Optakt: Tour du Jura

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

Løbene i denne serie er i april måned hovedsageligt relativt flade, men der er en undtagelse. Det ældgamle Paris-Camembert plejer at runde serien af aprilløb af og på tirsdagen inden Amstel Gold Race give de franske puncheurs og klatrere en chance for at teste benene inden Ardennerne. Løbets korte stigninger minder dog mere om Amstel Gold Race end de belgiske ardennerklassikere, og derfor har sågar også sprintere kunnet vinde løbet.

Læs også

Optakt: Eschborn-Frankfurt

Fremover får franskmændene imidlertid yderligere tre chancer. Skipper de Amstel Gold Race, hvor stigningerne for nogle vil være for korte, kan de blive i Frankrig og om fredagen, lørdagen og søndagen teste benene på stigninger, der minder mere om det, vi finder, når de rammer Ardennerne rigtigt i Belgien i den efterfølgende uge. Måske bliver det nu også den eneste mulighed, da løbet i Camembert er blevet rykket frem til onsdagen inden Flandern Rundt.

Det sker via en videreudvikling af det relativt nye etapeløb Tour du Jura. Det blev skabt i 2003 som et lokalt fransk løb under navnet Tour du Revermont og fandt sted i Jura-bjergene. Derfor omdøbte man det i 2006 til Tour du Jura, der i højere grad fortæller, at der er tale om et klatretungt løb, men løbet var fortsat blot en del af den franske kalender.

Det ændrede sig imidlertid i 2017, hvor løbet blev et 2.2-løb på UCI-kalenderen. Sådan fungerede det i fire udgaver, hvor det var et ganske kort løb over to eller tre etaper afviklet enten i april eller maj. Med sin kuperede profil blev det et udstillingsvindue for unge klatrere, og efter at veteranen Thomas Degand i 2017 havde vundet foran de unge talenter Fausto Masnada og Guillaume Martin, fik vi i de efterfølgende år sejre til Carl Fredrik Hagen og Kobe Goossens i deres sidste sæson, inden de blev professionelle.

Løbet blev som så mange andre aflyst i 2020, og den pause brugte arrangørerne til at videreudvikle det. I stedet for at forsøge at gøre det til et 2.1-løb valgte man at splitte det op i to endagsløb, Grand Prix Besancon Doubs og Tour du Jura Cycliste. Ideen var, at de to kuperede løb skulle afvikles over to på hinanden følgende dage, og man fandt en god kalenderplacering fredagen og lørdagen inden de to belgiske ardennerklassikere.

Desværre kastede coronavirus igen grus i maskineriet i 2021, men denne gang lykkedes det at afvikle løbene. De blev nemlig rykket til efteråret, hvor de slog sig sammen med Coupe de France-løbet Tour du Doubs, der også afvikles i Jura-bjergene og altid har haft plads i september. Her etablerede man en løbsblok over tre dage i september, og det blev en ganske stor succes, der blev vel modtaget og gav sejre til Biniam Girmay, Benoit Cosnefroy og Dorian Godon.

Det var dog et engangstilfælde. I 2022 fastholdt Tour du Doubs sin isolerede placering i efteråret, og de to nye løb rykkede tilbage til den oprindeligt tiltænkte dato i april. Her er det håbet, at de kan udvikle sig til ardennerfolkenes klassikerforberedelse, og måske kan de på sigt også blive en del af Coupe de France. Sidste år flyttede Tour du Doubs, der som det eneste af de tre altså er en del af Coupe de France, endda med, hvormed der bydes på hele tre kuperede endagsløb i Jura-bjergene.

Tour du Jura er grundet navnet vel det løb, der skal regnes som fortsættelsen af det gamle etapeløb, men ligesom løbet i Besancon leder det fortsat efter sin identitet. Til den første udgave valgte man en finale med nogle relativt korte og stejle bakker, og det var guf for de eksplosive puncheurs, ikke mindst Benoit Cosnefroy, der vandt løbet. Hvor løbet i Besancon til den anden udgave, gik en hårdere vej med en lille bjergfinale, valgte Tour du Jura i første omgang at fastholde sit fokus på mere eksplosivt og uforudsigeligt terræn, da man havde designet en lidt tilsvarende rute til udgave nr. 2. Sidste år lagde løbet sig til gengæld klos op ad naboen i Besancon med en benhård finale, der mindede om den, vi så i fredagens løb, og da man genbruger den i 2024, skal vi måske til at vænne os til, at dette er det endda mest rendyrkede bjergløb af de tre.

Sidste år var altså den første med den nye bjergfinale, og afslutningen på Mont Poupet efterlod ingen tvivl om, hvem der var stærkest. Kevin Vauquelin fortsatte sin kurs mod stjernerne ved at køre fra alt og alle på en regnvåd og iskold dag og sejre med 17 sekunder ned til en duo af franske stjerner, hvorfra lokale Thibaut Pinot sikrede sig 2. pladsen ved at slå Guillaume Martin i spurten. Vauquelin satser i år på ardennerklassikerne og dropper derfor at forsvare titlen, og da Pinot jo har indstillet karrieren, bliver Martin, der er med igen, den eneste deltager fra det seneste podium.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Læs også

Giro d'Italia: Vinderkandidaterne (***)

Ruten

Med etableringen af et nyt løb skal arrangørerne altid finde dets identitet, og da dette kun er den fjerde udgave, er det naturligvis ikke sket endnu. Én ting synes dog at være givet. Placeringen i Jura-bjergene og rollen som ardenneropvarmning lægger op til, at terrænet skal være kuperet.

Modsat løbet i Besancon, der allerede i 2022 indførte en lille bjergfinale, havde løbet i de to første udgaver været mere for puncheurs. Sådan var det i 2021, hvor man fulgte tre finalestigninger op med et krævende indløb til målet i Lons-le-Saunier, og hvor man umiddelbart inden stregen skulle over to meget korte, men stejle bakker. I 2022 flyttedes løbet til et helt nyt område - Jura-bjergene dækker jo et stort område - og derfor var der tale om en helt ny afslutning, men konceptet var det samme. Selvom stigningerne var kortere end 2021, og løbet på papiret var nemmere, fastholdt man modellen med korte bakker i finalen, og man gjorde det til et rigtigt puncheurløb ved også at slutte på en kort, stejl stigning.

Hvor løbet i Besancon i 2023 genbrugte sin finale - formentlig fordi de er låst til området omkring Besancon - var det anderledes i Tour du Jura, der stadig synes at skulle besøge hele regionen. Derfor rykkede man igen til et nyt område, og samtidig gav man løbet en helt ny identitet, der vel også rimer mere på et navn, der lugter af bjerge. Nu gik man nemlig i samme retning som fredagens løb, når man bød på en rigtig bjergfinale på Mont Poupet, og modsat finalestigningen i Besancon, der var en kort, eksplosiv sag, var der her tale om så langt et bjerg, at man her virkelig kunne tale om noget, der mindede om en bjergafslutning.

Måske er det sådan, det skal være i fremtiden. I 2024 genbruger man nemlig finalen på Mont Poupet, men det er også det eneste, der er ved det gamle. Starten flyttes nemlig fra Poligny til Domblains, og hele turen frem til målbjerget, hvor man således kører i nye områder, er anderledes end sidste år. Umiddelbart giver det en lidt lettere afslutning, da stigningerne er knapt så koncentrerede mod slutningen, men der er ca. 150 højdemeter flere på en rute, der er ca. 6 km længere.

I alt skal der i år tilbagelægges 175,9 km, der fører feltet fra den nye start i Domblains til toppen af Mont Poupet. Startbyen ligger i fladlandet vest for Jura-bjergene, og derfor er det helt fladt, når man kører først ad en lige vej mod vest og siden zigzagger sig mod nord, idet man undervejs kører en spurt efter 19,2 km. Efter 25,1 km vender man rundt ved at køre mod sydøst ned gennem fladlandet frem til endnu en spurt, der kommer efter 38,2 km, hvorefter det bliver en smule mere kuperet, når man kører mod syd og sydøst med retning mod bjergene.

Dem rammer man, når man efter 47,7 km er tilbage i Domblains og drejer mod øst for at køre op ad Cote de Chateau-Chalon (4,6 km, 4,3%), der er en yderst ujævn stigning med stykker på 5-7%, men derudover generelt lette procenter. Toppen rundes efter 54,1 km, hvorefter det forsætter med at stige, mens man kører mod øst, inden en kort nedkørsel fører mod sydøst. Derefter går det med det samme videre mod syd op ad Cote de Chaumois-Boivin (3,6 km, 5,4%), der kortvarigt flader ud, men eller stiger med 5-8% hele vejen frem til toppen, der rundes efter 67,7 km.

Nu bliver det igen lettere. Man har nemlig nu ramt et kun ganske let kuperet plateau, som følges mod sydøst, nordøst, øst, syd og igen øst frem til endnu en spurt, der kommer efter 89,9 km. Kort efter drejer man mod nord for at køre op ad en bakke (1,2 km, 9,2%), der har top efter 96,5 km, inden det går videre mod nord og nordvest ad det let kuperede plateau. Efter 123,0 km er man fremme i byen Ivory, hvor man tager en let nedkørsel mod sydøst, hvorefter man er tilbage i dalen.

Her rammer man en 30,9 km lang rundstrækning i området syd for målbjerget, hvor der skal køres en omgang. Først går det ad lige og flade veje mod nordvest nord og øst ind til byen Salins-les-Bains, der ligger for foden af målbjerget, og hvor man kører en spurt efter 136,5 km. Herfra kører man kortvarigt mod syd, inden det går mod sydøst op ad Cote de Thesy (3,6 km, 9,1%), der stiger jævnt med 10-11% over de første 2,4 km, inden den flader ud med 6-7% over de sidste 1200 m frem mod toppen, som rundes efter 141,9 km.

De sidste 34,0 km indledes nu med, at man kortvarigt kører mod sydøst ad stigende veje, inden det går mod syd ad en relativt let nedkørsel. Midtvejs drejer man mod nord for at køre op ad en bakke (900 m, 8,5%) med top efter 150,5 km, inden det går videre ad den lette nedkørsel mod nord til udkanten af Salins-les-Bains. Her kører man mod vest op ad Cote Bracon (500 m, 10,3%), hvor der køres en særlig spurt efter 157,6 km, og hvor rundstrækningen afsluttes.

Læs også

Lidl-Trek-stjerne mirakuløst Giro-klar: 21. april var en slags D-dag

Nu tager man hul på endnu en omgang, idet man kører det helt flade stykke, der leder ind til Salins-les-Bains. Denne gang kører man imidlertid ikke helt ind til centrum. I stedet tager man hul på dagens sidste udfordring, når man kører mod nordøst, nord, sydvest og slutteligt nordøst op ad Mont Poupet. Den stiger med beskedne 5,1% over 9,8 km, men skal deles i tre dele. De første 2 km stiger således jævnt med 4-5%, inden der følger 4 km med mellem 1 og 4%. Herefter tager den imidlertid fat med 8,2% over de sidste 4,1 km, der er relativt jævne, dog med det stejleste stykke på 9,0% over de sidste 800 m. Stigningen går generelt ad en relativt lige vej med et par hårnålesving på den nedre del, indtil den snor sig lidt mere ved begyndelsen af det stejle stykke. Herfra leder en næsten helt lige vej ned til et sidste hårnålesving med ca. 1,5 km igen, hvorefter vejen kun bugter sig let.

Løbet byder på i alt 2980 højdemeter mod 2840 højdemeter i 2023, mod 2617 højdemeter i 2022 og 2684 højdemeter i 2021 på ruter, hvor særligt 2022- og 2021-udgaverne som sagt var helt anderledes.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Sidste år var løbet præget af rædselsfuldt vejr med regn og kulde, og derfor kunne kontrasten ikke være større. Lørdagen bliver nemlig en regulær sommerdag, der ganske vist vil være mest skyet med kun lidt sol, men som vil byde på temperaturer, der vil stige fra 15 til hele 23 grader i bunden af målbjerget. Der vil også bare være en svag til let vind (4-7 km/t) fra først vest og siden vestnordvest. Det giver primært sidevind i den indledende fase, men derefter med- og sidemedvind hen over de første stigninger. Man får nu side- og sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der vil være medvind på Thesy, derefter sidevind, så sidemodvind og slutteligt sidemedvind hen til målbjerget. Her vil der være sidevind på den første halvdel, inden der på den anden halvdel vil være først sidemodvind og så sidevind på stigningens sidste tredjedel, idet man dog får sidemodvind over de sidste par hundrede meter.

Favoritterne

Det kan altid være en udfordring at skulle forstå et nyt endagsløb. Sådan var det allerede i 2021, hvor den mere åbne rute gav flere forskellige udfaldsmuligheder, men hvor løbets bedste puncheurs anført af Benoit Cosnefroy endte med at gøre forskellen på de sidste bakker. Sådan var det bestemt også i 2022, hvor man tillige havde designet en puncheurrute, der var meget svær at fortolke, og hvor Ben O’Connor og Jesus Herrada endte med at køre væk fra distancen og afgøre det i en puncheurspurt, der gav en højst overraskende sejr til australieren.

Nu er det hele meget mere enkelt. Med beslutningen om at have mål på en stigning bliver det hele betydeligt lettere at forstå. Nu minder løbet meget mere om fredagens løb i Besancon, og da felterne også er stort set de samme, bliver der i den grad tale om en form for revancheopgør, hvor vi kan vente os at se mange af de samme aktører helt fremme.

Stigningen er dog ikke identisk med den, vi havde i dag. Her var der tale om en kort, men meget stejl stigning. Lørdag er stigningen betydeligt længere, men de første seks kilometer er så lette, at de er ret ligegyldige. Reelt er der tale om 4,1 km med 8,2%, og stigningen er ganske jævn. Det er altså igen en kortere og mere eksplosiv stigning, men alligevel bør det tiltale bjergrytterne mere. Stigningen er trods alt længere, og næstsidste stigning kommer også tættere på mål end i dag. Modsat sidste år, hvor man havde mange stigninger koncentreret til sidst, er den samlede finale denne gang mere koncentreret, og derfor får vi nok et endnu mere ardenneragtigt præg, end vi havde sidste år - akkurat som vi havde det i dag.

Modsat sidste år kender vi også stigningen. Det var mange af de samme ryttere, der var fremme både fredag og lørdag, men at der var tale om et mere udpræget bjergløb, kan aflæses af, at vinderen i Besancon, Victor Lafay, kun blev nr. 7, mens Thibaut Pinot og Guillaume Martin, der begge var sluttet uden for podiet om fredagen, denne gang blev hhv. 2 og 3. Måske endnu mere markant var det, at dieselklatreren Ben O’Connor efter en 11. plads fredag nu var helt fremme som nr. 5. Til gengæld var fredagens toer, Lenny Martinez, helt, helt væk, men det skyldtes, at frøs voldsomt i den kulde, der prægede løbet, og som vi slipper for i år, hvor det i skarp kontrast hertil vil føles som en tidlig sommerdag. Om vi vil se samme forskydning i hierarkiet som sidste år, er dog ikke helt sikkert nu, hvor finalen altså får et mere ardenneragtigt præg, selvom jeg stadig vil forvente, at bjergrytterne vil være mere komfortable lørdag, end de var det fredag.

Sidste år var løbet ret aggressivt allerede inden målbjerget, og med tanke på FDJs dominans i dag kan man ikke afvise, at vi vil se det samme denne gang. Franskmændene har ikke det stærkeste hold, men da finalen som sagt er lettere med kun to reelle stigninger i finalen, vil jeg stadig tro, at favoritterne sparer sig til sidste stigning. Risikoen ved et tidligt angreb er nok for stor. I stedet kan Thesy bruges til at gøre løbet hårdt, for det er en led stigning. Det vil være FDJ, der har den interesse, men de har heller ikke i morgen holdet til at gøre det. Måske kunne det igen blive Arkea, men de kan ikke have alt for megen selvtillid efter dagens knap så gode resultat.

I sidste ende vil jeg derfor forvente, at det skal afgøres på sidste stigning, hvor slaget skal slås over de sidste 4,1 stejle kilometer. Her vil være en let sidemodvind på den første del og derefter generelt sidevind, hvad der en kontrast til sidste år, hvor vi trods modvind fik ret store forskelle - langt større forskelle end i Besancon. Dengang hjalp vejret og kulden dog med at skabe de afstande, og i år kan det trods vinden derfor blive en mindre selektiv finale - også i lyset af den lettere finale. Jeg vil dog stadig forvente ret stor separation og med en vis sandsynlighed også en solosejr.

I dag fik vi en fornemmelse af formen hos mange af hovedaktørerne, og modsat sidste år, hvor der var en vis udskiftning mellem de to løb - blandt andet kørte vinderen, Kevin Vauquelin, slet ikke om fredagen - er felterne stort set identiske. I år ligner løbene mere hinanden, og vi vil derfor nok få et resultat, der kan give mindelser om dagens, men med en større appel til klassiske bjergryttere. Og så skal man måske ikke helt udelukke betydningen af, at der nu er tale om andendagen.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

men jeg har en fornemmelse af, at vi godt kan se et meget anderledes hierarki i morgen. Det skyldes tre faktorer. Dels forandrer vejret det hele mærkbart. Dels er det som sagt mere et bjergløb. Og dels er det ikke uvæsentligt, at det for mange er andendagen.

Jeg vælger at gå med Lenny Martinez igen, men særligt efter i dag er jeg ret sikker på, at FDJ helst vil give sejren til David Gaudu, hvis det kan lade sig gøre. I lyset af dagens styrkeforhold er det ikke umuligt, at den situation kan opstå. Victor Langellotti kan ikke ventes at være helt så stærk i denne form for finale, og hvis ikke han er på niveau, kan vi sagtens havne i en situation, hvor FDJ fordeler rovet, så Gaudu får sejren.

Da vi stadig taler om en ret ardenneragtig finale, vil jeg dog forvente, at de får modstand fra i hvert fald Langellotti, og hvis styrke bliver afgørende, ligner Martinez det bedste bud. Han var bestemt ikke skræmmende i dag, men i lyset af hvor længe han lå i modvinden, var han stærkeste mand. Det vil han efter alt at dømme være igen i morgen, hvor den længere stigning passer ham endnu bedre, og derfor vil jeg tro, at han vinder igen, hvis ikke FDJ får mulighed for at give sejren til deres kaptajn. Som vi nu tre gange har set, kan Martinez nemlig også vinde en spurt på toppen.

Det næstbedste bud må være David Gaudu, og jeg tror faktisk, at der er en ret god chance for, at han vinder. Vi så i dag, at han ikke er helt oppe i gear, men han var tredjestærkeste mand, og i morgen, hvor stigningen passer Langellotti lidt dårligere, kan vi sagtens havne i en situation, hvor FDJ selv kan bestemme, hvem der skal vinde. Gaudu lignede ikke i dag en mand, der kan lave samme vilde soloridt som Martinez, men man kunne sagtens se en situation, hvor Martinez kører først og derefter venter på Gaudu, eller hvor de angriber lidt senere med Gaudu som første mand, hvorefter han kører afgørende væk. Som han sagde inden løbet, vil han grundet sin skade formentlig også være bedre på andendagen, og derfor anser jeg det som næsten 50-50, om det bliver ham eller Martinez, der vinder. Til gengæld så vi i dag, at Reuben Thompson er nødt til at være ren hjælper, og det vil blive endnu mere udtalt i morgen.

Efter I dag er det også svært ikke at have Victor Langellotti som nr. 3. Som beskrevet i går viste han enorm fremgang i Baskerlandet, men det var alligevel uventet, at han ville være så god. Denne mindre eksplosive stigning passer ham dog nok ringere, men kan man stole på ham selv, var han altså bare få meter bag Del Toro/McNulty-gruppen på toppen af Izua på den baskiske kongeetape. Det var en betydeligt vanskeligere stigning end denne - efter et hårdere løb og dybt inde i et etapeløb - og det taler for, at Langellotti også kan være flyvende på denne stigning. Hvis han denne gang tror mere på sig selv, og går med Martinez med det samme, ligner han en mand, der kan vinde - men man kan også sagtens se ham ende i en helt umulig FDJ-sandwich til sidst. Vi så også i dag, at Jose Manuel Diaz er i fremgang efter styrtet, og han vil være mere komfortabel på denne stigning. Holdet henter også Ander Okamika ind, men han har ikke klatret godt i år.

Dernæst vil jeg gå med Felix Gall. Sammen med Gaudu og Martinez er han på papiret den bedste klatrer, og i dag viste han endelig lidt fremgang efter den lange, svære periode. Denne stigning passer ham bedre, og han vil være mere komfortabel på andendagen, men sandt er det også, at han i dag var næsten 30 sekunder efter på en kort, eksplosiv stigning. Det er nok for stort et hul at lukke, men han er en af de ryttere, der har potentialet til at kunne gøre det.

Ag2r henter også en meget, meget spændende joker ind i form af den lovende Nicolas Prodhomme. Han har mildt sagt været svingende i år, men jeg skal love for, at han fandt formen på kongeetapen i Catalonien, hvor han blev nr. 12. Han har nu holdt pause i flere uger, og med hans store udsving ved vi ikke, hvad vi skal forvente, men med catalanske ben kommer han langt. Holdets tredje bud er Clement Berthet, der i dag bekræftede, at han formentlig er en sikker top 10-mand, men der er grænser for, hvor langt han kommer. Endelig har holdet Nans Peters, der sidste år - nok grundet det elskede regnvejr - endte som en chokerende nr. 4, men han har ikke vist storform i Baskerlandet og kan som i dag let ende som hjælper. Det unge talent, Leo Bisiaux, må være hjælper, men bliver spændende at følge.

Dagens store overraskelse var Harm Vanhoucke. Hans genfødsel lå bestemt ikke i kortene, for vi har ikke set det niveau, siden Ruder Konge var knægt. Denne stigning passer ham endda endnu bedre, men til gengæld har hans holdbarhed og stabilitet altid været en stor udfordring. Vi kan derfor ikke vide os sikre på, at han gentager dagens ridt, men han ligner nu en af de ryttere, der kan komme længst. Sylvain Moniquet bør også igen gøre det godt, men han vil nok være lidt mindre komfortabel i dette løb. Det passer til gengæld bedre til Eduardo Sepulveda, men det er stadig for eksplosivt til hans dieselmotor og for svært for Logan Currie. Henri Vandenabeele synes stadig helt fra snøvsen.

I dag fik vi bevist, at lottokuponen Jefferson Cepeda er godt kørende. Egentlig er han en relativt eksplosiv herre, men i dette felt vil jeg faktisk tro, at han har en bedre chance på en lidt længere stigning, når man sammenligner med rivalerne. Han er altid en lottokupon, men i Galicien kørte han stabilt over et helt løb på stigninger, der var kunne minde om denne. Holdet henter også Eduard Prades ind til dette løb, men som Baskerlandet viste, klatrer han ikke længere godt nok til dette niveau. Den holdbare sprinter David Gonzalez udgik i dag, og det vil være mærkeligt, hvis han er med fremme på en stigning som denne.

Læs også

Bora svarer utilfreds Buchmann: Kämnas ulykke ændrede alt

Arkea havde en blandet dag i dag, der viste, at vi nok skal tro mest på Ewen Costiou. Denne stigning vil passe ham ringere, men han hjælpes af, at vi i år får en mere ardenneragtig finale. Med det niveau, han har vist i år, særligt i Paris-Nice, vil jeg forvente at se ham fremme, selvom han kan få det lidt vanskeligere end i dag. Omvendt er det med Cristian Rodriguez, der var en af dagens store skuffelser. Han bør være mere komfortabel på denne stigning og har et af de højeste topniveauer, men han var for langt efter i dag til, at man for alvor kan tro på ham. Clement Champoussin viste fremgang i dag, men det er svært at tro, at han pludselig skulle være bedre i en finale, der passer ham ringere. Unge Louis Rouland må være hjælper.

I dag bekræftede Jordan Jegat det fine niveau, han havde i Baskerlandet, og jeg vil forvente, at han igen vil være ganske langt fremme. Både her og i Baskerlandet har vi dog set, at han ikke er podiekandidat, og juryen er stadig ude i forhold til, om denne rute vil passe ham bedre end den foregående. Han viste heldigvis både i Baskerlandet og sidste år, at han godt kan præstere flere dage i træk. I dag fik vi til gengæld også bekræftet, at forventningerne til Alexis Vuillermoz må være små, særligt når denne stigning passer ham dårligere. Paul Ourselin har ikke vist form i år, hvad Valentin Ferron, for hvem ruten er for hård, heller ikke har.

I dag var israelerens bedste mand Nick Schultz, og det vil han formentlig være igen i morgen. Vi ved fra Touren, at han typisk bliver bedre og bedre, men vi så til gengæld i Catalonien, at hans form kun gik den forkerte vej. Denne stigning passer ham dårligere, men en god Schultz har før imponeret på lange stigning, og det er i hvert fald stadig en finale, der burde passe ham godt. Holdets andet bud er naturligvis Michael Woods, der heldigvis viste markant fremgang siden Catalonien, men selvom denne stigning også passer ham godt, er det svært at se, hvorfor han skulle være mærkbart bedre i en finale, der passer ham dårligere. I dag så vi, at vi ikke skal have forventninger til Mason Hollyman eller Marco Frigo.

I dag fortsatte Cofidis deres krise, og den slutter næppe i morgen. Deres bedste bud er nok Guillaume Martin, der akkurat som sidste år bør være bedre i denne finale, ligesom han vil have glæde af, at det er andendagen. Desværre ser det bare ud til, at den lille opblomstring på sidste etape i Catalonien var en enlig svale. Til gengæld var der de første små livstegn fra Jesus Herrada i dag, men denne stigning passer ham dårligere, og jeg vil forvente, at Martin er den stærkeste af de to i morgen. Finalen passer bedre til Kenny Elissonde , men han har manglet for meget, og Ruben Fernandez floppede igen i dag.

I dag floppede Johannes Kulset totalt, men jeg er nødt til at give ham en vis rangering. Vi så i Catalonien, at han er en af de ryttere, der har det højeste topniveau, og at han også kan være ret svingende. Var der en god forklaring på dagens nedtur, burde han komme længere i en finale, der passer ham bedre. Alternativerne er Ådne Holter, der imponerede i dagens udbrud, og Idar Andersen, der viste livstegn i dag, men de kommer ikke alt for langt, og vi så i dag, at disse finaler er for hårde for Fredrik Dversnes.

Kern Pharma skal igen satse på Unai Iribar og Ibon Ruiz. Hvem der er det bedste kort, er svært at sige. Ruiz er på papiret den ringeste klatrer, men var chokerende god i Baskerlandet. Genfinder han det niveau efter dagens skuffelse kommer han langt. Mest peger dog nok på Iribar, der i dag endelig viste lidt af det, vi så sidste år. Hans form synes i fremgang, men han mangler stadig for meget.

Euskaltel havde det svært i dag, og det er ikke oplagt, at det skulle være anderledes i morgen. Victor De La Parte er nok det bedste bud, da han på papiret er den bedste klatrer, men disse eksplosive finaler passer ham dårligt, og han manglede også en del i Baskerlandet. Holdet henter Gotzon Martin ind, men han skuffede i Baskerlandet, og Txomin Juaristi har manglet for meget, Enekoitz Azparren er formsvag, og Jams Fouché er for tung.

Bardiani har ikke mange chancer, da vi i dag fik bekræftet, at Martin Marcellusi trods den gode form er for tung, og hos Novo Nordisk er Peter Kusztor og David Lozano overmatchet i dette felt.

På kontinentalholdene er der til gengæld en række spændende navne. Mest tror jeg på Clement Braz Afonso, der bør passe bedre til denne afslutning end til dagens, mens vi til gengæld ikke ser fremgang hos Artus Jaladeau. Det andet oplagte bud er Joris Delbove, der i dag nærmede sig niveauet fra 2022, men som kan være meget svingende. Han ledsages af den i dag chokerende gode Nicolas Breuillard, der er en ubekendt. Det sidste gode bud er Alexis Guerin, der i dag bekræftede, at han kan være med på dette niveau, og som nok vil være mere komfortabel på denne stigning. Endelig kan man vel ikke helt udelukke den meget svingende Andrea Mifsud, selvom han ikke er ved fordums styrke, Maxime Jarnet, der udgik i dag, eller Maximilien Juillard, der ikke kørte i dag og viste potentiale sidste år, men intet har vist i år.

OPDATERING: Kulset først styrtede og havde siden defekt i bunden af målbjerget i Besancon. Det forklarer hans dårlige resultat, hvorfor der er grund til at have større forventninger.

***** Lenny Martinez

**** David Gaudu, Victor Langellotti

*** Felix Gall, Harm Vanhoucke, Jefferson Cepeda, Nicolas Prodhomme, Ewen Costiou

** Cristian Rodriguez, Clement Berthet, Sylvain Moniquet, Jordan Jegat, Nick Schultz, Jose Manuel Diaz, Johannes Kulset, Guillaume Martin, Michael Woods, Jesus Herrada, Clement Champoussin, Nans Peters, Edoardo Sepulveda, Kenny Elissonde, Unai Iribar, Ibon Ruiz

* Clement Braz Afonso, Joris Delbove, Alexis Guerin, Alexis Vuillermoz, Ådne Holter, Idar Andersen, Nicolas Breuillard, Victor De La Parte, Leo Bisiaux, Eduard Prades, Marco Frigo, Mason Hollyman, Louis Rouland, Reuben Thompson, Martin Marcellusi, Txomin Juaristi, Gotzon Martin, Ruben Fernandez, Ander Okamika, David Gonzalez, Paul Ourselin, Artus Jaladeau, Maxime Jarnet, Maximilien Juillard, Andrea Mifsud

Danskerne

Hos Uno-X skal Marcus Sander Hansen støtte Johannes Kulset, Ådne Holter og Idar Andersen.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Kevin Vauquelins sejr fra 2023 med samme finale samt Ben O’Connors sejr fra 2022 og Benoit Cosnefroys sejr fra 2021, hvor ruterne dog var helt anderledes.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT