Optakt: Tour de Georgia

nullDa Tour de Georgia blev lanceret tilbage i 2003 så det amerikanske cykellandskab noget anderledes ud end i dag, idet der ikke eksisterede noget etapeløb, der tiltrak europæiske hold. Tour de Georgia, der havde Lance Armstrong med i udviklingen, har startet en bølge af nye cykelløb som snart gør USA til en helt interessant kalender i sig selv. Sidste år blev Tour of Missouri kørt med George Hincapie som samlet vinder, og i denne sæson bliver Tour of Pennsylvania kørt for første gang. På tegnebrættet ligger der endvidere det ambitiøse Tour of America. Selv om det er usikkert, om dette sidste projekt nogensinde ser dagens lys, så er det tydeligt, at der tænkes i landevejscykling på det nordamerikanske kontinent. Om det eskalerende antal løb skal tilskrives en Lance Armstrong-effekt er svært at sige. En mere ligetil forklaring kunne simpelthen være, at det er gået op for amerikanerne, at cykelløb er et unikt udstillingsvindue for stater, lande og provinser til selvpromovering, hvori de regionale virksomheder også kun kan have stor interesse.

Før de nævnte løb så dagens lys, startede Tour of California. På trods af de færre år på bagen, så må Tour of California allerede nu betragtes som et større og mere prestigiøst løb end Tour de Georgia. Forskellen mellem de to løb ligger i deres respektive kalenderplacering. Tour of California har placeret sig glimrende i pre-sæsonen, hvor en række faktorer gør det til et meget spændende løb for alle parter. Placeringen i februar gør selvsagt, at der ikke tænkes i Tour de France-agtige dimensioner, selvom det alligevel kan være svært at vurdere begrænsningerne for det californiske løb. Tour de Georgia udsender med sit navn allerede større ambitioner. Løbet køres sideløbende med Ardennerklassikkerne, og derfor vil en række profiler naturligvis ikke være til stede. Til gengæld ligger Tour de Georgia glimrende som et led i optakten til Giro d’ Italia, mens diverse amerikanske stjerner som Floyd Landis, Lance Armstrong og Levi Leipheimer alle har brugt løbet som et vigtigt element før senere dominans i Tour de France.

Tour de Georgia har gennem flere år fulgt samme struktur, men i år er ruten nytænkt. Det har de gjort godt; innovation manglede. Men ligegyldigt hvilket budskab løbet har søgt at udsende, så er det blevet overskygget af det drama, som optakten har budt på.

Dramaet omdrejer Michael Ball, hoveddesigner, ejer og direktør for tøjfirmaet Rock & Republic, som nu sponserer cykelholdet Rock Racing, som Ball styrer egenhændigt. Holdet har i den senere tid været en svingdør for cykelikoner. Frankie Andreu, den tidligere sportsdirektør, forlod holdet efter at Ball skrev kontrakt med Operation-Puerto implicerede ryttere Santiago Botero, Tyler Hamilton og Oscar Sevilla. Mario Cipollini har også været inde over holdet, men er nu også væk, mens Axel Merckx også har været på tale. Balls kontroversielle kontraktunderskrivelser afholdte disse ryttere fra at stille til start i Tour of California. Da Rock & Republic fra starten af ikke blev inviteret til Georgia forventede mange, at dette var en forsættelse af traditionen fra Californien. De budskaber, som er blevet sendt ud gennem amerikanske medier, sender dog et mere tvetydigt signal.

Arrangørerne bag Tour de Georgia har forklaret den manglende invitation med logistiske årsager, som gør, at ikke mere end 16 hold kan stille til start. Michael Ball var dog under indtryk af, at hans hold var sikret start. Michael Ball har derfor sagsøgt arrangørerne under anklage om verbalt aftalebrud. Sagen løste sig dog helt af sig selv, idet Saunier Duval har måttet trække sin deltagelse tilbage grundet skader. Dette efterlod en fri plads til Rock & Republic, som de så fik.

Michael Ball fører sin egen krig. En krig mod den konservative cykelsport, hvor han med sin attitude og hold repræsenterer en anden fremtid. Er Michael Ball en Moses, en Che Guevara, en arketypisk rebelfigur, som fører revolution mod ”The Establishment”, hvor cyklingens konservative traditioner spiller rollen som de onde romere? Eller er han rettere en James Dean - en Rebel Without a Cause? Michael Ball sidder i en situation, hvor han både er tiltrækkende og frastødende. På den ene side er hans holdning et frisk pust. Nye sponsorer er altid interessante, og Rock & Republics tøjdesign er et unikt syn i feltet. På den anden side, så er Ball hensynsløs og opportunistisk i sin metode. De valg han har truffet er ikke for cykelsportens skyld, men selvpromovering – hype – hvor det forsøges at signalere, at Rock & Republic som firma er noget farligt og dristigt. Hvorom alting er, så vil holdet være at finde i feltet, og det sandsynligvis i en meget dominerende rolle.

Ruten
Løbet har gennem årene fuldt samme struktur. Dette indbefatter nogle flade sprinteretaper, en enkelstart og bjergetapen til den kun 5 km lange, men meget stejle Brasstown Bald stigning. Denne løbsprofil har tilgodeset klassiske allround ryttere som amerikanerne er i overflod af, og som traditionen tro er de samme som dominerer selveste Tour de France. Under disse forhold tæller tidligere vindere Lance Armstrong, Floyd Landis, Chris Horner og Tom Danielson, hvor de to sidste er at finde på startlisten igen.

Ruten gjorde dog også løbet en kende forudsigeligt. Tour de Georgia starter den 21. april, og løbet er i år blevet forlænget med en dag, og strækker sig altså over syv etaper. I år har man erstattet den individuelle enkeltstart med en 16 kilometer lang holdtidskørsel. Den korte længde gør, at tidsforskellene vil være begrænsede, klassementet mindre sat, og følgelig opkørslen til Brasstown Bald mere afgørende og spændende. Selve holdtidskørslen bliver også lidt af et spektakel. Den køres på Road Atlanta, en kort rundstrækning der bruges til racerløb som Le Mens serien i USA. Holdene vil køre én efter én på den 4 kilometer lange rundstækning, som holdene skal runde 4 gange. Rundstækningen starter dog med en stejl bakke, og holdene bliver altså budt på en hård start, hvor reglerne selvfølgelig siger, at tiden tages når femte rytter passerer målstregen.

De afgørende etaper vil altså være 4. etape med holdtidskørslen, 5. etape som byder på kuperet terræn, og dernæst kongeetapen til Brasstown Bald på 6. etape. Løbet vil altså først byde på tre sandsynlige sprinterafgørelser, dernæst tre dage for klassementrytterne inden løbet afsluttes med et kriterium rundt i den olympiske by Atlantas gader.

Favoritterne
Feltet er generelt imponerende, og løbet lader til at skulle domineres af fire forskellige hold: Astana, High-Road, Slipstram og Rock Racing.

Løbet har en overskyggende favorit; Levi Leipheimer har kørt et flot forår med sejr i Tour of California, mens han selv blev nummer fire i Vuelta a Leon, hvor han agerede løjtnant for Alberto Contador. Leipheimer ville formentlig være forsvarende mester i Georgia, men det hævdvundne Discovery-mandskab valgte sidste år en alternativ strategi. Et udbrud med Janez Brajkovic i fik lov til at køre hjem med mange minutter, og Brajcovic kunne da også køre sejren hjem. Brajkovic er ikke med i år, og Levi Leipheimer er altså enevældig kaptajn i Astanas trup, hvor han kan forvente sig stærk støtte i alle terræner af ryttere som Chris Horner, Antonio Colom og José Luis Rubiera.

Slipstram-Chipotle må til gengæld være favoritter på holdtidskørslen. Deres trup tæller Thomas Danielson, der to gange har vundet etapen til Brasstown Bald, Christian Vandevelde, David Zabriskie og en sand arbejdshest i Danny Pate. Danielson har været plaget af problemer og generelt ikke gjort megen væsen af sig. Skulle Slipstream have et forspring efter holdtidskørslen ligner Vandevelde det bedste bud på en, som kan forsvare et givent forspring. Vandevelde kommer lige fra en sejr på enkeltstarten i Circuit de la Sarthe og blev sidste år nummer to. Zabriskie bygger til Giroen, men den stejle stigning til Brasstown Bald har aldrig været hans kop te. Tyler Ferrar vil deltage i spurterne.

George Hincapie leder et stærkt Team High-Road an. Hincapie er dog ikke den erklærede leder. Den pligt er tilfaldet svenske Thomas Lövkvist og Konstantsin Siutsou, som begge er glimrende klatrere. Føreren af ProTour-ranglisten, Andre Greipel gør comeback, ligesom de unge klatrere John Devine og Craig Lewis bliver interessante at følge.

Lige så hvide som High-Roads trøjer er, ligeså mørke er det særegne Rock Racing outfit. Meget kan siges om holdet, men det er en stærk trup de sender. Santiago Botero og Oscar Sevilla har domineret den amerikanske kalender ind til videre, senest i etapeløbet Redlands Classic, som blev vundet af Botero og Sevilla i bjergtrøjen. Ekstra power suppleres af Victor Hugo Pena, mens veteranen Fred Rodriguez vil udfordre i spurterne. Rory Sutherland (Health Net) kan også komme til at spille en rolle.

Også Team-CSC sender et balanceret hold, uden dog at kunne ventes at spille nogen større rolle i den samlede stilling. Holdet har udmærkede muligheder for at sejre på holdtidskørslen uden at kunne regnes som de største favoritter. Det virker sandsynligt, at holdet vil stille sig tilfreds med en række sejre til den argentinske sprinter J.J. Haedo. Bobby Julich har fundet nogle af sine mange kvaliteter frem, men uden en individuel tidskørsel er han ikke en favorit. Bradley McGee forbereder sig til Giroen og skal sikkert også her køre spurten for Haedo. Om australieren har intentioner om klassement og etapesejre er ikke til at afgøre, og Team CSC må sætte størst lid til Jason McCartney og Inigo Cuesta. McCartney mangler stadig at bevise sit værd på holdet, mens Cuesta har vist sine evner pletvist, senest i Murcia Rundt. Der er tre danskere til start hos CSC, idet Anders Lund vil jagte etapesejre, Michael Blaudzun kan arbejde i holdets tjeneste, og Lasse Böchman gør sin debut hos Team CSC.