Optakt: Critérium du Dauphiné Libéré

nullLøbet er i sig selv en begivenhed i den internationale kalender som de fleste ryttere meget gerne vil vinde, men det kan ikke nægtes at Tour de France kaster så store skygger fra sig, at hele juni måned nærmest kun drejer sig om at ramme juli måned i den bedst mulige form, hvilket selvfølgelig også har betydning for Dauphiné Libéré.

Ikke at løbet lider af den grund. Formen hos de fleste klassementsryttere er alligevel så langt fremme, at det ikke går ud over kvaliteten, at der stadig er en måned til starten på Touren. I Dauphiné Libéré har de muligheden for dels at tanke noget selvtillid op ved at tage en sejr i bjergene, dels teste sig selv af på flere af de stigninger, der skal køres i Tour de France. Sidstnævnte er grunden til at langt de fleste topryttere bruger Dauphiné Libéré som opvarmningsløb til Touren frem for det næsten sideløbende Tour de Suisse, der starter i næste weekend.

Løbet er også det eneste af de store franske løb, der ikke bliver kontrolleret af ASO. Det skal siges at det er befriende at fransk cykelsport ikke bliver kontrolleret af ét selskab, men det kan ærgre, at arrangørerne af Dauphiné Libéré ikke har skelet lidt mere til ASO i forhold til hvilke ryttere, der har mulighed for at køre løbet. Udover Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), der på grund af sløvhed fra Italien og UCI stadig cykler og vinder (hvilket er helt urimeligt i forhold til konkurrenterne), så stiller Tom Boonen (QuickStep) også til start i sit første større løb efter afsløringerne om et vedvarende kokainmisbrug. Selvom det er fint at Boonen kommer tilbage fra en hændelse, der ikke er relateret til cykelmiljøet, så kan det alligevel undre, at alle de hårde udmeldinger fra blandt andet Boonens sportsdirektør Patrick Lefèvre, der kom på tidspunktet for afsløringerne, er gået fuldstændigt i glemmebogen. Man bør i hvert fald ikke undre sig, hvis det viser sig at Boonen intet har lært af episoden for konsekvenserne har været til at overse.

Ruten
Hvis man elsker sprinterafslutninger er der ikke meget at komme efter i Dauphiné Libéré, men ellers skulle der være masser af varieret underholdning med særlig vægt på bjergkørsel og kampen mod uret. Det er lige før man kan tillade sig at påstå, at der er ligeså mange afgørende etaper i det ugelange Dauphiné Libéré som der er i det tre uger lange Tour de France for med undtagelse af anden og tredje etape byder hver dag på en mulig afgørelse af løbet, hvis der ellers er nogen, der tør tage chancen.

Det starter med den indledende 12 kilometer lange tidskørsel, der i sin opbygning minder meget om den enkeltstart i Monaco, der indleder Tour de France. En meget teknisk enkeltstart, hvor det fra start går pænt opad de første tre kilometer og som nok giver en fordel til de lette enkeltstartsspecialister, hvor især Alberto Contador (Astana) må forventes at gøre det godt.

Hvis løbets få deltagende sprintere vil have et resultat med hjem, så gælder det om at slå til på 2. etape, der indeholder nogle enkelte stigninger, men som ikke indeholder nævneværdige udfordringer på det sidste lange stykke ind mod mål. 3. etape med afslutning i den klassiske cykelby Saint-Etienne kunne også være en mulighed, men ligner mere en etape, der tiltaler de ryttere som gør det godt i de kuperede forårsklassikere med masser af muligheder for angreb inden for de sidste 40 kilometer og en længere nedkørsel kort før afslutningen. Der vil blive forsøgt en hel del angreb for efter denne etape er scenen fuldstændig overladt til de ryttere, der kører klassement.

Det starter med en voldsom enkeltstart på 42,4 kilometer. Udover den meget lange enkeltstart i Giro d’Italia på over 60 kilometer, så er det faktisk den længste enkeltstart rytterne kommer ud for i årets store etapeløb og der er grund til at tro, at den vil få afgørende betydning for det endelige klassement. På trods af en pæn stigning omkring midtvejs på ruten, så er det en enkeltstart, der favoriserer specialisterne med nogle gode flade strækninger, hvor topfarten kan holdes.

Den første bjergetape er også den mest imødesete for her skal rytterne slutte på Mont Ventoux, der som de fleste er bekendt også ligger asfalt til den helt afgørende næstsidste etape i Tour de France. Fra den provencalske by Bedoin skal rytterne 21 kilometer op til 1909 meters højde (21,1 km, 7,6 %), men stigningsprocenten snyder for den er ikke så stejl i starten. Stigningen tager for alvor fat efter fem kilometer, hvor det de næste ti kilometer stiger med omkring 9 % i snit. Dertil kommer den tørre varme, hvilket med garanti giver drama og der er gode chancer for at vinderen på toppen af Mont Ventoux også er den rytter, der løbet med den samlede sejr. Dagen efter fortsætter begivenhederne med en kort etape, hvor man 20 kilometer fra mål når toppen af Col d’Izoard (20,5 km, 6 %). Etapen kan sagtens bruges til angreb i klassementet, særligt hvis der er en der føler overskud på den afsluttende nedkørsel, men med tanke på gårsdagens og morgendagens strabadser vil det være forståeligt, hvis favoritterne tager sig en puster og åbner op for rytterne lidt udenfor klassementet.

På trods af afslutningen på Mont Ventoux må løbets kongeetape alligevel være den kun 157 kilometer lange, 7. etape til Saint-Francois-Longchamp, en nyere stigning i cykelsammenhæng. Feltet starter i Briancon og kører direkte op til toppen af Col du Galibier (21 km, 5,1 %). Herefter følger en meget lang nedkørsel indtil opstigningen af en anden gigant, Col de la Croix de Fer (28 km, 5,3 %). Fra bunden af Croix de Fer følger en længere fladt stykke indtil 14 kilometer fra mål, hvor opstigningen til Saint-Francois-Longchamp (14 km, 8 %) begynder. Stigningen er meget varieret og flere steder stiger det med mere end ti procent på længere stykker, så det hele vil blive splittet op til mål. Den sidste etape til Grenoble vil nok blive overladt til stærke udbrydere, men stigningen Saint-Bernard-du-Touvet (7,5 km, 9,1 %) med top 27 kilometer fra mål kan ruske op i tingene.

Favoritterne
Der er god grund til at begejstres over den samling ryttere, der skal kæmpe om sejren. Ikke nok med at en række af de helt store favoritter til Tour de France stiller til start, så kan man også glædes over den duel mange af løbets unge stjerner skal ud i.

Løbets helt store favorit er Alberto Contador (Astana). Det er naturligt nok, når man tager i betragtning, at han stort set vinder alle etapeløb han stiller til start i selvom det retfærdigvis skal siges, at han heller ikke er overbelastet af et løbsprogram, der rummer mange løbsdage inden starten på sæsonens højdepunkt, Tour de France. Dauphiné Libéré bliver spanierens eneste chance for at finpudse formen, men Contador indeholder så megen kørelyst, at han nok skal give den gas alle dagene.

De nærmeste konkurrenter er Alejandro Valverde og Cadel Evans (Silence-Lotto). Uden at komme nærmere ind på den verserende dopingsag, så har Valverde skuffet hele foråret indtil han fandt formen i Volta a Catalunya. Som forsvarende mester vil han sikkert give alt også med tanke på, at han ikke ligner en starter i sommerens Tour de France. Heller ikke Cadel Evans har vist noget særlig i foråret, men den efterhånden rutinerede australier kender sin besøgstid og skal vise overfor holdet, at formen er ved at være til stede.

Ivan Basso (Liquigas) fik ikke helt den tilbagevenden til toppen af cykelsporten mange havde forventet for selvom han gjorde det fint i Giroen, så kæmpede han reelt aldrig med om sejren. De mange enkeltstartskilometer er ikke til Bassos fordel og samtidig må Giroen have tæret på kræfterne, så mon ikke Basso i stedet satser på et stort udbrud på en af bjergetaperne. Holdkammeraten Sylwester Szmyd er interessant i klassementet og forhåbentlig får den stærke hjælperytter chancen for at lave et resultat selv.

Den interne kamp mellem de mange unge stjerner bliver en fornøjelse at følge og der er særlig grund til at holde øje med Robert Gesink (Rabobank), Vicenzo Nibali (Liquigas) og Dan Martin (Garmin-Slipstream). Gesink har haft det lidt svært i foråret, men sæsonen er også blevet bygget op omkring Touren, så selvom holdet nok gerne ville have ham til at præstere mere i Ardennerugen, så kan det tilgives. Nibali har heller ikke gjort det mere end pænt i foråret, mens Dan Martin fik lidt af et gennembrud i Volta a Catalunya og nu skal gribe muligheden for at køre sig på Garmin-Slipstreams Tour-hold.

Også danske Jakob Fuglsang (Team Saxo Bank) kan blive et stort bekendtskab. Fuglsang har haft løbet som sæsonmål i et godt stykke tid og han må forventes at ville følge op på et forår, hvor han har indfriet alle forventninger og lidt til. Der er i øvrigt flere spændende danskere til start i løbet for udover Fuglsang stiller Nicki Sørensen, Lars Bak og Frank Høj også til start og der er god grund til i det mindste at håbe på en dansk etapesejr. Der skulle ligeledes være blevet plads til Lasse Bøchman, der efter en glimrende præstation i Bayern Rundfahrt har tilkæmpet sig en plads på holdet.