Optakt: OL i linjeløb 2016 (damer)

I 2012 var kvindernes linjeløb ved OL i London et af årets absolutte højdepunkter set med cykelsportslige briller. I øsende regnvejr kørte Holland med Marianne Vos i spidsen et formidabelt løb, hvor de fik det hele til at eksplodere, og på opløbsstrækningen kunne hjemmebanepublikummet ærgre sig over, at et af sportens største fænomener spurtede sig til OL-guld foran britiske Elizabeth Armitstead.

Siden er der sket meget. Armitstead har så godt som overtaget positionen som sportens ukronede dronning, mens Vos har holdt pause fra sporten og været langtidsskadet. Hun ser ud til at være på vej tilbage til sit topniveau, men det er svært at vurdere, hvor hun står i forhold til konkurrenterne efter et langt og hårdt løb som OL-løbet. Samtidig har Armitstead været kortvarigt ude på grund af tre missede dopingtest, og hvorvidt det har haft indvirkning på hendes fysiske og psykiske forberedelse, må tiden vise.

Uanset hvad er der lagt op til et brag af et cykelløb, for de største stjerner i sporten er til start i et felt på kun 68 ryttere. De største hold har kun fire ryttere med, og det gælder for dem alle, at mindst tre af dem er solide bud på en medalje. 25 af feltets ryttere er uden landsmænd ved deres side, så det kan ikke andet end at blive et kaotisk og ekstremt underholdende cykelløb fra start til slut, når det går løs på søndag.

Ruten

Kvinderne kører på de samme rundstrækninger som herrerne, blot lidt færre omgange. Alt i alt gælder det 141 kilometer med alt, hvad cykelhjertet begærer: Hårde stigninger, flade sektioner og brosten.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Det hele skydes i gang fra Copacabana, hvorfra rytterne sendes i retning mod vest langs atlanterhavskysten. Rytterne varmes op med en lille stigning ved Joá, hvorefter de kører den lange, lige vej mod første rundstrækning ved Grumari. Her rammer de et to kilometer langt brostensstykke. Det er ud af en relativt smal, lige vej, og træerne på vej side sender tankerne i retning mod Arenberg, men brostenene er lagt noget pænere end i den franske skov.

Efter 45 kilometer kommer rutens første egentlige udfordring, nemlig den 1,3 kilometer lange Grumari-stigning. Trods en blid start de første 500 meter stiger den 9,4 procent i gennemsnit og når helt op på umenneskelige 24,1 procent undervejs. Den er kort, men det er en grufuld stigning, der umiddelbart minder meget om Mur de Huy. Ti kilometer senere når feltet til Grota Funda-stigningen, som er 2,1 kilometer lang, 6,8 procent i gennemsnit og max 10,3 procent.

De tager en omgang mere med brosten, Grumari og Grota Funda, inden de kører tilbage ad samme vej i retning mod Copacabana. De rammer Joá igen efter 110 kilometer, og så kommer finalen.

Foto: CyclingWeekly.com

Her gælder det den dobbelte stigning Canoas og Vista Chinesa. Første del, Canoas, er fire kilometer lang og suverænt den sværeste den. Den er sjældent under otte procent og sniger sig op omkring de 15 flere gange. Derefter følger cirka 900 meters nedkørsel, inden det gælder Vista Chinesa, som, hvis man skal tro profilen, er en af de mest ujævne stigninger, der nogensinde er kørt i cykelsporten. Det skiftevis går op og ned for hver 100 meter, men trods alt mest op og med 4-6-8-10 procent. I alt er dobbeltstigningen 8,9 kilometer og 6,2 procent i gennemsnit med et max på hele 19,9 procent.

På toppen er der et fantastisk view ud over Rio de Janeiro, og herfra skal rytterne seks kilometer ned, inden de sidste 16,7 kilometer er på flad vej tilbage til Copacabana.

Kigger man kun på profilen, kan man måske synes, at ruten ser let ud, men man skal ikke lade sig snyde, for det er nogle benhårde stigninger, der er på programmet, og da hvert hold har maksimalt fire ryttere til start, bliver det meget svært at kontrollere.

Favoritterne

Med det forår Elizabeth Armitstead (Storbritannien) har kørt, kan hun ikke komme uden om, at hun på papiret er den helt store favorit til at tage OL-guldet. Hun er verdens bedste kvindelige cykelrytter lige nu, og hun bliver den, de andre vil kigge på undervejs, og alle hendes angreb vil blive fulgt med det samme. Hun har kun to holdkammerater med til Rio, og de har slet ikke hendes klasse, hvilket kan blive en hæmsko for hende, idet hun er vant til at køre på et hold, hvor alle ryttere er potentielle vindere og derfor kan skiftes til at angribe. Desuden har hun haft en måneds pause på grund af de missede dopingtest, og ingen ved helt, hvor hun står.

De fem største hold, Australien, Tyskland, Italien, USA og Holland, kommer alle med hold, der byder på flere vinderbud. Australien mangler måske en åbenlys frontfigur, men har fire ryttere, som skal ud og få løbet til at eksplodere, så de andre store hold bliver opløst. Tyskland har fire bomstærke kvinder med, og Claudia Lichtenberg ligner umiddelbart det bedste bud på så hård en rute, men hun har stadig nogle mangler i forhold til de allerbedste. Også fra Italien er der fire verdensklasseryttere til start, men holdet må forventes at køre for Elisa Longo Borghini, som både kan klatre og har en hurtighed til at være med i finalen, og så har de en god backup i Elena Cecchini.

USA stiller med løbets næstbedste hold, og både Megan Guarnier, Evelyn Steven og Mara Abbott er solide bud på medaljetagere. Den førende rytter på WorldTouren, Guarnier, har været fantastisk godt klatrende i år, og umiddelbart er hun den bedste i hele feltet, når det går opad. Dermed kan hun også være den mest friske, hvis de kommer samlet til mål, og hun har givet eksempler på sin hurtighed i løbet af året. Hun er meget tæt på at være favorit. Stevens har ligeledes været fremragende på stigningerne i år og var den eneste, som var i nærheden af Guarnier i Giro Rosa. Abbott har umiddelbart ingen chance i en spurt og skal derfor ud og angribe for at søge sin egen chance og gøre løbet hårdt for de to andre.

Hos hollænderne finder man - igen! - det bedste hold på startstregen. Marianne Vos er vendt tilbage, og det ligner mere og mere den bedste udgave af hollænderen. Hun har måske ikke helt den samme suveræne hurtighed i benene, men hun nærmer sig, og hun ser ud til at være rigtig stærk opad. Med sig har hun en anden af verdens bedste, når det går opad, nemlig Anna van der Breggen. Sidste år var hun nok verdens bedste i alle terræner, men efter sit styrt i Aviva Women’s Tour i juni har hun lige manglet de sidste procenter. Hvis hun har fundet dem efter Giro Rosa, så er hun fuldstændig lige med de andre favoritter, og så bliver det en uhyggelig hollandsk duo. Derfor udpeger vi Vos som snæver favorit foran Armitstead, Guarnier og van der Breggen, fordi hun har den bedste spurt af de to hollændere.

Podiet fra sidste års VM. Fra venstre Anna van der Breggen, Elizabeth Armitstead og Megan Guarnier. Et podie, der meget vel kunne gentage sig til OL. Foto: Sirotti

De fire kan dog ikke vide sig sikre på noget. Lige ved siden af dem står Sveriges bedste cykelrytter det sidste årti, Emma Johansson. Hun endte med at ligge øverst på den olympiske kvalifikationsliste, da den sluttede 31. maj, og det sikrer hende to vigtige holdkammerater til Rio. Johansson var utroligt stærk i foråret og kørte Guarnier, Stevens, Longo Borghini og Lichtenberg midtover i Euskal Emakumeen XXIX Bira trods en dårlig prolog. Svenskeren problem er lidt, at hendes vinderinstinkt ikke er helt så skarpt som konkurrenternes, og der vil næsten altid være nogen, som kan slå hende i en spurt.

Et par spændende jokere er sydafrikanske Ashleigh Moolman, polske Katarzyna Niewiadoma og canadiske Leah Kirchmann. Ingen af dem vil blive overvåget helt så tæt og har heller ikke specielt stærke hold, men de har alle været rigtig godt kørende hele sæsonen og kan snyde de store favoritter. Terrænspecialisterne Jolanda Neff (Schweiz) og Pauline Ferrand-Prevot (Frankrig) må man heller ikke tage øjnene fra, selvom de umiddelbart satser mere på MTB den 20. august.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Favoritvurdering

*****: Marianne Vos

****: Elizabeth Armitstead, Megan Guarnier, Anna van der Breggen

***: Emma Johansson, Ashleigh Moolman, Evelyn Stevens

**: Elisa Longo Borghini, Claudia Lichtenberg, Katarzyna Niewiadoma

*: Mara Abbott, Pauline Ferrand-Prevot, Leah Kirchmann