Optakt: Circuit de Wallonie

Løbets rolle og historie

Belgien er om noget verdens centrum for endagsløb, og landet er uden sammenligning det, der har flest af disse fordelt ud over sæsonen. Det naturlige fokus er naturligvis forårsklassikerne, og perioden fra Omloop Het Nieuwsblad og frem til Liege-Bastogne-Liege er rammen om nogle af verdens største løb i en yderst pakket kalender, hvor en hel serie af nogle af de vigtigste begivenheder afvikles i landet over et relativt kort tidsrum.

I resten af sæsonen får landet mindre opmærksomhed, men det betyder ikke, at der ikke er løbsaktivitet. Tværtimod byder landet gennem det meste af året på et hav af 1.1-løb, der måske ikke altid tiltrækker de bedste feltet, men med deres mange point er meget vigtige for særligt de professionelle kontinentalhold, der tidligere har kæmpet om sejren i Europe Tour, og som fra i år har særligt blik på ranglisterne, der kan være vejen til direkte adgang til grand tours i de kommende år. Selvom løbene ofte har svært ved at tiltrække WorldTour-hold og stort set kun har interesse fra Lotto Soudal, Deceuninck-Quick Step og i et vist omfang Jumbo-Visma, er de således for mange mandskaber nogle af sæsonens vigtigste begivenheder.

Mest kendt er nok serien af løb i august, september og oktober, hvor der næsten hver eneste uge er et relativt stort endagsløb i landet, og hvor det ældgamle Brussels Cycling Classic vel er det naturlige højdepunkt. I de senere år er der imidlertid også blevet bygget en ganske interessant serie op i maj og juni, hvor der ellers traditionelt har været mere stille i landet. Den eneste større begivenhed har traditionelt været Belgium Tour, der er blevet afviklet i Giroens tredje uge, men nu har landets nationale rundtur fået selskab af en række 1.1-løb.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I år er Belgium Tour som noget nyt rykket til juni, og det har givet en lille ændring i kalenderen, der nu indledtes sidste søndag med GP Marcel Kint. Denne torsdag er der så blevet plads til Circuit de Wallonie, inden Ronde van Limburg følger d. 10. juni efter en lille pause. I samme uge afvikles Belgium Tour, inden Dwars door Het Hageland, Heistse Pijl, Elfstederonde og til slut som altid Halle Ingooigem mellem den 21. og d. 26. juni fungerer som de sidste muligheder for at finpudse formen inden de nationale mesterskaber.

Circuit de Wallonie er som sagt det andet løb i serien, og det er et løb, der er steget i graderne efter i flere år at være blevet afviklet som et 1.2-løb, men nu for første gang vil have kategorisering som en begivenhed med 1.1-status. Dets historie rækker helt tilbage til 1958, hvor det startede under navne L’Etoile Hennuyere og afvikledes som et tre dage langt etapeløb over fire etaper, inden det blev nedlagt igen. I 1966 blev det erstattet af et endagsløb, Circuit du Hainaut. Med undtagelse af en aflysning i 2005 har det været afviklet uafbrudt siden dengang og fik sit nuværende navn i forbindelse med sit 35-års jubilæum i 2011.

Det har dog hidtil blot været et mindre 1.2-løb, men fra og med i år er det altså steget i graderne, så der nu er åbent for deltagelse fra WorldTour-hold. Samtidig er det blevet en del af Bingoal Cycling Cup, der indtil i år var kendt som Napoleon Games Cycling Cup og er en samling af belgiske 1.1-løb, som har et fælles klassement. Den skulle være blevet indledt med GP Monseré i marts, men da dette blev aflyst som følge af kraftig vind, er torsdagens løb nu det andet i series efter sidste søndags GP Marcel Kint.

Som navnet siger, finder Circuit de Wallonie sted i Vallonien, og det gør det til en betydeligt mere kuperet affære end de mange flamske endagsløb. Voldsomme klatreudfordringer bydes der ganske vist ikke på, og vi så i 2017, at det sagtens kan ende i en massespurt. Siden løbet blev flyttet til dets nuværende lokation i Mont-sur-Marchienne, er det dog kun sket én gang ud af tre udgaver, hvoraf de to har været ganske selektive.

Det var også tilfældet sidste år, hvor Virtu sikrede en dansk dobbeltsejr. Mikkel Honoré kørte alene hjem fra en lille gruppe, inden Niklas Larsen spurtede sig til 2. pladsen foran Ross Lamb. I år er Honorés nye Deceuninck-hold ikke til start, og dermed forsvarer danskeren ikke titlen. I det hele taget skal der findes et helt nyt podium, da heller ikke Larsen og Lamb er med i den nye opgraderede udgave af løbet.

Ruten

Som sagt er Circuit de Wallonie et betydeligt mere udfordrende løb end de flade løb i Flandern, da det finder sted i Vallonien og således i nærheden af Ardennerne. Udgangspunktet er byen Mont-sur-Marchienne, der er vært for både start og mål, og det består af både en stor rundstrækning, der sender feltet ud i terrænet på grænsen til Frankrig og omgange på en afsluttende rundstrækning, der ikke er helt flad.

I alt skal der tilbagelægges 192,2 km, der som sagt kan inddeles i to dele. Først kører man en omgang på en 159,8 km lang rundstrækning i terrænet øst for syd for værtsbyen. Den indledes med en hård bakke, men derefter venter et længere fladt stykke uden væsentlige udfordringer. Først mod slutningen melder der sig nogle mindre bakker, når man kører mod nord tilbage mod mål, hvor stregen krydses for første gang. Således skal man over Domaine de Pumont (500 m, 7,4%), Walcourt (800 m, 5,1%), Walcourt (700 m, 4,5%) og Thy-le-Chateau (700 m, 5,2%) efter hhv. 119, 122, 135 og 147 km

Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 10,8 km lang rundstrækning, der er henlagt til området syd for byen. Først kører man mod syd op ad en bakke (800 m, 6%), inden der venter et fladt stykke. Herefter vender man rundt for at køre mod nord tilbage mod mål via en hurtig nedkørsel, der ender med knap 4 km igen. Herefter flader det ud, inden den sidste kilometer stiger ganske let. Det sidste sving kommer med mere end 1 km til mål, og herfra leder en helt lige vej frem til stregen.

Løbet byder på i alt 2003 højdemeter.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Vallonien har generelt flot vejr i øjeblikket, men lige netop torsdag bliver ikke specielt pæn. Her vil der være let regn gennem det meste af dagen, men måske vil det stoppe, inden rytterne når i mål. Temperaturen vil nå 18 grader, og det vil være relativt blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest og vest. Det giver først sidemed-, så sidemod og til sidst sidemedvind på den store rundstrækning. På den sidste rundstrækning vil der først være sidemodvind, så sidemedvind og til sidst medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er altid svært at vurdere et løb som dette. Ganske vist har det været kørt tidligere, men med andre ruter og ikke mindst med betydeligt svagere startfelter. Da det samtidig er en svært fortolkelig rute, der måske kan klares af de mest holdbare sprintere, men også er oplagt til angreb, er det et løb, der kan få et hav af forskellige udfald.

Feltet er betydeligt stærkere end tidligere, men der er ikke deltagelse af WorldTour-hold. Antallet af prokontinentalhold er også blot syv, og på en rute som denne uden en oplagt favorit vil vi formentlig se en gang indianercykelløb. Derfor kan det meget vel tænkes, at et udbrud holder hele vejen, især hvis de vigtigste hold er repræsenteret i front.

Vi vil dog tro, at Direct Energie og Neri Sottoli alle kan se en pointe i at forsøge at skabe samling inden rundstrækningen. Den er ikke voldsomt hård, men i et felt som dette burde tre ture op ad 800 m med 6% nok kunne bruges som en god affyringsrampe. Derfor tror vi, at de bedste puncheurs vil kunne gøre en forskel, og at en lille gruppe skal afgøre det til slut, enten i en spurt eller i en aggressiv og ukontrollerbar finale. Det kan dog også ende med sejr til et tidligt udbrud eller i en reduceret massespurt.

Det får os til at pege på Anthony Turgis som vores favorit. I år har franskmanden vist, at det ikke var et tilfælde, at han sidste år var tæt på at blive fransk mester. Han lagde ud med at vinde i Marseille og er siden blevet nr. 2 i Dwars door Vlaanderen. Senest viste han god form med en samlet 4. plads i Dunkerque, og han er formentlig endnu bedre nu, hvor han fortsætter formopbygningen frem mod Touren. Han er som puncheur skal til denne eksplosive finale, og da han samtidig har en god spurt, tror vi, at han kan gøre arbejdet færdigt i en lille gruppe. I tilfælde af en reduceret massespurt kan Direct Energie satse på den relativt holdbare sprinter Thomas Boudat, der synes at være i udmærket form, og så skal man aldrig udelukke, at Niki Terpstra , der langsomt er ved at finde formen, kan gøre alene hjem på en rute som denne, eller at hurtige Pim Ligthart , der ellers ikke viser meget lige nu, kan finde benene ud af det blå, som han har det for vane. Endelig kan Adrien Petit være en plan B i en reduceret massespurt.

Endnu mere skabt til denne rute er måske Simone Velasco¸ der i år har vist sine evner på små bakker ved at tage en solosejr i Trofeo Laigueglia og sin hurtighed ved at vinde en spurt i en ganske stor gruppe i Coppi e Bartali. Med andre ord er løbet her perfekt for ham, og han vil endda også kunne begå sig i en reduceret massespurt. Når vi alligevel har vores tvivl, skyldes det, at dette er hans comeback efter en pause på en måned, og han skal derfor først vise, at han er i form. Neri Sottoli har også deres normale kaptajn, Giovanni Visconti¸ men han måtte trække stikket i april med en skade. Ruten passer perfekt til hurtige Visconti, men hvor han står formmæssigt er uklart. Endelig har holdet en velkørende Etienne Van Empel, der viste fin form i Tyrkiet, men han er hæmmet af manglende hurtighed.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Er det ikke ved at være tid for Jerome Baugnies ? Belgieren er kendt for sine mange sejre i kuperede belgiske 1.1-løb, hvor han som her kan bruge sit punch og sin hurtighed. Ruten her passer ham perfekt, men man ved aldrig, hvor han står formmæssigt. Som sædvanlig har han intet vist i løbet af første del af sæsonen, men vi nærmer os den tid, hvor han plejer at nærme sig sin bedste form. Sker det, er dette løb perfekt for ham. En anden kandidat fra Wanty er Frederik Backaert, der viste storform i april og maj, men har virket lidt mere slidt på det seneste. Han er desværre knap så hurtig. Ruten er perfekt for Loic Vliegen , men om han har formen efter et sygdomsramt forår, er usikkert. Endelig har holdet Timothy Dupont, men med den nuværende form vil han formentlig finde ruten for hård til at kunne være med i en eventuel reduceret massespurt.

Ligesom Backaert var Baptiste Planckaert i storform i april, hvor han særligt imponerede i Tour du Finistere, der har endnu hårdere rute end denne. Han synes ikke at have samme form længere, men han burde stadig være en god kandidat. Måske kan han ikke følge de allerbedste, men i en reduceret massespurt er han nok favorit, ikke mindst fordi han viste god fart i massespurten i søndagens GP Marcel Kint. Hurtige Aksel Nommela kan måske også gøre sig gældende, mens Wallonies tredje sprinter, Emils Liepins, ikke synes at have formen til at være med på så hård en rute.

En anden god kandidat til denne rute er den klatrestærke Jimmy Janssens, men efter en lovende sæsonstart skuffede han fælt i foråret. Nu har han holdt pause i mere end en måned, og derfor er formen usikker. Han er godt i dette terræn, men mangler måske også hurtigheden til at gøre det færdigt. Corendon har også Jonas Rickaert, der normalt ville være god på en rute som denne, men han efter en skade ikke haft sin bedste form. Endelig kunne det også være et godt løb for Lasse Norman¸ men han har intet vist endnu i år. David van der Poel, der normalt ville være god på denne rute, var meget formsvag i Dunkerque.

Roompot har et par solide klatrestærke folk i Huub Duijn og Oscar Riesebeek¸ men de mangler begge den fornødne spurtstyrke. Samtidig er formen usikker. Duijn har ikke vist meget i år, og Riesebeek styrtede ud af Dunkerque, hvor han ellers gik efter et topresultat. De kan måske køre finale, men skal køre taktisk for at vinde. Holdets sidste kandidat er hurtige Mathias De Witte, der klatrer godt, men kan få svært ved at gå med de bedste.

Vital Concept har en af løbets hurtigste i Lorrenzo Manzin , der kommer til løbet med to friske sejre. Efter et svært forår er han endelig kommet i form, men han har ikke klatret så godt, som han gjorde sidste år. Der er derfor en betydelig risiko for, at ruten er for hård, men sidder han med til en reduceret massespurt, står han godt. Holdet har også Kevin Reza, men han synes ikke at have formen.

Ser man på rytterne på kontinentalholdene, er det særligt Martin Budding, der skiller sig ud. Ruten er perfekt til den hurtige puncheur, der i år har gjort det godt med samlet sejr i Rhodos Rundt og senest nogle fine resultater i Tour d’Eure-et-Loir. Lige så brandvarm er hans holkammerat Luuc Bugter, der tog den samlede sejr i det franske løb. Ruten er også god for Floris Gerts, der kan klatre og spurte, mens hans holdkammerat Maxime Vantomme ikke er god nok længere. Den lovende Rory Townsend kan spurte, men kan finde bakkerne for hårdt, og endelig klatrer Maximilian Stedman og Harry Sweeney også ganske fint.

OPDATERING: Visconti stiller ikke til start.

***** Anthony Turgis

**** Simone Velasco, Jerome Baugnies

*** Baptiste Planckaert, Thomas Boudat, Frederik Backaert, Martijn Budding, Lorrenzo Manzin

** Luuc Bugter, Jimmy Janssens, Niki Terpstra, Mathias De Witte, Huub Duijn, Etienne Van Empel, Floris Gerts, Rory Townsend, Timothy Dupont

* Oscar Riesebeek, Jonas Rickaert, Aksel Nommela, Pim Ligthart, Loic Vliegen, Lasse Norman Hansen, Lorenzo Fortunato, Maximilian Stedman, Harry Sweeney, Adrien Petit, Kevin Reza, Maxive Vantomme, Aaron Gate

Danskerne

Lasse Norman Hansen er til start for Corendon og burde have frihed til at jagte et resultat på en rute, der passer ham. Desværre har han ikke vist storform i år.