Optakt: Paris-Camembert

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejren i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Coupe de France-løbene er i sig selv store mål for alle de franske hold, men de fungerer samtidig som perfekt forberedelse for de af franskmændene, der også har ambitioner i de større løb på den internationale kalender. Det er måske allermest tydeligt i et af de ældste løb på den franske kalender, Paris-Camembert, der denne tirsdag genoptager den travle kalender efter forrige uges Route Adelié Vitré og La Roue Tourangelle, og som er det første af tre løb, der afvikles på mindre end en uge. Således vil rytterne være tilbage i sadlen allerede i weekenden, hvor klassikerspecialisterne igen kommer i spil i lørdagens Tour du Finistere, inden det hele afrundes søndag, hvor Tro-Bro Leon afvikles på de berømte grusveje i Bretagne.

Mange af løbene i Coupe de France er relativt nye, men det gælder ikke Paris-Camembert. Det blev afviklet første gang helt tilbage i 1934 under navnet Paris-Vimoutiers og fik sit nuværende navn i 1943. Som mange andre løb med en lang historie forbinder det ikke længere de to byer, der udgør dets navn, og det har i et par faktisk slutter i Vimoutiers, der var en del af det oprindelige navn. I år forbinder det imidlertid Pont-Audemer og Livarot, og navnet er således meget misvisende.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Trods dets flotte historie har løbet altid været domineret af franskmænd. I 1990erne syntes det kortvarigt at etablere sig som et stort internationalt løb, og der var adskillige udenlandske vindere i det årti. Siden da har det imidlertid tabt lidt af sin prestige, og som de fleste andre Coupe de France-løb tiltrækker det ikke længere udenlandske WorldTour-hold.

I de senere år har Paris-Camembert været afviklet tirsdagen inden Amstel Gold Race, og dets kuperede terræn har gjort det til det perfekte forberedelsesløb til Ardennerne. Det var eksempelvis det, Alejandro Valverde brugte det til, da han vandt det i 2008. I 2014 og 2015 blev det imidlertid afviklet samme søndag som Flandern Rundt for at skabe mere synergi med Route Adelié Vitré. De to løb gav sammen to kuperede udfordringer på tre dage, men det mistede sin rolle som klassikerforberedelse. I de seneste to år har det derfor været tilbage på sin oprindelige plads som et 1.1-løb på den franske kalender, mens sprinterløbet La Roue Tourangelle har overtaget den tidligere dato. Det har dog ikke længere samme internationale appel som tidligere, og faktisk har der ikke været en udlænding på podiet siden 2009.

Løbet afvikles på en kuperet rute, der giver mulighed for adskillige mulige udfald, og som gør det til perfekt opvarmning til Amstel Gold Race. For det meste er det blevet vundet fra udbrud, men det er også blevet afgjort i reducerede massespurter, eksempelvis i 2014, hvor Bryan Coquard vandt.

Sidste år havde man givet ruten et nyt design, og det blev pludselig langt mere sprintervenligt. Det gjorde det muligt for Cofidis at vinde løbet med Nacer Bouhanni, der i en spurt slog til foran Samuel Dumoulin og Kevin Reza. Bouhanni kæmper fortsat med sygdom og forsvarer derfor ikke sin titel, og heller ikke Reza, der skal hjælpe Bryan Coquard i Brabantse Pijl, er med denne gang. Til gengæld er Dumoulin, der altid satser stort i Coupe de France, med igen som en af flere kaptajner på Ag2r.

Ruten

Som sagt forbinder løbet ikke længere Paris og Camembert, og i stedet har det i de senere år sluttet i Vimoutiers, der var målby for det første løb i 1934. Sidste år valgte man imidlertid at ændre løbets format ved at flytte målet til Livarot, mens starten bibeholdtes i Pont-Audemer. Det gav anledning til en helt ny rute, der viste sig at være langt nemmere end tidligere, og det hele endte derfor i en massespurt. Samme model genbruges i år, men der er foretaget ganske markante ændringer efter den indledende del, der er uforandret. Således slutter løbet med tre helt nye rundstrækningen, der umiddelbart byder på flere stigninger end tidligere samt som noget helt nyt også et brostensstykke med mindre end 15 km til stregen.

Den nye rute er i alt 196,5 km lang og indledes med en omgang på en flad 22,6 km lang rundstrækning i området sydvest startbyen. Herefter sætter man kursen mod sydøst og siden sydvest og vest for ad flade veje at bevæge sig frem mod Livarot, hvor målstregen krydses for første gang efter 103,0 km

Den næste del af løbet består nu af en opgang på en 55,0 km lang rundstrækning i det kuperede terræn, der har udgjort finalen i den gamle udgave af løbet, og som findes i området syd for Livarot. Her skal man først over Cote de l’Angleterre 2,6 km senere, inden det med 79,7 km igen gælde Cote du Renouard og 2,9 km senere Cavee de Crouttes. Herefter når man frem til Camembert, hvorfra kører man videre mod vest for via kategori 1-stigningen Mur des Champeaux (66,8 km igen) at nå frem til byen Crouttes, hvor Cavee de Croutees (58,4 km til mål) venter igen. Herfra bevæger man sig tilbage mod Livarot via stigningerne La Variniere (49,5 km igen) og La Becquiere (47,6 km igen), indtil man for anden gang krydser målstregen efter 158,0 km.

Løbet afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninge-. Den første af disse er 21,1 km og indledes atter med Cote de l’Angleterre (2,5 km, 4%), der blev passeret allerede tidligere i løbet og passeres første gang med 37,7 km igen. Herefter venter yderligere en passage af både La Variniere og La Becquiere, der passeres med hhv. 30,2 og 28,8 km igen, inden målstregen atter krydses efter 179,1 km.

Løbet slutter herefter med en omgang på en 17,4 km lang rundstrækning. Igen skal Cote de l’Angleterre passeres straks fra start, hvorefter der som noget nyt venter et brostensstykke, Chemin de la Cabine (1,9 km) med 13,9 km til mål. Slutteligt skal Cote de Saint-Michel-de-Livet passeres med 7,7 km til stregen, inden en nedkørsel leder ned til de helt flade sidste seks kilometer. Finalen er ikke voldsomt teknisk, idet det sidste sving kommer med ca. 2 km til mål.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Foråret har generelt været en trist omgang, og det bliver ikke bedre i Frankrig tirsdag. Her venter nemlig en våd dag med en temperatur på beskedne 13 grader. Det vil dog ikke være blæsende med blot en let vind fra syd og sydøst. Det giver primært sidemodvind på turen mellem start- og målbyerne og derefter primært modvind på første del og medvind på anden del af den store rundstrækning. På den sidste tundstrækning vil der først være sidemodvind, så sidemedvind, dernæst sidemodvind efter toppen af sidste stigning og til sidst medvind efter sidste sving.

Favoritterne

Rutens karakter og den aggression og mangel på kontrol, der altid præger Coupe de France-løbene, har gjort Paris-Camembert til en meget uforudsigelig affære. Oftest er det et stærkt udbrud, der har afgjort løbet, og selvom ruten er hård, kræver det altid en vis portion held at vinde i et sådant scenarium. Selv de største favoritter kan mistime deres angreb, og det er meget let at blive låst i en taktisk situation. På den anden side er løbet også blevet afgjort i en reduceret massespurt, og det har givet muligheder for de mest klatrestærke af de hurtige folk.

Sidste år fik løbet et helt nyt element af uforudsigelighed som følge af den nye rute, der var betydeligt lette end den gamle. I hvert fald lykkedes det Cofidis at holde feltet samlet til en massespurt, hvilket ellers har været et sjældent udfald i løbet. I år har man så givet løbet endnu et nyt design, hvilket blot gør det endnu vanskeligere at gennemskue, hvad vi skal forvente. Det vil nemlig være synd at sige, at arrangørerne i deres officielle materiale har beskrevet den nye afslutning specielt godt.

Ligesom sidste år kommer de svære stigninger, der tidligere var de afgørende, nu meget langt fra mål, og de viste sig i 2016 således ikke at kunne benyttes til angreb. Igen er det de afsluttende rundstrækninger, der skal gøre forskellen, og her så vi i hvert fald sidste år, at Cote de l’Angleterre, der er i sig selv ikke nogen svær stigning, ikke kunne splitte feltet. I år har man så i stedet langt den nye Cote de Saint-Michel-de-Livet ind betydeligt tættere på mål, og den er på papiret betydeligt sværere og et glimrende afsæt til angreb. Dertil kommer den nye pavé, der vil bidrage til yderligere udskilning. Der er derfor tale om en betydeligt sværere finale end sidste år, og der er ikke meget, der peger i retning af en reduceret massespurt.

Umiddelbart er det da også kun Cofidis med Hugo Hofstetter, der for alvor vil satse på en spurt. Ag2r, der er til start med det i særklasse bedste hold, har ganske vist i Clement Venturini og Samuel Dumoulin to hurtige folk, men de er begge holdbare typer, der vil kunne køre med i angrebene på stigningerne. Vi kunne derfor meget vel se en gentagelse af scenariet fra La Roue Tourangelle, hvor en lille gruppe kørte væk på den sidste bakke, dog med den klare forskel, at løbet her er betydeligt hårdere.

Som sagt har Ag2r det klart stærkeste hold, men det er uklart, hvem de vil køre for. Normalt er Venturini deres bedste kort i en spurt i et hårdt løb so dette, men da Samuel Dumoulin har mulighed for at tage den samlede føring i Coupe de France - forudsat at der ikke bliver mange point til Hofstetter - tror vi, at Ag2r sætter pengene på den franske veteran, der har vist god form på det seneste. En eksplosiv stigning som denne er god for en type som ham, og selvom den kan vise sig at være til den svære side, burde han kunne hænge på. Derefter vil han have Tony Gallopin og måske også Venturini til at hjælpe med at holde styr på løbets mange klatrere og sætte ham op til spurten. Kommer han af med de rene sprintere, er chancerne for, at han vil være hurtigst, ganske gode, ikke mindst fordi hans andenplads i La Roue Tourangelle og på sidste etape i Sarthe vidner om, at han på det seneste har spurtet bedre end tidligere. Det får os til at tro, på at Dumoulin endelig får brudt sin lange tørke.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

En yderst farlig rival er stortalentet Andrea Vendrame, der blot bliver ved med at imponere. I La Roue Tourangelle var han blandt de bedste på den sidste stigning og blev i spurten nr. 4 bag de mere udprægede sprintere Marc Sarreau, Dumoulin og Hofstetter. Senest imponerede han stort på kongeetapen i Sarthe, hvor han vandt spurten om 3. pladsen i favoritgruppen foran Venturini. Det vidner om, hvor lynhurtig han er efter et hårdt løb, og sidstnævnte etape viser også, hvor holdbar han er. På papiret er han formentlig stærkere end Dumoulin på stigningen, og han kan derfor meget vel vise sig at være hurtigste mand i den gruppe, der overlever. Også mod Dumoulin eller Venturini har han en rimelig chance, og derfor kunne det meget vel blive til karrierens første sejr for det italienske talent.

Cofidis vil primært køre for Hofstetter, men den sidste stigning kan meget vel vise sig for svær for sprinteren. Derfor vil Julien Simon formentlig få carte blanche til at køre med i angrebene, og det kan åbne døren for en sejr til franskmanden, der altid er stærk i disse løb. Efter en lidt sen sæsonstart leder han ganske vist fortsat efter sin bedste form, men han har dog siddet med fremme i alle finaler hidtil, herunder senest på kongeetapen i Sarthe. I en spurt mod Dumoulin og Vendrame får han det svært, men falder de lidt tungere folk fra, burde han være hurtigst af de mere klatrestærke typer.

Lilian Calmejane gjorde sit bedste for at skabe splittelse på kongeetapen i Sarthe, men terrænet var ikke hårdt nok til, at han kunne gøre forskellen. Umiddelbart er denne finale en anelse vanskeligere, og det burde give ham bedre muligheder. I GP Miguel Indurain, hvor kun uheld på nedkørslen til slut kostede ham en 3. plads, vidner om fremragende form, og dette er endda en vigtig sidste test inden klassikerne. Derfor vil han utvivlsomt sætte alt ind på et stort angreb til sidst. Han er hurtig på stregen, og kan han komme af med folk som Dumoulin, Vendrame og Simon, der endnu ikke er i topform, vil han have fremragende muligheder - hvis han da ikke bare kører alene hjem.

Som sagt tror vi, at Ag2r kører for Dumoulin, men de kan også skifte hest og satse på Clement Venturini. En 4. plads på kongeetapen i Sarthe indikerer nemlig, at han er i storform, og derfor kan han faktisk vise sig at være endnu mere holdbar end sin erfarne holdkammerat. Sidder han i finalen, mens Dumoulin er faldet tilbage, vil det være ham, der skal spurte, og i så fald er det svært at forestille sig, at han ikke vil være den hurtigste. Endelig har holdet også Tony Gallopin i det tilfælde, at de bliver for hårdt for begge de to sprintere, og han er som bekendt også hurtig på stregen - selvom hans form i brostensklassikerne mildt sagt ikke var imponerende.

Det har ikke været den bedste sæson for den forsvarende Coupe de France-mester Laurent Pichon, men han bliver stille og roligt bedre og bedre. Et uheld betød, at han ikke kunne blande sig i spurten på kongeetapen i Sarthe, men han sad dog alligevel med fremme. Alt peger derfor i retning af, at han stille og roligt nærmer sig sidste års niveau, og dermed burde han være konkurrencedygtig i dette løb, der passer ham glimrende. Han er ikke så klatrestærk som Simon og Calmejane, men kan han hænge på, vil han sagtrens kunne vinde en spurt. Fortuneo har også den måske endnu hurtigere Romain Hardy, der dog ikke har ramt sin bedste form, og formstærke Anthony Delaplace, der dog skal alene hjem for at tage sejren. Endelig har man Armindo Fonseca til en reduceret massespurt, men ruten er formentlig for hård for ham.

Mauro Finetto har efter en lidt svær tid endelig vist lidt form og var også med fremme på kongeetapen i Sarthe. Al logik tilsiger, at han også vil være at finde blandt de bedste i en finale som denne, og dermed burde han kunne blande sig i en spurt i en mindre gruppe. Han har ganske vist ikke spurtet specielt godt i de seneste par sæsoner, men i en gruppe af de bedste klatrere burde han være en af de hurtigste.

Guillaume Martin sejrede suverænt på kongeetapen i Sarthe og fik dermed dokumenteret, at han er i topform. Det gør ham naturligvis til en mand, der skal holdes øje med på denne rute også, og der er ingen tvivl om, at han vil gøre alt for at komme væk på den sidste stigning. Det er dog svært at se, hvordan han skal komme af med særligt den hurtigere Calmejane, men på den anden side gjaldt samme logik i Sarthe, og her kunne den snu Martin alligevel snige sig væk. Det kan han måske gøre igen, specielt fordi han i finalen måske kan udnytte et Wanty-overtal sammen med den ligeledes formstærke Thomas Degand.

FDJ har stortalentet Valentin Madouas, der virkelig har imponeret i årets første måneder. Han har været fremme i alle de hårde franske løb, han har kørt, ligesom han viste sig frem på den endnu større scene i et knaldhårdt Strade Bianche. Derfor vil han utvivlsomt sidde med blandt de bedste til slut, og i en spurt er han ikke langsom. Problemet er blot, at særligt den endnu stærkere Calmejane er hurtigere. Holdet har også den meget formstærke Matthieu Ladagnous, der ligeledes burde kunne sidde med, hvis en gruppe skal spurte. Er han med, vil han være den beskyttede rytter, men da han ikke er mere holdbar end Dumoulin og Venturini og betydeligt langsommere, får han svært ved at vinde. Det burde også være en god rute for Benjamin Thomas, men han viste ikke just storform i Sarthe, men den til gengæld nok er for let for David Gaudu, der dog burde køre finale. Endelig har holdet den faktisk ganske formstærke sprinter Davide Cimolai, der vil kunne gøre sig gældende, hvis det mod forventning skal afgøres i en reduceret massespurt.

Hugo Hofstetter har virkelig banket på til en sejr længe. En 3. plads i Nokere, en 2. plads i Denain, en 8. plads i De Panne, en 6. plads i Loire, en 2. plads i Cholet, en 8. plads i Vitré og en 3. plads i La Roue Tourangelle siger det hele. Særligt i sidstnævnte viste han også, at man ikke skal undervurdere hans klatreevner, og derfor har han måske en chance, hvis en større gruppe skal spurte om det. Her vil han meget vel kunne være den hurtigste. Udover Simon og Hofstetter har Cofidis også en formstærk Nicolas Edet, der dog næppe er hurtig nok til at vinde.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Endelig vil vi pege på de talentfulde sprintere Anthony Maldonado, Damien Touze og Amaury Capiot. Alle er de ganske holdbare typer i god form - Maldonado har endda lige vundet Circuit des Ardennes - men denne finale burde alligevel være for svær. Helt afskrive dem kan man dog ikke, særligt ikke Maldonado, der har klatret imponerende godt i år.

***** Samuel Dumoulin

**** Andrea Vendrame, Julien Simon

*** Lilian Calmejane, Laurent Pichon, Clement Venturini, Mauro Finetto, Guillaume Martin

** Tony Gallopin, Valentin Madouas, Matthieu Ladagnous, Hugo Hofstetter, Anthony Maldonado, Damien Touze, Romain Hardy, Thomas Degand, Davide Cimolai

* Amaury Capiot, Anthony Delaplace, David Gaudu, Benjamin Thomas, Nicolas Edet, Marco Minnaaard, Romain Combaud, Matias Le Turnier, Carl Fredrik Hagen, Rasmus Tiller, Roland Thalmann, Taylor Eisenhart, Olivier Pardini, Julien Antomarchi, Fabien Lienhard, Manuel Belletti, Lorrenzo Manzin, Alexis Gougeard

Danskerne

Nicolai Brøchner er til start for Holowesko efter en lovende sæsonstart, men ruten er formentlig for svær for den hurtige dansker.