Optakt: 8. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Hvis der er noget, der kendetegner Vueltaen, er det de stejle mure, der ofte indgår i rigt mål, og en af nyklassikerne er den stejle rampe Xorret de Cati efterfulgt af den korte nedkørsel til mål. Den var for nogle år siden en hyppigt anvendt finale, der var på programmet i 2000, 2004, 2009 og 2010, men siden dengang har den kun været brugt i 2017. I år vender den endelig tilbage, og det vil løbets murspecialister sætte pris på. Den korte, stejle rampe er nemlig skabt til ryttere, der har punch på tocifrede procenter, og selvom stigningen er ganske kort, viser historien, at man kan vinde ganske meget tid - og så viser historien også, at det næsten altid er et udbrud, der løber med etapesejren.

Med en distance på 165,0 km er der tale om en relativt kort etape, der fører feltet fra Denia til Xorret de Cati. Startbyen er en ferieby ved den spanske østkyst, men den forlader man med det samme, når kører ad en lang, lige og flad vej mod vest med retning mod bjergene i det kuperede indre af Den Iberiske Halvø. Det varer heller ikke længe, inden stigninger melder, sig når man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Alto de Vall d’Ebo (7,9 km, 5,7%), der er en jævn stigning med top efter 28,8 km. Den efterfølges kun ad en kort nedkørsel, som fører mod sydvest, inden man kører mod vest op ad en bakke og derefter videre mod vest igennem let kuperet og generelt let stigende terræn.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Næste hurdle melder sig, når man drejer mod syd for at køre op ad kategori 3-stigningen Puerto de Tollos (4,2 km, 5,6%), der stiger med 6-7% over de første 3 km, men derefter flader ud nær toppen, der rundes efter 49,4 km. Heller ikke denne gang venter der en rigtig nedkørsel, men det er generelt let faldende, når man fortsætter mod syd og senere sydvest ad snoede veje frem til dagens tredje stigning.

Det er kategori 2-stigningen Puerto de Benifallim (9,5 km, 4,9%), som man rammer, når man drejer mod syd, og den skal deles i flere dele. De første 3 km stiger således med 3-5%, inden der venter 4 km med 5-7%, hvorefter den flader ud med 3-5% frem mod toppen, som rundes efter 81,7 km i 1015 m højde. Denne gang er der en rigtig nedkørsel, som fører mod sydvest og er relativt let, inden man i bunden med det samme drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 2-stigningen Puerto de la Carrasqueta (10,9 km, 4,6%), der er en helt jævn op blød opkørsel med top efter 110,2 km, hvor der også er en bonusspurt.

Herfra resterer fortsat 54,8 km, og også denne gang er der kun en kort nedkørsel, der fører mod nord og er ganske let. Herfra er det først let stigende og siden let faldende, når man kører ad lige veje mod sydvest ned til byen Ibi, hvor dagens spurt køres efter 124,5 km. Her drejer man mod nord for at køre op ad en bakke (3,7 m, 4,7%), der har top efter 129 km, hvorefter en nedkørsel fører mod nordvest. Kort efter rår det mod syd via et let stigende stykke, inden en teknisk nedkørsel fører mod syd og sydvest ned til byen Onil, der ligger i et fladt område og nås efter 148,6 km. Nu går det ad lange, lige og flade veje mod syd over 9,2 km frem til finalen.

Den indledes, når man fortsætter mod syd op ad kategori 1-stigningen Xorret de Cati (3,9 km, 11,4%, max. 22%), der er en stejl rampe, som over de første tre kilometer stiger med hhv. 8,5%, 11,0% og 15,3% og slutteligt stiger med 11,3% over de sidste 900 m frem mod toppen, som rundes efter 161,7 km. Herfra resterer bare 3,3 km, der indledes med en 2 km nedkørsel, der først går mod syd ad en helt lige vej og dernæst har en kurve med 2000 m igen. Med 1300 m igen begynder det at stige let, den sidste kilometer med 2,7% i snit, når man tager en blød kurve. Derefter er der skarpe sving med 900 m og 300 m igen samt slutteligt et blødt sving 130 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 3619 højdemeter.

Xorret de Cati gjorde debut i 2000, hvor Eladio Jimenez slog Roberto Heras med 3 sekunder samt Alex Zülle og Ivan Gotti med 9 sekunder. Han gentog såmænd bedriften ved at sejre fra et udbrud i 2004, hvor Alejandro Valverde, Robert Heras og Leonardo Piepoli satte de øvrige klassementsryttere med mere end 25 sekunder. I 2009 var Gustavo Cesar Veloso bedste mand fra et udbrud, mens Alejandro Valverde, Robert Gesink, Cadel Evans og Ivan Basso vandt mere end 30 sekunder på alle øvrige favoritter. I 2010 satte David Moncoutie sine følgesvende på stigningen og tog en af sine mange Vuelta-etapesejre med fornem solokørsel, inden favoritterne udkæmpede deres kamp, hvor Joaquim Rodriguez, Vincenzo Nibali, Igor Anton, Xavier Tondo Volpini og Carlos Sastre vandt tid på rivalerne, i de fleste tilfælde mere end 30 sekunder. Seneste besøg var i 2017, hvor Julian Alaphilippe slog Jan Polanc og Rafal Majka fra et udbrud og tog karrierens første etapesejr i en grand tour, inden favoritternes opgør blev vundet af Alberto Contador og Chris Froome, der tog 17 sekunder til Vincenzo Nibali, Fabio Aru, Ilnur Zakarin og Wout Poels og endnu mere til alle andre. Stigningen har også været benyttet i den første udgave af det genopstandne Volta a la Comunitat Valenciana, hvor Wout Poels i 2016 kørte sig til en knusende solosejr på løbets kongeetape med 23 sekunder ned til Benat Intxausti og Ion Izagirre og 25 sekunder ned til Fabio Aru og Daniel Navarro.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter nogle dage med flot vejr vender det ustabile vejr tilbage. Ved starten ved kysten vil temperaturen være 25 grader, men det meste af etapen vil den være beskedne 20 grader, herunder 20 grader i bunden af sidste stigning. Der vil gennem hele etapen være en risiko på 70-80% for kraftige tordenbyger, og der vil være en let til jævn vind (14-17 km/t) fra sydsydøst og til slut sydøst. Det giver generelt sidemodvind ned til bunden af næstsidste stigning, hvorefter der følger en fase med med- og sidemedvind. Til slut får man sidemodvind på den lige vej hen til og over sidste stigning. Med 1800 m igen får man sidemedvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 900 m.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Geoffrey Soupe med sin sensationelle sejr på 7. etape sørgede for, at Michael Mørkøv fik sin efterfølger.

Favoritterne

Da Vuelta-ruten blev præsenteret i januar, var de ufatteligt meget at glæde sig til. Mest markant var der naturligvis de store Tourmalet- og Angliru-etaper, men jeg havde personligt også svært ved at få armene ned over, at Xorret de Cati vendte tilbage. Den spektakulære mur var nemlig rammen om nogle herlige slag i 2009 og 2010, som jeg har i ganske god erindring, men i de seneste 13 år er det kun i 2017, at vi fik lov at vende tilbage til de brutale procenter.

Dengang var det Julian Alaphilippe, der sejrede, og det fortæller meget godt, hvad der i vente. Ganske vist vandt franskmanden dengang sin karrieres første grand tour-etape fra et udbrud, men det er meget passende, at det netop var en murspecialist som ham, der triumferede. Det er nemlig netop en mur, vi taler, og der er således tale om en sand lækkerbisken for de ryttere, der excellerer på korte og meget stejle stigninger.

Egentlig skulle man mene, at en så kort stigning ikke kunne skabe alt for store afstande, men det modbeviser historien. Senest kørte Alberto Contador og Chris Froome eksempelvis fra rivalerne i 2017, og ved de foregående besøg er 2-5 mand kørt fra de øvrige topkandidater, og selvom vi stadig har til gode at se solokørsel, fortæller det alt om, at vi taler om en selektiv finale. Afstandene har også være pæne. Contador og Froome vandt 17 sekunder på deres nærmeste rivaler, og i 2009 og 2010 tog den lille gruppe af de allerbedste mere end 30 sekunder på langt de fleste. Det kan godt være, at etapen hverken byder på Tourmalet eller Angliru, men det er bestemt en dag, hvor de eksplosive folk kan vinde tid.

Om forskellene så bliver helt så store, er måske en anelse usikkert denne gang. Der vil stå en ganske pæn modvind i finalen, og selvom disse brutale procenter klarer meget af selektionen alligevel, vil den nok i hvert fald gøre solokørsel svær. En anden faktor kan være de varslede tordenbyger og det ret kølige vejr, der vil være en omvæltning fra de seneste dages hede. Heldigvis er nedkørslen meget let, da den mest af alt går ad en helt lige vej, som betyder, at våde veje og nedkørselsevner slet ikke bliver afgørende. De forskelle, man har på toppen, vil i langt de fleste tilfælde være de samme i bunden.

Der bør være garanti for, at vi får en kamp. Finalen er skabt til særligt Primoz Roglic, og det synes helt givet, at Jumbo vil forsøge at teste de svaghedstegn, Remco Evenepoel viste forleden. Det er dog nok også kun fra hollænderne, vi skal vente os initiativet. Evenepoel skal nok i første omgang bare fornemme, om krisen er lang eller bare var kort, og selvom Ayuso blev næstbedst bag Evenepoel på en tilsvarende mur på 9. etape sidste år, vil jeg tro, at han vil være en smule afventende i en afslutning, der i hvert fald appellerer mere til Roglic end til ham.

Spørgsmålet er, om favoritterne også skal køre om etapesejren. I går udviklede det hele sig til anarki og kaos, og i mandags gik Damiano Caruso pludselig i udbrud. Da de første 50 km er benhårde, er der al mulig plads til et tilsvarende kaos, hvor også klassementsryttere igen kan gå i udbrud. Med så vanskelig en start taler meget for, at vi får et udbrud, der både er stort og stærkt, og at det vil indeholde ryttere, der ligger relativt godt til i klassementet, og som potentielt også kan være farlige i det lange løb.

Der er ingen tvivl om, at FDJ vil forsvare trøjen med næb og kløer, og de har endda et ganske stærkt hold. I den ideelle verden får vi et udbrud, der kan tage bonussekunderne, og her er Martinez hjulpet af, at han generelt har et ret stort forspring til de fleste. Hans problem er bare, at der i klassementets top 10 er en masse af de slags lykkeriddere, der kan finde på at snige sig væk i et udbrud, akkurat som de jo altså med succes gjorde det forleden. Det gælder Wout Poels, Steff Cras, Mikel Landa, Jefferson Cepeda og David De La Cruz, og det vil ligne UAE dårligt, hvis ikke de forsøger at sende Marc Soler afsted.

Sidstnævnte vil Jumbo nok gøre deres bedste for at forhindre. En måde at undgå det på kunne være at sende Sepp Kuss afsted i endnu en offensiv. Det får han dog nok ikke lov til længere, for et angreb fra Kuss er Remco Evenepoel og Juan Ayuso efterhånden selv nødt til at svare på. Det kan derfor godt blive endnu et ret kaotisk anarki i finalen.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Er der nogle af de store hold, der vil gå efter etapen? Soudal vil helt sikkert ikke, og jeg tvivler som sagt også på, at UAE vil gøre det i en finale som denne. Skal det ske, skal initiativet komme fra Jumbo. Indtil nu har det virket til, at de har det lange lys på, og nu hvor de endda har deres etapesejr, er det mest sandsynlige vel også, at de lader etapen sejle. Omvendt er det også en af de etaper, der passer Roglic allerbedst, og med hans styrke i går kunne det godt tænkes, at han er blevet sulten efter at vinde.

Jeg hælder nok alligevel til, at de lader udbruddet få chancen, men det betyder ikke, at vi ikke kan få samling. Får vi anarki, er det næsten svært at tro, at vi ikke får et udbrud, som FDJ skal holde i snor. Tæller det folk som Soler, Poels og Landa, vil de sikkert også få hjælp af Jumbo, der næppe tager alt for store chancer. I det tilfælde kan udbruddet meget vel komme tilbage af sig selv. Omvendt har Martinez også generelt så pænt et forspring, at udbruddet skal holdes i meget kort snor, hvis det skal hentes, for selvom finalen kan skabe forskelle, vinder man jo ikke 10 minutter på så kort en stigning. Positionskampen vil dog også være så brutal, at tidstabet for udbruddet frem mod stigningen vil være stort, særligt fordi de vil passe på sig selv i modvinden.

Jeg er virkelig meget i tvivl om, hvordan det vil gå. Vil Jumbo gå efter etapen? Hvor meget anarki kommer der, og hvor meget skal udbruddet derfor holdes i snor? Hvor meget tid vil udbruddet tabe alene i kraft af positionskampen, der altid er voldsom frem mod så kort en stigning? Og hvor meget tid kan et udbrud hente til et nervøst felt, hvis vi får våde veje?

Historien siger jo, at udbrud altid holder hjem på denne etape, men jeg er efter moden overvejelse kommet frem til, at jeg tror på samling. Når jeg kigger på både den hårde start og klassementet, kan jeg ikke forestille mig, at der i udbruddet ikke vil være ryttere, der er inden for fire minutter af trøjen. Det vil betyde, at de vil blive holdt i ret kort snor hele dagen, og kombinationen af modvind, positionskamp og klassementsslag gør det ganske sandsynligt, at de kommer tilbage af sig selv. Men stigningen er også så kort og klatrerne i udbruddet formentlig så gode, at det bestemt ikke er sikkert.

Som sagt regner jeg med, at Jumbo vil gribe finalen offensivt an for at teste Evenepoels svaghedstegn, og jeg vil forvente, at de lægger presset fra bunden. Herefter vil det formentlig være Roglic og/eller Vingegaard, der åbner ballet, og man kunne meget vel se, at de som tandem kan køre væk igen. Modvinden kan dog også gøre finalen meget taktisk. Roglic og Vingegaad slæbte på Enric Mas i går, men det vil de næppe gøre med Evenepoel eller Ayuso, slet ikke i modvind. Kan de ikke gøre forskellen, kan det derfor meget vel gå i stå, og så er døren åben for, at man kan snige sig væk i en taktisk finale.

Får vi samling, går jeg dog alligevel med Primoz Roglic. Han kom sig heldigvis hurtigt over sit styrt, og selvom det i går var meget svært fra afstand at se, hvem af de to Jumbo-ryttere der var stærkest, burde selv Vingegaard få svært ved at sætte ham på en stigning, der har hans navn skrevet med flammeskrift, særligt i modvind. Vi ved også, at han bør være den hurtigste af klassementsrytterne, og derfor behøver Jumbo-rytterne ikke gøre forskellen.

Han kan blive låst bag Vingegaard, hvis danskeren angriber først, men vi så i går, at det ikke afholdt Vingegaard fra at angribe, at Roglic lå foran. Kører Vingegaard væk, har Roglic carte blanche til at komme op til ham, hvis han vel at mærke kører fra de andre, og det burde være sandsynligt, at det vil ske på denne Roglic-stigning, og dermed taler meget for, at Roglic enten skal slås på taktik, lide et overraskende nederlag i en spurt eller vise nogle svaghedstegn, der efter i går virker usandsynlige. Skulle vi få det sandsynlige scenarium, at Roglic og Vingegaard kører hjem sammen, vil jeg også tro, at det er Roglic, der skal have sejren - både som en tak for det arbejde, han gjorde for Vingegaard under sidste års Tour, og fordi det indtil nu er danskeren, der har fået flest bonussekunder. I de fleste scenarier peger pilene altså på Roglic, og derfor må han være mit vinderbud på en af de etaper, der passer ham allerbedst.

Mit næstbedste bud er Jonas Vingegaard. Ayusos stærke comeback i går satte en fed streg under, at han er et stykke fra Tour-formen, men noget tyder også på, at han igen blot har lidt rust, der skal bankes af, og at han som altid bliver bedre og bedre undervejs. Det er klart, at denne stigning passer Roglic bedre, men Vingegaard viste jo så sent som i Baskerlandet, at han stadig er en af verdens allerbedste på korte, eksplosive stigninger. Skal man pege på en rytter, der kører alene hjem, er Vingegaard stadig den mest sandsynlige. Det kan lykkes, fordi han slet og ret er stærkest, men det kan også ske via taktik. Angriber han først, og kan Roglic ikke sætte rivalerne, vil sloveneren være låst. I den situation kan Vingegaard vinde, hvis blot han én gang får hullet og derefter kan lukrere på den taktik, der kan opstå bag ham. Endelig er det bestemt også muligt, at det er ham, der skal have sejren, hvis de to Jumbo-stjerner kører fra alt og alle, og dermed har han flere veje til sejr.

Jeg peger på Juan Ayuso som nr. 3. Denne finale er bestemt ikke ideel for den store spanier, for som vi senest så i går, er hans dieselmotor bedst skabt til at holde sit eget tempo. Denne stigning er en tand for eksplosiv, men på sidste års tilsvarende stigning på 9. etape endte han stadig som næstbedst i feltet, kun overgået af Evenepoel - akkurat med den comebacktaktik, han brugte i går. Det kan bekymre mig, at han i Schweiz havde det meget svært på de eksplosive etaper, men det problem havde han ikke i mandags, hvor modvinden netop gjorde det meget eksplosivt på det korte medvindsstykke. I går kørte han meget imponerende, da han over de sidste 1800 m med modvind kørte stærkere end Roglic og Vingegaard, der endda havde hjælp fra hinanden. Det vidner om, at han styrkemæssigt bestemt kan måle sig med dem, men det kan blive vanskeligere at holde trit med dem på så eksplosiv en stigning. Lykkes det, vil jeg give ham en fair chance for at slå Roglic i en spurt. Vi har ikke set ham spurte meget - også fordi han blev lukket inde i mandags - men med den fart, han viste på flad vej i Romandiet, er han bestemt et reel bud på en spurtvinder.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Jeg kan også sagtens se en sejr til Sepp Kuss. Jeg er lidt spændt på, hvordan de bruger ham, men min forventning vil stadig være, at han skal føre, hvis de kun sidder tre mand. Inden da er det dog meget sandsynligt, at han får lov at køre kontra, hvis de første angreb fra Roglic eller Vingegaard ikke gør forskelle. Det er også sandsynligt, at han får lov at angribe første, og slår han først hullet, skal Ayuso, Enric Mas eller Evenepoel formentlig selv i aktion, hvis han skal hentes. Det er tvivlsomt, om de vil føre hårdt i modvind med Roglic og Vingegaard på slæb, og der bør fortsat ikke være tvivl om, at han har langt frihed end de to Jumbo-stjerner, der er de perfekte makkere for Kuss. Deres blotte tilstedeværelse kan nemlig betyde, at de ikke vil reagere på et Kuss-angreb, og gør de ikke det, kan den amerikanske fugl meget vel være fløjet.

Hurtig er Remco Evenepoel også. Han bekræftede sin nye fart med sejren i San Sebastien og i en ganske vist noget hårdere finale i mandags, og selvom det nok stadig kun er ham selv, der mener, at Roglic ikke gav ham sejren i Catalonien, har han jo i hvert fald derfra en tro på, at han kan slå sloveneren. Det kræver, at han følger med hele vejen, og her er som nævnt i gårsdagens analyse bekymret for, at hans formkurve kun vil gå nedad herfra. Det ændrer dog ikke på, at han efter sin momentane krise kørte lige op med Jumbo-duoen i et af sine comebacks, og det vidner om, at han sagtens kan vise sig som en af de stærkeste i morgen. Vi ved også, at denne form for stigning passer ham, som vi så med sidste års soloridt på Erlaitz i San Sebastian og også med hans suveræne soloridt på 9. etape for et år siden. Jeg har stadig nok en ide om, at hans krise vil fortsætte, og jeg tror heller ikke for alvor på, at han kan slå Roglic i en spurt, men ingen af delene er med sikker overbevisning.

Enric Mas har den store udfordring, at han ikke vinder en spurt. Han skal altså alene hjem for at vinde, og det kan blive svært. Til gengæld viste han trods sin eksplosion til sidst gode ben i går, og vi ved også, at han bør blive bedre og bedre herfra. Vi ved også, at han på det seneste er blevet ganske eksplosiv og meget stærk på korte, stejle stigninger, og derfor er det slet ikke en ringe finale - hvis altså der havde været mål på toppen. Han kører næppe væk alene på ren styrke, men i en taktisk modvindsfinale vil jeg stadig tro, at han har mere frihed end Ayuso og Evenepoel. Det kan åbne døren til sejr.

Jeg er svært imponeret af Cian UIjtdebroeks. I går havde han en benhård jagt efter et styrt, som tappede ham for kræfter, men alligevel smed han kun få sekunder til Jumbo-stjernerne. Det er klart, at denne meget eksplosive finale passer ham meget, meget dårligere, men den er trods alt så stejl, at han får glæde af sine klatreevner. Styrtet skaber lidt usikkerhed, fordi konsekvenserne ofte viser sig de følgende dage, men angiveligt har han ikke slået sig. Har han de samme ben som i går, står han uhyre stærkt i det taktiske spil, fordi han har langt mere frihed end alle andre, der kan tænkes at være fremme til sidst.

Den frihed kan Joao Almeida måske også lukrere på. Han er ikke en mand, favoritterne er ligeglade med, men han vil have mere frihed end Evenepoel og Ayuso. Finalen passer ham bestemt ikke ideelt, men han er god til at pace sig selv på disse stejle mure, som vi så, da han vandt på Lagunas de Neila sidste år. Han vil formentlig blive sat i de første angreb, men går den i stå i modvinden, kan han meget vel komme blæsende forbi i et kontraangreb. Han ser i hvert fald ud til at være i fremgang, som han også havde varslet efter den sygdom, der ødelagde hans optakt. Endelig kan man heller ikke helt afskrive ham i en spurt, for han genfandt jo i Polen lidt at sin fart, selvom det er svært at se ham slå Roglic - og heldigvis burde han på denne meget lette nedkørsel ikke få problemer. En joker er det dårlige vejr, der plejer at give ham problemer, men det klarede han storartet i Giroen.

Så er der Lenny Martinez. Hans primære mission er at forsvare trøjen, og da han ikke kan spurte, bliver det svært for ham at vinde etapen. Denne eksplosive stigning passer ham også dårligt, men han viste flot punch i Polen, og de stejle procenter bør lige være ham. Han har vist et højt niveau, og kan han holde det, selv hvis han rammes af det dårlige vejr, der før har givet ham problemer, vil han være langt fremme. Det er klart, at han ikke har samme frihed som Uijtdebroeks, men det er trods alt næppe ham, de frygter mest. Faktisk kan Jumbo måske være fint tilfredse, hvis han forsvarer trøjen, så det er FDJ, der skal tage ansvar. Det er dog nok også kravet, hvis han skal vinde etapen, for ellers får han svært ved at køre fra Kuss.

Jeg har svært ved at se andre vindere af et favoritopgør. Aleksandr Vlasov passer glimrende til denne finale og er hurtig, men han slår ikke Roglic på stregen, og han har ikke vist et niveau, der gør det sandsynligt, at han hænger på hele vejen. Romain Bardet kan komme langt, hvis han vælger at køre finale, men selvom afslutningen passer ham, og han er hurtig, ser jeg ham ikke køre med de bedste hele vejen. Geraint Thomas er i fremgang, men mangler for meget, og det samme gælder for Mikel Landa og Wout Poels, der ellers er skræddersyet til denne finale, hvor han tidligere har vundet. Det er en perfekt finale for Sergio Higuita, men selvom han var meget bedre i går, mangler han fortsat for meget, og det samme gør den ellers velkørende Steff Cras, der bør passe godt til denne finale. Endelig var Marc Soler god i mandags, men denne finale passer ham dårligere, og han kom ned på jorden igen i går.

Mine øvrige bud er derfor udbrudskandidater, og her peger mine pile på Romain Bardet. Franskmanden er stadig ikke på sidste års høje niveau, men han viser vel det bedste, vi har set i år. Han var med helt fremme i mandags, indtil han fik defekt, og i går fulgte han Martinez til dørs. Vi ved fra Ardennerne og hans flotte VM på muren i Østrig i 2018, at han er god på denne slags stigninger, og nu er han jo også blevet så hurtig, at han kan vinde en spurt. Han har tabt den tid, han skal bruge for at få frihed, og den hårde start gør det sandsynligt, at han kommer afsted. Der skabes lidt usikkerhed af dagens styrt, men det skulle heldigvis ikke være alvorligt.

Kan Egan Bernal få sin sejr? Det virker ikke helt umuligt. Han slæbte Thomas til toppen i mandags, og i går sad han længe med. Han smed en masse tid til sidst, men det kan meget vel have være bevidst. Hvis han har de ben, han havde i mandags, har han både en stor chance for at ramme udbruddet og for at gøre det færdigt til sidst. Noget tyder i hvert fald på, at han har fået et stort boost af Touren, og måske var det akkurat det, han manglede. Han passer godt til finalen, da han har punch og også kan spurte, men det gør mig lidt bekymret, at han synes at have fået problemer med restitutionen efter sin skade. Derfor kan jeg frygte, at han ikke kan holde niveau, og så mangler jeg en endelig bekræftelse på, at han ikke styrtede i dag, hvor han kom sent i mål. Ineos har dog intet sagt om, at han skulle have været nede.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg har også fidus til Wout Poels. Det er klart, at han skal holdes i kort snor af FDJ, og det svækker hans chancer voldsomt, men han er ikke en mand, de behøver at hente, eller som de er stærke nok til at hente. Med de ben, han har haft i dette løb, kan han blive svær at holde tilbage i den hårde start, og han viste i Touren nu endelig en evne til ikke at bruge for mange kræfter for tidligt, og at han faktisk kunne gøre det færdigt. Han elsker stejle procenter som få, og denne finale kunne næsten ikke passe ham bedre. Ja, faktisk vandt han her jo i Valenciana i 2016, og han vil helt sikkert elske at vinde her igen. Halvhurtig er han også, og den eneste grund til, at han ikke er min udbrudsfavorit, er hans beskedne tidstab.

En anden kandidat er Einer Rubio. Han kom skidt i gang, men han så slet ikke så ringe ud i går. Også han har en god chance for at ramme udbruddet, og han har tabt så meget tid, at FDJ ikke skal holde snoren alt for kort. Vi har flere gange i Burgos set, at han ikke er ringe på korte, stejle stigninger, men det er også klart, at han lider under sin meget svage spurt. Heldigvis er finalen hård nok til en solosejr, og den hårde start giver ham en god chance for at komme afsted. Han har i Giroen jo i hvert fald vist, at han kan gøre det færdigt.

En anden god kandidat er Cristian Rodriguez. Han synes ikke at have det meget høje niveau, han havde i maj og juni, men han er bestemt ikke dårligt kørende. Han synes måske endda i fremgang, og han har fordel af, at den dårlige mandagsetape har givet ham et tidstab. Den hårde start er ideel till at ramme udbruddet, men til gengæld kunne finalen passe ham bedre. Han er nemlig ikke specielt hurtig, men omvendt viste han sidste år i Andalusien et punch, jeg ikke havde ventet. I den rette gruppe burde han have en fin chance for at køre alene hjem.

Jeg tør heller ikke helt afskrive Mikel Landa. Han er som Poels en mand, der måske godt kan få den nødvendige frihed af FDJ, men spørgsmålet er, hvor store chancer de store hold vil tage med en mand som ham. Omvendt er de næppe bekymrede for at give ham den tid, FDJ vil give ham, og de gik jo i hvert fald ikke i panik over ham i går. Han er bestemt ikke på toppen, men med det niveau, han havde i går, kan han sagtens vinde, særligt hvis han er i fremgang. Han skal alene hjem for at vinde, men som vi senest så på Mur de Huy, har han et fint punch på korte, stejle stigninger.

Det var opløftende at se Santiago Buitrago i går. Ganske vist fik han klø på sidste stigning, men i lyset af det grimme styrt var det herligt at se, at han stadig er med i kampen. Man må formode, at tiden arbejder for ham, og hans styrt betyder, at han har lidt et velkomment tidstab. Vi har gang på gang set, at han har sine begrænsninger på lange stigninger, men denne eksplosive stigning burde passe ham glimrende. I denne let stigende spurt vil han heller ikke være helt langsom, og derfor ligner det en god chance, hvis han er kommet sig yderligere efter styrtet.

Jeg tør heller ikke længere afvise Sergio Higuita. I lyset af han tilsyneladende endeløse krise kan det være svært for alvor at tro på ham, men det var opløftende at se ham sidde længe med feltet i går. Om han er stærk nok til både at ramme udbruddet i den hårde start og efterfølgende gøre det færdigt, må han bevise, men efter i går virker det ikke længere umuligt. Skulle man designe en finale efter hans hoved, kunne man meget vel have lavet denne, for det er svært at finde noget, der ikke passer ham - og så hjælpes han heldigvis af modvind, hvis benene fortsat har de mangler, de jo åbenlyst har.

Lennert Van Eetvelt har skuffet mig lidt i dette løb. Jeg havde måske regnet med lidt mere i går, men når man ser på, hvor mange gode klatrere han slog, var det bestemt heller ikke noget helt ringe indtryk. Indtil nu har han også virket lidt stærkere i eksplosive finaler, og derfor kunne denne afslutning sagtens passe ham bedre. Han har også både på Mallorca og i Mercan’Tour Classic vist, at han er en glimrende afslutter, og modvinden vil hjælpe ham med at hænge på, hvis han visse mangler endnu.

Er den for svær for Andreas Kron? Det bør den nok være, når man ser på, hvem der plejer at dominere, men det er bestemt ikke en afslutning, der er uden for hans rækkevidde. Stigningen er kort, og han viste jo i søndags, at han er i fremragende form. Siden har han sparet sig, og har han bevaret benene, bør han have en god chance for at ramme udbruddet. Han kan slå alle i en spurt, og derfor skal han ”bare” overleve på stigningen. Det bliver svært, da han formentlig vil være oppe mod stærke klatrere, men modvinden og formen vil hjælpe ham.

Bora har også en andet bud. Det var overraskende at se Lennard Kämna klare sig så ringe i går, og det indikerer nok, at mandagens fine præstation siger mere om Carusos form end hans egen. Han var jo i hvert fald meget formsvag i Polen og Burgos, og måske er han alligevel ikke kommet så langt som håbet. Når det er sagt, er han også en svingende herre, der kan have haft en dårlig dag, og det vil altid være farligt at udelukke Kämna, der næsten altid rammer de udbrud, han jagter. Til gengæld er dette nok heller ikke den ideelle finale for en mand, der nok vil finde disse procenter lidt for voldsomme, som ikke har megen punch, og som ikke er verdens hurtigste.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Et andet bud kunne være Damiano Caruso. Den italienske veteran er åbenlyst langt fra sit bedste, men i går sad han relativt længe med feltet. Han har sørget for at smide en masse tid, og går det som vanligt, kan vi også regne med, at han bliver bedre og bedre undervejs. Han er ikke vild med stejle procenter, men dem har han i Girieon klaret ganske fint, og derudover er han hurtig. Måske er der mere formstærke klatrere end ham, men så kan han håbe, at modvind og måske taktik kan hjælpe ham.

Vi venter stadig på, at Jefferson Cepeda eksploderer. Det plejer han nemlig at gøre, men indtil nu har han vist et ganske højt niveau, der med den hårde start gør det sandsynligt, at han kan ramme udbruddet. Hans problem er naturligvis det lille tidstab, men som det gælder for Poels, er han ikke en mand, FDJ skal holde i den helt korte snor. Han har hidtil vist det niveau, vi også så i Andalusien tidligere i år, og han har endda altid været bedre i lidt mere eksplosivt terræn. Nogen stor afslutter er han ikke, men nu hvor han for en sjælden gangs skyld er i form, virker det ikke umuligt at tro, at han kan gøre det færdigt.

En joker kunne være Sean Quinn . Jeg har været overrasket over, hvor godt han har klatret i dette løb, og det taler for, at han ikke vil være uden chance. Han er puncheur mere end klatrer, og derfor er denne stigning nok en anelse for svær, men den passer ham i hvert fald bedre end et langt bjerg. Han hjælpes af modvinden, og overlever han først, kan han slå næsten alle i en spurt.

Endelig er der Steff Cras. Belgieren fortsætter de lovende takter fra Touren, og selvom han ikke var helt så god i går som i mandags, var hans niveau stadig højt. Han har hidtil traditionelt være bedst på eksplosive stigninger, og det taler for, at det er en etape, der passer ham. Når jeg tøver med for alvor at tro på ham, skyldes det hans begrænsede tidstab, der gør, at elastikken vil blive lille, og jeg kan også godt frygte, at han slet ikke vil forsøge at ramme udbruddet, fordi han ikke vil tage store risici med det fine klassementsudgangspunkt, han pludselig har fået.

Jeg tvivler på, at Marc Soler får lov at køre igen, selvom UAE helt sikkert vil forsøge at sende ham afsted, og jeg tror, at David De La Cruz og Juan Pedro Lopez med baggrund i gårsdagens præstation kan få svært ved at gøre det færdigt i en finale, der ikke er ideel. Hugh Carthy, Remy Rochas, Antonio Tiberi, Jesus Herrada, Emanuel Buchmann, Max Poole, Sylvain Moniquet, Rui Costa, Jonathan Castroviejo og Oier Lazkano skuffede for meget i går til, at jeg for alvor tror på dem, og jeg har svært ved at se Rein Taaramae vide efter så stejl en stigning, mens Diego Camargo nok fortsat mangler lidt for meget. Geraint Thomas får næppe frihed til at gå i udbrud, og med tre mand, der skal beskyttes, regner jeg ikke med, at Wilco Keldeman eller Attila Valter sendes afsted. Finn Fisher-Black er flyvende, men jeg tror, at den er en anelse for stejl for ham, og desværre må Romain Gregoire og Rudy Molard sande, at førertrøjen koster dem en af deres bedste chancer, ligesom Michael Storer også er låst. Kevin Vauquelin virker fortsat for formsvag, og det samme gælder for Omar Fraile, Samuele Battistella, Joe Dombrowski, Bauke Mollema , Elie Gesbert, Jose Manuel Diaz, Amanuel Ghebreigzabhier, Luis Leon Sanchez, Matteo Sobrero, Pierre Latour, Wegay Hagos Berhe og Simone Petilli. Endelig bør Jan Hirt ikke få frihed af Evenepoel, og jeg kan ikke se Ben Zwiehoff, Mikael Cherel, Javier Romo, Michel Ries, Nicolas Prodhomme, Jason Osborne, Jonathan Caicedo, Eduardo Sepulveda, Chris Hamilton eller Abel Balderstone gøre det færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Juan Ayuso

Outsidere: Sepp Kuss, Remco Evenepoel, Enric Mas, Cian Uijtedebroeks, Joao Almeida

Jokers: Lenny Martinez, Romain Bardet, Egan Bernal, Einer Rubio, Cristian Rodriguez, Mikel Landa, Santiago Buitrago, Sergio Higuita, Lennert Van Eetvelt, Andreas Kron, Lennard Kämna, Damiano Caruso, Jefferson Cepeda, Sean Quinn, Steff Cras

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Julian Alaphilippes sejr fra 2017, David Moncouties sejr fra 2010, Gustavo Cesar Velosos sejr fra 2009 samt Eladio Jimenez’ sejre fra 2004 og 2000. Du kan tillige se Wout Poels' sejr fra Volta a la Comunitat Valenciana i 2016.

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE