Optakt: Paris – Roubaix

Det kan føles sært, at så meget snak er bygget op omkring en del af sæsonen, der ret beset kun tæller syv endagsløb og et enkelt etapeløb, men de belgiske og franske brosten taler et sprog, der forstås af alverdens cykelfans. Derfor er det også passende at Paris – Roubaix slutter det hele af, for selvom løbet er en del af brostensløbene, så er det samtidig helt sit eget, idet det modsat Ronde van Vlaanderen køres på brosten, der ikke bruges i andre løb. Rytterne i Paris – Roubaix har således ingen mulighed for at prøve ruten af, andet end i træningen op til løbet.

Løbets unikke præg kan også ses på de ryttere, der normalt befinder sig med fremme, når afgørelsen falder. Udover superstjerner som Eddy Merckx, Johan Musseuw, Tom Boonen, Sean Kelly og Bernard Hinault, så finder man også navne som Magnus Bäckstedt, Servais Knaven, Frédéric Guesdon, Gilbert Duclos-Lasalle og Jean-Marie Wampers, alle ryttere, der næppe går over i cykelhistorien for andet end at de har vundet lige netop dette løb. At vinderen engang imellem er hjælperytter resten af sæsonen fortæller også historien om et løb, hvor det er de hårde hunde, der gør sig gældende, de ryttere, der er vant til at sidde med vinden på næsen kilometer efter kilometer.

Sidste år blev det dog ikke en hjælper der vandt, men derimod den schweiziske superstjerne Fabian Cancellara, der i meget imponerende stil udnyttede et øjebliks uopmærksomhed i en udvalgt forfølgergruppe og kørte væk med 49 kilometer til mål, hvorefter han et par kilometer senere indhentede og satte de tre førende på brostensstykket Mons-en-Pévèle. Derfra var det solokørsel mod velodromen i Roubaix, i et løb, der mere vil blive husket for Cancellaras styrke end for en taktisk og spændingsmættet afslutning.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Ruten

Normalt sker der ikke de store ændringer fra år til år, men netop i år er der grund til at bide mærke i flere mindre ændringer, selvom det dog også skal siges, at selve afslutningen, altså de sidste 50 kilometer er den samme som den har været i snart mange år.

Løbet er bygget op på samme måde som Ronde van Vlaanderen, og det vil sige at løbet indledes med et langt fladt stykke på omkring 100 kilometer, der inviterer ryttere fra andet geled til at kaste sig ud i et stort angreb allerede fra starten. Efter denne indledning begynder de første af de i 27 brostensstykker og så forvandles løbet til et langt udskilningsløb, hvor feltet vil blive sorteret både forfra og bagfra, når rytterne kommer ind på et nyt stykke brosten.

I starten er der stadig mulighed for rytterne til at finde sig en god placering, men fra Haveluy à Wallers, der starter med 94 kilometer til mål bliver placeringskampen så intens at feltet kan knække når som helst. Grunden til dette er det næste brostensstykke, de legendariske 2,4 kilometer gennem Arenberg, der er løbets helt store drama. Arenberg har sjældent haft den voldsomme betydning for løbets resultat, men arrangørerne har lavet om på ruten, så stykket nu ligger ti kilometer tættere på målstregen, hvilket måske vil øge interessen for favoritterne til at kæmpe for de forspring, de store navne typisk har, når de kommer ud af skoven.

Stykket efter Arenberg er nyt, og de næste 25 kilometer er der kun 6,3 kilometers brosten, hvilket er en betydelig mindre del end tidligere og kan have den effekt, at tingene bliver samlet igen, men med Orchies (12 stykker tilbage) med 60 kilometer til mål kommer rytterne ind på den ”normale” rute, hvor især Mons-en-Pévèle (49 kilometer til mål) og de tre stykker Camphin-en-Pévèle, Carrefour de l’Arbre og Gruson (fra 20 til 15 kilometer fra mål) plejer at være afgørende.

Løbet sluttes af som sædvanligt i Roubaix, hvor der skal køres halvanden omgang på den gamle velodrom, der har været baggrund for mange uforglemmelige triumfer, men som har sine bedste stunder, når der skal sprintes i en mindre gruppe.

Ruten er hård og brostensstykkerne ofte brutale, men det bør bemærkes, at løbet tit finder sin afgørelse på stykkerne mellem brostenene, hvor dem der sidder med overskud kan sættes et angreb ind, mens deres følgesvende kortvarigt har indstillet sig på lige at tage det roligt. Hertil kommer at vejret kan få stor indflydelse på resultatet og i Paris – Roubaix er et af de få løb, hvor solskin og tørt vejr (som der loves i morgen) ikke nødvendigvis er den store fordel, idet der så begynder at rejse sig støvskyer på brostensstykkerne, der kan gøre det svært at trække vejret ordentligt. Det betyder, at det bliver vigtigere at holde sig fremme hele løbet igennem.

Favoritterne

Sjældent har en rytter været så stor favorit til en klassiker som Fabin Cancellara (Leopard-Trek) var i søndags, men schweizeren overvurderede sine evner og gik ned, selvom han nok var feltets stærkeste på dagen. Revanchen skal gerne komme i Paris-Roubaix, hvor Cancellara nok er favoritten over dem alle, men ikke på et niveau, hvor en gentagelse af sidste års helt suveræne triumf bare er en formsag. Måske skulle holdet overveje at spille Stuart O’Grady ud tidligt i løbet for på den måde at undgå, at alt ansvaret ligger på holdets skuldre.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Førsteudfordreren må igen blive Tom Boonen (QuickStep), der var tæt på at ødelægge holdets chancer, da han med et kraftigt ryk skaffede Cancellara en position, hvor han kunne slå kontra på Boonen og køre alene frem mod Boonens holdkammerat, Sylvain Chavanel. Boonen havde nok regnet med at kunne sidde med Cancellara og dermed køre sig selv frem til Chavanel og en overtalssituation, men resultatet efterlod meget tilbage at ønske. Lignende taktiske overvejelser kommer Boonen næppe til at tænke over i Paris – Roubaix, hvor Boonen er sit holds bedste bud på en vinder, men hvor Sylvain Chavanel stadig er en glimrende taktisk mulighed for holdet.

Det stærke BMC-hold manglede kun en styrtet Karsten Kroon med 30 kilometer til mål i Ronde van Vlaanderen og holdet vil følge op på en dominerende indsats, hvor kun pladsen på podiet manglede. Det styrkemæssige overtal kommer altid lettere til udtryk i et løb som Paris – Roubaix, hvor både Alessandro Ballan og George Hincapie bør sidde med fremme, når afgørelsen falder. Holdet vil nok overveje en mere offensiv taktik end i søndags, og det samme er tilfældet for Team Sky, der både har Juan Antonio Flecha og en af forårets overraskelser, Geraint Thomas, som gode bud på en topplacering.

Favoritfeltet rundes af med Bjorn Leukemans (Vacansoleil-DCM), der efterhånden altid sidder med når afgørelsen i de store brostensklassikere falder, men som stadig mangler det helt store resultat, hvilket han igen vil jagte på søndag, hvor også holdkammeraten Stijn Devolder må have god en chance for at sidde med fremme i finalen. Blandt løbets outsidere finder man de to unge Rabobank-ryttere, Sebastian Langeveld og Lars Boom og så kan man håbe på, at det på papiret så stærke Garmin-Cervelo-mandskab endelig får revancheret en efterhånden katastrofal indsats på de brostensbelagte veje, hvor særligt verdensmesteren Thor Hushovd er god til at vise sig frem, blot længe inden afgørelsen reelt falder.

Saxo Bank – SunGard havde en nærmest sensationel søndag, da man højst uventet vandt Ronde van Vlaanderen og dermed fuldstændig reddede det forår som mange ellers havde forudsagt ville blive en skuffelse fra holdets side. Vinderen, Nick Nuyens, springer Paris – Roubaix over og efterlader det danske hold med en gruppe ryttere, der samlet har gjort det glimrende i forårets brostensløb, men som nok lige mangler hovedet på kroppen. Til gengæld kan man gribe løbet offensivt an uden at skulle tænke på at opnå et bestemt resultat og veteraner som Baden Cooke, Matteo Tosatto og Gustav Larsson kan bestemt overraske, hvis de sidder med tidligt i et udbrud.

Holdet har også tre danske islæt i form af Jonas Aaen, Kasper Klostergaard og Michael Mørkøv, hvor de største forhåbninger må knyttes til sidstnævnte, der profilmæssigt bør passe godt til den franske klassiker. De bedste danske muligheder må dog på papiret tilskrives Lars Bak (HTC-Highroad), der er i god form og får en fri rolle på holdet, der også har Alex Rasmussen til start. Den danske delegation rundes af med Martin Mortensen (Leopard-Trek), der kan forvente at komme på hårdt arbejde for holdets altoverskyggende kaptajn, Fabian Cancellara.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Fabian Cancellara

****: Tom Boonen

***: Juan Antonio Flecha, Alessandro Ballan, Bjorn Leukemans

**: George Hincapie, Sebastian Langeveld, Stuart O’Grady, Sylvain Chavanel

*: FIlippo Pozzato, Lars Boom, Geraint Thomas, Thor Hushovd, Stijn Devolder