Optakt: Trofeo Ses Salines-Felanitx

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den heldigvis igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den atter den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig - også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i lørdags og det nye Ruta de la Ceramica i søndags skød året i gang for enkelte hold. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og nogle hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne betød, at vi igennem næsten et årti vænnede os til, at der kun var fire begivenheder.

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Det ændredes der heldigvis på i 2022, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trivedes så godt, at den kom tilbage til sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk blev der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina betød, at feltet talte ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi så i en længere periode. Samtidig kunne arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang var adskillige stjerner, der indledte året på deres ferieø. Måske er det heldigvis den nye virkelighed, for selvom januarkalenderen nu er normaliseret, var der også i 2023 hele ni hold fra højeste niveau og igen adskillige stjerner i feltet, og i år kan man præsentere otte af de stærkeste mandskaber. Samtidig blev vi i 2023 vidner til en lille revolution, da der også for første gang nogensinde var tv-dækning.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der var tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer. Med udvidelsen til fem dage så vi i 2022 og 2023, at der var to sprinterløb, hvoraf det ene var ret kuperet, samt tre dage for mere klatrestærke typer.

Den struktur genbruges i år, hvor sprinterne får to muligheder, der atter kommer på anden- og femtedagen, og den første af disse kommer altså torsdag. Det sker i form af Trofeo Ses Salines-Felanitx, der afløser det løb, der har været benyttet siden 2021, nemlig Trofeo Ses Salines-Alcudia. Det nye løb afvikles i samme område, men har - som navnet indikerer - nu ikke mål i Alcudia, men i Felanitx, hvor man kun har haft mål én gang, nemlig i 2020, hvor Matteo Moschetti vandt en massespurt, hvor man dog havde et andet indløb til byen. Her han man fundet en ganske interessant finale, hvor det er stigende over de sidste mange kilometer.

Sidste år var det dog stadig med mål i Alcudia, og selvom den lange stigning fik ryddet godt ud i sprinterne undervejs, endte det som ventet i en reduceret massespurt. Det blev en højst kontroversiel én af slagsen, da det handlede mere om risikovillighed på de våde veje i den ekstremt tekniske finale end om fart, og her viste Marijn van den Berg sig som den førende kamikazepilot, da han sikrede sig karrierens første sejr foran Ethan Vernon og Bimiam Girmay. Van den Berg vender tilbage for at forsvare titlen i 2024, men da Vernons nye hold, Israel-PT, ikke deltager, og Girmay i år har startet sin sæson i Australien, bliver han i år eneste genganger fra det seneste podium.

Ruten

Som nævnt ovenfor forsøger man sig efter fire år med et fast mål i Alcudia til det første af de to fladere løb med en ny afslutning i Felanitx, hvor der kun har været mål én gang tidligere, nemlig i 2020. Her har man designet en finale, hvor de sidste mange kilometer er let stigende, men selvom man havde mål på præcis samme sted i 2020, kommer man denne gang fra en anden retning, hvilket umiddelbart giver en anden afslutning end dengang, hvor Matteo Moschetti sejrede foran Pascal Ackermann og Jon Aberasturi. De to ruter gør dog brug af mange af de samme veje, men det er kun på løbets første del, at man kører i samme område, som man gjorde sidste år, selvom man også dengang kørte i den fladere østlige del af øen.

I forhold til sidste år er løbets distance markant forlænget, idet der skal køres 181,2 mellem - som navnet fortæller - Ses Salines og Felanitx. Der er tale om to byer, der ligger ganske tæt på hinanden i den relativt flade sydøstlige del af Mallorca. Man starter faktisk midt på den rundstrækning, hvor man skal køre to omgange senere på ruten, og den lægger man ud med at følge, når man kører mod sydvest og nord ad lige og flade veje.

Efter 9,2 km forlader man imidlertid rundstrækningen for at køre en omgang på en 28,0 km lang rundstrækning. Den går igennem fladt terræn mod først nordvest og siden sydvest ned til kysten, som nu kortvarigt følges mod vest. Man forlader den dog hurtigt for at køre mod nord op ad dagens første stigning (4,1 km, 1,3%), der er så let, at den nærmest ikke er en stigning og har top efter 25,6 km. Derfra går det mod øst igennem let faldende terræn og slutteligt igennem fladt terræn mod sydøst tilbage til udgangspunktet for den lille rundstrækning, der nås efter 37,2 km.

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Nu er man tilbage på den store rundstrækning, hvor man kører den sidste del ind til mål. En lige og flad vej leder mod nord frem til byens Campos, hvor man efter 44,1 km drejer mod nordøst. Her begynder det at stige let ind mod Felanitx, idet man undervejs skal over en stigning (1,0 km, 3,3%), hvor der dog kun er en bjergspurt ved tredje og sidste passage. Efter 56,7 km krydser man stregen for første gang i forbindelse med en spurt.

Løbet afsluttes nu med to omgange på den store 62,4 km lange rundstrækning. Den indledes med, at man med det samme kører mod øst op ad en stigning (1,0 km, 4,3%), der har top efter hhv. 61,0 km og 123,4 km. Derfra går det videre mod sydøst ad en nedkørsel og igennem faldende terræn, inden man drejer mod sydvest for at køre ad lige veje, der generelt er let faldende, men undervejs afbrydes af en lille bakke. Den leder igennem byen Santanyi og videre ned til startbyen Ses Salines, hvor der køres en spurt på begge omgange efter hhv. 89,4 km og 151,5 km.

Nu kører man den del, man også køre i starten af løbet. Således går det ad lige og flade veje mod sydvest og nord, men denne gang kører man ikke omgangen på den lille rundstrækning. I stedet fortsætter man mod nord gennem fladlandet frem til Campos, hvor der på sidste omgang er en sidste spurt efter 168,9 km.

Nu drejer man atter mod nordøst, hvorefter det er let stigende resten af vejen. Efter 174,0 km, dvs. med 7,2 km igen, når man toppen af en bakke (1,0 km, 3,4%), der stiger med hhv. 2,0% og 5,0% over hvert af de to 500 m-segmenter, og her køres der en bjergspurt på sidst omgang. Derfra fortsætter det med at stige let hele vejen ind til Felanitx, indtil de sidste 600 m i stedet er ganske let faldende. Man drejer med 12,3 km igen, hvorfra vejen er helt, helt lige, indtil man skal igennem en rundkørsel med 900 m igen, hvorefter den sidste udfordring er et venstresving i en rundkørsel bare 400 m fra stregen.

Ruten byder på i alt 1086 højdemeter mod 872 højdemeter i 2020-udgaven.

I 2020-udgaven var konceptet helt det samme med en lille afstikker på en lille rundstrækning tidligt i løbet og to omgange på en stor rundstrækning. Alle rundstrækningerne er også i store træk sammenfaldende, men der er foretaget enkelte modifikationer, og de sidste 12,3 km af den store rundstrækning fra i år er helt forskellig fra afslutningen på 2020-rundstrækningen, hvor målet var placeret samme sted, men blev angrebet fra den modsatte retning.

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Vejret

Man kan dårligt forestille sig en større kontrast til sidste års vilde vejr. Den varmebølge, der har ramt Spanien, fortsætter nemlig på en torsdag, der bliver nærmest uhørt varm. Således vil det være helt skyfrit, og temperaturen vil stige fra 17 til hele 21 grader. Det vil være en smule mere blæsende, end det var onsdag, idet der vil være en let til jævn vind (13-16 km/t) fra vestsydvest. Det giver på den store rundstrækning sidemedvind i starten og derefter et længere stykke med næsten direkte modvind, indtil man får sidemedvind. Fra det øjeblik, det begynder at stige til slut, får man næsten direkte medvind, hvilket varer ved, indtil man får sidevind over de sidste 400 m.

Favoritterne

Modsat dagens løb er der denne gang tale om nyskabelse. Ganske vist sluttede vi i Felanitx i 2020, men dengang var indløbet til byen et andet. Nu kører man direkte mellem Campos og målbyen, og det burde give en hårdere finale, end vi havde dengang.

Det bør dog ikke ændre løbets natur. Dengang sejrede Matteo Moschetti, der er kendt som en meget tung sprinter, foran Pascal Ackermann og Jon Aberasturi i det, der var en sand drømmestart for den unge italiener, der vandt begge seriens sprinterløb. Også denne gang må løbet regnes som et sprinterløb. Der er som altid to fladere løb i serien, og dette er den første af de to chancer, de hurtige folk også i år kan ventes at få.

Det er dog stadig et andet løb end det meget lette løb, der venter i Palma på søndag. Profilen ser bestemt mere dramatisk ud, end den burde gøre, men det går stadig opad over de sidste ca. 12 km. Det er klar, at den vanskeligste del er den passage, hvor der på sidste omgang køres en bjergspurt, men det er bestemt intet Alpe d’Huez. Den er kun stejl over de 200 m, hvor den stiger med 7,1%, og derudover er der tale om helt bløde procenter. Sådan fortsætter det også efterfølgende, hvor det over de 6,3 km til byen Felanitx, der nås med 900 m igen end ikke stiger med 0,1% i snit.

Det er altså ikke terræn, der kunne sætte Moschetti-typerne af i 2020, og det kan det næppe heller i år, selvom det er vanskeligere med dette indløb. Det kan dog bruges til at lægge et vist pres, og farten vil automatisk blive opskruet, når positionskampen intensiveres. Her vil det også hjælpe, at der er direkte medvind hele vejen op ad den 12 km lange ”bakke”, og det kan alt sammen bidrage til vanskeligheden.

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Alligevel er det nok tvivlsomt, om det vil gøre en reel forskel. Det er klart, at der skal mindre til at trætte rytterne på denne tid af året, men vi bør nærme os noget, der minder om en helt klassisk massespurt i stil med det, vi fik i 2020. Selve spurten er jo også helt flad, og det vil undre mig, hvis denne på profilen ret voldsomme afslutning vil ændre meget i forhold til en afslutning, der havde en mindre dramatisk profil.

En spurt bør vi i hvert fald få. Igen i år har vi set, at sprinterne i vidt omfang har valgt Mallorca fra - måske ikke mærkeligt, når man kunne køre i Australien i sidste uge og kan tage til den saudiske ørken i næste uge - og derfor er det bestemt ikke det mest imponerende sprinterfelt, der er til start. Det er dog ganske tydeligt, at holdene satser på en spurt, for de putter naturligvis deres tunge drenge på holdkortet til dette løb, mens klatrerne i vidt omfang sparer sig til fredag og lørdag efter dagens strabadser.

Derfor skal vi næppe heller forvente drama. Det bør udvikle sig til et helt klassisk og udramatisk sprinterløb. Min forventning vil være, at EF, Arkea, Tudor, Intermarché og måske også Uno-X påtager sig ansvaret. Der er også hold uden sprintere - mest markant UAE og Bora - men det er svært at tro, de kan ændre udkommet, og de vil nok vidt omfang have det fint med at spare på kræfterne til de løb, hvor de faktisk har en chance for at vinde.

Kommer der angreb på den lille bakke i finalen? Næppe. Det er som sagt kun 200 m, der er stejle, og det er trods alt for lidt. Derudover er det et mareridt at skulle holde et felt bag sig på en lang og helt lige vej, der i den grad favoriserer en gruppe. Den anden trussel er vinden, men på denne dag, der næsten byder på rent sommervejr - i skarp kontrast til sidste år - er den for svag til at spille en rolle, selvom det bliver mere blæsende, end det var tilfældet i dag.

Jeg regner derfor ikke med megen action ud over det helt klassiske morgenudbrud, og jeg tvivler også på, at der vil blive lagt pres på, når de rammer bakken. Det er for let til, at det giver mening, og det eneste hold, der for alvor har en interesse i en hård finale, er vel EF. Det bør derfor ende i den oplagte massespurt, men den er til gengæld meget speciel med en rundkørsel med 900 m igen og ikke mindst det skarpe sving med 400 m til stregen. Sidstnævnte bliver altafgørende, og det vil i høj grad være spurten frem til svinget, der afgør det. Kan to mand fra et givet hold gå først igennem, har de skabt sig selv de allerbedste forudsætninger for at vinde.

Derfor er det altså toget, der bliver altafgørende, men dem er der selvsagt heller ikke alt for mange stærke udgaver af. Derudover er mange af holdene til start med helt nye formationer, og derfor kan det meget let gå galt i det, der vil være første chance for at køre sammen.

Derfor kan vi også sagtens få en overraskelse, men jeg går med Arnaud Demare. Et sent sving er normalt ikke til fordel for franskmanden, der har det svært i positionskampen, men til dette løb ser hans tog stærkt ud. Det tæller nemlig Donavan Grondin, der har kørt mange lead-outs, samt David Dekker, der kan agere plan B i tilfælde af uheld, Jenthe Biermans og Vincenzo Albanese, som alle har en erfaring í at køre massespurter. I forhold til fart ligner det i hvert fald det bedste mandskab, og de har således alle forudsætninger for at dominere frem mod svinget.

Alligevel er der usikkerhed. Toget er ganske uprøvet i den formation, og derfor er der meget, der kan gå galt. Vi ved også, at Demare havde et skidt 2023, hvor han vandt meget få løb, og at han ofte skal bruge et par løb på at komme i gang. I dette lidt pauvre felt er han dog stadig en af de hurtigste, og han sluttede jo 2023 godt af med to sejre til allersidst. Derfor tror jeg på, at han kan gøre det færdigt, hvis toget lever op til mine forventninger - og så har jeg såmænd også prøvet at pege på Arkea to dage i træk, hvad der næppe er sket tidligere! Bemærk i øvrigt, at hans lead-out man meget vel kan gå i top 10, når svinget kommer så sent, men jeg er usikker på, hvem der skal have den rolle. Mit gæt er Dekker eller Biermans.

Den store trussel er for mig at se Intermarché og dermed Gerben Thijssen. Han er en af de tungere typer, der kunne få problemer på bakken, men det bør han som sagt ikke gøre. Vi ved også, at han har en dybt imponerende topfart, og han skal nok slås med Alberto Dainese om at være feltets hurtigste mand. Hans positionering har bare været en mindre katastrofe, og derfor er dette sene sving det samme.

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Når jeg alligevel har en vis tiltro til ham, skyldes det toget. Det er første gang, han skal køre sammen med Adrien Petit, der i år skal overtage rollen som hans sidste mand fra Boy van Poppel, som i stedet skal køre med Arne Marit. Det kan give problemer, men Petit har stor erfaring, og når man ser på hele toget, der også tæller Baptiste Planckaert, Vito Braet, Laurenz Rex og Hugo Page, der vil værre plan B, har vi en formation, der sagtens kan matche Arkea. Den lange, lige vej betyder også, at Thijssen bør kunne undgå at tabe Petits hjul, men min bekymring er, om Petit i dag er hurtig nok til at matche sidemanden hos Arkea. Hvis det lykkes, er Thijssen rasende hurtig - og så vil Petit sikkert også ende i top 10, hvis de tager kontrol frem mod svinget.

En anden rytter, der har et fremragende tog, er Lionel Taminiaux, der er udset til en fremtrædende rolle som Lottos sprinter i flere mindre løb. Her kommer han til start med unge Jarne Van De Paar og ikke mindst Jacopo Guarnieri, der er en af feltets bedste lead-out men. Jeg kan godt frygte, at resten af toget er for svagt, når Van De Paar også mangler noget erfaring, men det kan den enormt erfarne Guarnieri formentlig kompensere for. Vi har set, at Taminiaux er god i positionskampen og kan være overraskende hurtig, når han en sjælden gang får den chance, han næsten aldrig fik hos Alpecin - ikke mindst da han vandt i Dunkerque. Meget kan gå galt med dette hold, men Guarnieri kan godt gå først igennem svinget, og så er Taminiaux hurtig nok til at gøre det færdigt, mens Guarnieri vil ende langt fremme.

Kører de for Taminiaux, når de har Van De Paar? Det vil jeg tro, når Taminiaux er udset til så stor en rolle. Den unge belgier fik dog en drømmedebut for Lotto sidste år, da han gik på podiet i søndagens løb i Palma, og dermed har han gode erfaringer fra denne serie. Der er således ingen garantier, men jeg vil tro, at hans eventuelle chance kommer i Palma. Hvis de til gengæld satser på ham, er toget med Taminiaux, der har kørt fornemme lead-outs, og Guarnieri måske det allerbedste.

Et andet tog, der har noget at skyde med, kommer fra Uno-X, der skal sætte Alexander Kristoff op til sejr. De har i hvert fald noget muskelkraft i typer som William Blume og Rasmus Bøgh Wallin og noget fart hos Tord Gudmestad og ikke mindst Stian Fredheim. Det er svært at glemme, hvordan sidstnævnte kørte så suverænt et lead-out for Erlend Blikra i en næsten identisk finale i Pays de la Loire i april, og kan han gentage det denne gang, har Kristoff alle forudsætninger for at vinde, selvom vi i 2023 så, at farten bestemt ikke er som tidligere. Han har også for vane at starte godt, som vi så sidste år, hvor han vandt i Algarve og lavede et topresultat i Almeria. Her vinder han ikke på sin fart, men går Fredheim først igennem svinget, burde han være hurtig nok til at vinde fra anden position, hvis ikke de værste rivaler sidder lige bag ham - og så ender Fredheim også langt fremme, som han gjorde på den omtalte dag i Frankrig.

Jeg har nævnt Alberto Dainese som en af feltets hurtigste, og det er han utvivlsomt også. Problemet er bare det sene sving, der er en mindre katastrofe for den positioneringssvage italiener. Heldigvis er der håb. Toget med Alexander Kamp, Robin Froidevaux og ikke mindst Marius Mayrhofer har masser af fart, og vi så i Giroen, at Mayrhofer var sublim i rollen som lead-out man for netop Dainese. Problemet er bare, at det er første løb sammen for Tudor, og selvom de to sidste i rækken kender hinanden, kan jeg godt frygte, at det går galt forinden. Omvendt kan Mayrhofer godt vise sig som bedste sidste mand, og heldigvis er stykket frem til svinget meget enkelt. Et godt lead-out for Mayrhofer er forudsætningen for at løse Daineses positioneringsproblemer, men heldigvis er det også en forudsætning, der kan blive opfyldt.

Er det sikkert, at de kører for Dainese? Det vil jeg tro. I Giroen kørte han og Mayrhofer skiftevis for hinanden, men det var et af DSMs mærkelige principper. Tudor er nok mere rationelle, og når Mayrhofer valgte at gå efter et resultat i dag, hvor Dainese logisk nok sad over, er det svært at tro, at der ikke satses italienske, selvom jeg ikke kan give en sikker garanti.

Sidste år vandt Marijn van den Berg det tilsvarende løb, men det var i en helt anden finale og en helt anden by. Det var den uhyre kontroversielle spurt, der alene handlede om risikovillighed på de spejlglatte veje og igennem de mange sving, og det er nok årsagen til, at målet er flyttet. Her får han svært ved at gentage bedriften, for selvom det stiger til sidst, er finalen for let til, at han får en fordel. Heldigvis er svinget hans chance, for vi så sidste år, at han er blevet en ørn i positionskampen, hvad der altså gav ham sejren her. Problemet er, at toget er svagt, og selvom han har Alberto Bettiol, mangler han en sidste mand, der er hurtig nok til at tage kontrol frem mod svinget. Jeg tror, at Van den Berg mangler farten til at gå forbi de fleste af de ovennævnte, og derfor ligner det mere et godt resultat end en sejr.

Soudal kom skift i gang i dag, og de jagter derfor revanche. Det skal de gøre med de purunge Luke Lamperti og Paul Magnier, der får chancen i de to sprinterløb. De har ikke meldt ud, hvem de satser på, men der bør ikke være tvivl om, at det er Lamperti, der skal være deres kort. Magnier spurtede stort set ikke sidste år, og da han sensationelt blev nr. 2 i Limousin, var det en meget hårdere spurt end denne. Lamperti er derimod en af de mest spændende U23-sprintere, men vi så også i England, at det kneb meget med at positionere sig på dette niveau. DDet vil koste dyrt i denne finale, men heldigvis er han ikke uden støtte. Foruden Magnier har han nemlig Gianni Moscon og ikke mindst Lampaert. Det giver en chance for, at han kan sidde godt, men det er tvivlsomt, om der er fart nok til, at han kan sidde tilstrækkeligt langt fremme i svinget.

Et hold, der virkelig har noget fart, er Caja Rural, der kommer med alle deres sprintere i form af David Gonzalez, Tomas Barta, Daniel Babor og Orluis Aular. Det er uklart, hvem de kører for, men som udgangspunkt bør det være Aular, der regnes som en af deres kaptajner. Omvendt så vi i Vueltaen, at han og Gonzalez ofte spurtede hver for sig, mens vi i Portugal så, at Barta kørte lead-out for Babor. Det kan derfor sagtens være, at de skyder lidt med spredehagl, men skal de have en chance, skal de udnytte, at de har et tog, der kan komme meget langt. Vi så også på 7. etape i Vueltaen, hvor der også var et sent sving, at Aular og Gonzalez var helt fremme med deres kamikazeagtige tilgang, og Aular var endda pokkers tæt på at vinde. Alle mangler de farten til at vinde en flad spurt i dette selskab, men vi så også i både Vueltaen og Kroatien, at Aular altså ikke er helt væk. Han ligner derfor det gode kort, hvis han kan sidde rigtigt, mens vi i Vueltaen så, at Gonzalez, der ellers imponerede på søndagens mur, mangler fart på flad vej, mens Barta og Babor har til gode at hævde sig på dette niveau.

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Veteranen Jon Aberasturi gør debut for Euskaltel i et år, hvor han skal til at være kaptajn igen. Jeg er lidt usikker på, hvor han står, fordi han pludselig meldte afbud i lørdags, men dette løb bør være relativt let. Vi har flere gange sidste år set, at han stadig har en ganske pæn fart, og han er ofte startet ganske stærkt, som vi også så det sidste år, hvor han kørte en meget imponerende spurt i Argentina. Tidligere var han også en ørn i positionskampen, men den evne synes han desværre at have mistet totalt, og det bekymrer mig i denne finale. Hans hold er nemlig meget svagt, da han kun har Xavier Canellas som en rigtig lead-out man, og derfor skal han genfinde nogle tabte evner, hvis han for alvor skal hævde sig.

Hvad gør Movistar, når de har både Davide Cimolai og Carlos Canal? Det var ikke let at finde ud af, hvad der var planen i lørdags, hvor de endte som hhv. nr. 4 og 6, men mit gæt vil være, at de satser på Canal, der er hentet ind som fremtidens mand, mens Cimolai skal arbejde for Fernando Gaviria. Vi ved til gengæld også, at Canal har det svært i positionskampen og mangler fart i flade spurter, men her kan Cimolai og Albert Torres hjælpe ham meget, selvom Cimolai er en skygge af sig selv. Effekten var i hvert fald god i lørdags, og kan de gentage det, kan de begge ende godt - uanset hvem de kører for.

Jeg vil også fremhævefremhæve Bardiani, der kommer med både Luca Colnaghi, Enrico Zanoncello og Filippo Fiorelli. Jeg tvivler på, at de kører for Fiorelli, der på det seneste synes at være gået mere over i en lead-out-rolle og skuffede i Giroen. I stedet vil de formentlig satse på de to yngre drenge, der begge gjorde store fremskridt i 2023. Jeg tror mest på Colnaghi, der viste ganske gode positioneringsevner i sidste sæson, men hurtigst er måske Zanoncello, der vandt to gange i Asien sidste år. Han havde det dog meget svært i positionskampen i de store løb, men hans flotte kørsel i Langkawi kan indikere, at der er fremgang. Under alle omstændigheder har de et ganske imponerende tog, der foruden Fiorelli også tæller Filippo Magli og Martin Marcellusi.

Cofidis har allerede sendt Bryan Coquard til Mellemøsten, og dermed skal Stefano Oldani køre en sjælden massespurt. Det har han ikke gjort i en menneskealder, og han har da slet heller ikke farten til denne form for finale. Han har dog tidligere vist fine evner i positionskampen, og hans tog med Benjamin Thomas og ikke mindst Alexis Renard er ikke helt ringe. De kan bare ikke blande sig med de bedste, og mon ikke også Oldani selv er temmelig rusten i positionskampen?

Endelig er der Tim Torn Teutenberg. Den unge tysker fik en næsten sensationel 3. plads i lørdags, selvom han bare kører for et udviklingshold. Her var det særligt fornemt, at han klarede positionskampen så flot, og her er han endda bedre hjulpet med støtte fra erfarne Fabio Felline. Til gengæld er feltet her også betydeligt stærkere, og svinget betyder, at positionering betyder lidt for meget. Derudover så vi også i Kroatien sidste år, at hans fart ikke rækker hele vejen, men han har i hvert fald vist, at han godt kan overraske.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Kern Pharma har ganske vist Miguel Angel Fernandez, der imponerede i Tyrkiet i 2022, men ikke viste meget i 2023 og er en type, der kan finde selv denne finale for hård. Alternativet Antonio Soto mangler fart, og holdet er svagt. Burgos har den nye sprinter Georgios Bouglas, der også kan ende med at finde det for hårdt, men han har i det mindste mere støtte fra Sebastian Mora, Jetse Bol, Clement Alleno og Antonio Angulo, der vel er alternativet. Polti satser på David Martin med støtte fra Javier Serrano, men han har altid skuffet på dette niveau. Flanders kommer med et helt ungt hold, der sikkert vil prøve med Siebe Deweirdt eller måske Jasper Dejaegher. Jeg er usikker på, om UAE vil blande sig i en spurt, men det er muligt, at Filippo Baroncini eller måske endda Nils Politt vil prøve. Med begrænset støtte får de det dog svært. Bora er af en eller anden grund uden Jordi Meeus og dermed uden sprinter. Det er tvivlsomt, om de vil blande sig, men vi har før set, at de har spurtet med Frederik Wandahl. På de sidste fire kontinentalhold er det værd at holde øje med Scott McGill, der tidligere har vundet i Portugal, og støttes af Cade Bickmore, men ikke havde noget stort 2023 for Human Powered Health, mens det på de sidste tre hold er Toni Franz, Jonathan Malte Rottmann og Arthur Lenné, der måske vil prøve.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt i forhold til Van den Berg.

OPDATERING: Lidt overraskende har Soudal lige inden starten meddelt, at de kører for Magnier og ikke Lamperti.

***** Arnaud Demare

**** Gerben Thijssen, Lionel Taminiaux

*** Alexander Kristoff, Alberto Dainese, Marijn van den Berg, Luke Lamperti, Orlus Aular

** Jarne Van De Paar, Marius Mayrhofer, Jon Aberasturi, Carlos Canal, Luca Colnaghi, Stefano Oldani, Enrico Zanoncello, Davide Cimolai, Tim Torn Teutenberg, Paul Magnier, David Gonzalez

* Daniel Babor, Hugo Page, David Dekker, Scott McGill, Filippo Baroncini, Miguel Angel Fernandez, Georgios Bouglas, David Martin, Antonio Soto, Siebe Deweirdt, Jenthe Biermans, Adrien Petit, Jacopo Guarnieri, Stian Fredheim, Filippo Fiorelli, Yves Lampaert, Nils Politt, Cade Bickmore, Tomas Barta, Jasper Dejaegher, Alexis Renard, Alberto Bettiol, Javier Serrano, Xavier Canellas, Tord Gudmestad, Robin Froidevaux, Antonio Angulo, Frederik Wandahl, Toni Franz, Jonathan Malte Rottmann, Arthur Lenné

Danskerne

På det sprinterløse UAE-mandskab kan Mikkel Bjerg måske få lov at gå i udbrud, mens han alternativt nok skal støtte Filippo Baroncini i en spurt. Også Bora er sprinterløse, og derfor kan Frederik Wandahl sikkert få samme chance, men han kunne faktisk også være den rytter, der skal blande sig i spurten for det tyske hold. På EF skal Michael Valgren støtte Marijn van den Berg, og William Blume og Rasmus Bøgh Wallin har samme opgave for Alexander Kristoff på Uno-X. Endelig skal Alexander Kamp på Tudor støtte Alberto Dainese eller Marius Mayrhofer, mens Martin Pedersen og Kristian Egholm skal forsøge at hjælpe Tim Torn Teutenberg med at gentage lørdagens flotte resultat.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Matteo Moschettis sejr fra 2020, hvor man dog krydsede stregen fra den modsatte side og altså havde et helt andet indløb til spurten.