Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Critérium du Dauphiné

Optakt: Critérium du Dauphiné

01. juni 2013 18:27Foto: Lloyd Images / Muscat Municipality

Giroen er overstået og nu kigger hele cykelverdenen frem mod sæsonens største begivenhed, Tour de France. Som optakt til Touren starter det franske etapeløb Critérium du Dauphiné i morgen og der er grund til at holde øje med begivenhederne i Frankrig. Selvom det stadig er muligt at ramme formen udenom Critérium du Dauphiné, så er der omvendt også kun fire uger til Touren starter.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det har en lang række af sportens største navne fundet ud af og Critérium du Dauphiné har endnu en gang vundet kampen mod Tour de Suisse om at være det foretrukne optaktsløb til Touren. Hvis det ikke var for fraværet af BMCs to stjerner Tejay van Garderen og Cadel Evans, så er alle de største kandidater til Touren til start og det bliver således ekstra interessant at se, hvor de står i forhold til hinanden.

 

Sidste dominerede Team Sky løbet fra ende til anden og sluttede med fire mand i top 10. To af disse stiller dog ikke til start for det engelske storhold i år, for mens sidste års vinder Bradley Wiggins slikker sårene efter fiaskoen i Giroen, så er sidste års toer, Michael Rogers, skiftet til Team SaxoTinkoff, hvor han i første omgang skal hjælpe Alberto Contador til sejr. Trods fraværet, så skal Team Sky nok vise sig fra sin stærkeste side med Chris Froome og Richie Porte som de store favoritter og holdet kan såmænd også prale af i mellemtiden at have kapret Vasil Kiryienka, der sluttede som nummer seks sidste år.

 

Ruten

Det er en af de mildere udgaver af Critérium du Dauphiné for selvom der nok skal ske masser af drama ude på ruten, så er der færre enkeltstartskilometer end tidligere og bjergetaperne er ikke så anstrengende som de kunne have været.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Rytterne bliver kastet direkte ud i strabadserne for allerede efter blot to kilometer kommer løbets første kategori 1-stigning (Côte de Morgins 9,2 km, 6 %), og rytterne bliver således med det samme mindet om at Criterium du Dauphiné stadigt er et bjergløb. Der venter rytterne endnu en kategori 1-stigning senere og så går det opad mod slutningen, hvor Côte de Champéry (6,9 km, 3,3 %) har sin top kun én kilometer fra målstregen.

 

Det kuperede terræn fortsætter på andendagen, hvor der er seks kategoriserede stigninger på menuen, alle sammen lavere kategoriseret. Efter en flad indledning kommer de fem af stigningerne inden for de sidste 65 kilometer og tolv kilometer fra målstregen rammer rytterne den sidste stigning, Col de Sentier (2,7 km, 7,6 %). Det lugter af en dag for klassikerspecialisterne, men nogen større betydning for klassementet får etapen næppe.

 

Dagen efter er en smule lettere, men stadig med en kuperet afslutning, hvor rytterne skal over en kategori 3-stigning (4 km, 5,5 %) med under ti kilometer til mål. Det tegner til en norsk etapesejr til Edvald Boasson Hagen (Team Sky) for der er generelt ikke mange hurtige ryttere til start og det at afslutningen er lidt hård, styrker kun nordmandens chancer. 4. etape er løbets eneste enkeltstart over 32,5 km til Parc de Oiseaux. Enkeltstarten er fuldstændig flad og således en foræring til specialisterne.

 

Rytterne bevæger sig for alvor ind i bjergene på 5. etape for selvom indledningen er flad, så slutter etapen brat med opstigningen til Valmorel. Stigningen er ikke særlig kendt i cykelsporten, men der er tale om en jævn stigning over 12,7 kilometer, hvor det stiger med syv procent. Dagen efter ligner en oplagt mulighed for bakkestærke udbrydere, for etapen er kun 143 kilometer og indeholder kuperet terræn cirka halvvejs, hvorimod afslutningen går nedad mod Grenoble.

 

Afgørelsen falder i weekenden, hvor der venter to interessante bjergetaper. Lørdagen byder på et historisk misbrug af Alpe d’Huez for den mytologiske stigning ligger allerede efter 51 kilometer og kan således kun tjene som et forvarsel inden Touren på om det giver problemer at køre over stigningen. Afslutningen på etapen skal omvendt nok bliver spændende. Først skal rytterne over Col de Noyer (7,5 km, 8,2 %) med top elleve kilometer fra målstregen og efter en kort nedkørsel slutter rytterne på en kortere stigning op til Superdevoluy (4 km, 5,7 %). Det helt store brag sker om søndagen, hvor rytterne i afslutningen først skal over Col de Vars (10,4 km, 6,9 %) før den afsluttende stigning op mod Risoul (13,9 km, 6,7 %).

 

Favoritterne

For langt de fleste af favoritterne er Critérium du Dauphiné det væsentligste optaktsløb til Tour de France, men netop fordi favoritterne er midt i en optaktsfase, og ikke har kørt løb siden slutningen af april, kan der også være store forskelle på, hvor langt fremme de er med forberedelser.

 

Team Sky kommer til Cirerium du Dauphiné med et mandskab, der meget vel kunne ligne det, der stiller til start i Touren og det betyder, at al fokus i første omgang er på Chris Froome, der efter et fremragende forår, lige nu fremstår som sommerens største favorit. Froome er i god form uanset hvilke løb han stiller til start i, og skal nok være klar i Frankrig, hvor han støttes af Richie Porte, der selv er et rigtigt godt bud på en podiekandidat. Nogle spekulerer endda i om Porte er ved at positionere sig selv som Chris Froome gjorde det sidste år, men indtil videre er hierarkiet på Team Sky klart.

 

Det er svært ikke at gøre Touren til en duel mellem Chris Froome og Alberto Contador (Team SaxoTinkoff) og de to har allerede stødt på hinanden en række gange gennem foråret, indtil videre med Chris Froome som vinderen. Nu kommer endnu en duel og det vil være vigtigt for Contadors selvtillid, hvis han formår at sætte Froome på plads, i det mindste bare på en enkel etape. Team SaxoTinkoff kommer ligeledes til start med et skarpt mandskab, hvor der også skal holdes øje med Michael Rogers, der har vist god form på det seneste. Det danske mandskab har dog også sendt flere af tourkandidaterne til Tour de Suisse og har således valgt at blande tingene lidt.

 

To spaniere udgår det næste geled blandt favoritterne. Alejandro Valverde (Movistar) har haft et glimrende forår og Movistar nyder generelt stor succes i øjeblikket efter en fremragende indsats i Giroen. Valverde har tidligere haft for vane at vise storform i Critérium du Dauphiné, men har ligeledes flere gange toppet for tidligt i forhold til Touren, så det kan vise sig, at han denne gang vælger at tage den lidt med ro.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 

Joaquin Rodriguez (Katusha) satser fuldt ud på Touren i år, og selvom foråret ikke var ligeså succesfyldt som håbet, så kan det undskyldes med et ændret fokus. Rodriguez har været den mest stabile bjergrytter i feltet det seneste halvandet års tid og bakkes op af et godt mandskab, hvor også Daniel Moreno kan gøre sig gældende, men det er et stort problem for Rodriguez, at enkeltstarten distancemæssigt fylder så meget.

 

Belgiske Jurgen van den Broeck (Lotto-Belisol) havde et problemfyldt forår, hvor tingene ikke rigtigt svingede, men han plejer at finde formen til Critérium du Dauphiné, hvor han år efter år slutter i top 5. Den nu 30-årige belgier har gennem de sidste tre års tid bevæget sig på et niveau lige under de største navne, det spændende er nu om han har det sidste i sig til at tage endnu et skridt frem. Det samme gør sig gældende for franske Pierre Rolland (Europcar), der efter tidligere standarder har haft et godt forår, og nu skal Rolland vise, at han ikke blot kan lave resultater ved at gå med i store udbrud, men at de også kommer, når han sidder blandt favoritterne.

 

Der er grund til håbe på gode danske resultater, for selvom Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen (Team SaxoTinkoff) i første omgang skal koncentrere sig om at hjælpe Alberto Contador, så har Jakob Fuglsang (Astana) omvendt et hold til at hjælpe ham frem til resultater. Fuglsang er næppe i en position, hvor holdet ensidigt kun kører for ham, men der er fokus på danskeren, der er udset til at have en fremtrædende rolle i Touren. Den danske repræsentation rundes af med Brian Vandborg (Cannondale), der for nylig viste god form i Tour of California og som er en stærk kandidat til en plads på Cannondales mandskab til Touren. I Critérium du Dauphiné er der ingen oplagte kaptajner at køre for, så mon ikke Vandborg vil søge at komme i udbrud på en af nøgleetaperne.

 

Feltet.dks favoritvurdering

 

*****: Chris Froome

****: Alberto Contador

***: Richie Porte, Alejandro Valverde

**: Jurgen van den Broeck, Joaquin Rodriguez, Pierre Rolland

*: Michael Rogers, Samuel Sanchez, Andrew Talansky, Jakob Fuglsang

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?