Optakt: Lombardiet Rundt

Årets sidste WorldTour-endagsløb, Giro di Lombardia, Il Lombardia, la classica delle foglie morte - kært barn har som bekendt mange navne -, er et af de rutemæssigt mest interessante løb, fordi det adskiller sig fra mange af de andre kuperede endagsløb, der er at finde på kalenderen.

I modsætning til Liège-Bastogne-Liège, som i højere grad er for de typiske klassikerspecialister, der for alvor er accelerationsstærke og eksperter på de lidt kortere bakker, så giver Lombardiet Rundt bedre muligheder for de rene klatrere til at brillere. Det så vi blandt andet sidste år, da udprægede klatrere som Rafal Majka og Franco Pelizotti blandede sig med klassikerspecialister som Enrico Gasparotto og Juan Antonio Flecha.

Årets sidste monument markerer per definition afslutningen på sæsonen. Selvom der køres Paris-Tours i næste weekend, og det famøse Tour of Beijing også lige skal overstås, så kan der efter målstregen i Bergamo i eftermiddag for de flestes vedkommende pustes ud efter en lang sæson. Ja, for de fleste vel at mærke.

For første gang i flere år har vi nemlig en både pivåben og offentlig kamp om tronen på UCIs verdensrangliste. WorldTour-ranglisten føres med sølle 14 point af tilbagevendende Alberto Contador foran verdens mest stabile etapeløbs- og klassikerrytter Alejandro Valverde, og den kamp kommer til at fylde meget især i medierne både før, under og efter transmissionen af løbet, som utraditionelt nok ikke bliver den endelige afgørelse. Lombardiet Rundt kommer nemlig ikke - som de sidste to år, hvor Joaquim Rodriguez har overhalet Tour de France-vinderen med en sejr - til at afgøre WorldTour-ranglisten, idet både Contador og Valverde stiller op i Tour of Beijing i næste uge.

Der bliver derfor det sjældne syn af et endnu ikke afgjort løb i løbet, når endagsløbet skydes i gang, og Contador og Valverde ikke bare skal forsøge at skrabe så mange point sammen som muligt selv, men også forsøge at sabotere den andens muligheder for ditto. Måske lægger det en dæmper på løbet, og måske åbner det muligheden for uforudsete angreb og en overraskende vinder. Heldigvis er det cykelløb, og her ved vi jo, at alt kan ske.

Ruten

Ruten til Lombardiet Rundt ændres som mange andre løb en smule fra år til år, men i år er den ændret fuldstændig. På papiret er stigningerne lidt lettere, og til gengæld er antallet af flade kilometer på den sidste halvdel af ruten formindsket. Den helt store ændring gælder dog afslutningen. Hele 26 km er der fra toppen af den sidste længere stigning til målstregen, hvorimellem der kun er et enkelt mindre bump, som skal forceres. Sidste år var der kun 10 km.

Det kommer helt sikkert til at ændre dynamikken, fordi der nu muligvis bliver tøvet med at spille tidligt ud. Alt afhænger i sidste ende af, hvordan rytterne griber løbet an, og hvem der har diamanter i benene. Typer som Contador og Fabio Aru skal ud og gøre løbet hårdt, så de kan angribe og holde hjem fra den sidste stigning, mens folk som Philippe Gilbert, Rodriguez og Valverde for alvor kan køre konservativt og vente på den sidste kontrabakke eller en spurt i en decimeret favoritgruppe.

Det bliver dog på ingen måde en nem vej til sejren for nogen af de 200 startende cykelryttere. Der er en enkelt alvorlig stigning på programmet på rutens første halvdel, men de egentlige festligheder indledes med 100 km til mål, når opstigningen til Colle Gallo påbegyndes. Efter en nedkørsel når feltet løbets længste stigning, Ganda, som toppes 65 km fra målstregen. En nedkørsel og en kontrabakke leder hen til den sidste længere stigning, og rytterne når toppen af Berbenno med 26 km til mål.

Vejen hen mod den sidste forhindring i løbet er for det meste for nedadgående. Omkring 4,7 km fra mål rammer rytterne bunden af Bergamo Alta, som er en enkelt kilometer lang og stiger med gennemsnitligt 7,9 % med 12 % som maksimum og et kort pavé-stykke tæt på toppen. Det lyder måske ikke af meget, men med 250 kuperede kilometer i benene kan selv verdens bedste cykelryttere gå i stå på vej op. Fra toppen er der cirka 3,2 km nedad direkte mod mål.

Ruteændringen betyder, at løbet er mere åbent end før. Den rette bjergrytter kan køre så meget fra konkurrenterne på den sidste lange stigning, at de ikke ser ham igen, men alt kan også være samlet hen til sidste fartbump, hvor alting kan eksplodere. Med en WorldTour-rangliste i spil og konservative favoritter kunne vi måske få endnu et "Oliver Zaugg-år", hvor en mere eller mindre ukendt bakkestærk rytter overraskende løber med monumentet - var der nogen, der sagde Yates?

Favoritterne

Det bliver dog svært at komme uden om, at Alejandro Valverde på papiret er favorit. Den enerådige Movistar-kaptajn finder ikke et løb, der passer bedre til hans evner, og han viste i Clasica San Sebastian, at han er i stand til at bevare det taktiske overblik og udnytte sine evner bedst muligt. Valverde kan både angribe udefra, på den sidste bakke eller slå sine konkurrenter i en decimeret spurt. Med Jesús Herrada, Eros Capecchi, Beñat Intxausti, Ion Izagirre og Giovanni Visconti kører Movistar den klassiske hierarkiske kørsel, hvor det er alt for Valverde. Spændende bliver det at se, om det forventede numeriske undertal bliver en ulempe i finalen. 

For førsteudfordreren til Valverde hedder Katusha. Deres kaptajn er de sidste to års vinder Joaquim Rodriguez, men bag sig har han et formidabelt hold, hvor Daniel Moreno og Milano-Torino-vinderen fra i onsdags Giampaolo Caruso på den rette dag kan være et lige så godt bud på en vinder som Rodriguez. De kom alle i top fem i Milano-Torino, så formen er der ingen tvivl om, og Katusha kan meget vel have alle tre kort at spille på i afslutningen, og hvis de forvalter det rigtigt, kan det blive meget svært for de andre hold at stille noget op mod den russiske armada. 

En, der ikke kan gemme sig i afslutningen, er Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-QuickStep). Det er polakkens første løb i regnbuetrøjen, og den tiltrækker opmærksomhed. Ingen er i tvivl om verdensmesterens tårnhøje niveau, holdbarhed på bakkerne og lynhurtige afslutning, som dog i reglen lige nøjagtig ikke kan matche Valverdes, når der er kørt 250 km. Omega Pharma-QuickStep stiller med et forrygende hold, hvor også Rigoberto Uran, der to gange er blevet nummer tre i Lombardiet, står klar, hvis polakken ikke kan sidde med på de lange stræk. 

WorldTour-ranglistens imaginære førertrøje bæres af Alberto Contador, men Tinkoff-Saxo-kaptajnen viste i Torino, at han bare ikke er den fødte klassikerrytter og betalte sit holds kolossale arbejde tilbage med en sølle sjetteplads. Han evner ikke det taktiske spil som Valverde og Rodriguez, og så har han heller ikke samme acceleration eller spurt til at gøre det færdigt. Ingen tvivl skal dog herske om Vuelta a España-vinderens øjeblikkelige form, og han er særdeles interesseret i at gøre denne sæsons formidable arbejde færdigt med en sejr på WorldTour-ranglisten, så det er stadig , at spanieren ender i top 10. Tingene skal dog flaske sig ganske særligt, hvis han skal slippe fri og køre alene til mål, hvilket er nødvendigt, da han ikke kan slå en eneste af de øvrige favoritter i en direkte duel om sejren. 

Fabio Aru er i lidt samme situation. Italieneren er heller ikke den hurtigste på stregen, men viste dog i Vueltaen, at han har et ganske udmærket kick på de sidste meter. Han viste i Torino, at han stadig er i glimrende form, men skal ligesom Contador helst afsted alene, hvis Astana skal hive en sejr i land. 

Det største franske håb i løbet udgøres af Tony Gallopin, som har haft en glimrende sæson. Hans sjetteplads til VM var ikke helt, hvad han havde håbet på i afslutningen, men han har alle karakteristika, der skal til for at brillere i Lombardiet, ikke mindst med hans nuværende form taget i betragtning. Han viste i Clasica San Sebastian sidste år, at han kan lukrere på favoritternes fedtspil, men han har flere muligheder, da han også kan komme væk med Contador eller Aru og være rimelig sikker på at slå dem med sin hurtige afslutning. 

Ag2r kommer på papiret med et af de stærkeste hold til løbet, men uden de helt åbenlyse favoritter; Rinaldo Nocentini blev nummer to i Torino i onsdags, Alexiz Vuillermoz blev nummer 11 og har netop vundet en etape i et mindre fransk etapeløb, Romain Bardet viste god form i Canada, Tour de France-2'eren Jean-Christophe Péraud er lidt et spørgsmålstegn, Domenico Pozzovivo kommer altid som en trold af en æske, mens vi stadig venter på, at Carlos Betancur endelig finder sin uhyggelige topform. Det kan blive alt eller intet for det succesfulde franske hold. 

Den danske delegation består af Nicki og Chris Anker Sørensen. Begge skal knokle for kaptajn Contador og intet andet. 

Favoritvurdering 

*****: Alejandro Valverde 

****: Joaquim Rodriguez, Michal Kwiatkowski 

***: Alberto Contador, Fabio Aru, Tony Gallopin, Daniel Moreno 

**: Daniel Martin, Bauke Mollema, Rui Costa, Rinaldo Nocentini, Giampaolo Caruso, Philippe Gilbert 

*: Janier Acevedo, Thibaut Pinot, Rigoberto Uran, Samuel Sanchez, Romain Bardet, Fränk Schleck 

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation