Optakt: 8. etape af Criterium du Dauphiné

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

DELTAG I TOUR DE SUISSE-SPILLET MED MANGE DANSKERE

Ruten

De fleste kan vel huske 2017-udgaven af løbet, hvor en aggressiv Chris Froome tidligt fik isoleret den førende og voldsomt stærke Richie Porte, der blev angrebet fra start til mål, og til slut måtte lade Jakob Fuglsang køre hjem til karrierens klart største sejr. Arrangørerne oplevede en gentagelse i 2020, hvor isolerede Thibaut Pinot tabte løbet til Daniel Martinez, og måske får vi en gentagelse i år. Efter fuserne i 2019 og 2021, hvor stærke hold kunne lægge sidste etape i et jerngreb, og en 2022-etape, hvor et meget svært målbjerg inspirerede til defensiv kørsel, har arrangørerne nemlig i år designet en finaleetape, der bestemt gør det muligt at tage chancer. Over de sidste 60 km venter nemlig stort set ingen flad vej, men til gengæld tre store bjergpas samt et mål på den lille, men brutale mur La Bastille i udkanten af Grenoble, hvor en ung Bernard Hinault i 1977 bragede ind på scenen, og dermed bør scenen være sat for en højintens og hektisk afslutning på Tourens store forberedelsesløb og det måske mest prestigiøse ugelange etapeløb på kalenderen.

Det er blevet en tradition, at den sidste bjergetape er en kort sag, og det gælder også i år, hvor der skal køres bare 152,8 km mellem Le Pont-de-Claix og stigningen La Bastille - Grenole Alpes Métropole i udkanten af Grenoble. Startbyen ligger midt i Alperne umiddelbart syd for Grenoble og dermed meget tæt på målet, og etapen består af en tur ind i bjergene nord for den store by. Starten er benhård, da man med det samme kører mod nordøst ad en stigende vej, som leder direkte ind på og op ad kategori 2-stigningen Cote de Pinet (6,3 km, 6,1%), der har en kilometer med hele 10,1%, men derudover er relativt let.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Toppen rundes efter 15,1 km, men der er ingen umiddelbar nedkørsel. I stedet snor feltet sig mod nord og nordøst ad et småkuperet plateau, indtil man drejer mod øst for at køre op ad kategori 2-stigninge Col des Mouilles (3,9 km, 7,0%), der er en relativt jævn stigning med top efter 42,9 km. Derfra går det kortvarigt videre mod nord ad endnu et småkuperet plateau, inden en lang og let nedkørsel leder mod vest og nord ned til Isere-dalen, der nås efter 60,6 km.

Den forlader man imidlertid med det samme, når man kører mod nordøst op ad en ikke-kategoriseret stigning med top efter 70,9 km, hvorefter der falder let mod nordøst til det nordligste punkt, hvor man efter 78,8 km drejer mod sydvest for igennem faldende terræn at køre frem til dagens spurt, der kommer efter 88,1 km. Et kort, let stigende stykke fører nu mod nord frem til byen Chapareillan, der nås efter 94,3 km.

Nu er det slut med fladt terræn. Finalen indledes nemlig, når man kører mod nordvest og vest op ad Col du Granier (9,6 km, 8,6%), der er uden for kategori. Der er tale om en meget svær stigning, der efter 3 km med 7-8% stiger med 8-12% resten af vejen, kun afbrudt af en lettere femte kilometer. Toppen rundes efter 105,1 km, hvorefter de sidste 47,8 km indledes med en relativt let nedkørsel, som kører mod sydvest ned til Saint-Pierre-d’Entremont. Her drejer man med det samme mod syd for at køre op ad kategori 2-stigningen Col du Cucheron (7,4 km, 6,8%), der over de første 6 km hovedsagelig stiger med 5-6%, men som slutter med små 2 km med 10%.

Toppen rundes efter 123,1 km, hvorfra de sidste 29,7 km indledes med en let nedkørsel, der fører mod sydvest ned til Saint-Pierre-de-Chartreuse, der passeres efter 125,7 km. Herfra går det med det samme videre mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Col de Porte (7,4 km, 6,8%), der er en ganske jævn stigning, men som midtvejs har 3 km med 7-9%.

Her rundes toppen efter 135,7 km, hvorefter de sidste 17,1 km indledes med en lang og lidt småkringlet nedkørsel, der leder mod syd ned mod Grenoble. I den nordlige forstad Corenc drejer man efter 146,7 km mod sydvest for at fortsætte ad faldende veje ned til målstigningen, der ligger i den nordlige udkant af Grenoble. Den venter umiddelbart efter nedkørslen, hvor man fortsætter mod sydvest op ad kategori 1-stigningen La Bastille (1,8 km, 14,2%), der er en sand mur, som over hver af de tre 600 m-segmenter stiger med hhv. 11,0%, 17,5% og 12,5%. Det går ad en lang og snoet vej frem til et sving med 2000 m igen, hvorefter man 200 m senere rammer stigningen, der går ad en lige vej på den nedre del, indtil der med 1100 m igen indledes en serie på fire hårnålesving, det sidste med ca. 300 m igen, hvorefter vejen bugter sig ind på den 80 m lange og 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på 4160 højdemeter.

La Bastille har kun én gang tidligere i dette årtusinde haft mål på Le Bastille. Det var på bjergprologen i dette løb i 2000, hvor Alberto Lopez De Munain overraskede med en ganske suveræn sejr med 11 sekunder ned til Lance Armstrong og 16 sekunder ned til Jose Maria Jimenez.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

DELTAG I TOUR DE SUISSE-SPILLET MED MANGE DANSKERE

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vejret

I dag var rytterne heldige at slippe for bygerne, men de skal bruge held igen i morgen. Det vil hovedsageligt være overskyet med kun lidt sol og fra start en temperatur på 22 grader og en bygerisiko på 30%. Herefter vil temperaturen langsomt stige til 26 grader i bunden af målbjerget, mens risikoen for kraftige tordenbyger vil tiltage til 60-65% til etapens sidste time. Vinden vil bare være svag til let (6-9 km/t) og komme fra nord. Det giver generelt sidemod- og modvind frem til bunden af Granier, hvor der vil være sidevind hele vejen op. Fra toppen vil der være med- og sidemedvind resten af dagen, idet der på målstigningen vil være sidemedvind, indtil man over den sidste kilometer får skiftevis med- og modvind ind gennem de mange hårnålesving.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonas Vingegaard på helt forudsigeligt førte resten af feltet til skafottet.

Favoritterne

Dauphiné er et løb, der aldrig er ovre, før den fede dame har sunget. I 2014, 2015, 2017 og 2020 var vi vidner til store dramaer på meget aggressive afslutningsetaper, hvor korte distancer og bjergrigt terræn blev brugt til at skabe fremragende cykelløb. Førertrøjen skiftede alle fire gange, og i 2014, 2017 og 2020 måtte Alberto Contador, Richie Porte og Thibaut Pinot sande, at man får svært ved at forsvare en Dauphiné-førertrøje, hvis holdet er for svagt. Til gengæld så vi i 2019 og 2021, at først Astana og siden Ineos lagde løbet i så kraftigt et jerngreb, at det hele endte som en kedelig fuser.

Det kan altså gå begge veje på denne sidstedag, men denne gang har arrangørerne i hvert skabt forudsætningerne, hvis man vil skabe kaos. Modsat i dag har man nemlig givet etapen den hårde start, der gør det muligt for klassementsryttere at sætte alt på ét bræt med et tidligt angreb, hvad der sikrede Andrew Talansky sejren i 2014. Samtidig har man designet de sidste 60 km helt uden fladt terræn og med en meget svær stigning først, hvilket i hvert fald skaber forudsætningerne for at isolere Jonas Vingegaard og derefter sætte et sent angreb ind, som Jakob Fuglsang og Daniel Martinez gjorde, da de i hhv. 2017 og 2020 vendte løbet på hovedet.

Perspektiverne bliver kun endnu bedre af, at Jumbo-holdet jo har set skrøbeligt ud, og med fuld medvind i hele finalen er der virkelig basis for at angribe fra distancen på den meget svære Granier. Omvendt er finalen også designet med så lidt fladland, at det i medvind vil være muligt for bedste mand bare at køre alene på samme måde, som Vingegaard gjorde det, da man på kongeetapen i Baskerlandet frygtede, at han let kunne isoleres. I den slags situationer er det bedste forsvar ofte et angreb, og finalen er perfekt designet til et gigantisk soloridt, hvis det for danskeren bliver nødvendigt.

Spørgsmålet er alligevel, om terrænet bliver udnyttet. Alle ved jo, at Vingegaard er i sin egen liga, og han har allerede et gigantisk forspring. Det skal godt nok flaske sig meget, hvis man skal sikre sig den gule trøje, og derfor må man antage, at de fleste koncentrerer sig om podiet. Her er afstandene i toppen så små, at vi næppe vil se Adam Yates, Ben O’Connor, Jai Hindley eller Jack Haig angribe fra distancen. Den sidste mur er nok kort, men den er også brutal, og her kan man sagtens finde de sekunder, man skal bruge, hvis man vil have 2. pladsen. Skal vi se folk tage chancer, skal vi længere ned i rækkerne.

Her forventer jeg til gengæld også, at vi vil se angreb. Det er ret svært at tro, at Richard Carapaz ikke angriber på vej ud af skolegården, og Ineos gør det helt sikkert også. Det britiske storhold viste initiativ i dag, men endte med at få tæsk, og de er et hold, der aldrig lægger sig ned uden kamp. På samme måde er det sandsynligt at se angreb fra de slagne folk som David Gaudu, Giulio Ciccone, Enric Mas og Mikel Landa, hvis ikke han er låst hos Haig.

Den hårde start gør det muligt, og derfor forventer jeg et festfyrværkeri fra start. Den første stigning er dog også hurtigt overstået, og det er derfor ikke en start, hvor de bedste klatrere bare kører væk. Det kan også sagtens ske, at vi når helt frem til det flade midterstykke, inden et udbrud kører, men jeg har svært ved at se, at vi ikke får en gruppe, der vil have meget stærke klatrere med sig.

Vil Vingegaard vinde igen? Det vil han sikkert gerne, og med sit store forspring kan han også tillade sig at satse, selvom han bliver isoleret til sidst. Hvis udbruddet er så stærkt, som jeg forventer, vil jeg imidlertid tro, at Jumbo får svært ved at køre dem ind alene. Til gengæld kan de formentlig også regne med hjælp fra de hold, hvis podieplads bliver truet, og det er derfor ret sandsynligt, at Bora, UAE, Bahrain og Ag2r må i arbejdstøjet. Ag2r og Bora er imidlertid ret svage, og vi skal have de arabiske hold i sving, hvis udbruddet skal hentes.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

UAE har endda ikke nogen stor interesse i at hente dem. Det er rigtigt, at den sidste stigning er skabt til Adam Yates, men han regner næppe med at slå Vingegaard. Derfor er der for ham ingen grund til at bringe bonussekunder i spil. Det må være nok at holde et udbrud i snor. Bahrain kan derimod godt bruge bonussekunderne, men selv de kan få svært ved at hente et stærkt udbrud, selvom det eventuelt vil ske sammen med Jumbo og med hjælp fra Bora (Ag2r har intet at byde ind med).

Jeg tror også, at der er en god chance for angreb de sidste stigninger, særligt Granier, også fra de farlige folk, som kan angribe sidst på etapen. Jeg regner imidlertid med, at Vingegaards værste rivaler vil holde sig i skindet og vente til sidste stigning. Jumbo kan næppe forhindre disse angreb, og så er spørgsmålet, om Vingegaard selv har lyst til at levere en magtdemonstration ved at køre alene fra distancen. Det kan han utvivlsomt gøre, hvis han vil, men vil han det? Han har sine etaper, og det vil også indebære, at han skal satse på nedkørslerne, der kan være våde. Jeg udelukker ikke, at han vil levere et stort soloridt som i Baskerlandet, men jeg hælder nok til, at han mest vil koncentrere sig om sine nærmeste rivaler og at køre fra dem på sidste stigning.

Mit gæt er derfor, at vi får en udbrudssejr. De hold, der skal forsvare et podium, er generelt ret svage, Jumbo er ikke skræmmende, Yates har ingen interesse i at hente udbruddet, og jeg regner med angreb fra meget stærke folk, både først på etapen og i finalen. Det er bestemt muligt, at Jumbo lykkes med at skabe samling, særligt hvis de får hjælp af hold, der skal forsvare podiet, og det er bestemt også muligt, at Vingegaard bare knuser al modstand med en magtdemonstration, men jeg synes, at det taktiske spil og de mange stærke udbrudskandidater lægger mere op til en udbrudssejr fra ryttere, der ligger relativt godt til i klassementet.

For at vinde skal man klatre fremragende. Det siger sig selv med denne hårde finale og ikke mindst med den hårde målstigning. Man skal også klatre godt for at ramme udbruddet, men da det næppe kører på første stigning, skal man her have en smule held for at komme væk. Det er derfor ikke helt indlysende, hvem der vil ramme rigtigt.

Jeg prøver at gå med Richard Carapaz. Ganske vist er han langt fra sit bedste niveau, men han blev trods alt ikke kørt midt over i dag. Vi ved, at han er en kriger, der vil gøre alt for at rejse sig med en etapesejr, og jeg vil tro, at vi ser ham angribe i ét væk, så snart etapen er i gang. Det er klart, at det ikke bliver alt for let at komme afsted, men han hjælpes nu af sin dårlige enkeltstart. Han har tabt mere tid, end hans klatring berettiger til, og derfor bør han have en vis frihed. Jumbo skal bare holde ham i snor, og også UAE kan tillade sig at give ham noget luft. Det er klart, at han er et stort navn, de ikke tager chancer med, men afstanden burde være stor nok til, at han kan få lidt frihed - enten i det tidlige udbrud eller ved at køre frem til fronten med angreb i finalen. Rammer han udbruddet, burde han med det niveau, han har vist hidtil, være svær at slå på den sidste stigning, der passer ham glimrende. Og vi ved fra Vueltaen, at han mestrer kunsten af gøre det færdigt.

En anden rytter, der er på revanchejagt, er Giulio Ciccone. Som beskrevet i analysen viste dagens etape nok igen, at han er mere skabt til eksplosive etaper end bjergetaper, men blandt de potentielle udbrydere er han stadig en af de bedste bud. En bekymring kan det være, at han modsat Carapaz ikke bliver bedre og bedre, men som regel ringere og ringere. Hvis han præsterer som i dag, er der dog ikke mange, der slår ham på en eksplosiv finalestigning, som vil passe ham som fod i hose. Han har endda tabt endnu mere tid end Carapaz, og da han ikke har samme status som Giro-vinderen, vil han også være en mand, man tør tage flere chancer med.

Egentlig havde jeg tænkt mig at gøre Carlos Rodriguez til favorit. Skaderne heler, og han viste i dag, at han er tilbage på et meget konkurrencedygtigt niveau. Når jeg alligevel tøver med at gøre det, skyldes det hans tidstab. Han er så tæt på, at UAE næppe vil lade ham køre, og starten er ikke hård nok til, at han bare kan tage sig den rettighed. Til gengæld kunne jeg meget godt se, at Ineos holdt snor i udbruddet, hvis de misser det, og herefter sender Rodriguez i en offensiv på Granier. Her kan UAE ikke bare køre ham ind, hvis de vil, og her vil han således få mere frihed. Det er klart, at det vil gøre det vanskeligere, fordi han så skal hente og slå et eventuelt udbrud, men jeg kan i hvert fald se to veje til sejr for spanieren. Den sidste stigning er ikke ideel for ham, men med det niveau, han viste i dag, vil jeg tro, at han vinder, hvis han er i spil, når de rammer den.

Det andet bud er Egan Bernal. Den store stjerne led et nederlag i dag, og han har absolut intet at miste ved at satse stort. Tværtimod vil det ligne ham ufatteligt dårligt, hvis ikke han prøver, men han har præcis samme udfordring som Rodriguez, nemlig at han er lidt for tæt på podiet. Dertil skal lægges, at risikovilligheden i forhold til ham nok trods alt ikke er alt for stor, men til gengæld kan jeg også sagtens forestille mig, at det er ham, Ineos spiller ud på Granier. Også han har altså to veje til sejr, og han har vist, at denne slags finalestigninger passer ham glimrende. Havde han og Rodriguez været blot en anelse længere tilbage i klassementet, havde de været min to helt store favoritter til etapen.

En rytter, der ligeledes skal forsøge at rejse sig, er David Gaudu¸ hvis tidstab endda er endnu større. Han har imidlertid været ringere end både Carapaz og Ciccone, og selvom han synes i fremgang, er jeg ikke alt for overbevist om, at han er god nok. Til gengæld burde han i hvert fald have friheden, og han er måske den af de nævnte, der passer allerbedst til denne form for finalestigning, da han er meget stærk på stejle procenter. Jeg kan være lidt bekymret for, om han kan finde moralen, for han synes at være til at slå ud, når han har modgang. Omvendt viste han jo i Vueltaen i 2020, at han kunne rejse sig med to etapesejre, der endda bragte ham tilbage i top 10, og det kan forhåbentlig tjene som inspiration.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

FDJ har jo også et andet kort. Tør de spille Lenny Martinez ud? Han har rigeligt med frihed, for tidstabet er stort, og han er stadig et lille navn. Skal han i top 10, skal han også prøve noget fra distancen, men jeg frygter lidt, at holdet tænker på hans langsigtede udvikling og lader ham køre klassement på traditionel vis. Til gengæld viste han i dag, at han vil være svær at slå, hvis han tør tage chancen, og hvis han med sin manglende rutine kan undgå at bruge sine kræfter dumt og for tidligt. Vi så i hvert fald i Catalonien, at han blev bedre og bedre undervejs, og den tendens synes at gå igen i dette løb.

Et andet stort navn, der skal rejse sig, er Enric Mas. Med det niveau, han har haft de seneste år, er han vel på papiret stærkere end de ovennævnte, og han har i Vueltaen vist, at han er meget stærk i denne slags eksplosive finaler. Han er også med sin motor en mand, der bliver bedre og bedre, og han er skabt til en stor bjergetape med mange stigninger. Tidstabet er også stort nok til, at de tør give ham noget frihed, og i dag kom han jo egentlig ganske stærkt tilbage efter at være blevet sat. Når jeg alligevel er en smule skeptisk, skyldes det hans moral. Vi så i Touren, at modgangen slog ham helt ud, og han virkede nærmest ti at være på randen af depression, da han stillede til start i Vueltaen. Netop den frygt er grunden til, at jeg ikke rangerer ham højere.

Tør Tobias Johannessen at sætte alt på ét bræt? Han endte i top 10 sidste år, og derfor har hans nuværende 15. plads næppe den helt store værdi. På den anden side er en top stadig mulig, hvis han kører konservativt, for han er trods alt blot 32 sekunder fra 10. pladsen. Mit gæt er, at han kører afventende, også fordi Torstein Træen har brug for ham, hvis han skal forsvare sin top 10, men tager han chancen, vil han ave en fait chance for at kunne vinde. Som de to Ineos-ryttere ligger han en anelse for tæt på podiet, men han er en mand, de næppe frygter så meget. Målbjerget passer ham storartet, men jeg kan frygte, at den samlede etape passer ham dårligere, for noget tyder på, at han er bedst i mere eksplosivt terræn.

De samme spørgsmål har jeg med Chris Harper. Han har vist, at hans niveau rækker til at vinde en etape, og han synes endda bare at blive bedre og bedre. Til gengæld er det også helt nyt for ham at køre så fint i klassementet i så stort et løb, og for ham vil en samlet top 15 være et flot resultat. Derfor vil jeg tro, at han griber etapen afventende an, men har han modet, har han i hvert fald friheden. Til gengæld vil jeg også tro, at han vil være i lidt for skrapt selskab, hvis han skal gøre det færdigt.

Det sidste store navn, der kan rejse sig, er Mikel Landa, men jeg tvivler på, at vi vil se ham i aktion. Vi kender ham nemlig, når han har et løb, der ikke fungerer. Det har han haft de seneste to udgaver af Vueltaen, og i begge løb har han virket lige så opgivende, som han gjorde det i dag, hvor han smed en bondegård. Samtidig vil jeg tro, at hans primære opgave er at blive hos Haig, men jeg håber, at jeg tager fejl. Selvom det har været sløjt de seneste to dage og kun synes at gå den forkerte vej, var han trods alt ikke katastrofalt ringe hverken på 5. eller 6. etape. Lad os håbe, at han alligevel forsøger at rejse sig.

Dagens positive overraskelse var Antonio Pedrero . Det er den bedste udgave, vi har set af ham i lang tid, i hvert fald siden det vilde soloridt i Ain sidste år, og med Mas ude af klassementet er det måske ham, der skal redde det for Movistar. Den store bjergetape med de mange stigninger passer ham godt, men det eksplosive målbjerg gør ikke. Alligevel viser dagens resultat, at han helt sikkert kan vinde, hvis selskabet er det rette. Problemet er bare, at han formentlig skal slå mindst en af de ovennævnte, og det kan blive svært.

Hvad så med Louis Meintjes? Sydafrikaneren var sidste års helt store angriber, for han var i udbrud et hav af gange både i Touren og Vueltaen. Han er en risikovillig herre, der har så mange top 10-placeringer, at han næppe vil gøre alt for at forsvare den. Problemet er selvfølgelig, at han får meget lille snor, men afstanden er trods alt ikke så lille, at podieholdene med det samme skal gå i panik. Hans motor er ved at blive varm, en stor bjergetape passer ham, og selvom den eksplosive målstigning ikke ligger til hans højreben, er den jo faktisk nærmest en kopi af den, der sidste år gav ham en etapesejr i Vueltaen.

Lidt af det samme kan siges om Esteban Chaves. Han er placeret nogenlunde samme sted som Meintjes og har nogenlunde samme frihed. Han passer endda godt til finalestigningen, og han er en uhyre aggressiv herre, der næppe er bange for at tage chancer. Til gengæld ved vi også, at han i dag har en kedelig tendens til at blive ringere og ringere gennem et etapeløb, og jeg kan derfor frygte, at han får svært ved at gøre det færdigt i et udbrud, hvor modstanden må antages at være formidabel.

En af dagens tabere var Clement Champoussin, men baseret på det, han har vist i bjergene på det sidste, klarede han det faktisk bedre, end jeg havde troet. Til gengæld synes det også at knibe med restitutionen, og jeg kan godt frygte, at der venter ham en svær dag i morgen. Indtil nu har han dog haft et niveau, der ikke gør en etapesejr helt urealistisk, i hvert fald ikke hvis han rammer et udbrud med den rette sammensætning.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

En af dagens skuffelser var vel Juan Pedro Lopez. Jeg havde i hvert fald ønsket mig lidt mere, og i dag lignede han ikke en rytter, der vinder en etape. Han skal i hvert fald ikke være oppe mod mange af de ovennævnte, før det bliver for svært, men heldigvis er starten jo ikke rasende hård. Det er ikke helt umuligt, at han rammer et udbrud, hvorfra han kan vinde, hvis han finder de ben, han havde på sine bedste dage i Giroen.

Det var en fornøjelse at se Hermann Pernsteiner i dag. Han bekræftede nemlig, at han har et niveau, der fortjener at give ham en større status, end han har. Desværre bruger Bahrain ham som ren slave, og det vil ligne dem dårligt ikke at lade ham blive hos Haig. Omvendt har de to gode bjergryttere, og på en etape som denne er der jo ide i at have en forpost. Det kan måske blive Pernsteiners rolle, og så kan man håbe, at han har lige så gode ben som i dag. I det tilfælde synes en etapesejr ikke helt umulig.

Det er svært at tro meget på Valentin Madouas, men lad os give ham chancen for at forbedre sig. Han mangler i hvert fald en del, inden han kan vinde så stor en bjergetape som denne, og selv hvis han var allerbedst, ville han også få svært ved at slå mange af de ovennævnte. Det ændrer dog ikke på, at han sidste år i Touren klatrede så godt, at han endte i top 10, og denne målstigning burde passe ham. Lige nu synes benene ikke at række, men han er i hvert fald en af de ryttere, der har topniveauet til at vinde.

Endelig er der David De La Cruz. Han smeltede helt sammen i dag, hvor han atter lignede den rytter, vi har set siden skiftet til Astana, og det gør det svært at tro på ham. Han har dog før haft en evne til at finde et andet niveau, når han rammer udbruddet, og han er i hvert fald en aggressiv fyr, der vil gøre alt for at komme afsted. Den samlede etape passer ham, og selvom det ikke gælder for målstigningen, kan han i den rette gruppe og med de rette ben godt gøre det færdigt. Hans kørsel de første dage giver et lille håb om, at det måske kan lykkes.

Jeg har lidt svært ved at tro på andre. Guillaume Martin er aggressiv, men han går meget op i sin top 10, hvorfor han formentlig kører aggressivt, og jeg tvivler på, at top 7 får frihed. Max Poole er god nok til at komme i top 10 ved at vente til finalen, hvorfor han næppe tager chancer, og jeg regner med, at Rafal Majka og Emanuel Buchmann skal blive hos kaptajerne. UAE kunne måske sende Felix Grossschartner afsted som forpost, men selvom han er godt kørende, har jeg svært ved at se ham vinde på så stejl en stigning. Jeg tvivler på, at Attila Valter eller Tiesj Benoot kan vinde, hvis de sendes afsted som forposter, og selvom han imponerer, bør det blive for svært for Sean Quinn . Ingen af de andre af løbets klatrere har en form, der gør en etapesejr sandsynlig, selvom Eduardo Sepulveda viste flotte livstegn i dag.

Ender det i en favoritafgørelse, vinder Jonas Vingegaard. Det kan der ikke være tvivl om - hvis han undgår uheld - og spørgsmålet er bare, om det skal ske ved, at han venter til sidste stigning, eller om han leverer et soloridt som i Baskerlandet. Som sagt tvivler jeg på det vilde ridt, men han er også en type, om hvem jeg ikke tør udelukke det. De andre kandidater vil køre defensivt, og jeg tror faktisk, at Jai Hindley kommer tættest på. Han passer godt til sidste stigning og bliver bedre og bedre. Det kan dog også blive Adam Yates, der i lyset af modvinden var klart næstbedst i dag, og som passer endnu bedre til målstigningen. Spørgsmålet er, om han kan præstere på samme niveau to dage i træk. Nr. 3 på listen er Ben O’Connor, der passer dårligst til stigningen, men har glæde af sin motor efter den lange dage og svære dag og synes at være blevet mere eksplosiv. Derefter går jeg med Max Poole, der så meget stærk ud i dag, ligesom jeg krydser fingre for, at Daniel Martinez fortsætter fremgang i en finale, der passer ham, og jeg vil også tro, at tiden arbejder for både Carlos Rodriguez, Egan Bernal, Lenny Martinez og Louis Meintjes, der meget vel kan være bedre end i dag. Det samme gælder for Guillaume Martin, mens der til stadighed er en frygt for, om Jack Haig betaler prisen for Giroen. Endelig er jeg spændt på at se, om Torstein Træen kan holde niveau, for det eksplosive målbjerg bør passe ham dårligere. Selve målbjerget passer godt til Julian Alahilippe, men med det nuværende niveau er den samlede etape for svær.

Feltet.dks vinderbud: Richard Carapaz

Øvrige vinderkandidater: Giulio Ciccone, Carlos Rodriguez

Outsidere: Egan Bernal, David Gaudu, Lenny Martinez, Enric Mas, Tobias Johannesen

Jokers: Chris Harper, Mikel Landa, Antonio Pedrero, Louis Meintjes, Esteban Chaves, Clement Champoussin, Juan Pedro Lopez, Hermann Pernsteiner, Valentin Madouas, David De La Cruz

Kandidater til favoritafgørelse (i prioriteret rækkefølge): Jonas Vingegaard, Jai Hindley, Adam Yates, Ben O’Connor, Max Poole, Daniel Martinez, Carlos Rodriguez, Jack Haig, Egan Bernal, Lenny Martinez, Guillaume Martin, Louis Meintjes, Torstein Træen

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

DELTAG I TOUR DE SUISSE-SPILLET MED MANGE DANSKERE