Optakt: PostNord Danmark Rundt

Løbets rolle og historie

Danmark kan måske ikke regnes som et af cykelsportens kraftcentre, men cykling er ikke desto mindre en af de mest populære sportsgrene herhjemme. I løbet af 1990erne nåede hypen nye højder, da Bjarne Riis og Rolf Sørensen etablerede sig i den absolutte verdenselite, og selvom vi ikke helt har nået samme højder siden da, har ikke mindst det forhold, at vi i mange år var hjemsted for verdens bedste cykelhold, betydet, at mange danskere, der ellers ikke følger cykelsporten regelmæssigt, anser Tour de France som et af sportskalenderens absolutte højdepunkter.

Som det er tilfældet i mange andre europæiske lande, har sportens popularitet resulteret i skabelsen af et nationalt etapeløb. PostNord Danmark Rundt blev første gang afviklet i 1985 på et tidspunkt, hvor sporten var i vækst, men efter bare fire udgaver forsvandt løbet allerede igen. Riis’ og Sørensens succes i de tidligere 90ere skabte imidlertid grobund for, at DCU i 1995 kunne genskabe løbet, og ved at sejre på hjemmebane bidrog Riis i høj grad til at gøre det til en umiddelbar succes. Han forsvarende ganske vist ikke titlen som nykåret Tour-vinder året efter, men han lagde grunden til, at løbet siden da har etableret sig som et af vores sportslige højdepunkter, der hvert år umiddelbart efter Touren har bygget videre på den massive interesse om cykelsporten, der altid skabes af verdens største cykelløb.

Selvom løbet fra et tilskuersynspunkt har været en kolossal succes, har det imidlertid ikke altid haft samme sportslige værdi. Startfeltet har været af temmelig svingende kvalitet, og det har derfor ofte været domineret af de bedste danskere samt unge talenter, der har taget en første stor sejr her. I deres storhedstid var CSC ofte totalt dominerende med deres mange stjerner, men efter at det hold nu er opløst, har man i de senere år ikke været i stand til at tiltrække mange store stjerner. Det forklarer, hvorfor det i høj grad har været danskerne, der har været dominerende, da det for vores lokale helte er et sæsonhøjdepunkt.

Læs også

Optakt: 7. etape af Giro d’Italia

Alligevel har løbet spillet en vigtig rolle. I juli har mange ryttere ofte svært ved at finde løb, der kan bruges til at opbygge formen frem mod anden halvdel af sæsonen. Måneden er kendetegnet ved et fattigt løbsprogram, men umiddelbart efter Touren er der mange korte etapeløb, der kan bruges som forberedelse til Vueltaen og efterårets klassikere. Med en relativt flad rute har Danmark Rundt derfor ofte virket i fin synergi med Eneco Tour og endagsløbene EuroEyes Cyclassics og Bretagne Classic, til hvilket det har været et godt forberedelsesløb.

Alligevel har det knebet med at tiltrække mange stjerner, og derfor har man i år indset, at det er svært at konkurrere med de mange etapeløb efter Touren. I stedet har man forsøgt sig med en ny kalenderplacering i september, hvor løbet skal tjene som forberedelse til VM og som alternativ til Vueltaen, Tour of Britain og de canadiske WorldTour-løb. Derved har man mistet muligheden for at bygge videre på Tour-hypen, men det har haft den ønskede effekt. Således har man i år været i stand at tiltrække større navne end tidligere, og selvom de fleste VM-favoritter har foretrukket de klassiske optaktsløb, vil specielt John Degenkolb, Jasper Stuyven og Nacer Bouhanni (der ganske vist ikke skal køre VM) kaste glans over løbet.

Danmark har ganske vist fostret store klatrere, men løbet er hovedsageligt fladt. Derfor er det ikke overraskende, at løbet er meget lig et typisk belgisk etapeløb. Der er mange muligheder for sprinterne, og derudover er der en kuperet etape og en helt afgørende enkeltstart - nøjagtigt som man tit ser det i Belgien. Den traditionsrige kongeetape i Vejle på tredjedagen inkluderer 21%-stigningen Kiddesvej meget tæt på mål, og derfor er det en kombination af eksplosive klatreben samt tempoevner, der er nøglen til succes. Med andre ord er det et løb for en enkeltstartsspecialist, der kan klatre rimeligt på korte stigninger.

Michael Valgren passer på den beskrivelse, og det viste han sidste år ved at tage sin anden samlede sejr efter et flot løb, hvor han grundlagde sejren ved at vinde kongeetapen. Han endte med at slå Magnus Cort med 10 sekunder og Mads Würtz Scmidt med 57 sekunder og vender tilbage for at forsvare titlen. Cort har kørt Vueltaen og Würtz Tour of Britain, og da ingen af deres hold er repræsenterede, og de ikke er udtaget til landsholdet, møder de ikke op denne gang.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD INDEN TIRSDAG KL. 13.00
 

Ruten

I de senere år har Danmark Rundt fulgt et helt fast mønster. De første to etaper har som regel været relativt flade, men de smalle veje og sidevinden har af og til kunnet skabe lidt splittelse. Derefter har man afviklet løbets kongeetape i Vejle på tredjedagen, hvor den stejle Kiddesvej altid har spillet en nøglerolle i det endelige udkomme. Fjerdedagen har som regel været delt i to med en sprinteretape om formiddagen og den vigtige enkeltstart om aftenen, inden det hele er slutte med en stor massespurt på Frederiksberg Allé.

Sidste år droppede man formiddagsetapen på fjerdedagen og forlængede i stedet enkeltstarten. Den model fastholdes i 2017, hvor man grundlæggende har fastholdt et klassisk format. Den store nyskabelse er, at løbet for første gang er ”vendt rundt”, og at man derfor starter i København. Som markering af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017 slutter årets udgave i den jyske hovedstad, hvor den klassiske rundstrækning med bakken på Oddervej vil være rammen om en lidt vanskeligere sidste etape end den traditionelle afslutning i København. Overordnet set er det dog en helt klassisk udgave af Danmarks største cykelløb.

1. etape

Danmark Rundt indledes som regel med en sprinteretape, og det er også tilfældet i år, hvor man på førstedagen har udsigt til den formentlig nemmeste af de fem etaper. Som nævnt er løbet i år vendt rundt, og derfor indledes løbet på Frederiksberg, hvorfra man skal bevæge sig tværs over Sjælland til målet i Kalundborg. Som vanligt bydes der på snævre veje og små stigninger, herunder en bakke i finalen, men hvis ikke vinden kommer i spil, ventes de hurtige folk at skulle slås om sejren.

Etapen er i alt 176,6 km lang og starter på Frederiksberg Rådhusplads, hvor feltet med alle hold og ryttere præsenteres fra scenen. Frederiksberg forlades ad Roskildevej. I Fabriksparken i Glostrup gives løbet frit, og Sengeløse og Store Valby passeres før Roskilde, hvorefter der fortsættes ud over Boserup, Munkholmbroen og Holbæk, inden der bydes op til dans i bakkerne mellem Høve og Ordrup Næs i Odsherred. Asnæs indelukke, hvor Magnus Cort vandt i 2014, Høve Stræde og Kårup Strandbakke er nogle af de stigninger rytterne møder undervejs, kombineret med fantastiske udsigter ud over Sejerøbugten. Der er bjergspurter på Asnæs Indelukke efter 89,5 km og på Kårup Strandbakke efter 109,8 km. Den indlagte spurt kommer efter 98 km.

Fra bugten kører feltet via Havnsø og den smalle og helt åbne Eskebjerg Strandvej, inden Kalundborg passeres for første gang. Feltet kører herfra ud over Røsnæs, der også byder på et par gode stigninger, herunder ved bjergspurten på Bøgebakken efter 156,1 km. Tilbage i Kalundborg køres der tre omgange på en rimelig teknisk 5,1 km lang rute, der også indeholder DM-stigningen fra 1974, Møllebakken. Der er opløb på Vestre Havneplads.

Som altid i Danmark Rundt er det vinden, der afgør, hvad der skal ske. Tirsdag bliver ganske blæsende, men der vil hovedsageligt være sidemodvind. Bakkerne vil næppe være nok til at skabe den store udskilning, og derfor ligner det en massespurt i Kalundborg, hvor lead-outs og positionering vil være vigtige i den tekniske finale.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Da det spanske talent udstillede forfaldet

Kalundborg har ikke været målby tidligere i dette årtusinde.

2. etape

Anden etape har som regel budt på lidt flere stigninger end første etape, og det er også tilfældet i år, hvor man forlader det relativt flade Sjælland til fordel for Fyn, hvor der er lagt op til en tur rundt i De Sydfynske Alper. Efter stigningerne venter imidlertid et fladt indløb til Odense, hvor det hele afsluttes med det, der ligner en finale for sprinterne i den fynske hovedstad.

Etapen byder på i alt 183,8 km og starter i Svendborg på Sydfyn. Herfra snor etapen sig rundt i det smukke kuperede sydfynske terræn. Ruten tager feltet forbi ikke færre end syv af de fineste slotte og herregårde. Fra Svendborg går det op langs kysten gennem Lundeborg, forbi Hesselagergård og Hesselager by. Videre op forbi Glorup Herregård, Ørbæk og Lykkesholms Slot. Efter Kværndrup rundes Egeskov Slot, hvorefter feltet fortsætter retur mod Svendborg forbi Hvidkilde Gods.

Svendborgsund-broen passeres ud til Tåsinge og Valdemar Slot. Tilbage på Fyn passeres Rantzausminde og Lehnskov Gods og ad småveje går det ud langs vandet gennem Fjællebroen til Faaborg. Svanninge Bakker forceres i to omgange med bl.a. Golfbanebakken på vej nordpå gennem Brobyværk og Nr. Lyndelse. Der er bjergspurter efter 43,7 km, efter 131,5 km og på Golfbanebakken efter 137,8 km, og der er indlagte spurter efter 85,1 km og 149,5 km. Etapen slutter med 3 omgange på den hurtige 3,1 km lange rundstrækning i Odense med opløb på Sejerskovvej ud for den Fynske Landsby.

Terrænet på Sydfyn er hårdt, men for et felt på dette niveau kan det ikke i sig selv skabe megen splittelse. Alligevel kan dette blive en af løbets nøgleetaper, da vejrudsigten lover brutal sidevind og regnvejr. Det vil derfor være en overraskelse, hvis et fuldt felt skal spurte om sejren i Odense, og lykkes det for alvor at skabe udskilning i de hårde betingelser, kan det måske endda lykkes med et sent angreb i den ellers flade finale.

Odense besøges regelmæssigt af løbet, senest i 2014, hvor Andrea Guardini vandt en massespurt, og i 2012, hvor Alexander Kristoff var hurtigst. Mark Renshaw vandt en spurt i 2010, og Guillermo Manuel Bongiorno gjorde det samme i 2008. Robert Förster var den bedste sprinter i 2006, og forud for det vandt Paride Grillo i 2005, Tomas Vaitkus i 2004, Elio Viggano i 2002 og Stefano Casagranda med en solotriumf i 2001.

3. etape

En af de helt faste traditioner i Danmark Rundt er, at det på tredjedagen gælder løbets klassiske kongeetape i Vejle, hvor den samme rundstrækning med mål kort efter toppen af 21%-stigningen Kiddesvej år efter år skaber helt afgørende forskelle i klassementet. Det vil også være tilfældet i år, hvor løbets nøgleetape igen kommer om torsdagen. Denne gang er den første del af etapen ikke helt så hård som sidste år, men der venter dog stadig flere af Vejles svære stigninger, herunder den stejle Chr. Winthersvej, samt smalle, snoede veje inden den eksplosive finale i byens centrum.

Læs også

Valgren offentliggør sine Giro-watt

Årets kongeetape er 183,6 km lang, starter i Otterup på Nordfyn og er løbets hårdeste, med mere end 1.800 højdemeter fordelt på mange hårde og stejle stigninger.  Fra Otterup køres til Bogense og videre ad småveje gennem Brenderup og langs vandet ud til Strib og Middelfart. Fyn forlades ad den Gamle Lillebæltsbro, og fra Taulov går det ad mindre landeveje gennem Nr. Stenderup, Møsvrå og Vester Nebel op til Egtved. Herfra bliver det ekstra kuperet op og ned gennem Vejle Ådal ved Tørskind, Vork og Ravning. Der er bakkespurter efter 81,7 km, på Blue Horse-bakken efter 113,1 km og på Tørskind-bakken efter 117,0 km.

Efter Bredsten forceres den hårde Østengård-stigning inden Vejle rundes for første gang for at klatre op ad dagens værste udfordring på Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej, hvor den fjerde bakkespurt kommer efter 142,5 km. Derefter er det ud i Vejle Ådal over Hopballe, Jennum, Skibet og Nørre Vilstrup. Til slut vender man tilbage til Vejle, hvor der venter tre omgange på den 5,7 km lange rundstrækning, der er blevet en klassiker med bakken på Gl. Ribevej og Koldingvej efterfulgt af 21 procent-stigningen på Kiddesvej, som hvert år splitter feltet fuldstændigt, og som altså skal passeres i alt fire gange.

Etapen er velkendt, og vi ved derfor, hvad vi skal forvente. Som regel intensiveres farten, når man rammer bakkerne omkring Vejle, og herefter bliver det et benhårdt udskilningsløb, der kun vil blive værre af udsigten til mere vind og dårligt vejr. Den første store udskilning vil formentlig komme på Chr. Winthersvej og derefter vil feltet kun blive mindre og mindre. Til slut vil et lille felt formentlig skulle afgøre det i en yderst aggressiv finale, hvor den korte afstand mellem passagerne af Kiddesvej giver god mulighed for at komme favoritterne i forkøbet, specielt hvis antallet af hjælperyttere er reduceret i det hårde terræn.

Vejle har været mål for kongeetapen hvert år siden 2004. Sidste år tog Michael Valgren en solosejr med 2 sekunder ned til de nærmeste forfølgere, mens Matti Breschel var stærkest i 2015. Manuele Boaro satte de nærmeste konkurrenter til vægs med 12 sekunder i 2014, og Breschel vandt en spurt i en lille gruppe i 2013. Det samme gjorde Lars Petter Nordhaug i 2012, mens Jakob Fuglsang sejrede 2 sekunder foran Simon Gerrans i 2011. Breschel krydsede stregen før holdkammeraten Fuglsang efter en Saxo Bank-magtdemonstration i 2010, og Fuglsang tog en klar solosejr i 2009. I 2009 var Breschel 2 sekunder bedre end Fuglsang og Tom Stamsnijder, efter at Kurt Asle Arvesen havde slået Lasse Bøchman i en spurt i 2007. Fabian Cancellara tog en solosejr i 2006, og det samme gjorde Ivan Basso i 2005, efter at Janek Tombak havde sejret i 2004. Arvesen vandt også i 2002, mens Nicola Loda sejrede helt tilbage i 1999.

4. etape

Løbets vigtigste etape har altid været enkeltstarten, der som regel har ligget som en sen halvetape på næstsidste dag. Sidste år droppede man formiddagsetapen og forlængede i stedet tidskørslen, og den model fastholder man i år, hvor der er hele 17,8 km på programmet. De er imidlertid ganske klassiske i Danmark Rundt-sammenhæng, idet der er tale om en relativt flad rute, der er skabt til specialister.

Årets enkeltstart er henlagt til Randers, hvor der altså venter 17,8 relativt flade kilometer. Starten går i byens centrum og herfra går det mod nordøst ud af byen ad veje, der ikke byder på de store tekniske udfordringer. Den første mellemtid kommer efter 6,6 km. Efter 7,2 km når man Vestrup, hvorfra man kører mod nordvest til Harridslev og herfra tilbage mod sydvest med retning mod Randers. Her følges en helt lige vej stort set uden sving og med en sidste mellemtid efter 11,9 km.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD INDEN TIRSDAG KL. 13.00
 

Terrænet omkring Randers er ikke helt fladt, men de få højdemeter vil næppe spille den store rolle. Grundlæggende er der tale om en relativt enkel tidskørsel, der hverken byder på mange terrænmæssige eller tekniske udfordringer. Med andre ord er der tale om en lækkerbisken for de store specialister, der kan træde de store watt og holde høj fart over den mellemlange distance.

Randers blev senest besøgt i 2012, hvor André Greipel vandt en massespurt. I 2010 var Michael van Staeyen hurtigst i et spurtopgør.

Læs også

Lykkelig Cavendish: Vi gjorde, som vi ville

5. etape

Danmark Rundt er altid sluttet på Frederiksberg, men det ændres der på i år, hvor ønsket om at markere Aarhus som europæisk kulturhovedstad betyder, at man i stedet slutter i den jyske hovedstad. Her venter den klassiske finale med stigningen på Oddervej, hvilket giver grundlag for større mulighed for at skabe forskelle på sidstedagen, end man normalt ser det i København. Det ændrer dog ikke på, at det som regel ender med en massespurt i Aarhus.

Starten på 5. og sidste etape går i Ebeltoft ved Fregatten Jylland og ender 198 km senere i Aarhus efter en lang og hård afslutningsetape med lige under 1.800 højdemeter undervejs. Første udfordring er en rundtur i Mols Bjerge, forbi Fuglsø, Agri-stigningen fra både Knebel og Vrinners, hvor der efter 18,4 km er bjergspurt, op til Handrup, hvor der var DM-opløb i 1980, og afsluttende med stigningen op til Rønde ad Forpagtervejen.  Derefter går det langs Følle Strand, Løgten og et stort sving uden om Aarhus inden finalen, der starter med Borum Eshøj. Den anden bjergspurt kommer efter 46,9 km

Resten af etapen tager feltet op og ned mod Aarhus ad små veje og mange stigninger med passage ved Pinds Mølle, Fulden, Stilling, Solbjerg, Malling, Beder, Fulden og Moesgaard-bakken, herunder en bjergspurt i Stilling efter 118,4 km og i Fulden efter 141,8 km. Der er indlagte spurter efter 109,2 og 138,5 km. Der afsluttes på den traditionsrige 6,1 km lange rundstrækning rundt om Marselisborg Slot, der skal tilbagelægges syv gange og byder på den lille stigning op ad Oddervej og den efterfølgende nedkørsel til målet opløb på Strandvejen ud for Tangkrogen.

Der er tale om en betydeligt sværere afslutningsetape end tidligere, og hvis klassementet er tæt, er der for et stærkt hold en reel mulighed for at skabe forskelle, specielt hvis vejret fortsat er dårligt. Meget vil afhænge om Trek, løbets stærkeste hold, skal forsvare eller angribe. Er amerikanerne i førertrøjen, peger meget på endnu en massespurt, men selvom det mest sandsynlige udkomme er endnu en spurt i Aarhus, er det en mere åben etape end tidligere.

Aarhus har meget ofte været målby på 2. etape, senest i 2015, hvor Edvald Boasson Hagen vandt en spurt. Året inden var Andrea Guardini hurtigst, mens ingen kunne matche André Greipel i 2012. Remi Cusin slog Matti Breschel i en duel i 2011, efter at Nicki Sørensen havde taget en solosejr i 2009. Breschel var hurtigst i en lille gruppe i 2007, og Ivan Basso indledte sin suveræne dominans med en solosejr i 2005. Året inden var Fabrizio Guidi hurtigst, og det samme gjaldt for Yuri Metlushenko i 2003. Stefan Van Dijk vandt en massespurt i 2002, Nico Eeckhout var hurtigst i et udbrud i 2001, og Rolf Sørensen tog en solosejr i 1999.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD INDEN TIRSDAG KL. 13.00
 

Favoritterne

PostNord Danmark Rundt minder som sagt i sin opbygning på mange måder om et klassisk belgisk etapeløb, og det er derfor også de samme egenskaber, der typisk er udslagsgivende i Danmark som i verdens førende klassikernation. I løb som Belgium Tour og BinckBank Tour er vinderen som regel først og fremmest en fremragende temporytter, der kan gøre en afgørende forskel på en som regel ret flad enkeltstart, og som kan begå sig på korte, stejle stigninger. Dertil kommer, at vinden ofte kan blive en betydende faktor, og at løbene ofte afgøres med små forskelle, hvorfor bonussekunder og spurtstyrke kan komme i spil.

Det er præcis de egenskaber, der også kendetegner en typisk vinder i Danmark. Løbets absolutte nøgleetape har altid været enkeltstarten, og det er sjældent, at den samlede vinder ikke har været med hele fremme i kampen mod uret også. Specielt Matti Breschel, der om nogen har været den dominerende skikkelse i Danmark Rundt i det seneste årti, vil kunne skrive under på, at selv den stærkeste rytter er uden chance, hvis ikke han besidder en rimelig enkeltstart. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at være en stærk temporytter. Kongeetapen i Vejle er så svær, at man kan tabe minutter, hvis man mister kontakten tidligt i løbet, og da enkeltstarten også er relativt kort, er de sekunder, der som regel gør forskellen mellem de bedste i Vejle, er rigeligt til at tippe den samlede balance også. Derfor skal man være en ganske habil klatrer på korte stejle stigninger, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at stå øverst på podiet i Aarhus på lørdag.

De øvrige tre etaper er som udgangspunkt skabt til sprinterne. Rundstrækningen i Aarhus er velkendt og bestemt ikke helt flad, men historien viser, at det er svært at gøre en afgørende forskel på bakken, og at det som regel ender i en spurt. Den indledende etape ligner en stensikker massespurt, og selvom man på onsdag skal en tur rundt i det kuperede Sydfyn, er finalen så flad, at også det som udgangspunkt er en sag for de hurtige folk. Da løbet som regel er meget tæt, kan de alligevel spille en rolle, idet der uddeles bonussekunder både i mål og i de indlagte spurter.

En vigtig joker i årets løb er vejret. Som i Belgien er vinden altid en dark horse, der kan forvandle den mest fredelige sprinteretape til et brutalt drama, hvor tidsforskellene kan blive langt større end i både Vejle og på enkeltstarten. Og netop vejret kan i år meget vel blive en væsentlig udfordring. Allerede tirsdagens indledende etape byder på byger og en risiko for sidevind, selvom vindretningen formentlig ikke er den rigtige til at skabe splittelse. Det er imidlertid onsdagens etape på Fyn, der har udsigt til at kunne levere det helt store drama. Her ventes regnvejr og kraftig vind med risiko for vindstød af storstyrke, og da der vil være sidemedvind på det sidste stykke tilbage mod Odense, vil det være en overraskelse, hvis det ikke splitter op undervejs. Vinden kan også komme i spil i Vejle på torsdag, mens det ser en anelse mere fredeligt ud på enkeltstarten og på sidste etape.

Læs også

Dansk profil bliver europamester

Udsigten til så dårligt vejr vil formentlig gøre det til en hårdere og mere selektiv udgave af Danmark Rundt end vanligt, hvilket klart er til fordel for WorldTour-mandskaberne, der kan udnytte deres kollektive styrke og skabe en udskilning, der vil gøre det sværere for kontinentalrytterne at blande sig. Onsdagens etape kan udvikle sig til et udskilningsløb, hvor det måske endda er muligt for en lille gruppe eller en enkelt rytter at gøre en forskel til allersidst, som vi ganske overraskende så det på 1. etape sidste år. Som udgangspunkt er det stadig enkeltstarten og kongeetapen i Vejle, der vil skabe forskellene mellem de bedste, men man kan miste det hele i sidevinden på 2. etape. Derfor er et stærkt hold, råstyrke og evner i positionskampen vigtigere end tidligere.

Der er i år kun tre WorldTour-mandskaber til start, og der er generelt meget stor forskel på niveauet. Ét hold skiller sig ud som det i særklasse stærkeste. Trek møder op med det meste af deres klassikertrup anført af de to kaptajner, John Degenkolb og Jasper Stuyven, samt yderst formstærke Mads Pedersen, der efter sejren i Poitou-Charentes har udset sig Danmark Rundt som det helt store mål. Det mandskab er så stærkt, at de kan få feltet til at eksplodere i sidevinden på onsdag, og de vil utvivlsomt være holdet, der kan diktere slagets gang. Det er således specielt amerikanerne, der kan drage fordel af de svære vejrbetingelser. Astana kommer med den forsvarende mester, Michael Valgren, der er en af løbets helt store favoritter, men hans hold er svagt sammenlignet med de skræmmende rivaler fra Trek. Det sidste WorldTour-hold er Sunweb, der primært er her for at køre spurter for Phil Bauhaus og måske Max Walscheid, mens Dindre Lunje og Lennard Hofstede formentlig skal forsøge sig i klassementet.

Som udgangspunkt ligner det en duel mellem Michael Valgren og Mads Pedersen. John Degenkolb og Jasper Stuyven har en god chance for at sætte dem begge til vægs i Vejle - specielt Stuyven kører stærkt i øjeblikket - men de vil formentlig miste en del tid i 17,8 km kamp mod uret. Valgren og Pedersen er måske ikke deciderede specialister i kampen mod uret, men i et felt, der er præget af en overraskende stor mangel på gode temporyttere, skiller de sig blandt de ryttere, der kan være med helt fremme i Vejle, ud som de to bedste på de 17,8 km i Randers.

Valgren er formentlig stærkere end sin unge landsmand i Vejle, men alligevel vil vi pege på Mads Pedersen som manden, der skal slås. Det skyldes først og fremmeste enkeltstarten, der er tilstrækkeligt langt til, at den må betegnes som den klart vigtigste etape. Pedersen har ikke tidligere været kendt som decideret specialist i kampen mod uret, men siden skiftet til Trek er der sket noget. Vi fik de første indikationer i Giroen, specielt på sidste etape, men det helt store gennembrud kom i Poitou-Charentes for et par uger siden, hvor Pedersen med et brag af en præstation knuste selveste Jonathan Castroviejo på en tilsvarende flad rute. Ikke blot slog han VM-bronzevinden klart, han satte også sin holdkammerat, specialisten Matthias Brändle, samt adskillige andre store motorer til vægs med en stor margin.

Leverer Pedersen en lignende præstation i Randers, er der næppe tvivl om, at han vinder 4. etape, endda med en solid margin, og der er ingen grund til at tro, at hans form er dårligere, end den var i Frankrig. Det kan blive svært for ham at følge de allerbedste i Vejle, men han viste i BinckBank Tour og Giroen en betydeligt større råstyrke end tidligere. Kan han holde sig til de bedste frem til sidste passage af Kiddesvej, vil han tabe så lidt, at han formentlig vil kunne tage det tilbage på enkeltstarten - og det er bestemt muligt, at han endda kan køre med om sejren. Dertil kommer, at han er hurtig og derfor kan gå efter bonussekunder i de indlagte spurter, og at han har verdens bedste hold i sidevinden. Derfor er Pedersen vores favorit.

Den naturlige rival er Michael Valgren, der har haft en relativt let løbsprogram siden Touren. Han viste dog lovende form i BinckBank Tour, og med VM og Danmark Rundt som sæsonens sidste mål må man formode, at han nærmer sig topformen. Valgren vandt sidste år i Vejle, og der er al mulig grund til at antage, at han igen vil køre med om sejren på Kiddesvej, og at han med den styrke, han viste i Holland-Belgien i august og i Flandern Rundt og E3 i foråret, formentlig vil kunne vinde tid på den stadig knap så stærke Pedersen. Hans problem er, at han trods solide evner i kampen mod uret, ikke er specialist, og det er tvivlsomt, om han kan matche sin landsmand på 4. etape. Omvendt er han så meget stærkere på linjeløbsetaperne, at han, specielt i lyset af de hårde betingelser, formentlig vil være i stand til at sætte alle rivaler under pres. Er han i storform, er han stærk nok til at vinde så meget tid, at han sagtens kan forsvare det ved som forventeligt at være med fremme i kampen mod uret, også selvom han næppe vinder enkeltstarten.

Løbet har kun én decideret enkeltstartsspecialist. Matthias Brändle er på papiret storfavorit til 4. etape, k hvert fald hvis han er ved samme styrke som i foråret, hvor han kørte stærkt i Tour de Suisse og Belgium Tour. Desværre er han ikke kommet sig over skuffelsen over ikke at være udtaget til Touren, og han har kørt skidt i de seneste måneder. Specielt skuffede han voldsomt i enkeltstarterne i BinckBank Tour og Poitou-Charentes, og det er derfor tvivlsomt, hvor han står formmæssigt. Dertil kommer, at han formentlig er for tung til Vejle-etapen og helt sikkert vil tabe tid til de bedste. Spørgsmålet er, om han kan sidde med frem til sidste passage af Kiddesvej. Lykkes det, vil han kunne begrænse tabet så meget, at han med et brag af en enkeltstart vil kunne tage den samlede sejr alligevel.

John Degenkolb er løbets store spørgsmålstegn. På papiret er han løbets stærkeste rytter, men efter at han forlod Vueltaen med sygdom, er hans VM-forberedelse blevet kastet op i luften. Han har siden kun kørt en spurt for Stuyven i Brussels Cycling Classic og kørt en halvdårlig spurt i Fourmies, men det ændrer ikke på, at han er Tysklands ubestridte VM-kaptajn. Derfor må man formode, at han er tæt på topformen, og er han det, er han farlig i et løb som dette. Kun Nacer Bouhanni er hurtigere end ham, og man må formode, at han vil kunne score mange bonussekunder på 1., 2. og 5. etape, specielt hvis sidevinden gør det hårdt. Dertil kommer, at finale i Vejle burde være fremragende for en klassikerspecialist som Degenkolb, der i storform er den måske største favorit til at vinde. Det store problem er enkeltstarten, hvor han helt sikkert vil tabe tid til de bedste. Degenkolb har dog som ambition at forbedre sig i kampen mod uret, og han har arbejdet på sine evner i disciplinen. Vi mangler stadig at se frugterne af arbejdet, men er han med i klassementet, burde han køre stærkt i Randers. Kan han score mange bonussekunder og måske vinde i Vejle, er han bestemt ikke uden chancer.

Trek har hele fire vinderkandidater. Blandt de stærkeste ryttere i løbet er Jasper Stuyven formentlig den meste formstærke. Belgieren har kørt som en motorcykel siden slutningen af juli og vandt blandt andet kongeetapen i BinckBank Tour. Seneste kørte han med om topplaceringerne i de knaldhårde WorldTour-løb i Canada i weekenden, og der kan derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved formen. Han er derfor en af de helt store favoritter til Vejle-etapen, der passer ham storartet, men som Degenkolb er han hæmmet af sine evner i kampen mod uret. De to Trek-stjerner er stort set lige gode i kampen mod uret, hvor de kan forsvare sig, men vil tabe tid. Stuyven skal formentlig primært køre for Pedersen og Degenkolb på de øvrige etaper, og derfor vil hans høst af bonussekunder formentlig være begrænset. Alligevel er han en klar vinderkandidat - specielt hvis der skabes udskilning i sidevinden. En sejr i Vejle vil lægge et fremragende fundament.

Læs også

Dansker udgået efter styrt

Problemet for alle de øvrige klassementsryttere er, at de stort set alle kører så dårlig en enkeltstart, at det er svært at betragte dem som vinderkandidater. Manden, der kan overraske, er Martin Toft Madsen. Hans enkelstartspræstationer sidste efterår vidner om, at han ikke er langt efter verdenseliten, og han er en af de helt store kandidater til at true Brändle og Pedersen i Randers. Samtidig har han vist, at han også kan forsvare sig i kuperet terræn, men hans begrænsede erfaring i linjeløbssammenhæng på dette niveau er et stort problem, ikke mindst fordi udsigten til sidevind vil gøre det meget sværere for de knap så stærke kontinentalhold. Toft Madsen vil formentlig tabe for meget tid på linjeløbsetaperne, og chancen for, at han slet ikke kommer i top 10 er stor. Det ændrer dog ikke på, at han er en af de få, der har tempoevnerne til faktisk at vinde løbet, hvis alt flasker sig.

Rasmus Guldhammer og Alexander Kamp har gentagne gange vist, at de er i stand til at køre med om sejren i Vejle, og det vil de formentlig gøre igen denne gang. Specielt Guldhammer har efter et svært år i 2016 nærmet sig sit høje niveau fra 2015, og Virtu Cycling har derfor en meget potent duo, der også er hurtig og kan gå efter bonussekunder. For dem begge gælder imidlertid, at de formentlig vil tabe for meget tid på enkeltstarten til, at de kan blande sig i kampen om den samlede sejr. Holdet har også klatrestærke Niklas Eg, men terrænet er næppe hårdt nok for manden, der ellers netop er blevet nummer 3 i Tour de l’Avenir.

Havde Rasmus Quaade været ved fordums styrke i kampen mod uret, havde han været en af favoritterne til 4. etape. Det er imidlertid længe siden, han har blandet sig med de bedste i kampen mod uret, og derfor er det svært at se ham som en alvorlig trussel. Til gengæld er han blevet meget stærkere på linjeløbsetaperne, og han har efterhånden nået et niveau, hvor han for alvor kan tro på, at hans tidstab i Vejle vil være så begrænset, at han køre med helt i front. Giant-Castelli har også Emil Vinjebo som en outsider samt Casper Pedersen, der dog trods alt nok er lidt for tung til for alvor at blande sig.

Asbjørn Kragh Andersen er en af de få, der både har evnerne til at begå sig i Vejle og til at køre en god enkeltstart, men han har haft en mildt sagt kompliceret sæson på Delko, hvor det ikke er blevet til mange løbsdage. Derfor er hans form temmelig usikker, og det er samtidig efterhånden længe siden, han har vist højeste niveau.

Matti Breschel har om nogen haft succes i Danmark Rundt, men det er aldrig lykkedes Astana-rytteren at vinde. I de senere år har han desværre været ganske langt fra fordums styrke, og der er ikke meget, der tyder på, at det har forandret sig i de seneste måneder, hvor han ikke har imponeret. Det betyder, at han ikke kan blande sig i Vejle, men en samlet sejr synes uden for rækkevidde, først og fremmest på grund af enkeltstarten.

De professionelle kontinentalhold kommer med en stribe gode kandidater til Vejle-etapen, men for dem alle gælder, at de vil tabe for meget tid på enkeltstarten til at kunne vinde samlet. Cofidis har Florian Senechal, der er som skabt til Kiddesvej og har spurten til at gøre det færdigt, men Randers bliver dyr for franskmanden, der bestemt ikke er tempospecialist. Det samme kan siges om Wantys Marco Minnaard, der efter Touren synes at have nået et nyt niveau som klatrer, men mangler eksplosivitet til Kiddesvej og tempoevner til 4. etape. Wanty har også Pieter Vanspeybrouck, der i topform kan vinde i Vejle, men ogsp vil tabe meget tid i Randers, samt Guillaume Levarlet, der klatrede godt i Ain i august.

Bardiani har Simone Sterbini, der kørte vanvittigt stærkt på kongeetapen i Utah, men som også mangler tempoevner og eksplosivitet. Roompot vil formentlig satse på Pim Ligthart og Sjoerd Van Ginneken, der har det rette punch til at begå sig i Vejle, men som vil tabe tid på 4. etape. I det hele taget har hollænderne flere gode klassementsbud, herunder også Jeroen Meijers, Jesper Asselman, Brian Van Goethem og Pieter Weening, der dog slet ikke er skabt til løbet i Danmark og formentlig ikke vil blande sig.

Sunweb stiller med de to unge talenter Lennard Hofstede og Sindre Lunke, hvor det specielt bliver spændende at følge førstnævnte i Vejle. Her vil han, hvis han er kommet sig over sin sygdom, være med helt fremme, men også de to mangler tempoevner til at kunne vinde samlet. Det gælder også for Direct Energies spændende talent Fabien Grellier, Bardianis Lornezo Fortunato, Sport Vlaanderens Dries Van Gestel og Benjamin Declercq Novo Nordisks Javier Megias.

***** Mads Pedersen

**** Michael Valgren, Matthias Brändle

*** John Degenkolb, Jasper Stuyven, Martin Toft Madsen, Rasmus Guldhammer

** Alexander Kamp, Rasmus Quaade, Asbjørn Kragh Andersen, Matti Breschel, Lennard Hofstede, Florian Senechal, Pieter Vanspeybrouck, Pim Ligthart

* Thomas Boudat, Marco Minnaard, Guillaume Levarlet, Simone Sterbini, Sjoerd Van Ginneken, Jeroen Meijers, Brian Van Goethem, Pieter Weening, Sindre Lunke, Fabien Grellier, Benjamin Declercq, Dries Van Gestel, Lorenzo Fortunato, Truls Korsæth, Niklas Eg, Casper Pedersen, Emil Vinjebo, Martin Mortensne, Torkil Veyhe, Troels Vinther

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD INDEN TIRSDAG KL. 13.00
 

Danskerne

I et løb, hvor godt halvdelen af feltet udføres af danskere, giver det ikke mening at opliste dem alle. I stedet henviser vi til favoritvurderingen.