Optakt: Sparkassen Münsterland Giro

Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har redet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i høj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tyskland havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu Hamburg Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Eschborn Frankfurt), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hård af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt i 2016, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Sunweb og Bora-hansgrohe er nu tyske WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Vigtigst af alt har det været, at Tour-arrangørerne ASO hele tiden har haft et godt øje til det tyske marked, og man gav derfor udvikling yderligere et boost, da man sidste år henlagde Tour-starten til Düsseldorf. I år fulgte man yderligere op ved i august at genskabe Deutschland Tour i en fire dage lang udgave, der tiltrak et imponerende flot felt for et løb i 2.1-klassen.

Et af de løb, der har brudt den negative trend er Sparkassen Münsterland Giro, der blev skabt på et tidspunkt, hvor cykelsporten var nær bunden. I 2006 blev den første udgave afviklet som arvtager til det endnu mindre løb Groningen-Münster, og det blev med det samme optaget som 1.1-løb på UCI-kalenderen. Ideen var hvert år at afvikle det den 3. oktober, årsdagen for Tysklands genforening. Paul Martens vandt den første udgave fra et firemandsudbrud, og siden da har man overlevet i det barske økonomiske klima. I 2015 fik det endda 1.HC-status.

Sparkassen Münsterland Giro afvikles i en relativt flad del af Tyskland, og derfor er det ikke en overraskelse, at det er et sprinterløb. De to tyske giganter, Marcel Kittel og André Greipel, har begge vundet løbet to gange, og også Tom Boonen og Sam Bennett har sejret i massespurter. Overraskelser er imidlertid hyppigere på denne tid af året, hvor alle er trætte, og derfor er det forbavsende ofte lykkedes udbrydere at snyde sprinterne. Jos van Emden, der stort set ikke har vundet andet end enkeltstarter, har endda sejret to gang, og Joost van Leijen og Aleksejs Saramotins har også begge sejret via udbrud.

Løbet kommer på et tidspunkt, hvor sæsonen stort set er ovre, og mange har allerede nu sat cyklen i garagen. For ryttere, der satser på søndagens Paris-Tours er det imidlertid en perfekt chance for at holde gang i benene. I 2016 gav den usædvanligt sene VM-dato løbet et helt kolossalt boost, da det fungerede som opvarmningsløb til det store slag i Qatar, og man havde endda held til at tiltrække de tre største sprinternavne Kittel, Greipel og Mark Cavendish. Desværre måtte sidstnævnte dog melde forfald i sidste øjeblik som følge af sygdom.

Selvom man sidste år igen afvikledes efter VM, syntes den positive udvikling at fortsætte, og for 12 måneder kunne arrangørerne være måske endnu bedre tilfredse med et felt, der udover ovennævnte tre sprintergiganter talte navne som Dylan Groenewegen og Alexander Kristoff. I år er stjerneglansen måske knap så imponerende, men sprintere som de tidligere vindere Greipel, Bennett og John Degenkolb, kometen Pascal Ackermann, genopstandne John Degenkolb samt talentfulde Max Walscheid vil sikre, at det klare niveauløft, løbet har oplevet siden 2016, fortsætter også i år.

Sidste år var sprinterfeltet som sagt fabelagtigt stærkt, men mens de fleste øjne var rettet mod Greipel Kittel og Groenewegen, blev det Sam Bennett, der løb med sejren. Trods en længere periode uden resultater slog henviste han Phil Bauhaus, Greipel, Kittel og Groenewegen til de sekundære placeringer i top 5 og indledte dermed en fremragende sæsonafslutning, der fortsatte med stor succes i Tyrkiet. Også i år stiller Bennett til start efter en meget svær tid, denne gang måske i en støtterolle for Pascal Ackermann, mens Bauhaus er en af to mulige sprintere på et Sunweb-hold, der også tæller Max Walscheid. Greipel er også med igen, men til gengæld har Kittel indstillet sæsonen, og Groenewegen skipper i år det tyske løb.

Ruten

Sparkassen Münsterland Giro afvikles som sagt i et af de mange flade områder af Tyskland, og der er derfor aldrig mange terrænmæssige udfordringer på menuen i det tyske løb. Ligesom sidste år er distancen endda forkortet, idet man kun skal tilbagelægge 210,8 km mod 215,8 km for to år siden. Samtidig er starten flyttet fra Wadersloh im Kreis Warendorf, der ligger sydøst for hovedbyen, til Coesfeld, der er placeret i området vest for Münster.

Fra starten begiver man sig ud på en rundstrækning i området nord for byen. Efter at have kørt igennem let kuperet terræn mod øst og nord bliver det efter ca. 25 km helt fladt, mens man fortsætter mod nord og siden snor sig mod nordvest frem til det nordligste punkt i Heek. Herfra går det mod sydvest ned til byen Ahaus, der nås efter 55,5 km. Her kører man en omgang på en helt flad 37 km lang rundstrækning i området syd for byen, inden man igen når tilbage til Ahaus. Her tager man hul på endnu en omgang, men efter at have nået frem til byen Gescher drejer mam mod øst for at køre tilbage til startbyen Coesfeld, hvir den store rundstrækning afsluttes efter 127,5 km.

Efter passagen af startområdet tager man hul på endnu en omgang ved at køre mod øst og nord gennem samme let kuperede terræn som tidligere, men denne gang fortsætter man mod nord frem til Schopingen, der nås efter 162 km. Her drejer man mod sydøst for at køre direkte ind mod centrum af Münster. Det sker via først en lille bakke og derefter helt fladt terræn.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

I Münster krydser man målstregen for første gang efter 197 km, og løbet afsluttes nu med tre omgange på en 4,6 km lang rundstrækning i hjertet af byen. Den stiger ganske lidt i starten, hvorefter den i den sidste kilometer falder let, men i alt væsentlig er den flad. Den er teknisk ukompliceret, idet der hovedsageligt er tale om bløde kurver. Et af de få skarpe sving kommer med 1 km igen, og derefter bugter vejen sig kun ganske svagt til højre.

Løbet byder på i alt bare 811 højdemeter.

Vejret

Vejret i Tyskland er ikke som i dagens Binche-Chimay-Binche i Belgien, og der venter faktisk feltet en ganske pæn dag. Onsdag byder mest på skyet vejr med enkelte kig til solen og en temperatur på 15 grader. Til gengæld vil det være ganske blæsende med en frisk til hård vind fra vest. Det giver en del sidevind på den indledende store rundstrækning og derefter sidemedvind på stykket ind mod Münster. På den afsluttende rundstrækning vil der være sidemodvind på første del, inden man med 1 km drejer ind i sidemedvind.

Favoritterne

Efteråret byder på temmelig mange flade løb, men der er ikke mange, der er fladere end Sparkassen Münsterland Giro. Vor store nabo mod syd kan byde på meget, herunder også mange stigninger i visse dele af landet, men store områder er helt flade. Münster ligger i et af disse, og derfor er det ikke noget under, at løbet langsomt er ved at etablere sig som en af efterårets største sprinterløb, og at man i de seneste tre år er vokset kolossalt i rollen som forberedelse til Paris-Tours.

Set i det lys kan det synes paradoksalt, at så mange af de 12 hidtidige udgaver faktisk er vundet af udbrydere. Det skyldes imidlertid placeringen på sæsonen. Som man har kunnet se i de seneste uger, skal der på denne tid af året ikke meget til for at ryste de trætte sprinterhold. Det har vi for nylig set i Primus Classic, Tour de l’Eurometropole og ikke mindst i GP d’Isbergues, hvor de ventede massespurter alle udeblev.

Sker det så også i Münster? Næppe. Løbets ry som en god mulighed for sprinterne har spredt sig med lynets hast, og det er derfor et stærkt felt af hurtige folk, der vil være til start. Særligt Lotto Soudal, Bora-hansgrohe og Quick-Step vil være ivrige efter at få den ventede spurt, og især de to førstnævnte vil helt sikkert køre et meget kontrollerende løb.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Det interessante er naturligvis, at onsdag bliver en meget spændende dag, og at der u løbets første to tredjedele er ganske mange stykker med kraftig sidevind. Samtidig er der sidemedvind på stykket ind mod Münster, og det kan faktisk skal lidt mere drama, end man er vant til, fordi det vil være muligt at opretholde eventuelle splittelser. Særligt Quick-Step er kendt for altid at gribe disse muligheder, men også det fremragende klassikerhold fra Trek har al mulig interesse i at gøre løbet så hårdt som muligt. Det samme gælder for det flertal af holdene, der ikke har mange chancer i et så stærkt besat sprinterfelt.

Derfor kan det faktisk sagtens hænde, at løbet bliver mere dramatisk end vanligt. Det er slet ikke giver, at et fuldt felt vil nå frem til Münster, og som minimum burde løbet i hvert fald blive hårdere end tidligere år. Det vil stadig være en overraskelse, hvis ikke der skal spurtes om sejren, men formentlig vil det være et mere mærket felt, der skal afgøre det, ligesom der sikker vil være luget ud i tropperne.

Selve spurten er ikke helt nem, idet der er et par sving på de sidste 2 km, men den sidste kilometer er let, faldende og skabt til de store powersprintere. Et godt lead-out er vigtigt, men for en hurtig mand er det muligt at gøre en forskel med en lang spurt, også selvom positionen ikke er optimal. På den anden side betyder det let faldende terræn samt sidemedvinden, at det ikke nødvendigvis er let at vinde placeringer i en spurt, hvor farten vil være tårnhøj.

Alt sammen får det os til at pege på Pascal Acermann som vores favorit. Bora-hansgrohe står egentlig i lidt af et dilemma, fordi de ud over den tyske mester også har den forsvarende vinder, Sam Bennett, til start. Det kan gøre det svært at afgøre, hvem der skal satses på, men mon ikke pilen peger mod Ackermann? Ligesom sidste år har Bennett nemlig haft et forfærdeligt andet halvår, og faktisk har han ikke kørt én eneste spurt eller gennemført ét eneste cykelløb siden sejren i Rund om Köln den 10. juni. Modsat har Ackermann som bekendt haft en drømmeperiode med et hav af sejre, og da der i et tysk løb samtidig er god pr-værdi i at køre for den tyske mester, bør det være Ackermann, der satses på.

Ackermann har som sagt været helt ustoppelig, siden han tog karrierens første sejr i Tour de Romandie, og han synes slet ikke at være færdig. Han har vundet store sejre på WorldTour-niveau, både etaper i etapeløb og RideLondon Classic, og i begyndelsen af september gjorde han rent bord ved over én weekend at vinde både Brussels Cycling Classic og GP de Fourmies. Alligevel hersker der lidt usikkerhed om formen, da han ikke har gennemført et cykelløb i den seneste måned. Han styrtede ud af Tour de l’Eurometropole og stillede derfor ikke til start i Isbergues, og efter en så lang periode i topform kan han efterhånden være slidt.

Ackermann har imidlertid været så god og så konsistent, at han bør være svær at slå på sin hjemmebane. Han har vist, at han har farten til at slå også de allerhurtigste, og han har samtidig imponeret med sin holdbarhed i især Polen. Et sidevindsløb er derfor slet ikke dårligt for ham, men vigtigst er det, at han i Rudiger Selig har løbets bedste lead-out man, der har været instrumental i flere af hans sejre, særligt i London. Resten af toget med Bennett, Michael Schwarzmann, Christophe Pfingsten og Erik Baska består også af hurtige folk, og derfor kan Bora meget vel sammen med Trek dominere finalen. Kombinationen af fart og lead-out gør Ackermann til vores favorit.

Hans værste rival må være André Greipel. Den store tysker drømmer helt sikkert om at tage en sidste stor hjemmebanesejr for Lotto Soudal, men hans optakt har mildt sagt været svingende. Efter en svær august slog han pludselig Ewan og Gaviria to gange i Tour of Britain, hvor han viste, at han stadig er en af verdens hurtigste, men efterfølgende blev han igen sat tilbage af sygdom i de belgiske løb. Han kom tilbage  Lichtervelde, hvor han tabte Jasper De Buysts hjul i finalen, inden han i Tour de l’Eurometropole vandt feltets spurt bag de 10 forreste.

Det sidste resultat viser, at formen fortsat er god, og et sidevindsløb er heller ikke dårligt for bundsolide Greipel, der må have den motivation, der er så vigtig på denne tid af året. Hans tog er alt andet end imponerende, men han har i Jens Debusschere en glimrende lead-out man, der burde kunne holde ham fremme i den ikke alt for komplicerede finale. Fra England ved vi, at han har farten til at vinde, og lykkes det med positioneringen, burde han have en god chance.

Løbets tredje topsprinter er Fernando Gaviria, der imidlertid har haft alt andet end en god anden del af sæsonen. Faktisk har han ikke vundet et cykelløb siden 4. etape af Tour de France den 10. juli, og en blanding af helbredsproblemer, krampe og dårlig positionering i England har efterladt ham i lidt af et hul. Senest kom han ikke til at spurte i Tour de l’Eurometropole og udgik i Isbergues, men mon ikke det blot har øget motivationen frem mod Paris-Tours og Tour of Guangxi, der er sandsynlige sæsonmål i denne del af sæsonen. På papiret er Gaviria god i sidevind og feltets måske allerhurtigste, men han hæmmes af, at Quick-Step for en gangs skyld ikke har det bedste tog. Heldigvis viste Florian Senechal sig i BincklBank Tour som en uventet god lead-out man, og kan han igen levere på samme niveau for den i øvrigt positioneringsstærke Gaviria, bør colombianeren kunne vinde, også selvom formen er usikker.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

For to år siden var alle øjne rettet mod Greipel og Kittel, men det blev John Degenkolb, der overraskende løb med sejren i et løb, der burde være for let for ham. Det viser, at der kan ske overraskelser på denne tid af året. Udsigten til sidevind er helt perfekt for tyskeren, for hvem løbet ikke kan blive hårdt nok, og hans drømmescenarium må være, at en meget lille gruppe skal spurte om sejren. Han er slet ikke så hurtig som de tre ovennævnte, hvilket blev understreget så sent som i Touren, men han har ét stærkt våben: sit tog. Jasper Stuyven, Mads Pedersen , Koen De Kort og Boy Van Poppel udgør en næsten skræmmende stærk kæde, der kan sikre, at Degenkolb er i en så god position, at han alligevel kan vinde, især hvis løbet har været opslidende forinden.

Stuyven har kørt som en motorcykel i de seneste uger, og Pedersen viste med sejren i Tour de l’Eurometropole, at også han har fundet noget form. Dette er imidlertid et tysk løb, og da Degenkolb samtidig er den på papiret hurtigste af de tre, må man formode, at det er alle mand for den tidligere vinder. Man kan dog ikke helt udelukke, at døren kan åbnes for en af de to øvrige, hvis vinden virkelig splitter løbet til atomer. Særligt Stuyven kører i øjeblikket så stærkt, at han vil være i stand til at udnytte det scenarium.

Manden, der kan overraske de store navne, er Max Walscheid. Ikke uventet havde den store tysker en meget svær Vuelta, hvor de mange bjerge slet ikke passede til en af feltets allertungeste. Faktisk vat det lidt af en bedrift, at han overhovedet gennemførte, også selvom det slet ikke blev til resultater. Hvordan han siden er kommet sig, er et åbent spørgsmål, men har han som andre kunnet drage fordel af en første grand tour, kan han vise sig ganske stærk. Den hårde vind er ikke til fordel for en mand, der ikke er kendt for holdbarhed, men den helt flade rute tiltaler ham. Han viste især i Californien, at han har en ubegribelig topfart efter et let løb, og denne finale burde passe ham ganske fint. Hans største udfordring er udover vinden positioneringen, men her har han med Max Kanter, Mike Teunissen og Edward Theuns et tog, der burde kunne bringe ham i en position, hvor han endelig kan vise sin høje topfart.

Vueltaen var en blandet fornøjelse for Nacer Bouhanni, der ganske vist vandt en etape, men også fik udstillet, at han slet ikke er så hurtig som tidligere. Alligevel viste han sig altså i stand til at vinde, og det siger meget om hans klasse. Siden forlod han dog løbet med sygdom, og comebacket i Famenne Ardenne Classic i sidste uge gik ikke just fremragende. Formen er derfor næppe i top, så et sidevindsløb taler ikke til hans fordel, selvom han normalt er god i de betingelser. I en stor massespurt burde han dog have en chance, selvom han ikke længere er hurtigst, særligt fordi han positionerer sig godt. I skrivende stund er hans tog ikke udtaget, men uanset hvad får de svært ved at konkurrere med Bora og Trek. Derfor vil det også kræve en del held, hvis han skal vinde.

Som sagt siger al logik, at Bora kører for Ackermann, men det kan ikke udelukkes, at pilen alligevel peger på Sam Bennett. Ireren vandt trods alt sidste år, og dengang var situationen præcis som i år, da han kom til løbet efter en forfærdelig periode helt uden resultater. Alligevel slog han alle stjernerne og vandt efterfølgende et hav af løb i Tyrkiet. Planen er sikkert igen at satse på det tyrkiske løb eller måske Tour of Guangxi, og man kan slet ikke udelukke, at modellen fra sidste år gentager sig. Det virker usandsynligt, men får Bennett sin chance, er han meget svær at bide skeer med, som han viste det i Giroen, ikke mindst i et løb, hvor han har et fremragende tog med særligt Ackermann og Selig.

CCC har to meget spændende fyre i Szymon Sajnok og Alan Banaszek, der begge hører til blandt de mere lovende sprintertalenter. Banerytteren Sajkok har haft en kometkarriere på landevejen med flere sejre i store polske løb og en tredjeplads i Rund um Köln og har derigennem allerede sikret sig en kontrakt med BMC/CCC til den kommende sæson. Særligt i Köln viste han sine afslutterevner, og at han kan begå sig i et felt som dette. Banaszek er en helt ren sprinter, der har en 2. plads bag Groenewegen i Tour og Norway og senest en andenplads i Tour del’Avenir på sit CV, men han får det svært, hvis løbet bliver hårst. Begge har de dog stor topfart, hvis de kan komme i den rette position, og de kan skabe en overraskelse. Holdets tredje sprinter, Jonas Koch, har til gengæld ikke farten til at blande sig.

Leopard stiller med den meget talentfulde Alexander Krieger, der mest var kendt som sprinter, indtil han i år imponerede stort på stigningerne i Luxembourg. Med en sjetteplads (og en tredjeplads i feltets spurt) i det hårde Famenne Ardenne Classic har han vist god form, og han har derfor som en holdbar fyr glæde af sidevinden. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men burde være i stand til igen at vise talentet.

Dimension Data er til start med tre hurtige folk i Edvald Boasson Hagen, Ryan Gibbons og Reinardt van Rensburg. Normalt vil man køre for en af de to førstnævnte, men så sent som i Tour de l’eurometrople kørte man for den meget formstærke van Rensburg. Hvordan hierarkiet er i morgen, er usikkert, især fordi ingen af dem har farten til at vinde en ren massespurt. Et hårdt løb burde imidlertid være godt for dem alle, og ender det i splittelse i sidevinden, kan særligt van Rensburg og Boasson Hagen gør sig gældende.

Wouter Wippert fik slet ikke det ventede ud af tiden på Roompot, hvor hans sæson har været meget svingende. Alt for ofte er han slet ikke kommet i top 10 i massespurterne, igen fordi hans positionering lader meget tilbage at ønske. Han fandt dog gode ben i maj, og i et meget ujævnt efterår vandt han i august massespurten i Omloop Mandel, ligesom han blev toer i Veendendal. Et sidevindsløb passer ham ikke, men ender det i en stor massespurt, og klarer han denne gang positioneringen, kan han gøre det godt.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Kenny Dehaes falder lidt i samme kategori som Wippert. Også han er en meget ustabil sprinter, der har haft farten til at vinde løb som disse, men som alt for ofte er blevet sat ud af spillet som følge af dårlig positionering. 2018 har ikke været et godt år for belgieren, der som altid er meget ustabil og slet ikke er så hurtig som tidligere. Han har dog med tre top 10-placeringer på det seneste vist fin form, og et løb som dette burde passe ham. Han er god i sidevind, men kun når han er i topform. Om han vitterligt er det, er nok lidt tvivlsomt, men rammer han den rette position i finalen burde han være en af de hurtigste.

Katusha er uden Marcel Kittel, der har endt sin sæson, og stiller i stedet med Rick Zabel og Baptiste Planckaert. Normalt er Planckaert holdets sprinter, men i Tyskland er det nærliggende, at Zabel skal have chance. Det gjorde han senest i Tyskland og England, hvor det blev til hhv. en 9. og en 4. plads. Det viser tydeligt, at farten slet ikke rækker til at vinde, men med et ganske fint tog, kan han levere et pænt resultat. Meget af det samme gælder om Planckaert, der heller ikke er hurtig nok til at vinde, men dog nok en my hurtigere end sin tyske holdkammerat.

Løbet tæller også en stribe kontinentalsprintere fra Tyskland. Det gælder Joshua Huppertz, Aaron Grosser, Konrad Gessner, Tino Thömel og Lucas Carstensen samt den meget lovende, langsommere, men mere holdbare Nikodemus Holler. Derudover er der Sport Vlaanderens hurtige stagiaire Sacha Weemaes samt Mihkel Raim, der desværre ikke er i topform, Alexaner Porsev, Sergey Shilov, Romain Maikin, Christophe Noppe, Kristian Sbaragli, Edward Planckaert, Boris Vallee og Mehdi Benhamouda, der dog ikke har farten til at vinde.

***** Pascal Ackermann

**** André Greipel, Fernando Gaviria

*** John Degenkolb, Max Walscheid, Nacer Bouhanni, Sam Bennett

** Szymon Sajnok, Alan Banaszek, Alexander Krieger, Reinardt van Rensburg, Edvald Boasson Hagen, Ryan Gibbons, Wouter Wippert, Kenny Dehaes, Rick Zabel, Baptiste Planckaert

* Jasper Stuyven. Mads Pedersen, Florian Senechal, Nils Politt, Mike Teunissen, Jens Debusschere, Tony Martin, Edward Theuns, Mihkel Raim, Alexander Porsev, Sacha Weemaes, Nikodemus Holler, Joshua Huppertz, Aaron Grosser, Konrad Gessner, Tino Thömel, Lucas Carstensen

Danskerne

Mads Pedersen skal forsøge at følge op på sejren i Tour de l’Eurometropole, men må i et tysk sprinterløb som sagt formodes at skulle arbejde for John Degenkolb. Lars Bak skal forsøge at hjælpe André Greipel til en stor sejr på hjemmebane.

Sidste års løb

Du kan se et kort sammendrag af Degenkolbs sejr fra sidste år her.