Optakt: Tour de Romandie

nullTraditionelt betragtes Tour de Romandie primært som forberedelse til Giro d’Italia, men de seneste år har udviklingen været en anden og faktisk ser det mere og mere ud til, at Tour de Romandie indgår som det sidste løb i foråret for de ryttere, der har satset på Liege-Bastogne-Liege og som senere skal køre Tour de France.

Denne udvikling skyldes formentlig at Tour de Romandie er et meget hårdt løb og at det derudover ligger forholdsvist tæt på Giro d’Italia, der skydes i gang i slutningen af næste uge. Der er dog visse ryttere, der stadigt holder fast i Tour de Romandie som det perfekte opvarmningsløb til Giroen, hvilket oftest giver en uforudsigelig blanding af ryttere, hvis ambitioner er meget forskellige.

Ruten tager år efter år udgangspunkt i de to enkeltstarter, først den korte prolog, der i år er blevet flyttet fra Genève til Fribourg og så den 20,4 kilometer lange enkeltstart omkring Lausanne, der typisk er den afgørende etape i løbet. Imellem disse to etaper har arrangørerne fundet fire etaper med masser af bjerge og rige muligheder for angreb.

Allerede på 1. etape er der fire kategoriserede stigninger og selvom favoritterne næppe vil bruge etapen til at teste hinanden, så indbyder den til at ryttere fra andet geled kan gå efter en etapesejr og/eller en bjergtrøje. 2. etape er mindre kuperet, men stadig er der nok knolde på ruten til at en massespurt virker usandsynlig. 3. etape rummer en skarp afslutning, der virker ideel for de ryttere, der lige har kørt Flèche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege, mens 4. etape er løbets helt store bjergetape med fire kategori 1-stigninger, heraf afslutningen op til Morgins, en 13 kilometer lang stigning, der stiger med næsten syv procent i gennemsnit.

Det står således klart, at favoritterne skal findes blandt de af feltets ryttere, der både besidder kvaliteter i bjergene, men som samtidig også kan køre en glimrende enkeltstart. Sidste år vandt australieren Cadel Evans på en lignende rute og han kan gøre det igen selvom der har været stille omkring ham hele foråret igennem.

Medmindre Evans pludselig finder formen, så må Saunier Duvals José Angel Gomez Marchante være løbets helt store favorit. Marchante var klasser bedre end konkurrenterne i Vuelta Pais Vasco for to uger siden og kun et dumt styrt og holdets taktik forhindrede ham i at tage den samlede sejr. Marchante har alle kvaliteterne til at vinde Tour de Romandie og bakkes blandt andet op af specialisterne Koldo Gil og Leonardo Piepoli på bjergetaperne.

Den resterende del af favoritfeltet er en noget broget flok, hvoraf der for de flestes vedkommende kan sættes spørgsmålstegn ved den øjeblikkelige form. Janez Brajkovic kapitaliserede på et stort udbrud og vandt Tour de Georgia, men hvordan reagerer han når modstanden hedder Gomez Marchante og Cadel Evans frem for Christian Vande Velde? Tadej Valjavec har været stabilt kørende hele foråret igennem, men på et eller andet må formen dykke og han kunne blandt andet ikke gennemføre Liege-Bastogne-Liege i søndags. Paolo Savoldelli satser udelukkende på Giroen, men hidtil har man stort set ikke set noget til ham i sæsonen, hvorfor haner et stort spørgsmålstegn.

Der kunne derfor lure en overraskelse enten på grund af, at der er ryttere, der pludselig viser form eller fordi ryttere som John Gadret og Michael Boogerd er kommet så godt ud af forårssæsonen, at de stadig har formen til at kæmpe med om topplaceringerne.

Set i det lys kan det blive spændende at se, hvor langt de ryttere, der udelukkende forbereder sig til Tour de France, er fremme. Denis Menchov, Andrey Kashechkin, Oscar Pereiro, Michael Rogers og Carlos Sastre stiller alle ligesom Cadel Evans til start med det til fælles, at ingen af dem har vist sig hidtil i sæsonen og at det kan være svært at sige, hvor formen er henne.

Der har været meget stille omkring Carlos Sastre i år, hvilket både skyldes uheld, men også, at man sparer ham til Tour de France og Vuelta España, hvor han er holdets absolutte kaptajn. Han har flere gange tidligere klaret sig fint i Tour de Romandie og det kan ikke afvises, at han vil prøve at teste sig selv på bjergetaperne. I lyset af Fränk Schlecks afbud har Team CSC ikke meget at køre for, men man håber sikkert på en etapesejr til enten David Zabriskie eller Bobby Julich på en af enkeltstarterne.

Set med danske øjne har Schlecks afbud givet Chris Anker Sørensen muligheden for at se hvad han kan på de rigtige bjergetaper. Den unge dansker må betragtes som en rendyrket bjergrytter og dem er der jo rigeligt af i Schweiz og medmindre Sastre virkelig har fundet formen, er Chris Anker næppe heller bundet af holdtaktiske bånd, så man kunne håbe på et fremstød. Den danske repræsentation sluttes af med Michael Blaudzun, der skal have nogle kilometer i benene inden Giro d’Italia.