Optakt: Memorial Marco Pantani

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb i februar er GP Costa degli Etruschi og Trofeo Laigueglia, kun Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo har overlevet i marts, og i april er der kun Giro dell’Appennino tilbage. Trofeo Matteotti afvikles som et af de få løb under Touren i juli, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 9 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.HC og Worldour udgør på mindre end en måned en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen. Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt er det sidste løb i series. I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket kløbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. Sidste år blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model fastholdes i år, således at det er Il Lombardia, der lukker ballet den 7. oktober. Dermed afvikles der hele 9 endagsløb samt det to dage lange Giro della Toscana i perioden mellem d. 13. september og den 7. oktober i det, der er en af de travleste cykelperioder i et enkelt land på hele året.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i en travl uge med meget kuperede løb, hvor Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte tjener som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte - hvoraf Gran Piemonte i år kørtes som italiensk mesterskab i juni og derfor ikke afvikles i år - er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end series øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Serien er traditionelt blevet indledte med Trittico Lombardo, en tre dage lang serie bestående af Tre Valli Varesine, Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi, men i dag er det kun de to sidstnævnte, der bliver holdt i samme uge, mens Tre Valli Varesine først finder sted to uger senere. I stedet er det nu Memorial Marco Pantani, der fortsætter rækken bare to dage efter Coppa Bernocchi.

Da Marco Pantani døde i 2004, var det næsten oplagt, at der skulle skabes et løb som en hyldest til en af Italiens største ryttere nogensinde, og da Giro d’Italia senere det år passerede gennem Cesena, begyndte tankerne at få momentum. Præsidenten for en lokal cykelklub, borgmesteren i Cesena og en lokal forretningsmand slog sig sammen med Gruppo Sportivo Emilia, der har ansvaret for adskillige store løb på den italienske kalender, herunder Giro dell’Emilia, GP Beghelli og Settimana Internazionale Coppi e Bartali, med det mål at arrangere første udgave af løbet senere på året, og siden da har det etableret sig som en vigtig del af den italienske efterårskalender. I 2006 kom det på UCI-kalenderen som et 1.2-løb, og i 2007 blev det rykket op i hierarkiet til 1.1-status. Damiano Cunego vandt den første udgave, og siden da er det blevet vundet af nogle af de største italienske navne som Gilberto Simoni, Daniele Bennati, Franco Pellizotti, Roberto Ferrari, Elia Viviani, Fabio Felline, Sacha Modolo, Sonny Colbrelli og Diego Ulissi, der alle er at finde på vinderlisten.

Pantani var kendt som klatrer, men Memorial Marco Pantani er ikke et løb, den italienske stjerne ville have kunnet lide. Det starter og slutter i byen Cesenatico, hvor Pantani boede, og det betyder, at der ikke er store stigninger på programmet. Mange af Pantanis træningsstigninger er med, men finalen i Cesenatico er flad. Det betyder, at det er et helt typisk italiensk endagsløb. De fleste af de italienske klassikere har en kuperet midtersektion og en flad finale og ender derfor i en dyst mellem en lille gruppe angribere og et reduceret felt. Memorial Marco Pantani følger den trend og er både blevet vundet af et udbrud og i en reduceret massespurt.

Det er dog sprinterne, der har haft overhånden. Siden 2009 er de hurtige folk kun blevet snydt én gang. Det sket i 2015, hvor det italienske landshold knuste al modstand. Diego Ulissi, Giovanni Visconti og Vincenzo Nibali kørte et lille holdløb fra bakkerne hjem til Cesenatico, hvor de krydsede stregen næsten side om side i den rækkefølge. Sidste år var det imidlertid igen en reduceret massespurt, der afgjorde slaget, og her tog Francesco Gavazzi en sjælden sejr foran Matteo Busato og Paolo Toto. Alle tre er de med igen i år og går derfor efter at gentage succesen.

Ruten

Den 14. udgave af Memorial Marco Pantani afvikles på den velkendte 189,8 km lange rute, der både starter og slutter i Cesenatico. Fra starten i kystbyen vil rytterne bevæge sig igennem fladt terræn ud til bakkerne i den indre del af landet. Her skal der køres tre ommgange på en 35,6 km lang rundstrækning, der indeholder den berømte Montevecchio-stigning, en af Pantanis favoritbakker i området. Den 5 km lange stigning stiger med 6% i gennemsnit og inkluderer sektioner på 13-14%. Toppen nås for sidste gang med 61,1 km igen, og herefter kører rytterne tilbage ned mod kysten. Undervejs skal de over den lille Longiano-stigning, men de sidste 41,4 km går enten nedad eller er flade. Løbet slutter med fire omgange på en flad 5,3 km lang rundstrækning i Cesenatico, hvor der ikke er mange tekniske udfordringer.

Sammenlignet med tidligere år er starten flyttet tilbage til Cesenatico, men den vigtigste del af ruten er uændret, og der er tale om helt samme rute som sidste år. I mere end fem år har løbet inkluderet de tre passager af Montevecchio og de fire omgange på den flade rundstrækning i Cesenatico.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Vejret

Det italienske efterårsvejr har i de seneste dage ikke vist sig fra sin pæneste side, og det vil desværre heller ikke være tilfældet lørdag. Her ventes der ganske vist temperaturer på 25 grader, men der vil være relativt skyet med en konstant risiko for tordenbyger. Der vil bare være en svag til let vind fra øst. Det giver primært medvind på turen ud til runstrækningen, hvor der vil være modvind på stigningen. Der vil hovedsageligt være modvind op hjemturen, mens der på den lille rundstrækning i finalen primært vil være sidemed- og sidemodvind.

Favoritterne

Memorial Marco Pantani er som sagt et klassisk italiensk endagsløb, der både kan ende i en reduceret massespurt eller blive afgjort i et angreb. Historien viser klart, at sprinterne har overtaget, men det er bestemt ikke en sag for en hvilken som helst sprinter. Montevecchio er en meget svær stigning, og havde den ikke været placeret så langt fra mål, havde den kunnet skabe reelt kaos.

Nu kommer den imidlertid længe inden sidste passage af målstregen, og derfor viser historien helt klart, at man som regel får en eller anden form for samling. Alt afhænger imidlertid af den tilgang, de enkelte hold har. I år er løbets naturlige omdrejningspunkt som så ofte før det italienske landshold, der har flere muligheder. Man kan enten køre offensivt og satse på, at formstærke Diego Ulissi sammen med Alberto Bettiol kan gøre en forskel. På den anden side har man også Elia Viviani og kan satse på en spurt, men Montevecchio er som udgangspunkt for den spurtstærke Sky-stjerne, og den strategi kræver derfor, at løbet bliver så nemt som muligt.

Løbet er skræddersyet til Sonny Colbrelli, der efter sejren i Coppa Bernocchi er den naturlige favorit. Det svage Bahrain-mandskab kan imidlertid intet gøre for at kontrollere løbet, og de er derfor helt afhængige af, hvad andre foretager sig. I stedet vil løbets naturlige omdrejningspunkt være Androni, der med den forsvarende vinder Francesco Gavazzi har al interesse i, at løbet skal være selektivt. Med Egan Bernal, Rodolfo Torres og Mattia Cataneo har man endda klatrerne til virkelig at sætte sprinterne under pres, og det vil de formentlig forsøge. Også Bardiani vil gerne have et hårdt løb.

Derfor er det naturligt at forvente, at Androni vil køre hårdt på på rundstrækningen, mens det italienske landshold formentlig vil afvente Vivianis muligheder. Hvis Androni giver den fuld gas, formoder vi imidlertid, at det bliver for svært, selvom Viviani i den seneste tid har klatret helt forrygende. På den anden side er der så langt til mål fra toppen af Montevecchio, at det ikke er et løb for Andronis klatrere, slet ikke hvis de får hurtige Ulissi med sig i et angreb. Derfor er det tvivlsomt, om der vil kunne etableres et samarbejde efter Montevecchio, og det peger på, at der vil ske en eller anden form for regruppering. Derfor tror vi mest på en reduceret massespurt, men sandsynligvis uden deltagelse af Viviani.

Det får os til at pege på Sonny Colbrelli som manden, der skal slås. Vi havde egentlig større forventninger til Bahrain-kaptajnen i de canadiske løb, men han viste med sejren i Coppa Bernocchi, at han er i meget god form. Her testede han benene med et angreb på en stigning og vandt suverænt spurten i en finale, der egentlig burde være for nem for ham. Colbrelli falder helt sikkert ikke fra feltet i dette løb, og han er endda så god, at han måske endda kan gå med i angrebene. Hans deltagelse i en offensiv vil dog med det samme kvæle al lyst til at fortsætte, og derfor er hans bedste sejrschance en reduceret massespurt. Når han kan vinde i Bernocchi, er det formentlig kun Viviani, der kan slå ham i en spurt. Og da løbet meget vel kan blive for svært for Sky-rytteren, er Colbrelli den naturlige favorit.

Trods ruten vanskelighed er Elia Viviani en klar vinderkandidat. Den italienske sprinter er i sit livs form, og selvom Montevecchio er svær, synes han at have en klatrestyrke, der gør, at han måske vil være i stand til at komme med over. I Plouay var han endda så god, at han kunne køre med folk som Greg Van Avermaet i finalen, hvilket siger meget om niveauet. Nederlaget i Bernocchi skyldtes alene dårlig positionering, og han er på papiret den i særklasse hurtigste. Kommer han med til mål, er han derfor den naturlige favorit.

Bliver løbet for svært for Viviani, vil det italienske landshold formentlig satse på Diego Ulissi. Med sejren i Montreal fik han vist, at han nærmer sig fordums styrke, og han kan meget vel vise sig at være løbets stærkeste rytter. Skulle det lykkes for en lille gruppe at køre hjem, vil Ulissi med sikkerhed være med, og han vil med stor sandsynlighed være den hurtigste i et sådant fremstød. Bliver løbet meget hårdt, har Ulissi en fremragende chance for at tage sin anden sejr på kort tid.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Francesco Gavazzi er den forsvarende mester, og han befinder sig i en grænseposition, hvor han kan begge dele. Han har en chance i en reduceret massespurt, men vil formentlig være oppe imod hurtigere folk. Derfor er hans bedste chance formentlig, hvis han kan gå med i en lille gruppe på Montevecchio, men det vil til gengæld blive svært at følge de bedste. Til gengæld vil han i en sådan situation kunne slå langt de fleste.

Marco Canola er i gang med en regulær gennembrudssæson, og han er som skabt til dette løb. Af de hurtige folk er han en af de bedste klatrere, men hans problem er, at Colbrelli både er betydeligt hurtigere og samtidig en bedre klatrer. Canola er ikke god nok til at køre med i angrebene, så hans eneste chance er at vente på en spurt. Her er en podieplads meget sandsynlig, men en sejr bliver svær at opnå.

Løbets måske farligste rytter er Sergey Shilov. For et par år siden viste han sig som livsfarlig i disse kuperede løb, der slutter i reducerede massespurter, men efter en skidt 2016-sæson forsvandt han fra radaren. Nu er han imidlertid i den grad tilbage og har netop vundet reducerede massespurter i de store 1.1-løb Prueba Villafranca og Trofeo Matteotti. Specielt var det imponerende, at han sad med i det meget hårde løb i Spanien, og det vidner om en helt fantastisk holdbarhed. Desværre var han ikke specielt imponerende i Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi, og det tyder derfor ikke på, at han har formen til at blande sig. På den anden side kan ha nu være kommet i gang igen efter at have banket den værste rust af ud af benene.

Hvilken rolle skal Alberto Bettiol spille på det italienske landshold? Han er på den ene side en langt bedre klatrer end Viviani, men på den anden side ikke så stærk som Ulissi. Til gengæld er han formentlig lidt hurtigere end Montreal-vinderen, og han kan derfor spille en mellemrolle. Han er næppe hurtig nok til at vinde en reduceret massespurt, men han kunne meget vel være hurtigst, hvis han er med i en lille gruppe, der holder hjem til mål.

Kan Daniele Bennati komme i spil? Måske. Han er med på det italienske landshold for at støtte Viviani og Ulissi, men på papiret er han en bedre klatrer end Viviani. Derfor kan man ikke udelukke et scenarium, hvor han pludselig sidder med hjem til en reduceret massespurt som landsholdets hurtigste mand. Selvom han ikke er så hurtig som tidligere, vil han i et sådant scenarium kunne blande sig i kampen om sejren.

Romain Hardy har ikke haft den nemmeste tid efter en ellers fremragende start på sæsonen. Alligevel lykkedes det ham at vinde det knaldhårde Tour du Doubs, og selvom han ikke just imponerede på stigningerne, var det en indikation på bedre form. Han er næppe god nok til at køre med de bedste i angrebene, men i en reduceret massespurt er han ikke uden chance, hvis de hurtigste er siet fra.

Det er svært at se, hvilken rolle Niccolo Bonifazio skal spille. Normalt er han hurtigere end Colbrelli, men efter Colbrellis sejr i Coppa Bernocchi må han være nummer 2 i hierarkiet. Alligevel så det ud til, at de to kaptajner i torsdags kørte hver deres spurt, og derfor kan man bestemt ikke udelukke, at Bonifazio kan få sin chance, specielt hvis Colbrelli har været i angreb tidligt på etapen. I en spurt bør han trods alt stadig være en af de hurtigste.

Simone Ponzi ville tidligere være selvskrevet som kandidat til sejren, men han har siden skiftet til CCC været milevidt fra fordums styrke. Han har dog vist fremskridt på det seneste, ikke mindst med femtepladsen i det hårde Coppa Agostoni. Desværre synes han ikke at have tidligere tiders holdbarhed, og han er heller ikke helt så holdbar som i sin storhedstid.

Egan Bernal, Giolio Ciccone, Pierpaolo Ficara, Mattia Cattaneo, Rodolfo Torres og Sepp Kuss er alle gode kandidater til at splitte feltet på stigningerne, men de mangler poweren og spurtstyrken til at vinde. Modsat er Manuel Belletti, Marco Tizza, Colin Joyce, Marco Zamparella, Jonathan Lastra, Edurard Prades, Guillaume Boivin og Enrico Barbin holdbare folk, der kan spurte, men de har næppe farten til at vinde.

***** Sonny Colbrelli

**** Elia Viviani, Diego Ulissi

*** Francesco Gavazzi, Marco Canola, Sergey Shilov, Alberto Bettiol

** Daniele Bennati, Romain Hardy, Niccolo Bonifazio, Simone Ponzi, Marco Tizza, Guillaume Boivin, Sepp Kuss

* Egan Bernal, Giolio Ciccone, Pierpaolo Ficara, Mattia Cattaneo, Rodolfo Torres, Manuel Belletti, Marco Tizza, Colin Joyce, Marco Zamparella, Jonathan Lastra, Edurard Prades, Guillaume Boivin, Enrico Barbin, Anthony Delaplace

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.