Artiklen fortsætter efter videoen.
Onsdag udtog arrangørerne af Vuelta a Espana de hold, der kan køre det spanske etapeløb i år. Endnu engang var Unibet.com blandt de skuffede mandskaber, der ikke er blevet inviteret til start i det spanske etapeløb. Mere overraskende var det dog, at heller ikke Relax-GAM mandskabet kommet til start i det spanske etapeløb. Cykelholdet er nemlig ejet af Unipublic, der står som arrangør af det spanske etapeløb.
I stedet har arrangørerne valgt at invitere de to spanske professionelle kontinentalhold Andalucia Caja Sur og Karpin Galicia, der begge får sin debut i det spanske etapeløb. To mandskaber, der begge har oprustet til denne sæson. Andalucia Caja Sur har således hentet den tidligere Cofidis-rytter Luis Perez Rodriguez til holdet, der flere gange er kørt i top-10 i Vuelta a Espana. Holdet har ligeledes Jorge Ferrio Luque på lønningslisten, der for et par år tilbage gjorde sig positivt bemærket med en samlet 17. plads i det spanske etapeløb. Karpin Galicia har til gengæld hentet den tidligere podievinder Isidro Nozal til holdet. Med sig får han med stor sandsynlighed Marcos Serrano, der tidligere er kørt i top-10 i både Tour de France, Giro d´Italia og Vuelta a Espana, David Herrero Llorente, der sidste år fik et mindre gennembrud på Euskaltel-Euskadi mandskabet og Eledio Jimenez der er kommet til holdet fra Comunidad Valenciana.