Optakt: Milano–Sanremo

Milano-Sanremos målstreg ligger på Lungomare Italo Calvino, en boulevard opkaldt efter den store italienske forfatter. At Milano-Sanremo slutter lige netop her, føles umanerligt rigtigt, hvis man tager løbets nuværende situation i betragtning.

I Hvis en vinternat en rejsende, et af Italo Calvinos hovedværker, falder et ”Du” således over 12 manuskripter, som hver især er skrevet i forskellige stilarter, lige fra Anton Chekhov til spaghettiwesterns. Hvert enkeltstående manuskript er levende og perfekt, men står samtidig alene og afsluttes til læserens (og det fiktive du’s) store irritation ikke. Hvert manuskript man falder over, er sin egen verden, sin egen historie, og man får således ingen egentlig fortsættelse eller afslutning på de forskellige historier. Som læser er det både spændende og lettere frustrerende.

Man har det lidt på samme måde med Milano-Sanremo. Disse år søger arrangørerne at finde Milano-Sanremos endelige form og stil; en rute, der føles rigtig i forhold til det moderne cykelfelt og løbets status som rigtig klassikker. Nogen afslutning på denne søgen har ikke været fuldstændig imødekommende, hvorfor der fortsat eksperimenteres. I år vender vi således tilbage til en tidligere rute, en tidligere stilart, hvilket dog mest skyldes genstridigt vejr. Intentionen havde egentlig været at forsøge sig med en ny (og hårdere) stigning inden den klassiske finale, men skæbnen ville det anderledes, og vi er således hoppet et kapitel tilbage. Som du’ets jagt i Hvis en vinternat en rejsende, bliver vi cykelfans egentlig altid godt fornøjet af hver ny version af Milano-Sanremo. Nogle ville måske mest af alt foretrække, at der bare var en bestemt rute, som vi kunne nyde år efter år, men omvendt er denne jagt også lidt spændende, idet det er lidt uvist, hvilken udgave af Milano-Sanremo man går i møde, når først man påbegynder næste ’kapitel’.

I forhold de andre store klassikkere, der typisk omtales som cykelsportens monumenter, så er Milano-Sanremo simpelthen noget helt særligt. Derudover er ruten sværere at tildele nogen særlig ’ryttertype’. Det har ikke Paris-Roubaixs pavéer; Flandern Rundts hellingen; Liège-Bastogne-Lièges stejle bakker eller Lombardiet Rundts bjergrige afslutning. Hvad det har, er længde: Milano-Sanremo er sæsonens klart længste løb.

Gennem sin mere end 100 år lange historie er Milano-Sanremo mere eller mindre blevet vundet af alle cykelsportens ikoner, typisk gennem hårdt kørte cykelløb. I løbet af 1990’erne skiftede løbet dog en anelse karakter og udviklede sig til ’sprinternes’ klassikker, hvilket bl.a. udtrykte sig ved, at Erik Zabel vandt 4 gange i perioden 1997 til 2001, og nåede sin yderste ekstrem, da Mario Cippollini formåede at kæmpe sig med over Poggio i 2002.

Med disse ruteændringer har arrangørerne haft held med at gøre Milano-Sanremo mere åbent. De seneste ti år er løbet således blevet vundet på et væld af tænkelige måder. Sprinterne har stadig gode chancer, men det er samtidig ganske muligt for ryttere, der besidder en hidsig acceleration op ad bakke at gøre en forskel, ligesom der altid er chancen for, at en rytter som Fabian Cancellara spiller med musklerne og gør noget genialt (som i 2008) eller åndsvagt (som i 2012). Grundet vejrgudernes straf er årets rute mere eller mindre identisk med den, som blev kørt i 2007, og derfor også en anelse lettere end de seneste udgaver, men det gør ikke nødvendigvis løbet mindre åbent.

Ruten

294 kilometer. Den tager vi lige igen: Hele 294 kilometer skal rytterne køre søndag. Løbet starter lidt syd for Milano og går derfra lettere sydvest hele vejen ned mod den italienske Riviera, lidt vest for Genova, der bl.a. er kendt for at huse fodboldklubben Sampdoria. Før rytterne når kysten, skal de passere løbets højeste punkt og hårdeste stigning, Passo del Turchino. Da der fra toppen er godt og vel 150 kilometer til mål, får Passo del Turchino dog ingen nævneværdig betydning for løbets udfald.

Det var oprindeligt planen, at feltet skulle passere Pompeiana-stigningen, hvilket formentlig havde gjort livet meget svært for sprinterne. Feltet skal nu ej heller skal passere La Manie, som de seneste par år har været placeret på ruten med ca. 90 kilometer til mål, og som ellers synes at have haft den intenderede effekt: At åbne løbet op og gøre det sværere for sprinterholdene at kontrollere. Årets planlagte rute er i stedet nu nærmest identisk med den, som Oscar Freire sejrede på i 2007. Feltets sprintere er altså blevet tilgodeset af, at Liguria-regionen de seneste par år har været ramt af historisk dårligt vejr.

Konklusionen er, at de eneste betydelige udfordringer ligger placeret i Milano-Sanremos klassiske finale, der starter med tre gange capo: Capo Mele, Capo Cerva og Capo Berta. Herefter når rytterne til foden af Cipressa (5,6 km, 4,1 %), som typisk er det sted, hvor de aggressive og lettere ryttere vil forsøge at sætte eller i det mindste trætte feltets sprintere.

Oven på Cipressa vil der typisk være hidsig jagt mellem flere grupper, hvor der dog oftest vil ske nogenlunde samling inden bunden af Poggio (3,7 km, 3,7 %) nås med cirka 10 kilometer igen. På Poggio plejer løbet virkelig at eksplodere i atomer, men sjældent er tidsforskellene på toppen særligt store. Dernæst følger seks kilometer i flyvende fart, først nedad Poggio og siden ind gennem Sanremos smukke gader, hvor det hele som altid afgøres på Lungomare Italo Calvino.

Onsdag kom det så frem, at ruten, grundet nye vejrproblemer, måske laves om igen. Alt er provisorisk og på prøve i Milano-Sanremo. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at vejr og vindretning på Poggie formentlig har større betydning end nogle af de skitserede ruteændringer. Der er så mange variabler i Milano-Sanremo.

Favoritterne

I fjor stod tyske Gerald Ciolek bag en lille sensation, da han sikrede en stor sejr til sit lille sydafrikanske hold, MTN-Qhubeka. Selvom Ciolek ikke har imponeret synderligt sidenhen, så kan en gentagelse faktisk ikke afskrives, for han besidder alle de nødvendige kvaliteter: Udholdenhed, hurtighed og god acceleration over bakkerne. Alligevel er der ingen tvivl om, at alles øjne i første omgang vil være på fænomenet Peter Sagan (Cannondale) og supersprinteren Mark Cavendish (Omega Pharma-QuickStep).

Det er svært at forestille sig et scenarie, hvor Peter Sagan ikke vil slutte i top-5. Faktisk er det svært at se ham ikke slutte på podiet. Sagan kan følge med nærmest alle på stigninger som Poggio og besidder som bekendt en fantastisk afslutning. Kilden til en Sagan-sejr ligger i at sætte sprintere som Cavendish og André Greipel (Lotto-Belisol) og samtidig holde styr på en mindre gruppe. Omvendt var det lige netop det, der skete i fjor, hvor Sagan samtidig forspildte chancen. Slovakken er nu et år klogere, men Sagans problem er stadig, at alle ved, hvor enestående en rytter han er, og selv en rytter som Fabian Cancellara - der til tider kører med hovedet under armen - har efterhånden indset, at det ikke nytter noget at have ham med på slæb. Sagan kan vinde på mange mulige måder, men der er også mange ting, der kan gå galt.

Der er også derfor, det faktisk ikke ville helt være urimeligt at have Mark Cavendish som løbets største favorit af den simple grund, at kommer et relativt stort felt samlet til Sanremo, så vinder han formentlig. Det, der taler for englænderen, er dels den lidt lettere rute. Samtidig er der det faktum, at en del potentielle animatorer på Poggio eller Cipressa er fraværende eller ude af form, særligt Vicenzo Nibali. Sidst, men ikke mindst, så har Cavendish et fantastisk hold i ryggen, og så har han modsat Sagan faktisk vundet Milano-Sanremo.

Hvis det bliver en mere konservativt kørt udgave i år, som ingenlunde er utænkeligt, så er det svært at se forbi Cavendish. Om det bliver Cavendish eller Sagan, handler således meget om, hvordan løbet folder sig ud - og hvilken rute, som vi ender med at blive præsenteret. At der er to store favoritter, er dog ikke ensbetydende med, at andre ikke kan komme i spil. Fx er John Degenkolb (Giant-Shimano) et ganske anstændigt bud. Tyskeren er i fortrinlig form og kan på en god dag sagtens tænkes at slå Sagan i et direkte spurtopgør på flad vej. Ligeså med Sacha Modolo (Lampre-Merida), der trods et undervældende Tirreno-Adriatico har en fin historik i Milano-Sanremo og har gang i en fin sæson.

Samtidig er det svært at se bort fra tidligere vindere såsom Fabian Cancellara (Trek Factory Racing) og førnævnte Ciolek. Det er især farligt helt at afskrive en Cancellara, der kan ting, som ingen andre i feltet kan. Der er dog uendelig mange ting, der skal gå i hak før en sejr til den schweiziske bjørn kan komme på tale, så han forbliver en stærk outsider.

Michal Kwiatkowski (OmegaPharma-QuickStep) er udset en interessant rolle i søndagens klassikker. Hvor hans holdkammerater mest skal stå for at indhente kontrære ryttere som Cancellara, så kan man snildt forestille sig, at Kwiatkowski bliver beordret til at sætte sig på hjul af Sagan - hvis han kan. Andre potentielle outsidere tæller den ofte undervurderede Greg Van Avermaet (BMC) og den tossehurtige, til tider lidt tunge, men samtidige stædige André Greipel.

Der er fire danskere til start, nemlig Lars Bak (Lotto-Belisol) samt Michael Mørkøv, Nicki Sørensen og Christopher Juul-Jensen (alle Tinkoff-Saxo). Lars Bak skal køre for Greipel, hvilket betyder slid og slæb. Juul-Jensen får sikkert lov til at gå i et morgenhug, mens Mørkøv og Sørensen sikkert også får relativt løse roller primært af den grund, at deres hold ikke besidder nogle oplagte vinderkandidater. Man kan forestille sig, at Nicki Sørensen skal passe på Roman Kreuziger, mens Michael Mørkøv nok skal holde sig til Daniele Bennati. Blandt danskerne har Mørkøv de suverænt største chancer, primært på grund af hans fine spurt, men det er desværre svært at forestille sig en placering i top-10, men omvendt har Mørkøv det med at overraske positivt.

Favoritvurdering

*****: Peter Sagan

****: Mark Cavendish

***: John Degenkolb, Sacha Modolo, Fabian Cancellara

**: Michal Kwiatkowski, Greg Van Avermaet, Gerald Ciolek, André Greipel

*: Phillippe Gilbert, Diego Ulissi, Arthur Vichot, Jose Joquin Rojas, Tom-Jelte Slagter, Arnuad Demare, Simon Gerrans

Du kan tippe på, hvordan løbet ender. Spil med på Fanpicks.dk, du bestemmer selv, om du vil deltage i puljen, som er GRATIS, 20'er eller 50'er puljen.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte