Optakt til fredagens etaper i Spanien og Frankrig

Fredag gælder det 3. etape af Volta a la Comunitat Valenciana samt 2. etape af Etoile de Besseges.

Volta a la Comunitat Valenciana - 3. etape

Ruten

2. etape gav mulighed for at varme klatrebenene op, og i et løb med smuk progression bliver der over de næste dage skruet gradvist op for vanskelighederne. På løbets tredje dag venter således en betydeligt hårdere sag, hvor der ikke er mange kilometer med flad vej, og med en finale, der byder på to eksplosive stigninger inden for de sidste 20 km er ,der lagt op til et slag mellem de bedste puncheurs på en etape, der dog næppe vil skabe de helt store forskelle i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges 194,3 km, som fører feltet fra Quart de Poblet til Chera. Startbyen er en forstad til Valencia næsten helt ude ved den spanske kyst, og herfra bevæger man sig igennem relativt fladt og gradvist let stigende terræn mod nordvest væk fra vandet. Det fører frem til det kuperede område omkring målbyen, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Her drejer man mod sydvest for at køre op ad den første af de to stigninger, der vil indgå i finalen. Det er kategori 3-stigningen Sot de Chera (3,7 km, 6,2%), der stiger med 5-7,5% hele vejen op og har top efter 54,0 km. Herfra går det direkte ned til bunden af den sidste kategori 3-stigning, Salto de la Mora, der over 5,4 km stiger med 4,5%, men som kun byder på stigningsprocenter på 3-5 afbrudt af et kort stykke med 6,6% ca. 5 km fra stregen. Toppen rundes med 2,4 km igen, hvorefter det kortvarigt flader ud, inden det atter begynder at stige med 3,4% over den sidste km.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Efter at have passeret målstregen afsluttes løbet med en omgang på den 127,9 km lange rundstrækning i området nordvest for målbyen. Først fortsætter det med at stige, mens man kører mod sydvest op over kategori 3-stigningen Alto Reuqena (5,8 km, 4,4%), der har top efter 78,8 km. Den leder op til et fladt plateau, hvor den indlagte spurt venter efter 78,8 km. Herfra drejer man mod nordvest, hvorefter det atter begynde at stige let, inden man drejer mod nord og kører frem til det højeste punkt. Derefter begynder det endelig at falde mod nord og nordøst ned til bunden af kategori 3-stigningen Mata Parda (6,0 km, 5,5%), hvis top rundes efter 138,0 km. Herfra falder det let mod sydøst og syd over et længere stykke, indtil man atter kommer til finalen med kategori 3-stigningerne Sot de Chera og Salto de la Mora. Den første har top med 12,6 km igen, og den anden med 2,4 km til stregen, men der er ikke bjergpoint ved sidste passage af sidstnævnte. Efter toppen bugter vejen sig let, indtil der er to skarpe sving i træk med ca. 300 m igen.

Etapen byder på i alt 3210 højdemeter.

Chera har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det flotte vejr fortsætter fredag, hvor der er lagt op til skyfri eftermiddag med en temperatur i den relatvit højtbeliggende målby på 13 grader. Til gengæld vil det blæse kraftigt op med en frisk til hård vind fra sydvest. Det giver sidevind på stykket frem til rundstrækningen, hvor der vil være direkte modvind på de to sidste stigninger samt den, der venter kort efter målstregen. Derefter følger stykker med hhv. sidemedvind og sidevind, inden man atter rammer modvinden i finalen.

Favoritterne

Som ventet skabte dagens etape ikke den store ravage, og da selv Dylan Groenewegen til slut fik kontakt, var det et næsten fuldt felt, der spurtede om sejren. Her udnyttede Matteo Trentin snedigt en finale, der var betydeligt mere teknisk end antydet i løbsbogen, og med en aggressiv manøvre i den sidste S-kurve lykkedes det ham at vinde boksekampen med Nacer Bouhanni og dermed indlede sin sæson på samme flotte vis, som han sluttede 2018.

Han og de øvrige sprintere må nu vente til søndag, inden de atter får chancen. De kommende dage byder nemlig på stigninger i finalen, men der er tale om to meget forskellige udfordringer. Hvor lørdagens kongeetape vil være en sag for klassementsrytterne og vil afgøre kampen om den samlede sejr, er fredagens udfordringer betydeligt lettere og tilgodeser i stedet de eksplosive klassikerryttere.

Det er imidlertid også en etape, der ikke har en klar favorit, og det kan gøre det lidt uklart, hvem der skal tage ansvar. Vil Movistar eksempelvis investere meget i en sejr til Valverde dagen inden kongeetapen? Tror Edvald Boasson Hagen på endnu en sejr? Og føler Greg Van Avermaet sig klar til allerede nu at jagte en første triumf i sit nye outfit?

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Den slags usikkerheder burde kunne anspore en del ryttere til aggressiv kørsel, og vi kan se frem til endnu en aktiv start med mange forsøg, inden en gruppe etableres. Herefter vil Dimension Data tage kontrol, men det kan samtidig blive meget nervøst i den indledende sidevindsfase. Som nævnt vil fredag nemlig være enormt blæsende, og det vil helt sikkert skabe nervøsitet. Formentlig er terrænet ikke åbent nok til at skabe den store splittelse, men særligt stykket frem til de sidste to stigninger mod slut kan blive farlige. Da der herefter venter knaldhård modvind, regner vi dog ikke med, at sidevinden vil gøre forskellen.

Trods usikkerheden om etapens forløb må man formode, at det bliver samlet. Dimension Data vil formentlig gøre alt for at forsvare trøjen, og da finalen samtidig er god for Boasson Hagen, burde være motiverede. Samtidig er Van Avermaet formentlig meget ivrig efter med det samme at sætte sig igennem som CCCs klare kaptajn, og derfor vil polakkerne sikkert give en hånd med. Med mulig hjælp fra Movistar bør det være nok til at skabe samling inden bakkerne i finalen.

Den første af disse er ganske hård og vil nok kunne skabe en vis udskilning, men samtidig vil der som bekendt være knaldhård modvind. Der er basis for offensiv kørsel allerede her, men vinden vil gøre det vanskeligt at slippe væk og gøre det betydeligt lettere for hurtige folk at overleve. Den afsluttende stigning er betydeligt lettere og vil kunne overleves af mange, ikke mindst med den varslede modvind. Da det endda flader ud inden den lille rampe op mod mål, er der faktisk ganske gode chancer for, at hårdføre sprintere kan sidde med, og herefter handler det om at komme frem inden de sene sving i den tekniske finale.

Det får os til at pege på Sonny Colbrelli som vores favorit. Egentlig havde vi ikke tilskrevet ham mange chancer, men den hårde modvind tipper balancen i hans favør. Hans fornemme enkeltstart vidner nemlig og glimrende form, og selvom der ingen garantier er, burde han med de ben have gode chancer for at klare modvindsbakkerne ganske komfortabelt. Manden har trods alt været på podiet i Amstel Gold Race, og han vil i finalen endda kunne glæde sig over stærk støtte fra folk som Jan Tratnik og ikke mindst Matej Mohoric, der kan være guld værd i en teknisk finale. I en let stigende 3%-spurt er der ikke mange i denne verden, der kan slå Colbrelli - måske er kun Peter Sagan bedre - og derfor tror vi på årets første sejr til Bahrain-Merida.

Edvald Boasson Hagen overraskede mange med sin fremragende enkeltstart. Dermed peger alt på, at nordmanden, der også før har lagt ud som lyn og torden, atter er flyvende fra sæsonstart, og det burde give ham visse ambitioner på en etape som denne. Nordmanden burde med denne form i hvert fald ikke få problemer på bakker som disse, og faktisk kan man sagtens tænke sig, at hans hold vil have en interesse i at gøre det hårdt. Selvom han ikke har spurtet overbevisende i 2018, viste han i dag trods alt glimrende hurtighed, og en 3%-spurt burde være ganske ideel for ham. I Enrico Gasparotto, der også har vist storform, og som selv kunne have kørt denne finale, har han endda en god mand til at hjælpe sig i de sidste sving, hvor han også selv vil være god i positionskampen. Brølstærke Boasson Hagen kan derfor sagtens tage en tidlig puncheursejr, som han gjorde i Oman for et par år siden.

For et par dage siden var vi overbeviste om, at Alejandro Valverde ville vinde denne etape. Modvinden gør det imidlertid vanskeligere, og det er slet ikke givet, at den spanske veteran vil satse alt for stort i en teknisk finale så tidligt på sæsonen. Omvendt er han en væddeløber, der må være meget sulten for endelig at få den sejr, han kredsede om på Mallorca, og finalen er slet ikke dum for ham. Modvinden er problematisk, da det giver de tungere folk en betydeligt bedre chance, men glem ikke, at Valverde så sent som i Vueltaen overspurtede en vis Peter Sagan i en puncheurfinale, og at han i Catalonien vandt en massespurt. Selv på 3% er Valverde en af verdens bedste afsluttere, og han er tillige eminent i positionskampen. Er han tilstrækkeligt risikovillig, kunne han meget vel endelig få den forløsende sejr.

Matteo Trentin sejrede i dag og fik dermed bekræftet den gode form, han også viste på enkeltstarten. Det må have givet ham mod på også at forsøge på denne etape, der ellers ikke ligger lige til højrebenet. Som for Colbrelli gælder, at der ingen garanti er for, at han vil kunne klare stigningerne, men en formstærk Trentin viste i Vueltaen for to år siden, at han klatrer imponerende godt. Han viste i dag, at tekniske finaler passer ham glimrende. Til gengæld har han hidtil mest begået sig i flade spurter og har ikke samme generalieblad i puncheurafslutninger som de ovennævnte. Det ændrer dog ikke på, at Trentin er en af de hurtige folk med en god chance for at klare bakkerne.

I gamle dage havde Greg Van Avermaet været en af denne etapes helt store favoritter, men desværre er det gået lidt ned ad bakke for belgieren i denne type finaler. Det så vi tydeligt igennem det meste af 2018, og det er nu tydeligt, at han ikke længere helt kan matche folk som Sagan, Colbrelli og Matthews i de stigende spurter. Det ændrer dog ikke på, at Duracell-kaninen Van Avermaet altid er med helt fremme, og at han også altid kører stærkt lige fra start. Han er god i positionskampen, og trods begrænset støtte har han næsten garanti for et topresultat. Spørgsmålet er blot, om farten rækker til også at vinde.

Astana satsede i dag stort på Magnus Cort, men endte helt uden resultat, da han sammen med hovedparten af sprinterne aldrig kom frem i den overraskende tekniske finale. Initiativet vidner imidlertid om, at Cort også i år er brandvarm fra sæsonstart, og han har som bekendt ofte vundet løb i februar. Heller ikke han har nogen garanti for at klare sig i denne finale, men efter de klatrepræstationer, han leverede sidste år, har han i hvert fald en god chance. Farten rækker også til at slå alle favoritterne i en stigende spurt, men den tekniske finale er en stor ulempe for danskeren. Heldigvis kan han i den hårdere afslutning formentlig regne med støtte fra hurtige Luis Leon Sanchez, der selv vil kunne køre spurten, hvis Cort falder fra, og det kan gøre forskellen. Bliver det for hårdt for Cort, kan Sanchez, Omar Fraile og Pello Bilbao forsøge sig, men finalen er næppe hård nok til, at Bilbao og Sanchez kan vinde, og Fraile er formentlig blot hjælper.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

En spændende outsider er Sondre Holst Enger. Tilbage i hans storhedstid var Enger specialist i stigende spurter og fik blandt andet en flot 3. plads bag Sagan og Kristoff i en sådan finale på en Tout-etape. Siden har der ikke været meget at skrive hjem om for den ellers så talentfulde nordmand, men en stærk sæsonstart giver løfter om et comeback. Her blandede han sig med alle klatrerne på de hårdeste dage, og dermed tyder meget på, at han vil have gode chancer for at klare en modvindsbakke som denne. Gør han det, har han før vist sig konkurrencedygtig med de allerbedste. Nu skal han blot vise, at han har tidligere tiders hurtighed.

Ag2r er her primært for at forberede sig til klassikerne, og her burde Oliver Naesen få chancen for at teste formen. Belgieren er måske ikke kendt som den allerskarpeste afslutter, men han har flere gange vist, at han er ganske hurtig på stregen, blandt andet da han sidste år blev nr. 3 i Eschborn-Frankfurt. Han har stadig til gode at vise sig frem helt i front i finaler som denne, men på papiret burde en let stigende spurt som denne passe ham fint. Han er tillige god i positionskampen og så velkørende ud på enkeltstarten, der ellers ikke passer ham. Han mangler nok den sidste topfart, men burde kunne være med fremme.

Er Ben Swift på vej tilbage? Det er stadig alt for tidligt at sige, men dagens 3. plads var i hvert fald lovende, også selvom det primært skyldtes et godt Sky-tog. Hans enkeltstart er dog også en klar antydning af gode ben, og kan han vitterligt genfinde sit gamle niveau, klatrer han næsten skræmmende godt. Han har ikke den store historik i stigende spurter, men burde nok kunne begå sig her, ikke mindst fordi han i Geraint Thomas har fremragende støtte.

Bahrain-Meridas bedste kort er som sagt Colbrelli, men falder han fra, skal man holde øje med Matej Mohoric. Den slovenske mirakelmand havde en drømmesæson sidste år og går et stort 2019 i møde. En finale som denne passer ham ganske fint, også selvom han ikke er den allerhurtigste i en spurt. Til gengæld kan han flyve igennem de sene sving som kun få, og som vi i dag så med Trentin, kan det være nøglen til sejr. Holdet har også Jan Tratnik og Dylan Teuns til en finale som denne, men førstnævnte skal sikkert hjælpe, og sidstnævnte mangler den sidste fart.

Jose Goncalves var i tiden på Caja Rural specialist i disse finaler, men har ikke rigtigt spurtet meget i tiden hos Katusha. I sidste års Giro viste han dog, at han stadig mestrer kunsten, og selvom han skuffede på enkeltstarten, viste han med sit flotte angreb i finalen af Trofeo Puig Major på Mallorca fin form. Om farten rækker til at vinde, er nok tvivlsomt, men han burde kunne være med fremme.

Nippo har i Marco Canola en rytter, der specialiserer sig i disse finaler. Desværre er han sjældent i super form på denne tid af året, og vi frygter lidt, at denne etape kommer for tidligt for ham. Omvendt giver modvinden ham en ganske god chance for at sidde med til toppen, og herefter passer den let stigende spurt ham som fod i hose. Desværre var hans 2018 ikke godt, men spurter han som i 2017, er han farlig.

Andre kandidater er Jurgen Roelandts, der dig nok skal arbejde for Valverde, Timo Roosen og Mike Teunissen , der dog nok vil finde finalen lidt for hård, Rui Costa , der mangler den sidste topfart, men jhar gode chancer for et godt resultat, Dan Martin, for hvem finalen er lidt for let, Alexandr Riabushenko, der dog ikke synes at være i god form, Jesus Herrada, der ligeledes mangler den sidste topfart, samt måske Thomas Sprengers, Pim Ligthart, Sergey Shilov, Jonathan Lastra, Edgar Pinto, Colin Joyce samt den lovende Nicola Bagioli.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Edvald Boasson Hagen, Alejandro Valverde

Outsidere: Matteo Trentin, Greg Van Avermaet, Magnus Cort, Sondre Holst Enger

Jokers: Oliver Naesen, Ben Swift, Matej Mohoric, Jose Goncalves, Marco Canola, Luis Leon Sanchez

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Etoile de Besseges - 2. etape

Ruten

Mens 1. etape stort set altid er den samme, varierer målet for 2. etape. Starten gør som regel fra Nimes, men herefter har der været plads til variation og opfindsomhed. I år er etapen imidlertid flyttet til et nyt område, men det bør ikke ændre på forløbet. Med mindre vinden kommer i spil, burde de hurtige folk for anden dag i træk få chancen for at slå til.

Også 2. etape er en relativt kort sag, der fører feltet over bare 157,9 km fra Saint Genies de Malgoires til La Calmette. De to byer er at regne som naboer, og derfor består etapen af en sindrig tur i det relativt flade terræn i området både øst og vest for startbyen. Ruten indledes således med en nordgående strækning igennem fladlandet, hvorefter det går mod vest og sydvest frem til en kort rundstrækning, der skal tilbagelægges en enkelt gang. Herefter går det videre mod sydøst op over kategori 2-stigningen Cote Montagnac (1,1 km, 6,3%), hvis top rundes efter bare 23,5 km. Herefter flader det igen ud, mens det går mod sydøst og siden nordøst op til La Calmette, hvor målstregen for første gang passeres efter 37,1 km i forbindelse med dagens eneste indlagte spurt.

Der venter nu en omgang på en 57,5 km lang rundstrækning, der består i et indledende fladt stykke, der fører tilbage til startbyen, hvorefter den indledende del af ruten gentages igen. Det betyder, at Cote Montagnac atter skal passeres efter 81,0 km, inden målstregen krydses for anden gang efter 94,6 km. Dernæst gælder det en omgang på en relativt fladt 32,1 km rundstrækning, der i store træk gør brug af de samme veje som den store runde, men en betydelig del - herunder Cote Montagnac - skæres af. Etapen afsluttes med en omgang på en endnu kortere 31,2 km lang rundstrækning, der er en næsten tro kopi af den forrige. Den afsluttes med fem næsten helt flade kilometer, hvor de sidste 1000 m stiger med beskedne 0,4% i gennemsnit, og hvor det sidste sving kommer hele 4,6 km fra mål.

Etapen byder på i alt 1096 højdemeter.

La Calmette har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Særligt 2. etape har ofte været præget af vind, men det vil slet ikke blive tilfældet i år. Der venter nemlig en smuk fredag med kun få skyer og en temperatur på hele 15 grader. Der vil kun være en svag til let vind fra øst, hvilket giver vind fra alle mulige retninger på den sindrige rute. Efter sidste sving vil der være sidemodvind på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Helt som forventet blev dagens etape en fredsommelig sag for sprinterne, og i det hele taget er der på årets usædvanligt lette rute lagt op til en fest for de hurtige folk. Således er der basis for revanche på 2. etape, der måske nok har flere højdemeter end den foregående, men som grundlæggende er en ganske let sag.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Havde vejrudsigten været ”rigtig”, kunne etapen med de mange retningsskift have været meget dramatisk, som vi ofte ser det i dette løb, men sådan vil det ikke blive. Tværtimod venter der en dag, som solhungrende danskere kun kan drømme om, og den helt svage vind vil gøre det til en yderst fredsommelig affære.

Dermed er der heller ikke megen hokuspokus over etapens forløb. Et udbrud vil blive etableret, og herefter vil sprinterholdene tage kontrol. Vital Concept vil efter dagens sejr skulle stå for hovedparten af arbejdet, men da EF, FDJ, Cofidis, Trek, Israel Cycling Academy og Direct Energie alle har legitime ambitioner i en spurt, burde der være rigeligt med interesse i at sikre, at det hele samles til en massespurt. Den er denne gang helt enkel og uden sving og dermed skabt til de sprintere, der har den højeste topfart, ikke mindst fordi den kommer efter en let dag.

Sprinterfeltet i årets løb er stærkt og hierarkiet bredt, og derfor er det vanskeligt at pege på en klokkeklar favorit. Efter dagens sejr må Bryan Coquard imidlertid stå med de bedste kort på hånden. Franskmanden var i hvert fald ganske suveræn i spurten, hvor han sejrede med klar afstand ned til Sacha Modolo, og det vidner om, at han som ofte før har udnyttet sin baneaktivitet til at lægge stærkt fra land. Måske har han ikke spurtet overvældende godt i de sidste to år, men i dette felt er han på papiret en af de hurtigste. Hans problem har ofte været positionering, men her han med særligt Jonas Van Genechten ved sin side et stærkt tog, og finalen er heller ikke kompliceret. Dermed burde han kunne lade benene tale, og lykkes det, har han gode chancer for at gøre arbejdet færdigt.

Hans værste rival er i vores øjne Niccolo Bonifazio. Italieneren fik som bekendt en drømmestart for Direct Energie i Afrika, men i dag lykkedes det ham til gengæld slet ikke at komme frem i spurten. Nu jagter han så revanche, og den burde han have gode muligheder for at få. Formen er i hvert fald fremragende, og selv uden hans resultater fra januar, ville han på papiret have været en af de absolut hurtigste i dette felt. Hans tog er svagt, men Bonifazio plejer selv at være god i positionskampen. Dertil kommer, at han i en ukompliceret finale som denne burde have gode muligheder for at gøre brug af sin topfart.

På papiret har Trek det i særklasse bedste lead-out, men de kiksede totalt i dag, hvor de kørte for Jasper Stuyven, men tabte hinanden i finalen. Derfor blev det kun til en skuffende 12. plads, men det ændrer ikke på, at holdet på papiret er fremragende. Nu udestår blot at finde ud af, hvem de satser på fredag. Efter at Stuyven fik muligheden i dag, kunne pilen pege på Edward Theuns, der egentlig på papiret burde være hurtigere end sin landsmand. Til gengæld har han efter et svært 2018 til gode at vise, at han fortsat har sin gamle topfart, og der er formentlig hurtigere folk i dette felt. Et godt lead-out kan dog være afsættet til at gøre arbejdet færdigt. Stuyven kan også igen få chancen, men i en finale som denne skal han bruge et ganske godt forarbejdet for at vinde. Det samme gælder for Mads Pedersen , der dog formentlig kun er tredjevalg.

Sacha Modolo blev i dag nr. 2, men reelt var han ikke tæt på at true Coquard. Starten var dog alligevel ganske lovende, og han burde have fine chancer for at gøre det endnu bedre fredag. Måske er han ikke den allerhurtigste, men der er ingen i dette felt, han ikke kan slå. Samtidig har han med særligt Sep Vanmarcke og Matti Breschel ved sin side et stærkt og erfarent tog, der burde være et af de bedste, og det kan være nøglen til sejr for italieneren.

Marc Sarreau er formentlig en af de allerhurtigste i dette felt, men han har meget ofte været plaget af dårlig positionering. Det er bestemt ikke blevet lettere af, at han i dette løb er stort set uden støtte, og at han derfor har en klar ulempe i forhold til sine værste rivaler. Det ændrer dog ikke på, at Sarreau på ren topfart har alle muligheder for at vinde, og i en ukompliceret finale har han derfor en reel chance for at sætte sig igennem og vinde en etape, som han gjorde det sidste år.

Christophe Laporte missede desværre vigtige bonussekunder i dag, og dermed stiger presset inden de kommende to etaper, hvis han skal vinde samlet. Problemet er, at årets sprinterfelt er stærkt, og i klassiske massespurter e der mange, der er hurtigere end ham. Omvendt har han et meget stærkt tog med Geoffrey Soupe, Bert Van Lerberghe og Zico Waeytens, og han er selv god i positionskampen. Om det rækker i denne lette finale, er usikkert, men med et god lead-out har han en chance.

I dag lykkedes det ikke for Eduard Grosu at komme helt frem, men han lagde dog fornuftigt fra land. Rumæneren har ikke tradition for at starte som lyn og torden, men i et let løb som dette burde han kunne gøre sig gældende. Sejren i Kroatien sidste år viser, at farten rækker langt, men det kniber ofte med positioneringen. Her har han Ramunas Navardauskas ved sin side, og finalen er ukompliceret, og det burde trods alt give ham en fornuftig chance.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Det var en fornøjelse at se Pierre Barbier bekræfte sit talent i dag. Også sidste forår viste Rudys lillebror sig flot frem, og han har nu flere gange vist, at hans fart er god nok til at blande sig helt fremme i de franske sprinterløb. Positionering synes heller ikke at være et problem, og han har i Emiel Vermeulen, der selv er sprinter, en god lead-out man. Han har nu to podiepladser i spurter på dette niveau, og dermed er han ikke langt fra faktisk at vinde.

Tom Van Asbroeck bekræftede i dag den gode form, han også viste i Marseille. Belgieren er som regel uhyre stabil, fordi han er stærk i positionskampen. Til gengæld må man desværre betvivle, om han også har den nødvendige topfart til faktisk at vinde en helt klassisk massespurt som denne, hvor der heller ikke er tekniske udfordringer. Støtten fra Kristian Sbaragli kan bringe ham et stykke, men det bliver svært for ham at vinde.

I dag gik det slet ikke for Bram Welten, der dermed atter måtte indse, at han har store problemer i postionskampen. Han er imidlertid fortsat et stort sprintertalent med en ganske fin topfart, og han står derfor ikke helt dårligt i en ukompliceret finale som denne. I Maxime Daniel har han en glimrende lead-out man, og kan han få sin unge holdkammerat frem, skal det blive interessant at se, hvor langt han kan komme.

Endelig vil vi pege på Kenny Dehaes. Belgieren var forud for løbet ikke optimistisk efter en gang sygdom i januar, men han lagde fornuftigt ud. Selvom han ikke spurtede specielt godt i 2018, viste han dog ved enkelte lejligheder, at han stadig er god i rene sprinterløb. Det har knebet lidt med positioneringen, men med fornyet støtte fra Baptiste Planckaert står han i år stærkere. Det skal blive interessant at se, om han kan genfinde sin gamle topfart.

Andre kandidater til spurten er Clement Venturini, Roy Jans, Enzo Wouters, Lawrence Naesen, Amaury Capiot, Milan Menten Edward Planckaert, Alfadan De Decker, Joeri Stallaert, Alexander Porsev, Anthony Maldonado, Tony Hurel, Kevin Le Cunff, Mikel Aristi og Maxence Moncassion, der dog alle får svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Edward Theuns

Outsidere: Sacha Modolo, Marc Sarreau, Jasper Stuyven, Christophe Laporte

Jokers: Mads Pedersen, Eduard Grosu, Pierre Barbier, Tom Van Asbroeck, Bram Welten, Kenny Dehaes