammen med Ayuso den rytter i feltet, der har det højeste topniveau, og noget tyder på, at han ikke er alt for langt fra. Skulle han have selskab til sidst, kan han, som vi så i dag, også slå de fleste i en spurt, og derfor ligner han manden, der kommer tættest på Vingegaard. Til gengæld er han også det eneste håb for Bora. Efter i dag og Strade aflyser jeg alle drømme om en genfødsel af Daniel Martinez - særligt med tanke på Evenepoels styrke i Frankrig - og jeg vil forvente, at en ikke helt formstærk Lennard Kämna får det vanskeligere på denne form for etape. Jeg håber, at Giovanni Aleotti kan fortsætte sin genrejsning, men intet tyder på, at han vil være helt fremme.

Det næste bud er vel Juan Ayuso. Som beskrevet i analysen havde han ikke taget det skridt, man kunne have håbet, og han lignede vel endda kun femtestærkeste mand. Vi ved imidlertid, at han er bedst på store bjergdage med flere højdemeter, og denne etape burde derfor passe ham bedre. Hans motor plejer også at gøre ham bedre og bedre undervejs, og derudover har han jo den fordel, at han er den hurtigste i en spurt. Har Vingegaard uheld, kan han sagtens få sin sejr.

Endnu mere spændende bliver det dog at følge Isaac Del Toro. Vi ved fra Algarve, at han kan være svingende, men har han de ben, han havde i dag, kommer han langt. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men i Australien blev han bedre og bedre undervejs. Til gengæld ved vi ikke, om han er bedst i mere eksplosivt terræn eller i bjergene, men hans sejr i l’Avenir kom i de rigtige bjerge, og derfor burde denne etape passe ham. Problemet er selvfølgelig, at han er hjælper for Ayuso, og da han næppe spilles ud i et taktisk spil, når 2. pladsen skal forsvares, får han nok kun chancen, hvis kaptajnen falder helt sammen eller har uheld. Endelig skal det blive uhyre spændende at se Mikkel Bjerg på denne etape, men logikken tilsiger, at han vil få det vanskeligere på en større bjergetape med en stejlere stigning. Omvendt er målbjergetjævnt og uden alt for stejle procenter, og det kunne derfor bestemt være en værre stigning.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Jeg prøver at rangere Thymen Arensman som den næste. Som beskrevet i analysen var det en fornøjelse at se ham være tilbage på 2023-niveauet, hvad man allerede fornemmede i Algarve. Han havde ikke punchet til at gå med i angrebene, men han lignede stærkeste mand i den efterfølgende gruppe. Morgendagens etape passer ham langt, langt bedre, og det gør sig særligt gældende, når hans motor er varmet op. Han kan ikke spurte, men det behøver han heller ikke på denne svære stigning. Han virker som et helt reelt vinderbud, hvis Vingegaard elimineres. Ineos’ andet bud er Tom Pidcock, men han er lige omvendt. Han vil stå ringere på denne stigning og med en hård dag i benene, og derfor regner jeg med en svagere præstation end i dag. Helt galt går det dog næppe. Vi så også i dag, at Magnus Sheffield ikke klatrer som i Schweiz.

Kan vi stole på, at Ben O’Connor er lige så god i morgen? Som beskrevet i analysen har vi set ham være ret svingende, senest i UAE Tour, men også i Catalonien i 2022, hvor han ellers førte løbet. Til gengæld tilsiger logikken også for ham, at denne etape passer ham bedre end den foregående, selvom han savner flere lange stigninger. Han havde også ønsket et længere målbjerg, men da det er ganske jævnt, passer det ham slet ikke så ringe. Så skal han bare vise, at han ikke som i Emiraterne taber niveau undervejs. Til gengæld så vi i dag, at vi ikke skal have forventninger til Nicolas Prodhomme, hvis gode startform er væk, eller ellers formstærke Nans Peters.

Så er der lottokuponen. Det er jo egentlig en fornøjelse at kunne nævne Ivan Ramiro Sosa med seriøsitet igen, for det er første gang i en evighed, han viser takter. Det har dog generelt været meget bedre i 2024 end i det horrible 2023, og vi ved jo også, at hans topniveau tidligere var tårnhøjt. I dag så han ud til at køre for Enric Mas, indtil han fik frihed, og derfor er han formentlig stærkere, end man kunne fornemme, da opkørslen har kostet kræfter. Denne etape er også bedre for en ren klatrer uden det store punch, men til gengæld ved vi også, at han er den totale lottokupon. Vi ved også, at han restituerer skidt, og derfor er det langt fra givet, at han er lige så stærk i morgen.

Skal man se på, hvem der vil gøre det bedst fra gruppen bag de forreste, er det nok hans kaptajn, Enric Mas. Som beskrevet i analysen er jeg bekymret for hans fremtidige niveau, men han var en af de bedste bag gruppen og har et højere topniveau end de øvrige. Han passer klart bedre til denne etape, og hans dieselmotor vil være mere varm nu - særligt fordi han som en af få gør sæsondebut. Der er formentlig for langt til at levere et absolut topresultat, men han bør gøre det bedre i morgen. I dag så vi også en fortsat genfødsel af Davide Formolo, men han vil som udgangspunkt have det vanskeligere på denne form for stigning, der dog heldigvis ikke er alt for lang.

Jeg var opløftet over at se Lorenzo Fortunato i dag. Han virkede ellers ikke specielt godt kørende i Laigueglia, men det passede ham heller ikke særligt godt. Nu kommer vi til en rigtig bjergetape, der passer ham endnu bedre end dagens, og når han kan køre så god en spurt, er det for en type som ham tegn på god form. Vi så ham sidste år klatre bedre end nogensinde, og selvom han mangler noget op til de bedste på dette niveau, kan man håbe, at den udvikling er accelereret efter skiftet til et større hold. Etapen er til gengæld for svær for en endnu ikke helt formstærk Simone Velasco.

Det var ikke en god dag for Bahrain i dag, men måske de kan gøre det bedre. Vi så i hvert fald i Vueltaen, at Antonio Tiberi blev bedre og bedre undervejs, og vi så i Vueltaen, at han klatrede på et hidtil uset niveau. Tidligere havde denne etape været til den svære side for ham, men det bør den ikke længere være. Den lovende enkeltstart viser i hvert fald god form. Det var til gengæld opløftende at se Wout Poels i dag. Han var bedre end ventet og har vel i virkeligheden større potentiale end Tiberi. Vi så i hvert fald på Angliru, at han stadig kan være skræmmende, men vi skal nok ikke vente os samme niveau, når vi ikke er i uge 3 i en grand tour - men bedre fra dag til dag bliver han som regel. Det samme gælder for Damiano Caruso, men han synes at mangle for meget.

Jeg rangerer Max Poole her, men det er på potentiale mere end forventning. Vi ved, hvor god briten var i Dauphiné og Romandiet, og alt taler for, at han vil udvikle sig yderligere. Denne etape passer også bedre til en ren klatrer som han, men desværre må vi også sande, at han har skuffet i år, og at vi ikke har set en god Poole siden Dauphiné. Til gengæld så vi også sidste år, at det tog ham lidt tid at finde formen, og derfor kan man håbe, at tiden arbejder for ham, selvom man omvendt kan stille spørgsmål ved hans restitution i etapeløb. Romain Bardet styrtede i dag, og i lyset af hans form skal vi næppe forvente et stort comeback.

I dag måtte vi sande, at træerne ikke vokser ind i himlen for Kevin Vauquelin. Derfor skal vi nok dæmpe forventningerne. Vi har nemlig endnu aldrig set ham på så svær en bjergetape på dette niveau, og logikken tilsiger, at han vi få det vanskeligere på så svær en stigning. Han har i hvert fald alt at bevise, men hans potentiale er også så stort, at vi ikke aner, hvor langt det fører. Han er heller ikke alene, for Cristian Rodriguez klatrede sidste år bedre end nogensinde og var stærk i Oman. Modsat Vauquelin har han bevist sig selv i de rigtige bjerge, men til gengæld er hans potentiale heller ikke helt så stort.

Det bliver nok svært for Romain Gregoire. Franskmanden kom til kort på dagens stigning, og så får han det endnu vanskeligere i morgen. Vi har set hans begrænsninger på lange stigninger senest i Ardeche. Omvendt viste han også her stor fremgang, og med den fine form, han har skal det blive interessant at se, om den fremgang kan fortsætte her. Til gengæld så vi i dag, at Valentin Madouas trods fremgang stadig mangler for meget til en etape, der er svær for ham.

Læs også

Starttider: OL i enkeltstart (herrer)

Jeg åbner også en lille dør på klem for Tao Geoghegan Hart . Som beskrevet i analysen er der stadig grund til at være meget usikker på hans fremtid, og han har helt sikkert stadig lang vej. Han har dog også et enormt potentiale, og når han ikke har kørt en så lang stigning i lang tid, kan dagens etape vel have været et chok for ham. Lad os give ham chancen for at rejse sig, når han plejer at blive bedre og bedre undervejs. I dag var der lidt livstegn fra Andrea Bagioli, men ikke nok til den store optimisme forud for en etape, der passer ham ringere.

Endelig er der Krists Neilands og Davide Piganzoli. Logikken tilsiger, at de er en smule overmatchet her, men de kan gøre det pænt. Neilands får det sværere på en vanskeligere etape, men i Touren klatrede han bedre end nogensinde, og i dag bekræftede han formen fra Strade. Anderledes er det med Piganzoli, der er en komet på vej frem. Dagens præstation var hans bedste nogensinde, og det lover godt forud for en etape, der burde passe ham bedre.

Jeg tror ikke meget på de andre hold. Hos EF skuffer Richard Carapaz igen, Neilson Powless mangler stadig for meget, og trods den flotte præstation i dag, kommer Alberto Bettiol til kort på en vanskeligere etape, mens Ben Healy næppe rejser sig på en etape, der passer ham dårligere. Hos Cofidis er det svært at tro meget på Guillaume Martin i lyset af hans 2023, og når han ikke kunne være med i dag, tror jeg, at ellers formstærke Filippo Zana hos Jayco får det vanskelige på en etape som denne, som det også gælder for den uventet gode Lawson Craddock. Det samme gælder hos Intermarché for Lorenzo Rota, der vil finde denne etape for svær, og jeg vil også forvente, at Domenico Pozzovivo hos Bardiani mangler for meget, selvom han gjorde det pænt i dag. Hos Q36.5 er Mark Donovan overmatchet, hos Uno-X mangler Odd Christian Eiking og Andreas Leknessund for meget, og det samme gælder hos Soudal for Julian Alaphilippe og især Fausto Masnada, for Nicola Conci hos Alpecin samt Marco Brenner og Florian Stork hos Tudor. Endelig er Corratec helt uden chance.

Som sagt er den største trussel mod Vingegaard et udbrud. Her skal vi se i retning af klatrestærke folk, der har tabt tid. Det bedste bud er vel Ben Healy, der jo er i form og har enorm frihed. Andre bud er Ivan Ramiro Sosa, Lorenzo Fortunato, Cristian Rodriguez, Tao Geoghegan Hart, Flippo Zana, Wout Poels, Damiano Caruso, Richard Carapaz, Davide Formolo, Romain Gregoire, Domenico Pozzovivo, Romain Bardet, Valentin Madouas, Neilson Powless, Guillaume Martin og Magnus Sheffield, hvoraf jeg har særligt fidus til Sosa, Fortunato, Rodriguez, Geoghehan Hart, Zana og Poels.

HUSK: Jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i forhold til Uijtdebroeks og Del Toro.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Cian Uijtdebroeks, Jai Hindley

Outsidere: Juan Ayuso, Thymen Arensman, Ben O’Connor, Ivan Ramiro Sosa, Enric Mas

Jokers: Isaac Del Toro, Lorenzo Fortunato, Wout Poels, Max Poole, Tom Pidcock, Antonio Tiberi, Kevin Vauquelin, Cristian Rodriguez, Romain Gregoire, Lennard Kämna, Tao Geoghegan Hart, Davide Formolo, Davide Piganzoli, Krists Neilands

Kandidater til et udbrud: Ben Healy, Ivan Ramiro Sosa, Lorenzo Fortunato, Cristian Rodriguez, Tao Geoghegan Hart, Flippo Zana, Wout Poels, Damiano Caruso, Richard Carapaz, Davide Formolo, Romain Gregoire, Domenico Pozzovivo, Romain Bardet, Valentin Madouas, Neilson Powless, Guillaume Martin, Magnus Sheffield

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Carlos Sastres sejr fra Giroen i 2009.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT