Optakt: 8. etape af Tour de France

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Ruten

Efter den tidlige passage af Pyrenæerne har rytterne sat kursen mod Massif Central, hvor det næste klassementsslag skal slås. Efter at have tilbagelagt den første del af rejsen igennem fladlandet ved Bordeaux begynder rytterne at nærme sig mere kuperet terræn, når de på løbets anden lørdag når frem til Limousin-regionen. Her venter en lang etape på mere end 200 km, hvor rytterne efter en meget flad start til slut rammer de bakker, vi kender fra Tour du Limousin. Særligt over de sidste 20 km er der et par små stigninger, der kan presse de tunge sprintere, men det vil være en overraskelse, hvis ikke sprinterne nok engang skal spurte i Limoges. Denne gang skal de dog håndtere en ganske hård og stigende spurt, der kan minde om den seneste spurt i byen, hvor Marcel Kittel i 2016 slog Bryan Coquard i en uendelig tæt afgørelse.

Med en distance på 200,7 km er der tale om løbets næstlængste etape, der fører feltet fra Libourne til Limoges. Startbyen ligger i fladlandet i det sydvestlige Frankrig nær fredagens målby, Bordeaux, og der er tale om en ren transportetape, hvor man kører i samme retning næsten hele dagen. Således lægger man ud med at køre mod nordøst igennem næsten helt fladt terræn ad lange, lige veje, indtil man efter 34,0 km når frem til byen La Roche-Chalas.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Herfra fortsætter man mod nordøst, stadig ad lange, lige veje, men det bliver nu en anelse mere kuperet med et par småbakker, indtil man efter 64,8 km når frem til Riberac. Her drejer man mod øst, samtidig med at det igen bliver næsten helt fladt, idet man undervejs efter 79,0 km kører dagens spurt for enden af en lang, lige og ganske let faldende vej. Efter 85,2 km drejer man i byen Lisle atter mod nordøst, hvorefter det begynder at stige ganske let. Efter 102,5 km når man Bantome en Perigord, hvorfra man fortsætter mod nordøst, dog nu i en lidt mere nordlig retning, mens det fortsat stiger ganske, ganske let.

Efter 123,1 km når man frem til byen Saint-Padoux-la-Riviere, og den markerer grænsen mellem etapens to dele. Herfra rammer man nemlig betydeligt mere kuperet terræn, og det mærker man med det samme, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Champs-Romain (2,8 km, 5,2%), der er en ujævn stigning med i alt 1500 m med 6-7%, men derudover også lettere passager. Toppen rundes efter 130,4 km, og herfra fortsætter man mod nordøst igennem småkuperet terræn, der generelt er let stigende.    En lille bakke leder op til byen Dournazac, der passeres efter 149,6 km, og hvor man fortsætter mod nordøst igennem let kuperet terræn, der undervejs har en halvlang bakke, indtil man i byen Les Cars, der nås efter 165,8 km, drejer mod øst for at køre frem til Nexon, der passeres efter 175,6 km.

NYT MANAGERSPIL - FÅ SPÆNDING RESTEN AF CYKELSÆSONEN

Her drejer man mod nord for at køre igennem fladt og let faldende terræn frem til finalen. Den indledes, når man drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 4-stigningen Cote de Masmont (1,3 km, 5,5%), der er en helt jævn stigning med top efter 184,7 km. De sidste 16,0 km indledes med en let nedkørsel, der leder mod nord og sydøst, inden man med det samme kører mod nord op ad kategori 4-stigningen Cote de Condat-sur-Vienne (1,2 km, 5,4%), der ligeledes er helt jævn.

Toppen rundes efter 191,4 km, hvorfra deres resterer 10,3 km. De indledes med en let kuperet og lige vej, der leder mod nordøst ind mod Limoges, indtil det begynder at falde let frem mod bygrænsen. Herefter bliver det fladt, mens man kører frem til den sidste kilometer, der stiger jævnt med 3,1% i snit - de sidste 700 m endda med 4,3%. Med 4500 m igen afbrydes den lange, lige vej af en rundkørsel, hvorefter man med 3100 m igen vender 180 grader. Med 3000 m igen drejer man skarpt for at køre over floden La Vienne, inden man med 2700 m igen atter drejer skarpt. Nu leder en lang, lige vej hen langs floden, som man forlader, når man drejer med først 1000 m og siden 800 m igen, inden man rammer den 6,5 m brede opløbsstrækning, hvor stregen kan ses over de sidste 200 m.

Etapen byder på i alt 1976 højdemeter.

Limoges var senest målby for løbet i 2016, hvor Marcel Kittel med det yderste af neglene slog Bryan Coquard i den stigende spurt, mens den førende Peter Sagan endte som nr. 3, og i 2000, hvor Christophe Agnolutto kørte alene hjem til en udbrudssejr med 1.11 ned til feltet, hvis spurt blev vundet af Marcel Wüst foran Erik Zabel. Paris-Nice var senest forbi i 2010, hvor William Bonnet vandt en massespurt foran den unge debutant Peter Sagan og Luis Leon Sanchez, samt i 2007, hvor Franco Pellizotti med et sent angreb snød sprinterne og sejrede med 2 sekunder ned til feltet, der var anført af Daniele Bennati og Luca Paolini. Derudover er byen fast målby for sidste etape i Tour du Limousin, hvor de seneste vindere er Vincenzo Albanese (2022), Erik Fetter (2021), Alessandro Fedeli (2020), Francesco Gavazzi (2019), Lorrenzo Manzin (2018), Guillaume Martin (2017), Sonny Colbrelli (2016), Maurits Lammertink (2015), Manuel Belletti (2014), Stephane Rossetto (2013), Jeremy Roy (2012), Matthieu Ladagnous (2011), Davide Appollonio (2010), Romain Feillu (2009), Benoit Vaugrenard (2008), Aliaksandr Usau (2007), Sebastien Hinault (2006), Thor Hushovd (2005), Cedric Vasseur (2004), Bernhard Eisel (2003), Pierrick Fedrigo (2002), Gilles Bouvard (2001), Felix Cardenas (2000) og Laurent Desbiens (1999).

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Vejret

Varmen har meldt sig efter en relativt kølig start på løbet. Lørdagen vil kun byde på få skyer og en temperatur ved starten på 29 grader og på 31 grader i målbyen. Vinden vil være let til jævn (12-15 km/t) og starte i sydvest, men herefter gå i vestsydvest og vest. Når vi rammer den kuperede del, vil den være i sydsydvest og til slut gen i sydvest. Det giver med- og sidemedvind hele dagen. Til slut vil der være næsten direkte medvind op over de to sidste bakker og indtil Limoges. Med 1000 m igen får man sidemedvind, hvorefter der vil være sidemodvind over de sidste 800 m.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jasper Philipsen med sin sejr i Bordeaux satte kurs mod en Tour-start, vi ikke har set bedre i 20 år.

Favoritterne

Det er på sin vis lidt absurd, at vi på den ene side taler om den hårdeste Tour-start i mange år, men samtidig kan tale om en relativt sprintervenlig en af chancen. Mens det i gamle dage var helt normalt med et hav af massespurter i løbet af den første uge, er det nemlig Christian Prudhommes magtovertagelse i 2008 blevet relativt sjældent, at halvdelen af de første otte etaper er for sprinterne.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Sådan er det imidlertid i år, hvor løbet på én gang er bjergrigt og sprintervenligt, men heldigvis bliver det slet ikke så monotont, som man kunne frygte. Lørdagens forventede massespurt er nemlig helt anderledes end dem, vi har haft indtil nu. Det skyldes, at vi er kommet til Limousin, og det er et terræn, vi kender til hudløshed fra Tour du Limousin. Her går det op eller ned det meste af tiden, men da der ikke er lange stigninger, er det et af bedste etapeløb for puncheurs og stærke sprintere - måske fint eksemplificeret ved Alex Aranburus samlede sejr sidste år.

Vi kender endda også målbyen Limoges til hudløshed. Hvert eneste år slutter Tour du Limousin med den klassiske stigende spurt i netop regionens hovedby, akkurat som vi i morgen vil møde et stigende opløb. Her er der dog tale om et helt andet opløb, for den velkendte rundstrækning fra det korte etapeløb ligger slet ikke i centrum, men i den nordvestlige udkant.

Nej, så kan vi langt bedre sammenligne finalen med den, vi kender fra seneste besøg i byen i 2016. Opløbet er ganske vist ikke det samme, men det var samme højdedrag. Faktisk spurtede de dengang på en vej, der løber næsten parallelt med morgendagens opløb. Det gav en finale, hvor de sidste 500 m steg med ca. 5%, og dermed var der altså taler om en bakke, der var en stejlere, men kortere end den, der bruges i morgen.

Hvordan gik det så dengang? Ja, det er en spurt, mange kan huske, for det var den dag, Marcel Kittel slog Bryan Coquard med sølle 28 mm i en af de tætteste afgørelser i nyere Tour-historie. Det vidner om, at tunge sprintere godt kan vinde denne slags spurter, men det er meget sigende, at det var på den dag, Coquard kom absolut tættest på at vinde en Tour-etape. Meget sigende er det vel også, at Peter Sagan blev nr. 3, at Sondre Holst Enger blev nr. 6, at Samuel Dumoulin blev nr. 9, og at Simon Gerrans sågar blev nr. 10, men med til historien hører også, at Dylan Groenewegen blev nr. 4, Dan McLay blev n. 7, og Mark Cavendish blev nr. 8.

Denne gang er bakken knap så stejl, men til gengæld længere. Umiddelbart vil jeg mene, at det gør det en anelse hårdere for de tungere sprintere. De kan nemlig komme relativt langt på deres punch, mens det er længere bakker, der kan volde problemer. Det ændrer ikke på, at de sagtens kan være med, men når vi taler om en hel kilometer med 3,1%, giver det et andet hierarki end vanligt, særligt fordi vi taler om 4,3% over de sidste 700 m. Procenterne er højere end i finalen på 3. etape, og her var bakken meget kortere.

Selve indløbet er også relativt hårdt med de mange mindre bakker. De skal ikke overgøres, men køres der stærkt, vil folk være trætte. Det vil undre mig, hvis der er folk, der falder fra - det skulle være den forslåede Fabio Jakobsen eller Sam Welsford - men de vil kunne mærkes til slut. Langt de fleste af de små 2000 højdemeter kommer til sidst, og bedre bliver det ikke af, at vi taler om en dag med konstant medvind og en fuld medvindsfinale.

Terrænet er også så svært, at sprinterholdene formentlig skal på arbejde. I morgen forventer jeg, at der vil være en kamp om at ramme udbruddet, for med den kuperede finale - endda med medvind - er der en chance for at lykkes. Særligt vil jeg tro, at EF vil angribe i højre og venstre med Magnus Cort og Alberto Bettiol, og det kunne også være på en sådan dag, at Stefan Küng og måske endda Ben Turner eller Omar Fraile fik fri til at jagte en etape. Også Arkea, Total, Israel-PT, Movistar og Ag2r vil sikkert i offensiven.

Problemet for dem er den flade start. Det gør det lettere at sikre, at udbruddet ikke bliver for stort og stærkt, og der er et hav af hold, de vil spurte. Det gælder for de klassiske sprinterhold Alpecin, Lotto, Jayco og Soudal, hvis Jakobsen føler sig klar til så svær en finale, men på lige netop denne etape er det også sandsynligt, at der vil komme hjælp fra Trek, Intermarché og Cofidis, der har en særligt god chance på denne etape. Dertil skal lægges, at Astana efter i dag formentlig også går ind i jagten, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg tror stadig, at der kan komme en lidt længere kamp om at ramme udbruddet, men jeg vil også tro, at sprinterholdene er så mange, at de kan sikre en mindre gruppe. Derudover vil mange gerne have en langsom finale, og derfor vil de næppe give lang snor - også for ikke at tage chancer i medvinden. Derfor tror jeg ikke, at forspringet nogensinde bliver særligt stor, og så ligner det en svær mission for et udbrud. Undervejs skal sprinterne spurte i den indlagte spurt, men vi er efterhånden nået dertil, hvor Philipsens forspring er så stort, at der må være færre, der gider at deltage - og i hvert fald at bruge mange kræfter. Det gælder måske særligt for Mads Pedersen og Biniam Girmay inden den finale, der vel passer dem allerbedst i hele løbet.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Med den kuperede finale kan man ikke udelukke en udbrudssejr, men det ligner en svær mission. Finalen med de mange bakker vil nemlig også blive rasende nervøs, også grundet vinden, der ikke er nok til at splitte det, men kan mærkes i et paranoidt Tour-felt. Spørgsmålet er snarere, om det kan lykkes med et sent angreb på bakkerne. Terrænet er til det, men jeg tror, at det bliver svært. Jeg vil nemlig forvente, at Trek forsøger at lægge et benhårdt pres for at hjælpe Pedersens chancer, og måske vil Intermarché endda gøre det samme. Kombineret med positionskampen vil det sikre så høj fart, at sene angreb bliver meget vanskelige.

Jeg vil derfor forvente en meget hurtig medvindsetape, hvor man har jagtet et stærkere udbrud end hidtil, og hvor der vil blive kørt stærkt på bakkerne. Det vil næppe skabe stor udskilning, men det vil være et mærket felt, der formentlig skal spurte til sidst. Samtidig skal de slås med en ret kringlet finale. Man skal allerede sidde fornuftigt i den tekniske passage ved broen med ca. 3 km igen. Derefter vil der være tid til at bevæge sig frem, men i svingene med 1000 m og 800 m igen skal man i hvert fald være fremme. Opløbet er stadig 800 m langt, hvorfor der er tid til at rette op på en halvdårlig position - særligt når spurten er så hård som denne - men vejen er igen relativt smal, og det øger risikoen for at blive lukket inde.

Endelig er det værd at bemærke, at det er en modvindsspurt. Det betyder meget i denne hårde finale, for risikoen for, at man åbner tidligt, vil være meget, meget stor. Det kan derfor være en af den slags dage, hvor det kan være en fordel ikke at blive sat op fra spids og komme lidt bagfra. De sene sving og den smalle vej betyder dog også, at man ikke kan sidde rasende langt tilbage.

En ny type finale gør også, at jeg prøver med en ny favorit. Sjovt nok har vi ikke set Wout van Aert køre mange af denne slags lidt bløde 3%-spurter tidligere, men det burde være noget, der passer ham næsten perfekt. Vi har også i dette løb set, at han er i uhyggeligt god form - måske bedre i den første uge, end han plejer - men vi har til gengæld ikke set ham spurte meget. Det var dog meget opløftende, at på 3. etape, hvor opløbet også steg, lignede en mand, der var på vej til at gå forbi Philipsen. Og vi ved i hvert fald, at han er motiveret, for han skippede dagens spurt for at være helt klar til denne etape.

NYT MANAGERSPIL - FÅ SPÆNDING RESTEN AF CYKELSÆSONEN

Van Aert har to vigtige våben. Jeg regner som sagt med en hurtig og hård finale, og det er en gave til den allermest holdbare sprinter. Derudover svigter hans positionering meget sjældent. 4. etape viser, at han ikke er 100% sikker, men særligt med Christophe Laporte ved sin side, vil han kun have glæde af de sene sving. På 3. etape sad han i Jasper Philipsens hjul, og jeg kunne meget vel forestille mig, at det vil være tilfældet igen. Philipsen bliver formentlig igen sat op fra spids, og så er spørgsmålet, om Van Aert kan gå forbi. Han lignede en mand, der måske kunne i mandags, og jeg tror, at han kan i denne lidt hårdere finale - særligt i en modvindsspurt, hvor det kan være en fordel at komme bagfra, og som kan hæmme Philipsen, der alle tre gange er blevet afleveret en anelse for tidligt. Derfor tror jeg, at Van Aert endelig får sin sejr.

Jeg prøver at gå med Biniam Girmay som nr. 2, men her er det langt mere usikkert. Han har nemlig slet ikke samme positioneringsevne som Van Aert, og han har endda svigtet lidt på det punkt hidtil. Ringe er han dog bestemt ikke, og normalt sidder han ikke helt skævt, slet ikke hvis han endelig kan få den glæde af Mike Teunissen, han burde. Hvis til gengæld han sidder rigtigt, kan han meget vel vise sig allerhurtigst af alle i denne spurt. I dag fandt han endelig den fart, han har vist hele året, og som har været tårnhøj - først da han slog Philipsen i den indlagte spurt og til slut med sin 3. plads, selvom han blev bremset.

Det var endda på flad vej, men nu kommer han til en af den slags stigende spurter, han elsker. De fleste vil huske, hvordan han i Giroen i en tilsvarende finale slet og ret sled Mathieu van der Poel ned med en af sine klassiske, lange spurter, der bare bliver ved, ved og ved, og dette opløb er skabt til at køre en af den slags spurter. Træthed i finalen vil også gavne ham, for han synes endelig at være ved at finde den form, styrtet i Flandern Rundt har udsat. Han er et usikkert kort, men lukkes han ikke inde, kan han redde meget og komme meget langt med en af sine rasende lange vanvidsspurter.

Det er også løbets bedste spurt for Caleb Ewan . Vi ved, at han er ganske sublim til at spurte op ad bakke, og når han i dette løb endda har genfundet sin fart, ser det meget, meget lovende ud. Modsat Girmay og Van Aert, der har glæde af bakkens længde, ville Ewan have haft større fordel af den gamle, mere eksplosive finale, for hans styrke er punchet, mens han aldrig er glad for længere opkørsler. Det ændrer dog ikke på, at han bør stå meget stærkt i denne finale, og det skyldes ikke mindst, at han elsker modvindsspurter. Til gengæld er han også et usikkert kort i positionskampen. Han har heldigvis fået Jasper De Buyst tilbage, men uden Jacopo Guarnieri står han med svagere støtte. Lykkeligvis har han positioneret sig som en drøm, og i dag havde han også Philipsens hjul, indtil han blev mast mellem Pedersen og Jordi Meeus. Uden et hold kan det pokkers let gå galt, men klarer han positioneringen lige så godt som hidtil, står han meget stærkt i denne stigende modvindsspurt, hvor det endda kan være en fordel at komme bagfra.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Er det modigt at placere Jasper Philipsen helt nede som nr. 4? Ja, det er det måske. Vi har ikke set ham køre mange af denne slags spurter, og vi ved jo i dag, at han er rasende holdbar og har glæde af de mange bakker i finalen. Vi ved også, at hans første grand tour-etapesejr kommer i en spurt, der kan minde om denne, men det var i et langt, langt svagere felt. Det bekymrer mig nemlig, at han sidste år i Paris-Nice blev slået ganske klart af Mads Pedersen og Van Aert i en spurt, der er næsten identisk med denne, og jeg husker også 1. etape i Belgium Tour sidste år, hvor han slet ikke var tæt på at slå Pedersen. Heldigvis er han også blevet meget stærkere nu, men det ændrer ikke på, at han synes at stå svagere i denne slags spurter end i flade spurter - også fordi Van Aert lignede en mand, der kunne slå ham i mandagens stigende, men meget lettere spurt. Samtidig vil vi jo forvente, at han igen bliver sat op fra spids af Van der Poel, men som sagt kan det i denne hårde modvindsspurt godt være en fordel at komme fra 2. eller 3. position - særligt fordi han i alle tre foregående spurter er blevet afleveret lidt for tidligt. Det får mig til at tro, at han igen bliver sat op fra spids, men denne gang bliver overspurtet af en mand eller to - men samtidig er det naturligvis helt umuligt at blive overrasket, hvis den holdbare belgier igen knuser al modstand efter endnu et Alpecin-show.

Jeg har virkelig været begejstret for Bryan Coquard i dette løb. Han har været langt, langt bedre end ventet. Han har været aktiv i to udbrud i Pyrenæerne og klaret de flade spurter uventet godt. Nu kommer vi til en spurt, der passer ham som fod i hose. Det er nemlig ikke noget tilfælde, at han kun var 28 mm fra at vinde, da der sidst blev spurtet i Limoges. Som han har set ud indtil nu i dette løb, tror jeg, at han har en reel chance for at vinde, særligt fordi vi har modvind, hvor han har fordel af sin aerodynamik, og fordi det kan være en fordel at komme bagfra. Det store problem er hans svage positionering, men skulle det igen lykkes Alexis Renard at gøre det så godt som i tirsdags, tror jeg, at Coquard med lidt held kan få revanche for nederlaget fra 2016. Vi blev i hvert fald mindet om hans evner i denne slags finaler, da han sidste år blev nr. 2 bag Pedersen i Vueltaen eller knuste al modstand Down Under i år.

Der kan ikke være tvivl om, at dette er løbets bedste chance for Mads Pedersen. På den omtalte etape i Paris-Nice slog han nemlig Van Aert og Philipsen ganske klart med en af sine velkendte, lange vanvidsspurter. Dengang var finale hårdere, da de sidste to kilometer steg med hhv. 3,0% og 3,7%, og den passede ham derfor nok bedre, men usammenlignelige er de ikke. Vi så også, hvordan han suverænt slog Coquard på den nævnte Vuelta-etape, hvor den sidste kilometer steg med 4,2%, og hvor det endda var hele 5% over de sidste 700 m, og som nævnt var han også Philipsen overlegen på omtalte etape i Belgium Tour. Vi ved også, at han er rasende god i positionskampen, og det er nu to gange i træk lykkedes for Jasper Stuyven, der sjældent svigter, at aflevere ham ganske perfekt.

Dermed taler meget for, at han i morgen kan køre en af de lange modvindsspurter, han mestrer, og han vil med den superform, han viste på 2. etape, have glæde af den hårde og hurtige finale. Når jeg alligevel placerer ham længere nede, end jeg burde, skyldes det, at han slet ikke synes at have den fart, han plejer. Det har vi set i de indlagte spurter flere gange - blandt andet da han i onsdags blev slået af Coquard - og også i finalerne på 4. og 7. etape. Det er klart, at det bør være anderledes i denne slags spurt, særligt hvis vi får en hård etape, men det er trods alt stadig en finale, hvor det handler meget om fart. Lige nu frygter jeg, at han mangler for meget af den fart, han plejer at have.

Jeg er lidt spændt på Phil Bauhaus . Jeg havde egentlig regnet ham som bedst i flade spurter, men det er svært at komme uden om, at han i Giroen kørte sin klart bedste spurt i en stigende spurt, og at han var meget tæt på at slå Philipsen i mandagens stigende spurt, mens hans blev kørt over af belgieren i tirsdagens flade spurt. Det kiksede i dag, men vi ved også, at han med sin gode positionering og solide tog er en af de absolut bedste i positionskampen og derfor har glæde af den kringlede finale. Til gengæld er han ikke særligt holdbar, og det hårde indløb kan meget vel mærke ham. Derudover er dette altså en spurt, der stiger med over 4% over 700 m. Det er betydeligt mere, end de spurter, han kørte i Giroen og i mandags, og jeg tror, at den er lidt for stejl til, at han kan slå de mest holdbare.

Hvad så med Mark Cavendish? Briten er bestemt ikke ringe til at spurte op ad bakke, og han elsker modvindsspurter, hvor han har glæde af sin aerodynamik. I dette selskab med så mange specialister i bakkespurter bør det dog være en ulempe, at finalen ikke er flad. Det største problem er dog nok det hårde indløb i medvind. Vi har set, at han har haft det meget svært på bakkerne, og selvom han nok burde overleve, vil han være mere mærket end flertallet. Han har heldigvis positioneret sig meget bedre end frygtet, men alle dage - også i dag - har han siddet for langt tilbage. Heldigvis kan det her være en fordel at komme lidt bagfra, men i modvind må man ikke sidde så langt tilbage, som Cavendish plejer at gøre - slet ikke hvis han også er mærket. Derfor skal det flaske sig, hvis han skal slå rekorden i morgen.

Der er ingen tvivl om, at Soudal som udgangspunkt kører for Fabio Jakobsen, men efter at have hørt hans pessimisme i dag, tror jeg, at han ryger af undervejs. Gør han det, vil jeg tro, at Soudal kører spurten for Julian Alaphilippe, og det burde faktisk gå ganske godt. Nok har han skuffet i lang tid, men vi så med sejren i Dauphiné, at han stadig har masser af fart i stigende spurter. Vi ved også, at toget med Yves Lampaert, Kasper Asgreen og Michael Mørkøv så godt ud på 3. etape, og modsat Jakobsen skal han nok holde Mørkøvs hjul. Ja, faktisk er han god i positionskampen, og den kringlede finale vil derfor hjælpe ham. Jeg tror dog, at finalen er lidt for let til, at han kan slå så mange tungere ryttere, der er specialist i at spurte op ad bakke.

Det er sjældent, at man rangerer Dylan Groenewegen så lavt, men det er man næsten nødt til at gøre. Han har skam vundet hårde spurter før, og som nævnt ovenfor blev han nr. 4 i den tilsvarende spurt i 2016, men i dette selskab er det svært at se ham vinde så hård en spurt. Det skyldes ikke mindst, at han som nævnt i analysen slet ikke har haft sin vanlige fart på flad vej, og hvordan skulle han så have den i så hård en finale? Dertil skal lægges, at han jo altid har det svært i positionskampen, og selvom det er gået godt to ud af tre gange, er han skrøbelig. Endelig vil han trods sin gode klatring være mere mærket end de holdbare folk. Som vi så i 2016, kan han med lidt held godt lave et godt resultat, men særligt efter dagens spurt er det svært at se ham vinde.

Jeg placerer Fabio Jakobsen halvhøjt, men det er på potentiale mere end forventning. En god Jakobsen kan godt vinde en stigende spurt som denne, hvad han blandt andet har gjort i Vueltaen, men vi har jo ikke en god Jakobsen nu. Han er forslået, og selvom han satte sit hold til at føre i dag, lød han slet ikke optimistisk efter etapen. Faktisk tror jeg som nævnt ovenfor, at han ryger af undervejs, men heldigvis arbejder tiden også for ham. Skulle han komme sig mere inden i morgen, er det en finale, der er inden for rækkevidde. Der er mange forhindringer, ikke mindst den tekniske finale, når han igen i dag tabte Michael Mørkøvs hjul, men holder han det, har toget jo set stærkt ud. Derudover kan det være en fordel at komme bagfra, og han har set rasende hurtig ud i optakten. Jakobsen ville aldrig være favorit til denne etape, men nærmer han sig pludselig 100%, er det en etape, han på en god dag godt kan vinde.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

En af løbets skuffelser er Jordi Meeus. Han har slet ikke haft den fart, han havde tidligere i år, og som beskrevet i analysen har han slet heller ikke fået den vanlige glæde af Danny van Poppel. Det ændrer dog ikke på, at han stadig har en sublim lead-out man, og at han er god i positionskampen. I dag sad han da også godt, og hvis Van Poppel endelig rammer den, kan han sidde endnu bedre. Han foretrækker også at spurte op ad bakke, men på denne stejle bakke er der andre, der står meget stærkere - endda så meget at jeg vil regne sejrschancerne større i en flad spurt. Han bør lave et godt resultat, men jeg har svært ved at se ham vinde.

Alexander Kristoff har altid været god til stigende spurter, men hans speciale er spurter på 1-2%. Denne er så stejl, at det er en klar ulempe for ham. Han vil til gengæld have glæde af den hårde finale, der altid gør ham bedre, og vi har jo set, at hans tog med Rasmus Tiller, Jonas Abrahamsen og Søren Wærenskjold har levet op til det flotte arbejde, de har gjort i foråret. I dette felt er der dog tog, der er bedre, og Kristoff vil næppe sidde alt for langt fremme. Når han samtidig mangler noget fart i en finale, der er lidt for stejl, ligner det en svær opgave at vinde. Faktisk vil jeg tro, at de gør klogt i at køre for Wærenskjold i stedet. Han viste i Saudi Tour, at han er god til at spurte op ad bakke, og han viste uhyggelig form på kongeetapen i Belgium Tour. Da han som bekendt styrtede i tirsdags, og da jeg tror, at Kristoff anser denne etape som en af sine bedre chancer, vil det dog undre mig, hvis de bytter. På vinderpotentiale rangerer jeg dog den Wærenskjold, vi så i Belgium Tour, højere end Kristoff - hvis altså han mod forventning får chancen og ikke er for forslået.

Det burde også være en fremragende spurt for Corbin Strong . Det er i hvert fald den, der passer ham bedst, for vi husker jo, hvor fornemt han spurtede, da han vandt 1. etape i Britain sidste år. Det var dog i en betydeligt hårdere finale og i et langt svagere felt. Her vinder han ikke, og vi har jo også set, at hans svage hold og manglende rutiner giver ham store udfordringer i positionskampen. Det hårde indløb i medvind vil til gengæld hjælpe han, både i forhold til fart og positionering, og det er helt sikkert hans bedste chance for at lave et resultat. Alt for langt kommer han bare ikke i dette felt.

Dagens positive overraskelse var Luca Mozzato, men han får svært ved at gentage det i morgen. Selv vil han helt sikkert hævde, at en hård finale er til hans fordel, men med den holdbarhed, han har haft i år, er det næppe tilfældet. Faktisk ville jeg meget hellere se Jenthe Biermans køre denne spurt, men medmindre Mozzato falder fra, hvad han trods alt næppe gør, vil det handle om italieneren. Han er god i positionskampen og har god støtte af Matis Louvel og Biermans, men han har altså ikke farten til at være med helt i front.

Kunne Alex Aranburu finde på at blande sig? Jeg er ikke sikker, men chancen er bestemt til stede. Finalen er i hvert fald hård nok til, at det giver mening, og han har blandet sig i ret mange spurter i år. Han har altid været svag i positionskampen og har desværre svag støtte, men det har han forbedret meget i år. Til gengæld har han faktisk oftest skuffet mig i denne slags stigende spurter, og i dette felt bør der på denne bakke være mange, der er hurtigere end ham - også hvis han har det nødvendige held i positionskampen.

I gamle dage havde det været ret let at gøre Peter Sagan til favorit. Finalen passer ham nemlig som fod i hose, men i dag får han nok svært ved at gå i top 10. De seneste dage har understreget, hvor svag han er blevet i positionskampen, og han har i dag også mindre holdbarhed end mange af de ovennævnte. Når det er sagt, vil jeg stadig mene, at han har en bedre chance for at lave et resultat her end i en klassisk spurt, men jeg tvivler stadig på, at han får klemt sig i top 10.

Endelig er der Sam Welsford. Som nævnt i analysen så han meget skidt ud i dag, hvor han ellers fik en spurt, der passede ham perfekt. Han virker slet og ret allerede alt for mærket i sit første løb med bjerge, og selv en helt frisk Welsford ville ikke kunne vinde denne spurt. Lægger man dertil, at han slet ikke kan positionere sig, ligner det en umulighed, hvor der er en betydelig chance for, at han ryger af undervejs. Men skulle han pludselig finde nogle ben, han slet ikke havde i dag - han har nemlig klaret bjergene bedre end ventet - kan han måske med det rette held i positionskampen blande sig. Mere sandsynligt er det dog nok, at han falder fra, hvorefter DSM vil køre for Nils Eekhoff, men selvom hans speciale er stigende spurter, mangler han for meget på fart og positionering.

Skulle Meeus tabe hjulet eller blive sat på bakkerne, kan Danny van Poppel lave et ret godt resultat her, men vinde kan han ikke. På samme måde er det en perfekt spurt for Christophe Laporte, men han spurter kun, hvis Van Aert helt utænkeligt igen taber hans hjul. Også Luka Mezgec kan som lead-out man køre en hæderlig spurt, hvis Groenewegen bliver sat eller mister ham, men vinde kan han ikke, og det samme kan siges om den i år så velkørende Cees Bol og Cavendish, om Mike Teunissen og Girmay samt om Nikias Arndt og Bauhaus, der som Cavendish og Meeus kan være lidt sårbar på bakkerne. Det er jo endda en storartet spurt for Mathieu van der Poel, men det sker ikke, at Philipsen mister hans hjul. Finalen kunne ligge godt til Magnus Cort, men vi har ikke set ham køre selv stigende spurter i lang tid, og han vil også få det svært i den tekniske finale. Tom Pidcock og Omar Fraile kunne også lave resultater, men det virker helt usandsynligt, at Ineos vil blande sig, mens Matteo Trentin kun er her som hjælper for Tadej Pogacar, der også vil finde den for let til at blande sig, men meget vel kan ende ganske pænt fremme. Endelig er det usandsynligt, at Oliver Naesen, Benoit Cosnefroy, Stan Dewulf, Quentin Pacher eller Kevin Geniets blander sig.

Som sagt kan man ikke helt udelukke et udbrud. Som nævnt vil jeg særligt se i retning af EF med Magnus Cort og Alberto Bettiol, men også Alex Aranburu, Simon Clarke, Matis Louvel, Anthony Turgis, Valentin Ferron, Mathieu Burgaudeau, Edvald Boasson Hagen, Matteo Jorgenson og Benoit Cosnefroy er gode bud. Det kan heller ikke udelukkes, at det er dagen, hvor Stefan Küng, Ben Turner eller Omar Fraile får lov. Mere i tvivl er jeg med Fred Wright og Matej Mohoric, der virker fra snøvsen igen i år, da Bauhaus har haft så stor succes. Endelig er Kasper Asgreen, Remi Cavagna, Julian Alaphilippe og Yves Lampaert gode bud, hvis Jakobsen slet ikke føler sig klart, mens Neilson Powless sparer sig til etaper med flere bjergpoint.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

OPDATERING: Jeg havde regnet med, at Van der Poel igen skulle køre lead-out for Philipsen, men han er meget opsat på at prøve at vinde nær bedstefaderens, Raymond Poulidors, hjemby. Da Philipsen skal jagte point til den grønne trøje, taler det for, at de begge spurter. Det er da også en spurt, der passer Van der Poel ganske godt. Han havde foretrukket en kortere og mere eksplosiv bakke end denne powerspurt, men det er bestemt en spurt, der passer ham. Han og Girmay sluttede 1-1 i deres puncheurspurter i Giroen sidste år, men denne minder mest om den, Girmay vandt. Van der Poel har også, blandt andet i Tirreno i 2021, vist sine evner i denne slags afslutninger, og i det løb så han faktisk stærkere ud end Van Aert, i hvert fald i den stejleste af de to puncheurfinaler. Han er bedre end Girmay i positionskampen og nogenlunde på niveau med Van Aert, men han har ingen Laporte som lead-out man. Hans form er også en anelse usikker, men efter en efter eget udsagn skuffende start i sidste weekend har han følt sig hæderligt kørende på det sidste. Jeg giver Van Aert en llle overhånd i kraft af form og lead-out, og fordi bakken ikke er stejlere, end den er, men jeg placerer Van der Poel på 2. pladsen, nu hvor det står klart, at han kører sin chance - og alene foran Girmay i kraft af bedre positionering. Ved nærmere eftertanke tør jeg heller ikke helt udelukke, at Tadej Pogacar vil forsøge at få bonussekunder, men jeg vil tro, at den er lidt for let til, at han kan vinde.

NYT MANAGERSPIL - FÅ SPÆNDING RESTEN AF CYKELSÆSONEN

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Mathieu van der Poel, Biniam Girmay

Outsidere: Caleb Ewan, Jasper Philipsen, Bryan Coquard, Mads Pedersen, Tadej Pogacar

Jokers: Phil Bauhaus, Mark Cavendish, Julian Alaphilippe, Dylan Groenewegen, Fabio Jakobsen, Jordi Meeus, Søren Wærenskjold, Alexander Kristoff, Corbin Strong, Luca Mozzato, Alex Aranburu, Peter Sagan, Sam Welsford

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Magnus Cort, Alberto Bettiol, Matis Louvel, Alex Aranburu, Simon Clarke, Kasper Asgreen, Julian Alaphilippe, Anthony Turgis, Mathieu Burgaudeau, Edvald Boasson Hagen, Stefan Küng, Remi Cavagna, Valentin Ferron, Benoit Cosnefroy, Yves Lampaert, Matteo Jorgenson, Ben Turner, Omar Fraile, Fred Wright, Matej Mohoric

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR