Opvarmning til 2019: Hvad kan vi forvente af Ag2r-La Mondiale?

Nedenfor giver vi en analyse af Ag2r-La Mondiale.

Ryttere, der bliver på holdet

Gediminas Bagdonas, Romain Bardet, Francois Bidard, Mickael Cherel, Clement Chevrier, Benoit Cosnefroy, Nico Denz, Silvan Dillier, Axel Domont, Samuel Dumoulin, Hubert Dupont, Julien Duval, Mathias Frank, Tony Gallopin, Ben Gastauer, Alexandre Geniez, Alexis Gougeard, Quentin Jauregui, Pierre Latour, Oliver Naesen, Aurelien Paret-Peintre, Nans Peters, Stijn Vandenbergh, Clement Venturini, Alexis Vuillermoz

Nye ryttere

Larry Warbasse (Aqua Blue Sport), Dorian Godon (Cofidis), Jaakko Hänninen (nyprofessionel), Geoffrey Bouchard (nyprofessionel)

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Ryttere, der forlader holdet

Jan Bakelants (Sunweb), Cyril Gautier (Vital Concept), Matteo Montaguti (Androni Giocattoli-Sidermec), Rudy Barbier (Israel Cycling Academy)

Hvordan gik transfersæsonen?

For to år siden oprustede Ag2r markant frem mod 2017-sæsonen, hvor der både blev hentet nye bjerghjælpere til gruppen omkring Romain Bardet, investeret i en markant brostenssatsning med fokus på Oliver Naesen samt skabt et nyt sprinterfokus med Sondre Holst Enger og Rudy Barbier. Siden dengang er der imidlertid ikke sket meget hos franskmændene, der nu har etableret en kerne, som de tilsynladende er tilfredse med. Sidste år foretog man et par gennemtænkte investeringer ved at skrive kontrakt med isæt Tony Gallopin og Silvan Dillier, men derudover blev ikke meget forandret. I år har holdet været endnu mere passive, og der vil i 2019 være tale om et i alt væsentligt uforandret hold.

Det kan måske nok undre en anelse efter et år, hvor alt bestemt ikke gik efter planen, men ifølge manager Vincent Lavenu har økonomien sat sine begrænsninger. Omvendt har holdet også opbygget en kultur, der udefra set virker til at være ret unik og præget af en stærk holdånd. Den skal man være meget forsigtig med at ødelægge, og i lyset af at holdets kaptajner alle er forholdsvis unge og omgivet af relativt stærke hold, er det måske meget fornuftigt at holde lidt igen.

Der er da heller ikke tale om, at man har hentet bare ét større navn til truppen forud for den kommende sæson. I stedet har fokus været på unge talenter, og da de naturligvis ikke ventes at bidrage med resultater allerede næste år, vil det igen være op til den gamle garde at levere. Desværre har holdet heller ikke haft den allerheldigste hold i forsøget på at tiltrække unge ryttere, og det er svært at få pulsen meget højt op, når man kaster et blik på nyerhvervelserne.

Mest interessant er naturligvis den finske komet, Jaakko Hänninen, der først tiltræder den 1. august. Hans bronzemedalje tog mange på sengen, men faktisk var den for franskmænd slet ikke en overraskelse. Igennem hele 2018 var han således en dominerende skikkelse på den franske amatørscene, og ugen inden chokresultatet i Østrig viste han enorm klasse i en direkte duel med en formstærk Rein Taaramae i det hårde endagsløb Tour du Gevaudan. Der er al mulig grund til at antage, at det han er ”the real deal” og lkan blive en klasseklatrer i fremtiden. Bjergene har altid været Ag2rs DNA, og derfor er det kun naturligt, at de giver ham chancen for at forme sig selv i d kommende år.

Holdet henter også Dorian Godon hos Cofidis, men det kan virke sværere at se pointen i den beslutning. Den unge franskmand beskriver sig selv som sprinter, men det så vi nu ikke meget til i årene hos Cofidis. Han vandt prologen i Boucles de la Mayenne, men kun fordi alle favoritterne kørte i regnvejr. På et hold, der er stort set uden sprintere, er det svært at se, hvad han kan bidrage med, men måske kan han på sigt vise sig som en støtte for Naesen i brostensklassikerne.

Ligesom Hänninen bliver Geoffrey Bouchard professionel på det franske hold. Han er en speciel fyr, der grundet et anderledes fokus først er slået igennem i en alder af 26. I år vandt han imidlertid Tour Alsace, der er et meget svært og hårdt løb med et stærkt felt. Det vidner om et ganske stort potentiale, og man skal altid være opmærksom på relativt gamle ryttere, der kan have en ret stejl indlæringskurve. Han skal derfor blive ganske interessant at følge i de kommende år.

Holdets eneste etablerede nyerhvervelse er Larry Warbasse. Han er kendt som en meget vellidt og hårdtarbejdende hjælper med gode evner i de fleste terræner. Nogen markant forstærkning er der ikke tale, om det kunne se ud til, at hans amerikanske pas måske har hjulpet ham et stykke af vejen. Når man kan vinde en bjergetape i Tour de Suisse, har man dog en vis klasse, og han skal nok blive værdifuld i en relativt anonym hjælperrolle.

De fire nye ryttere erstatter fire andre, der alle hører til i den erfarne del af aldersspektret. Mest markant er naturligvis tabet af Jan Bakelants, men med tanke på at han har lang vej at gå efter sit styrt i 2017-udgaven af Il Lombardia kan han sagtens undværes - ikke mindst fordi hans kørestil ikke helt passede ind på et hold, hvor mere og mere handler om holdets klassementsryttere. Det samme gælder for Cyril Gautier, hvis aggressive væsen blev kvalt i tiden på holdet, og med tanke på det, han har vist på det seneste, er det også et savn, man kan leve med. Holdet valgte også ikke at tilbyde forlængelse til veteranen Matteo Montaguti, der ellers har været et fast element i en menneskealder, men som i de seneste år også har været langt fra fordums styrke, også selvom han faktisk vandt en stor etape i Tour of the Alps sidste år.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

I virkeligheden er det måske mest markant, at der heller ikke blev plads til Rudy Barbier, der som sagt sammen med Enger var en del af en sprintersatsning for to år siden. Den blev imidlertid aldrig til noget som helt, og Barbier vandt i løbet af sine to år blot et enkelt løb. Hans exit betyder, at holdet nu kun har én reel sprinter i Clement Venturini. Det er naturligvis lidt ærgerligt med tanke på den franske kalender, hvor en sprinter altid er vigtig. Omvendt har man fået så lidt ud af massspurterne, at det er meget fornuftigt at koncentrere sig om det, man virkelig kan.

Samlet set er det således et stort set uforandret Ag2r-hold, der kan tage hul på et 2019 med den samme grundstamme. Derfor er det også i de finere detaljerne, at man skal søge efter forandringerne, og det vil først og fremmest være udviklingen af holdets tre nye talenter, der vil være af interesse i det kommende år.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Mens de øvrige franske hold har haft et ret bredt fokus, har Ag2r altid satset mest på bjerge og etapeløb. Klassikerne har altid været en biting, men efterhånden som holdet har vist sig konkurrencedygtige på allerhøjeste niveau, har der også været plads til at brede fokus lidt ud. Det helt store skridt blev taget forud for 2017, hvor man lavede en stor brostenssatsning med Oliver Naesen og Stijn Vandenbergh, og i de senere år har Romain Bardet og Alexis Vuillermoz også været med fremme i mange af de kuperede løb.

Klassikerne vil derfor være et reelt fokusområde i 2019, hvor særligt brostensløbene vil stå i centrum. I 2017 viste Naesen nemlig i sit uheldsramte Flandern Rundt og Paris-Roubaix, at han reelt er i stand til at vinde de to brostensmonumenter, og selvom en næsten ufattelig serie af uheld ødelagde hans forår i 2018, viste han i efteråret på kongeetapen i BinckBank Tour og ikke mindst i Bretagne Classic, at han vitterligt er en af verdens allerbedste i de nordlige endagsløb.

Det er derfor kun fortjent, at Naesen få fuld støtte igennem hele foråret, og med folk som Vandenbergh, Silvan Dillier, Benoit Cosnefroy og Alexis Gougeard har han nu også en stærk gruppe til at støtte sig. Til gengæld må han denne gang klare sig uden Tony Gallopin, der skipper klassikerne til fordel for et fokus på Giroen. Målet må være minimum en podieplads i et af de store brostensløb, og heldigvis synes han faktisk at være bedst over de lange distancer. Derfor er det da også de to monumenter, der ligner de bedste muligheder, men også E3 Harelbeke og Omloop Het Nieuwsblad passer ham. Til gengæld er holdet uden en topsprinter, og selvom Naesen faktisk før har været i top 10 i reducerede massespurter efter hårde løb, er det næppe i Gent-Wevelgem, Milano-Sanremo og Scheldeprijs, at vi vil se holdet helt fremme.

Bardet elsker klassikerne, hvor han i mange år har været fast mand i top 10 i Liege. I år fik han sit helt store gennembrud med podiepladserne i Strade Bianche, i Liege-Bastogne-Liege og ved VM, men desværre er meldingen, at han ikke vil køre mange endagsløb i 2019. Strade Bianche bliver skippet til fordel for Paris-Nice, og selv deltagelsen i Liege er han tøvende ovenfor. Logikken siger dog, at han her vil være til start som kaptajn, og det synes i hvert fald helt sikkert, at han vil jagte et topresultat i Il Lombardia, hvor han før har været blandt de bedste.

Holdets kaptajn i mange af de kuperede løb vil være Alexis Vuillermoz. Top 5-placeringer i Il Lombardia og Fleche Wallonne vidner om potentialet, men desværre havde han et svært 2018. Til gengæld var han flyvende i efteråret 2017, og kan han genfinde de takter, burde han have alle egenskaberne til at være en hovedaktør i Ardennerne og Lombardiet. Det kunne også være ret interessant at se den relativt eksplosive Pierre Latour i de løb. Og selvom Gallopin i første omgang satser på Giroen, kan hans flotte Vuelta have givet ham mod på atter at forsøge sig Ardennerne, hvor han fortsat har det længe ventede gennembrud til gode. Ikke mindst Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege burde passe ham.

I efterårets løb får holdet det sværere. Som sagt har de mange kort at spille i Il Lombardia, men i de mange sprinterløb bliver det svært. Man kan håbe, at Clement Venturini her kan gøre sig gældende, men først og fremmest skal man satse på endnu en hård udgave af Bretagne Classic, hvilket vil give Naesen mulighed for at forsvare sin titel. Størst chancer har de dog i de canadiske klassikere, der burde passe godt til Naesen, Vuillermoz og Gallopin, der alle kunne være gode bud på topplacinger i kraft af deres gode punch.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Det er næsten lidt synd for Romain Bardet. Den franske stjerne har ikke lagt skjul på, at det er en del af hans karriereplan, at han vil forsøge at vinde Giroen og brede sin horisont lidt ud efter en start på grand tour-karrieren, der ene og alene har fokuseret på Tour de France. Sponsorinteresser har imidlertid umuliggjort det projekt, men meget tydede faktisk på, at han havde fået lovning op endelig at måtte gøre forsøget i 2019.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Det løfte holdt imidlertid ikke længe. Da ruterne blev præsenteret, stod det nemlig klart, at det ville være det glade vanvid, hvis ikke Bardet satsede 100% på en Tour, der synes at være en ren foræring fra ASOs ledelse. Det varede da heller ikke længe, inden han gav efter for ledelsens pres, og i slutningen af november blev det meldt ud, at Touren atter vil være det altoverskyggende fokus i 2019.

Det bliver derfor Touren, der bliver hovedmålet for Ag2r igen i 2019, og det vil atter være med Bardet som ubestridt kaptajn. Det virker fortsat temmelig urealistisk, at han nogensinde vil kunne vinde det franske løb, men to podieplaceringer vidner om, at han kan køre med om top 3. Det burde især være muligt på en rute uden megen enkeltstart, og endnu en podieplacering må derfor være målet. Hertil vil han få et hold, der er helt dedikeret til hans ambitioner. Formentlig vil man ligesom i år stille med Pierre Latour som en plan B, men da han ikke længere kan gå efter ungdomstrøjen, kan han få svært ved at tilkæmpe sig samme frihed som i år. Alt vil handle om Bardet.

Efter Domenico Pozzovivos farvel har holdet ikke haft andre ryttere end Bardet til at kæmpe om grand tour-podiet. I år fik Alexandre Geniez chancen i Giroen og Tony Gallopin i Vueltaen, og de endte begge lige uden for top 10. I 2019 vil Geniez satse alt på at hjælpe Bardet i Touren, og i stedet er det Alexis Vuillermoz, der er blevet lovet rollen som Giro-kaptajn. Hidtil har han gjort sig mest i klassikere, men faktisk fik han sit gennembrud som hjælper for Pozzovivo i Giroen, hvor han er sluttet lige uden for top 10. Målet må i år være at være blandt de 10 bedste. Også Gallopin vil være til start i Italien, men trods en flotte Vuelta vil det være uden klassementsambitioner. I stedet satser han på at skrive sig ind i historien ved at sikre sig den Giro-etapesejr, der vil bringe ham ind i klubben af ryttere med etapesejre i alle tre grand tours. I det hele taget burde der dog være masser af plads til at angribe i årets Giro, hvor det kunne være sjovt at se Benoit Cosnefroy og Silvan Dillier få frihed til at jagte etaper, ligesom Clement Venturini sikkert vil få endnu en chance som sprinter.

Hvad der skal ske i Vueltaen, virker ret åbent. Bardet kunne sagtens finde på at være til start, men det virker usandsynligt, at han vil forsøge sig i klassementet. Det kunne i stedet blive en opgave for Gallopin, der synes at skippe Touren og må være motiveret efter sin 11. plads i år. En anden option kunne være at lade Latour agere 100% hjælper i Touren og herefter give ham den fulde støtte i Vueltaen. Først og fremmest vil det dog nok være et opportunistisk Ag2r-hold, der først og fremmest vil jagte etapesejre med folk som Bardet, Venturini, Geniez og måske Cosnefroy.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Med sit store fokus på Touren har Romain Bardet plads til at gå efter resultater i forårets mange ugelange etapeløb. Han har da heller ikke lagt skjul på, at det vil være hans første sæsonmål. Efter årets eksperiment i Tirreno-Adriatico vil Paris-Nice atter være et stort mål, og herefter gælder det Volta a Catalunya, der i kraft af manglen på en enkeltstart er en stor chance for ham. Bardet har også mange gange været på podiet i holdets hjemmebaneløb, Criterium du Dauphiné, der for ham er mere end bare opvarmning.

2019 burde også være året, hvor Piere Latour slår igennem i de ugelange etapeløb. Mens man mpske nok kan tvivle på evnerne i de tre uger lange etapeløb, er han skabt til kortere etapeløb, hvor han særligt kan lukrere på sin meget gode enkeltstart. Allerede i år var han på podiet i Volta a Catalunya, men næste år burde han satse på løb som Vuelta al Pais Vasco og Tour de Romandie, hvor enkeltstarten som regel spiller en større rolle. Tirreno-Adriatico eller Paris-Nice burde også være på programmet, og alt sammen må det være med det formål at opnå endnu en podieplads i et stort løb.

Tony Gallopin elsker Paris-Nice, hvor han før har gjort det godt, og han burde kunne få en rolle som plan B bag Bardet. Vuillermoz vil formentlig koncentrere sig om Giroen og derfor nok måske kun gøre sig gældende i Tour of the Alps, men uanset hvad gør hans enkeltstart også, at han ikke er den fødte klassementsrytter. I efteråret kunne Tour de Pologne og Tour of Guangxi dog være løb, der passer ham perfekt.

Oliver Naesen vil have blikket stift rettet mod klassikerne, men han plejer også at være god i mange af efterårets mindre endagsløb. Derudover gør han det altid godt i BinckBank Tour, hvor han dog er hæmmet af sin enkeltstart.

Den franske kalender er vigtig for Ag2r, men da man denne gang kun har Venturini som sprinter, bliver det sværere at spille en stor rolle. Samuel Dumoulin vil sikkert igen gå efter Coupe de France-løbene, men alderen har efterhånden indhentet den lille franskmand. Venturini kan med lidt held vinde en spurt eller to, og Bardet, Gallopin, Vuillermoz og Geniez vil helt sikkert gå efter nogle af de hårdere 1.1-løb. Mest af alt bliver det spændende at se talentfulde Cosnefroy forsøge sig i nogle af de franske løb, hvor hans aggressive natur virkelig komme til sin ret.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Hvem kan overraske?

Selv om han blev U23-verdensmester i 2017, var det svært at have de helt store forventninger til Benoit Cosnefroy. Trods sin åbenlyse styrke er han nemlig ikke prototypen på en vinder, da han hverken er specielt hurtig eller klatrestærk.

For et par uger siden steg hans kurs på talentbørsen imidlertid markant. Det skete, da han kørte et fremragende Paris-Tours, hvor han til Niki Terpstras store utilfredshed blev en flot nr. 3. Det vidner om, at han som endagsrytter har et stort potentiale, og han synes at have råstyrken til at gøre sig gældende i de nordlige klassikere. Han har stadig det problem, at han næppe nogensinde blive en vinder, men det skal blive meget interessant at følge hans udvikling i endagsløbene i de kommende år. Lad os se, hvor langt ind i finalerne han kommer i 2019, hvor hans primært opgave vil være at hjælpe Naesen. Og mon ikke han kan vinde et enkelt fransk 1.1-løb eller to?

Vi har allerede tidligere omtalt Jaako Hänninen. Den finske VM-sensation bliver først professionel fra 1. august, og det er derfor begrænset, hvad han kan nå at udrette i 2019, ikke mindst fordi antallet af bjergløb i efteråret er stærkt begrænset. Hänninens 3. plads ved VM samt sejr i det hårde Tour du Gevaudan vidner imidlertid om, at han kunne ligne en fremtidig topklatrer, og det får vi forhåbentlig yderligere bevis på i de løb, han vil nå at køre i efteråret.

Vi glæder os også meget til at se Geoffrey Bouchard i aktion. Vi har allerede omtalt ham ovenfor, hvor vi fremhævede hans specielle baggrund som en grund til opmærksomhed. Relativt gamle kometer, der først sent er kommet ind i sporten, har det nemlig med at have fremragende debutsæsoner, og det kan gøre den 26-årige franskmand interessant. Det kræver i hvert fald sin mand at vinde Tour Alsace, og han ligner derfor en klatrer, det er værd at holde øje med, også selvomhan i 2019 nok primært vil skulle samle erfaringer.

Endelig er der Aurelien Paret-Peintre, der blev professionel den 1. august. Den unge franskmand har længe været en af de mest lovende franske klatrere, hvilket han særligt vist med sidste års 5. plads i Tour de l’Ain, der blev vundet af Thibaut Pinot. Hans 2018 var en trist affære, men trods de mange problemer blev han dog nr. 2 i det hårde Ronde de l’Isard. Det er helt indlysende, at han fortsat har en del at lære, ikke mindst efter en svær sæson, men 2019 vil give de første indikationer på hans virkelige potentiale.

Du kan læse optaktsartiklerne om de øvrige hold her.