Optakt: Liege-Bastogne-Liege

nullHvem kender ikke Hinaults fantastiske sejr i 1980, hvor han med et imponerende soloridt midt i snestorm kørte i mål 9 minutter og 24 sekunder foran nærmeste deltager i et løb, hvor kun 21 ryttere gennemførte. Det siges at det er historierne, der afgør løbenes betydning og som følge heraf rangerer Liege-Bastogne-Liege helt oppe i toppen på linie med Paris-Roubaix og Ronde van Vlaanderen.

De 262 kilometer er stærkt kuperede med tolv kategoriserede stigninger, men i virkeligheden er det faktisk op og ned hele dagen igennem og der venter således ikke rytterne mange rolige øjeblikke på de belgiske veje. Selve finalen bliver indledt med Côte de Wanne med 90 kilometer til mål og herefter går det over Côte de Stockeu, Côte de Vecquee, Côte de Redoute m.fl. indtil afslutningen, der efterhånden typisk falder omkring Côte de Saint-Nicolas, en skrap stigning, hvor det over én kilometer stiger med omkring 11 procent.

Som med så mange af de andre store endagsløb er det ikke de enkelte stigninger eller strækninger, der afgør løbet, men derimod mængden og gentagelserne. Et sted som Côte de Saint-Nicolas ville normalt godt kunne forceres af et felt på omkring 50 ryttere, men efter 256 kilometer er det begrænset, hvor meget rytterne har at skyde med og derfor bliver udskilningen mere markant. Efter Saint-Nicolas er der kun 6 kilometer til mål, hvilket gør at et udbrud her typisk vil kunne holde, idet ingen nede bagfra kan nå at organisere en forfølgelse. Placeringen af Saint-Nicolas, der er en nyere opfindelse i løbet, betyder så omvendt at mange af favoritterne ikke for alvor spiller ud før dette tidspunkt.

Det kommer ikke som nogen overraskelse at italieneren Davide Rebellin må betragte som favoritten over dem alle. Efter sejren i Flèche Wallonne står det klart, at han er den skarpeste på stigningerne i øjeblikket og det må siges at være forbløffende at Rebellin i en alder af 35 stadig bliver ved at producere resultater i den absolutte verdenselite. Rebellin har samtidig løbets nok to stærkeste hjælperyttere i Fabian Wegmann og Stefan Schumacher, der begge er stærke nok til en topplacering, skulle deres kaptajn for en sjælden gang skyld svigte.

Davide Rebellins eneste problem må siges at være den resterende del af Gerolsteiner-holdet, der godt kunne tænkes at få problemer, såfremt de andre hold overlader styringen af løbet fuldstændigt til det tyske hold. Det ville give god mening taktisk ikke at hjælpe Rebellin frem til en triumf sådan som det skete i Flèche Wallonne, men omvendt kan Gerolsteiner også bare læne sig tilbage og være tilfredse med hvad de har opnået i dette forår.

Dette taktiske spil kan betyde, at det klassiske tidlige morgenudbrud måske får større betydning end normalt og hold som Caisse d’Epagne, Liquigas og Astana gør klogt i at spille offensivt ud allerede tidligt for derved at overlade initiativet nede i feltet til andre hold.

Alejandro Valverde ser ikke ligeså stærk ud som han gjorde sidste år, hvor han forholdsvist enkelt vandt opløbet på den mindre stigning i Ans. I Flèche Wallonne viste han imponerende viljestyrke i afslutningen, hvor han med en mindre eksplosion kørte sig op til en 2. plads på de sidste 100 meter, men forinden var han blevet sat og han ligner ikke en rytter, der kan følge Rebellin på stigningerne. Er han med ved afslutningen vil han naturligvis være den store favorit, men umiddelbart kunne det godt se ud til at han vil få det svært.

Danilo di Luca er stadig ikke helt oppe i det gear, der i 2005 gjorde ham til samlet vinder af ProTouren, men efter sidste sæsons skuffende resultater er han på rette vej. Di Luca satser endnu engang hårdt på et resultat i Giro d’Italia, men har indset, at dette sagtens kan lade sig gøre samtidig med at man kører Ardennerløbene for fuld udblæsning. Han har aldrig præsteret et nævneværdigt resultat i Liege-Bastogne-Liege, men både afslutningen i Ans og Saint-Nicolas-stigningen er ideelle for ham.

Astana kører for Matthias Kessler, der endnu engang har kørt et glimrende forår med flere pæne resultater til følge. Kessler eneste problem er at han blot sjældent vinder noget som helst, hvilket gør det svært at tro på ham på podiets øverste plads. Holdkammeraten Alexander Vinokourov, der vandt i 2005, er måske et bedre bud på en sejr om end formen virker noget tvivlsom.

For Michael Boogerd bliver løbet noget helt specielt, idet han kører karrierens sidste Liege-Bastogne-Liege. Boogerd vinder næppe, men det kunne omvendt være rart, hvis han for en gang skyld kunne få skovlen under ærkerivalerne Rebellin, di Luca og Paolo Bettini, der mangt en gang taktisk har udspillet den ofte ivrige hollænder. For Bettini er det den sidste mulighed for at revanchere et skuffende forår, hvor den regnbuefarvede verdensmestertrøje endnu engang har spillet et psykologisk puds hos bæreren. Løbet er dog Bettinis absolutte favoritløb og ikke blot Bettinis eget forår, men hele Quick-Step-holdets (hvilket nærmest betyder hele sæsonen for Lefevres tropper) står mere eller mindre på spil.

En anden rytter som man skal holde et godt øje med omfatter Damiano Cunego, der kommer med friske sejre fra Giro del Trentino i baggagen, men måske også trætte ben. Rinaldo Nocentini har noget ubemærket kørt glimrende den seneste tid og så må Samuel Sanchez og Kim Kirchen være sultne efter et resultat efter at have skuffet hidtil i Ardennerne.

Team CSC satser hårdt på Fränk Schleck, der ellers fysisk ikke ligner en mand, der burde sidde på en cykel. ”Mine forventninger til Liége er at køre i top-10. Jeg ved, jeg kan gøre det, og jeg håber jeg kan vinde,” siger Schleck, der på grund af sine ringe evner som afslutter, må finde sig i at være blandt outsiderne. Han går ind til løbet som holdets absolutte kaptajn og vil formentlig gerne have løbet gjort så hårdt som overhovedet muligt, således at det bliver råstyrke frem for acceleration, der afgør løbet.

Både Karsten Kroon, Jens Voigt og Alexander Kolobnev har været skuffelser hidtil i både Amstel Gold Race og Flèche Wallonne og alle tre må nok indstille sig på, at de vil blive brugt som brikker i et taktisk spil, der skal bringe Fränk Schleck i en favorabel position. Nicki Sørensen må som løbets eneste dansker nok indstille sig på en lignende rolle.