Optakt: Amstel Gold Race

I Amstel Gold Race udskiftes brosten med stejle, korte bakker. Med under en måned til starten på Giro d’Italia symboliserer løbet også overgangen til etapeløbssæson centreret omkring de tre store rundture, og hvor hidtidige sæsonprofiler som Fabian Cancellara må indstille sig på at spille biroller. Inden da er der dog serien af kuperede klassikere, der populært kaldes 'Ardennerklassikkerne'. I morgen søndag køres Amstel Gold Race i Limburg-regionen i Holland. Onsdag rykker vi til Belgien og Ardennerne med La Flèche Wallonne, inden serien afsluttes den følgende søndag i Liège-Bastogne-Liège.

Hvor man længe kan diskutere, om henholdsvis Paris-Roubaix eller Flandern Rundt er den ’største’ brostensklassikker, så er der i Ardennerserien ingen diskussion: Liège-Bastogne-Liège står alene, og det er kun ’La Doyenne’, der tåler bare den mindste sammenligning med de store brostensmonumenter målt på historie, præstige og magi.

Det er derfor trist at vinke brostene farvel, for resten af sæsonens klassikere er, ja, temmelig almindelige. Amstel Gold er et fint, spændende løb, men det er mindre unikt. Amstel Gold Race bliver ofte beskrevet som ’Flandern Rundt uden brosten’ og det fanger faktisk meget godt den lidt undervældende overgang fra noget særligt til noget bekendt. I Flandern Rundt skrives der historie - der generes magiske minder, der lever længere end skildpadder. Ardennerklassikkerne står mere tilbage som skønne, hurtige sukkerchok.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Amstel Gold Race svarer altså lidt til en Katy Perry-sang. Selv verdens største Katy Perry-fan (denne skribent) vil nok erkende, at der her ikke er tale om stor kunst, men blot fantastisk fornøjelig sukkerpop. Det er en lang måde at sige, at jeg elsker Amstel Gold Race. Det er et ungt løb, der ikke tager sig selv for alvorligt - løbet tager immervæk navn efter en festlig pilsner. Amstel Gold Race er hidsigt, intenst og spændende, og de skandaløst mange korte stigninger gør løbet uforudsigeligt. Der køres mest af alt på cykelstier, der er så smalle, at løbet belønner koncentration over alt andet.

Sidste år tog arrangørerne den store beslutning at rykke løbets afslutning fra toppen af Cauberg til 1,8 kilometer efter den ikoniske stigning. Nu er afslutningen rettere identisk med den, der blev brugt til VM i Valkenburg i 2012. Dette var en kalkuleret og klog beslutning, for med Cauberg som endestation var løbet blevet lidt forudsigeligt; alle rytterne havde, på den ene eller anden måde, altid en bakkespurt i baghovedet, hvilket ofte låste et løb, der ellers er designet til angreb. Samtidig gjorde afslutningen løbet sværere at skelne fra især La Flèche Wallonne.

I fjor havde ruteændringen tilsyneladende den intenderede effekt, nemlig at gøre Amstel Gold Race til mere end en bare en spurt op ad Cauberg. Finalen blev forlænget, og som ene mand fra et udbrud formåede Roman Kreuziger (Tinkoff-Saxo) at holde en række favoritter bag sig. Det er dog vigtigt at huske, at Amstel Gold Race faktisk er blevet vundet på et væld af måder de seneste 15 år. Denne rute synes som en fin nytænkning, hvor Cauberg nu kan bruges til flere forskellige ting, uden at løbet nødvendigvis egner sig til sprinterne. Vi siger ’proost’ (skål) til de hollandske arrangører.

Ruten

Som sagt er Amstel Gold Race et instens og meget koncentrationskrævende løb. Der køres på små veje, og der er fantastisk mange sving. Over 251 kilometer skal rytterne over 33 markerede stigninger, men løbet foregår generelt i et meget krævende terræn. I alt bliver det til mere end 4000 meter klatring målt i elavation, hvilket altså svarer til de hårdeste bjergetaper kendt fra Grand Tours. Alligevel vil løbet formentlig ikke afgøres med minutter, men sekunder, og det mest sandsynlige er stadig, at det hele afgøres i en decimeret spurt.

Det kan i teorien angribes overalt på ruten, men løbets mest oplagte ’finalemoment’ nås med næstsidste opkørsel af Cauberg (800 meter, 12%), hvorfra der resterer lidt over 20 kilometer. Dernæst føres feltet mod Geulhemmerberg (970 meter, 7,9%). Derfra går vejen mod regionens hovedstad, Maastricht, inden de atter føres mod Valkenburg og opad Bemelerberg (900 meter, 7%) for sidste gang. Herfra er der kun cirka fem kilometer til sidste opkørsel af Cauberg, hvorfra der altså kun resterer 1,8 kilometer til målstregen.

Ruten er beskrevet i nærmere detaljer her, hvor samtlige stigninger gennemgås. God side at have ved hånden søndag, når det først bliver vildt og uoverskueligt.

Favoritterne

En kvartet fremstår som løbets bedste bud på en sejr, nemlig Alejrandro Valverde (Movistar), Phillipe Gilbert (BMC), Joaquim Rodriguez (Katusha) samt Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-QuickStep). Blandt disse skiller især Valverde og Gilbert sig ud. Hvor Valverde har haft en fantastisk sæson med et hav af sejre, synes Gilbert først rigtigt at have ramt formen nu, markeret især med en overbevisende sejr i Brabantse Pijl tidligere på ugen.

Vi anser Gilbert som løbets største profil. Det gør vi af flere årsager. Først og fremmest er Gilbert simpelthen skabt til en stigning som Cauberg. De passer simpelthen hinanden perfekt, Gilbert og Cauberg; stigningen er lige præcis så stejl, at Gilbert kan hamre sig hele vejen til toppen. Det var her, Gilbert vandt VM og Gilbert har også vundet Amstel Gold Race på den ’gamle’ rute. Det største spørgsmålstegn er Gilberts form. Gilbert synes ikke at have ramt de samme højder siden 2012, men sejren i Brabantse Pijl tyder på, at formen måske endelig er ved at være der, og Amstel Gold Race er stadig den klassiker, der passer ham bedst.

Selvom Valverde endte med at gå fuldstændig tomhændet fra Vuelta al Pais Vasco, så viste han stadig, at han er klar til at køre med om sejren i de forestående endagsløb. Amstel Gold Race er muligvis ikke det løb i serien, der passer ham bedst, men Valverde synes modsat fx Joaquim Rodriguez at have en anderledes tynge i sit tråd, hvilket gør, at løbet passer ham ganske udmærket. Valverde er generelt en temmelig eventyrlysten rytter, der fx gjorde en fin figur i E3 Prijs Vlaanderen, og spanieren synes at holde af at køre i Holland og Belgien.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Med en sejr i Catalonien Rundt viste Joaquin Rodriguez, at hans form er fin, men det er svært at se ham sejre i Amstel Gold Race. For det første er løbets stigninger en anelse for lette; han passer simpelthen bare meget bedre til La Flèche Wallonne. Samtidig plejer vindere af Amstel Gold Race at køre Vuelta al Pais Vasco forinden.

Det gjorde Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-QuickStep) derimod, og den unge polak gjorde en fin figur. Kwiatkowski har imponeret sæsonen igennem, og en sejr kan slet ikke afvises. Samtidig synes den nye rute at passe ham bedre end den gamle. Hvor det fx var svært at forstille sig, at Kwiatkowski pt. skulle være stærk nok til at vinde i en direkte bakkespurt mod folk som Gilbert, så giver den nye afslutning ham flere muligheder, hvis han ellers kører klogt.

Bag disse fire favoritter er der et stort, bredt felt af outsidere. Disse kan stort set deles op i to grupper. For det første er der en række ryttere, der nok er stærke på bakkerne, men som skal håbe på at komme afsted uden at have feltets hurtigste på slæb. Her tænker vi på ryttere som Roman Kreuziger (Tinkoff-Saxo), Wout Poels (OmegaPharma-QuickStep), Carlos Betancur (Ag2r-La Mondiale) og Rui Costa (Lampre-Merida). Over for disse har vi en række ryttere, der skal håbe på en mere samlet afslutning, særligt Ben Swift (Sky), Michael Matthews (Orica GreenEdge) og i nogen grad Tony Gallopin (Lotto-Belisol).

Derudover er der ryttere, som man ikke kan afvise på grund af historien, men hvor formen står som et stort spørgsmålstegn, specielt Vicenzo Nibali (Astana) og Simon Gerrans (Orica GreenEdge). Nogle mere frække bud kunne være Damiano Cunego (Lampre-Merida), der viste fornem form i Baskerlandet, og den snu veteran Davide Rebellin (CCC Polsat - Polkowice), som vandt løbet i 2004.

Der er en del danskere til start i Holland, og WorldTour-point kan muligvis komme på tale. Jakob Fuglsang (Astana) er det bedste danske bud, og Fuglsang har før gjort det ganske fornemt i Amstel Gold Race, men det trækker lidt ned, at Fuglsang stod over i Vuelta al Pais Vasco. Ellers stiller Tinkoff-Saxo danskertungt op med de debuterende neoproffer Michael Valgren og Jesper Hansen samt Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen. Traditionelt har Amstel Gold Race været den klassiker, hvor Nicki fik mest frihed, og med den form, som den danske veteran viste i Flandern Rundt, så kan det ikke afvises, at Nicki Sørensen vil sidde i endnu en klassikerfinale søndag.

Favoritvurdering

*****: Phillipe Gilbert

****: Alejandro Valverde

***: Michal Kwiatkowski, Joaquin Rodriguez,

**: Damiano Cunego, Wout Poels, Tony Gallopin, Rui Costa, Roman Kreuziger

*: Ben Swift, Carlos Bentancur, Davide Rebellin, Bauke Mollema, Michael Matthews, Tom Jelte Slagter, Vincenzo Nibali, Daniel Moreno, Simon Gerrans

Du kan følge løbet via live-opdateringen på Feltet.dk fra klokken 14.00 og tippe på løbets udfald på www.fanpicks.dk. Du bestemmer selv, om du vil spille med for sjov eller om penge. Fanpicks.dk garanterer en minimumspulje på 1.500 kroner.