Optakt: Famenne Ardenne Classic

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i slutningen af juli med GP Cerami og blev intensiveret med fem løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, dagen ind Antwep Port Epic, og efter en lille pause fortsattes der i ugen op til VM med en travl tid, hvor der afvikledes hele fire løb på bare fem dage. Under VM-ugen blev der skruet ned for aktiviteterne, da der kun blev kørt Omloop het Houtland Lichtervelde, men nu er serien klar til at blive rundet af med fire løb på otte dage, startende med det største, lørdagens Tour de l’Eurometropole, efterfulgt af der mere kuperede Famenne Ardenne Classic søndag og tirsdagens puncheurløb Binche-Chimay-Binche, inden det hele slutter næste søndag med det genetablere Memorial Rik van Steenbergen,

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Famenne Ardenne Classic er et nyt løb, der er blevet etableret forud for 2017-sæsonen, og det skiller sig lidt ud fra mængden på den belgiske efterårsscene. De øvrige løb har nemlig en klassisk flamsk karakter og er primært skabt til sprintere eller ryttere, der begår sig i brostensklassikerne. Det nye løb finder imidlertid - som navnet antyder - sted i Ardennerne, og selvom der ingenlunde er tale om et Liege-Bastogne-Liege eller Fleche Wallonne, har arrangørerne designet en ganske kuperet rute.

I den forstand bryder løbet med den tradition, der ellers er etableret i årets sidste del, hvor de klatrestærke typer koncentrerer sig om de italienske klassikere, mens de tunge og hurtige folk har fokus på løbene i Frankrig og Belgien. Det nye løb er bestemt ikke for de rene klatrere og passer udmærket til mange af de ryttere, der hidtil har befundet sig i Nordeuropa, men det kan betragtes som en mellemting mellem løbene i Italien og de hidtidige løb i Belgien. Det kan aflæses i startlisten, idet mange af holdene har ladet sprinterne hvile ud efter en intens periode og i stedet indhentet nogle af de lettere folk, der ikke er blevet sendt til Italien.

Famenne Ardenne Classic er som nyt løb helt uden tradition og skal først finde sin rolle på kalenderen. Det er ikke let, da man afvikles på en tid, hvor de fleste ryttere ser frem til ferie. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at løbet fortsat er i en eksperimenterende fase. I 2017 afvikledes løbet allersidst på sæsonen som et af de afsluttende løb i Europa, men sidste år søgte man at udnytte det store tomrum, som mange oplever i VM-ugen. Her er der nemlig ikke andre chancer for ryttere, der fortsat har ambitioner i årets sidste klassikere, men man havde formentlig håbet på en bedre startliste end en, der fra WorldTouren blot talte Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo. I år har løbet så fået en helt ny placering, da man har slået pjalterne sammen med Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche om at udgøre en fire dage langs løbsblok med tre løb, og det har givet et lille boost, da Lotto og Jumbo denne gang får selskab af endnu et WorldTour-hold i form af CCC.

Sidste års udgave var et glimrende bevis på, at der kan være tale om et uforudsigeligt løb. Her blev et udbrud nemlig hentet på selve stregen, men det lykkedes akkurat Guillaume Boivin at holde de hurtigste fra feltet bag sig og sejre foran medudbryderen Quentin Pacher samt Danny van Poppel, der var bedste sprinter. Boivin har desværre brækket to ribben og forsvarer derfor ikke titlen, og Pacher kører i år i Kroatien i stedet. Van Poppel er til gengæld med igen i et af sine sidste løb for Jumbo, for hvem han håber at tage en sidste sejr.

Ruten

Famenne Ardenne Classic er måske kalendermæssigt ved at finde den ideelle placering, men rutemæssigt synes løbet allerede at have fundet sin identitet. Efter to år med næsten helt ens ruter har man denne gang dog ændret ved designet, og selvom strukturen er den samme, er både selve finalen og stort set hele den indledende del af ruten ny. Det ændrer dog ikke på, at terrænet minder meget om det, vi kender fra tidligere år.

I hvert fald er der forud for den tredje udgave tale om en rute, der nok er knap 15 km kortere end sidste år, men som grundlæggende minder meget om det, vi kender fra tidligere.

næsten totalt genbrug af sidste års format, og det er kun helt minimale modifikationer, der betyder, at den samlede distance reduceres med en enkelt kilometer.

I alt skal der afvikles 180,0 km med start og mål i Marche-en-Famenne og kan inddeles i to dele. Først kører rytterne en omgang på en stor rundstrækning i det meget kuperede område sydøst for værtsbyen, hvor der venter flere stigninger. Først skal man efter 32,3 km over Cote d’Ortho (3,0 km, 5,5%), inden Col de Plastrai (3,0 km 4,6%) følger efter 67,6 km. Dernæst følger Cote d’Awenne (2,3 km, 4,5%) og Cote du Crawy (2,0 km, 6,8%) umiddelbart efter hinanden efter hhv. 85,0 km og 92,5 km, inden man kører det sidste stykke ind til Marche-en-Farmenne, hvor stregen krydses for første gang efter 107,7 km.

Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 24,1 km lang rundstrækning i området syd for målbyen. Straks efter mål går det op ad en bakke, inden en lille nedkørsel leder ind på Cote de Roy (2,3 km, 4,8%). Derefter resterer imidlertid fortsat 15,6 km, der består af et længere faldende og fladt stykke, indtil man med godt 5 km rammer en lille bakke. Dernæst falder det ned mod de sidste 2 km, hvorefter der venter en flad kilometer og en sidste kilometer, der stiger med 3,0% fordelt over to ramper med 300 ganske stejle meter til sidst. På de sidste 3 km er der kun sving med 1200 og 800 m igen.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Løbet byder på i alt 2784 højdemeter, hvilket er stort set det samme som sidste år.

I forhold til sidste år er den indledende rundstrækning helt nytænkt, og samtidig kører man denne gang den anden vej rundt på den sidste rundstrækning, der tillige er let modificeret. Det giver en længere afstand fra sidste stigning, men til gengæld er bakken både stejlere og næsten en kilometer længere.

Vejret

Ethvert efterårsløb er meget afhængigt af vejret, og det gælder også dette løb. Rytterne kan se frem til en miserabel dag, hvor det ventes at regne uafbrudt, men hvor temperaturen trods alt vil nå hæderlige 15 grader. Det vil ikke være alt for blæsende, men vinden vil trods alt være jævn og komme først fra syd og siden sydvest. Det giver primært modvind på den første del af den store rundstrækning og medvind på anden del. På den lille rundstrækning vil der først være sidevind, inden man får modvind efter toppen af bakken og derefter igen sidevind. Til slut får man direkte medvind frem til de to sidste sving og derefter modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Et nyt løb byder på en relativt ny rute og dermed nogen usikkerhed om, hvad man skal forvente, men efter to udgaver ved vi nu, hvad vi kan forvente. I 2017 lykkedes det Moreno Hofland at vinde en spurt blandt knap 30 mand, og sidste år lykkedes det et udbrud med det yderste af neglene at snyde Danny van Poppel for en spurtsejr i et felt på knap 40 mand. Billedet har været, at man skal klatre relativt godt for at sidde med hjem, og derfor er det meget naturligt, at de fleste hold har skiftet ud i trupperne fra dagens Tour de l’Eurometropole og hentet mere klatrestærke folk ind på bekostning af sprinterne.

Spørgsmålet er, hvad det betyder, at ruten er ændret. Strukturen er den samme, men rundstrækningen køres omvendt, så man får en længere og sværere stigning, der nu til gengæld kommer hele 15 km fra mål. Stejl er den med sine 4,8% ikke, og det efterfølgende stykke favoriserer klart et jagtende felt, hvis de kan organiseres.

Udfordringen bliver ud over de mange bakker især vejret. Vinden vil ikke være den allerkraftigste, men vi så så sent som ved VM, hvor selektivt det ofte bliver efter en hel dag med silende regn. Det bør alt sammen føre til, at chancen for en spurt er betydeligt mindre end sidste år, og hvis det ender i en gruppeafgørelse, vil feltet formentlig være endnu mindre end tidligere. Det er dog ikke kun klatreevner, der bestemmer holdbarheden, men også evnen til at håndtere dårligt vejr.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

For et par dage siden så det ud til at være et meget stærkt Jumbo-hold mod resten, men sådan er det ikke længere, efter at Mathieu van der Poel er blevet sendt på pointjagt af Corendon i stedet for at rejse til Japan for at køre mountainbike. Nu bliver det alles opgave at forsøge at slå hollænderen, der viste sin VM-form flot frem med sine mange angreb i Münster forleden. Man må formode, at Jumbo, der har mange kort at spille, vil have en interesse i at åbne løbet tidligt og forsøge at isolere Van der Poel, så han kan angribes på skift, og hertil vil Direct Energie, CCC, Wanty og Lotto alle kunne hjælpe. Det bør føre til et endnu mere selektivt løb, der formentlig vil blive afgjort af en ganske lille gruppe, der enten kan spurte om det i den stigende finale, eller der kan give rum til et taktisk spil, hvor snu og kloge ryttere kan køre væk.

Alligevel er det svært ikke at pege på Mathieu van der Poel som favorit. Indtil lyset gik ud var han stærkeste mand ved VM, og dette er et løb, der passer ham perfekt. Dels vil han være umulig at sætte på bakkerne, dels vil han elske den nye og stejlere puncheurspurt. Udfordringen er et hold, der kunne have været stærkere, og han risikerer at blive isoleret, men folk som Jimmy Janssens, Philipp Walsleben, Lasse Norman og ikke mindst den formstærke Dries de Bondt kan holde længe. Derfor tror vi, at Van der Poel runder landevejssæsonen flot af ved at vinde sit sidste løb, og han er således vores favorit. Vi vil dog ikke helt udelukke, at døren også kan åbnes for De Bondt, hvis alt for mange kigger på Van der Poel.

Holdet, der især skal slå Van der Poel, er Jumbo-Visma, der kommer med en klassetrup. Bedste kort må være Mike Teunissen, der egentlig virkede træt i Tour of Britain, men rejste sig med et flot VM som hjælper for Van der Poel. Han er stærkt i dette terræn, og som han viste med etapesejren under Touren er han lynhurtig i en stigende spurt. Holdet har imidlertid også Danny van Poppel, der var så tæt på at vinde sidste år, og som med sejren i Binche og i Vueltaen har vist, at han er fabelagtig i disse spurter. Problemet er, at han har haft et skidt efterår med endnu en formkrise, men 7. pladsen i Lichterveldes sidevind viste, at formen måske er ved at være der. Spørgsmålet er, om han får lov at spurte, for skiftet til Wanty var formentlig årsagen til, at det var Teunissen og ikke Van Poppel, der spurtede i Hamburg. Holdet har også den formstærke Timo Roosen, der så sent som i Quebec viste, at også han er en fremragende puncheur, og det kan sagtens være, at det er ham, der får chancen, enten offensivt eller i en spurt. Og lægger man dertil, at Paul Martens og Taco van der Hoorn begge er stærke på bakker og hurtige, har Jumbo hele fem mand, der med offensiv kørsel kan true Van der Poel.

En stærk outsider er Damien Touze. Cofidis-rytteren kørte en flot sidste uge af Vueltaen med en 11. plads i den hårde finale i Toledo. Her viste han evnerne som puncheur, og har han bevaret formen, er løbet her perfekt for ham. Holdets sprinter Hugo Hofstetter er normalt holdbar, men virker ude af form. Til genæld viste Dimitri Claeys lidt fremgang i dag, og finder han benene, vil han være begejstret for denne rute.

Sport Vlaanderen må være fyr for og flamme efter dagens sejr, og de står slet ikke ringe. Amaury Capiot viste i august i BinckBank Tour og i Danmark, at han er fabelagtig i disse finaler. Desværre har han tabt for i løbet af september, og man kan frygte, at han ikke har samme ben nu. Thomas Sprengers var imponerende i Tour of Britain og er et godt bud på en mand, der kan køre offensivt. Løbet må være for hårdt for den anden sprinter, Christophe Noppe.

CCC kommer med formstærke Jonas Koch, der er kommet godt ud af Vueltaen og var stærk igen i dag. Han viste sine evner som puncheur i Oviedo sidste måned, og han burde kunne være med i en spurt. Holdet har imidlertid også Simon Geschke til offensiv kørsel, selvom han efterhånden virker lidt træt, samt Gijs van Hoecke og formstærke Kamil Gradek, der også begge har en pæn spurt.

Direct Energie kommer med Lilian Calmejane, der virkelig har fundet formen efter Touren, hvor han har imponeret i Limousin og senest i Vallonien. Han er god i dårligt vejr og elsker dette terræn, og han har en pæn spurt. Han er et oplagt bud på en mand, der kan køre offensivt. Det samme er holdkammeraten Anthony Turgis, der er endnu hurtigere og endelig viste lidt form med sejren i Paris-Cahuny i sidste uge. Ruten er til gengæld nok for hård for ellers formstærke Adrien Petit og Rein Taaramae synes at være ude af form.

Lotto kommer med et fornuftigt kort i Jens Keukeleire, men hans form har været lidt svær at vurdere i dette efterår. Han så godt ud i Tyskland, men har siden ikke vist meget. Han er dog god i dette terræn, og selvom han har tabt hurtighed, kan han spurte på en bakke. Det samme kan Stan Dewulf , der også burde være klar til at køre offensivt efter et flot VM, og Lawrence Naesen , der dog ikke synes i storform. Offensiv kørsel kan vi forvente fra Jelle Wallays , der ikke er vild med bakker, men god i regnvejr, samt Maxime Monfort i karrierens sidste løb.

Den stigende finale er slet ikke dum for Baptiste Planckaert, men det vil kræve, at han finder benene fra foråret. I efteråret har det knebet, men gode præstationer i to sidevindsløb de seneste uger tyder på, at han måske kan vise de puncheurevner, han tidligere i år særligt viste i Finistere og i Luxembourg

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Sidste år vandt Israel Cycling Academy med den ny skadede Guillaume Boivin, og nu er det op til Tom van Asbroeck at forsvare titlen. Han har været ret svingende i dette efterår, men en 4. plads i lørdagens løb viste lidt form. Terrænet er ikke for svært for Van Asbroeck, der bestemt har en reel chance i en spurt, hvis han har genfundet formen for Tour of Britain. Ruten er til gengæld for hård for formsvage Rudy Barbier, men holdet har Krists Neilands til at forsøge at gentage det fantastiske soloridt fra Vallonien forleden.

Wanty kommer med Xandro Meurisse, der kørte overbevisende i England, men skuffede i Vallonien forleden. Han vil elske terrænet og kan afslutte, men han skal af med det meste af Jumbo og Van der Poel for at vinde. Holdet har også den endnu hurtigere Jerome Baugnies , der endelig er ved at vise lidt form og kan være farlig både i en spurt og ved offensiv kørsel. Aime de Gendt er i fremragende form og kan angribe, men han mangler de to øvriges hurtighed. Løbet må antages at være for hårdt for sprinteren Trond Trondsen og den fallerede Pieter Vanspeybrouck.

Riwal jagter revanche efter en skidt dag i dag, og det må være Andreas Kron, der er bedste bud på at få den. Han viste fornem form ved VM, og terrænet her passer danskeren, der som bekendt gjorde det godt i Ardennerne i Belgium Tour. Det passer også godt til Lucas Eriksson, der kørte flot til elitens VM, mens vi er lidt i tvivl om, hvorvidt de hurtige Andreas Stokbro og Nicolai Brøchner har formen til at være med. Rasmus Quaade kan være modbydelig, hvis han angriber på en hård dag, men det er tvivlsomt, om han stadig har formen fra Danmark Rundt.

Roompot har i Maurits Lammertink en god puncheur til et løb som dette, men han skuffede desværre i Slovakiet og synes ikke i form. Det gør desværre heller ikke Huub Duijn , der ellers i Danmark genfandt lidt af sine puncheurevner, og Nick van der Lijke, der ellers også er god og hurtige i dette terræn. Mest formstærk er Arjen Livyns , men man kan tvivle på, om han kan gøre det færdigt.

Arkea har Clement Russo, der med sejren i Spanien i maj viste, at han er en god puncheur. Han har haft et svært efterår, men en top 10 i dag kunne tyde på, at han er i bedring. Der er dog også en risiko for, at han får det for hårdt. Connor Swift er god i dette vejr og kan køre offensivt, men han synes at mangle sin bedste form. Anthony Delaplace har været stærk i efteråret, men han mangler nok hurtigheden til at kunne gøre det færdigt.

Rally kommer med hurtige Colin Joyce , der normalt er god i et sådant løb, men som slet ikke er i form. Bedst chance har evigt aggressive Robin Carpenter, der forleden blev nr. 2 i Paris-Chauny, samt Adam de Vos, der imponerende i Vallonien. Hos Euskadi passer Mikel Aristi perfekt til ruten, hvis han havde formen fra Limousin, men han er aldrig kommet tilbage efter styrtet i samme løb.

På kontinentalholdene er det værd at holde øje med Fabian Lienhard, der i Burgos og Tour de Suisse har vist sine evner i stigende finaler, og han burde kunne gøre sig gældende, hvis det samles til en spurt. Sidste år ville man også have peget på Alexander Krieger¸ men efter en skidt sæson er det svært at tro meget på ham. Beat kommer med Piotr Havik, der virkelig har imponeret i år, men han kan finde bakkerne lidt for hårde, samt Martijn Budding, der har haft en stærk sæson og er en god puncheur. Endelig kan Domonik Bauer måske lave et resultat for Dauner.

BEMÆRK: Nedenstående startliste er ikke helt korrekt. Det er ikke lykkedes at finde en version af den endelige startliste, som kunne håndteres af vores system.

***** Mathieu van der Poel

**** Mike Teunissen, Danny van Poppel

*** Timo Roosen, Damien Touze, Amaury Capiot, Jonas Koch, Anthony Turgis

** Lilian Calmejane, Hugo Hofstetter, Simon Geschke, Jens Keukeleire, Stan Dewulf, Baptiste Planckaert, Tom van Asbroeck, Xandro Meurisse, Jerome Baugnies, Fabian Lienhard

* Aime de Gendt, Thomas Sprengers, Andreas Kron, Taco van der Hoorn, Martijn Budding, Piotr Havik Maurits Lammertink, Mikel Aristi, Alexander Krieger, Lawrence Naesen, Krists Neilands, Dries de Bondt, Paul Martens, Huub Duijn, Arjen Livyns, Lucas Eriksson, Adrien Petit, Dimitri Claeys, Gijs van Hoecke, Robin Carpenter, Jelle Wallays, Andreas Stokbro, Clement Russo

Danskerne

Lasse Norman får på Corendon nok at gøre med at hjælpe Van der Poel til sejr. Riwal stiller med fem danskere i form af Andreas Kron, Andreas Stokbro, Nicolai Brøchner, Emil Vinjebo og Rasmus Quaade, og deres chancer er omtalt ovenfor.