Palle & Pelle på Tour: Vågn op Leeds!

Feltet.dk har sendt Frederik Palle og Asser H. Pelle til Tour de France, hvor de vil rapportere fra hjertet af den franske Grand Tour frem til og med den 10. juli. Du vil kunne læse reaktioner og interviews, såvel som skæve historier. Hver dag vil der komme et personligt blogindlæg fra en af skribenterne under navnet ’Palle & Pelle på Tour’, og her er det tredje af disse.

Jeg er stadig i mine unge år, så mit første Tour-minde er Miguel Indurains sidste sejr i 1995, men rigtig sjovt blev det jo med Riis i 1996. Lige siden har jeg haft mangel på D-vitamin, da alle de solskinsrige julidage er blevet brugt indendørs foran TV’et i selskab med Leth, Mader, Ritter og Rolf. I år er drengedrømmen så gået i opfyldelse, for nu er jeg her sgu selv. Midt i hele det festfyrkværkeri, der er verdens største cykelløb. Min egen lille Tour-debut.

Forventningens glæde - og dog...
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg følte mig spændt og godt tilpas, da vi foregårs ankom til presseområdet i Leeds. Her var Tour-pyntede biler, hundredevis af journalister, den velkendte gule farve, stort anlagte pressemøder, smilende Tour-piger, alle de store stjerner og endda Tour de France-muffins. Tour-stemningen var så sandeligt intakt, og jeg følte mig som en fisk i vand. Det var jo sådan, det skulle være!

Men, og det er ikke for at lyde mavesur, jeg blev ramt af en vis skuffelse, da vi sidst på eftermiddagen begav os gennem Leeds by og op mod den arena, hvor årets holdpræsentation fandt sted. Yorkshire-området kan være utroligt smukt, men Leeds er måske ikke lige Englands æstetiske diamant. Den er rent ud sagt lidt kedelig. Mit håb var så, at byen trods alt strålede af Tour de France og glade engelske cykelfans.

Men nej. Hele vejen op gennem byen, så vi stort set ikke skyggen af Tour de France. En statue havde lige fået en gul trøje på, og på et torv stod en gul container mærket ’Official Store’. Det var stort set det. Flere steder var det også som om, at folk ikke helt var klar over, eller måske var ligeglade med, at Tour de France 2014s ’Grand Départ’ foregår lige udenfor deres hoveddør.

Så var de her alligevel!
Efter en lidt slukøret samtale om dette over aftensmaden, fortsatte vi op mod føromtalte arena. Her begyndte gadernes folkemængder pludselig at blive tættere. Musik hørtes i det fjerne og blandedes med snakken. Lydniveauet steg, og da vi drejede rundt om et hjørne, var vi nu en del af et betragtelig menneskehav midt på et stort torv. Børn, voksne, unge og gamle var iklædt cykeltøj, mest fra Sky, stemningen var god, og der blev drukket øl og spist is. Alle ventede på at få et glimt af de store cykelstjerner, der efter holdpræsentationen skulle trille et stykke gennem byen og forbi den store menneskemængde på torvet.

Puha! tænkte jeg. Så var stemningen her alligevel, bare gemt lidt væk. Sikke en lettelse. Således opløftet gik Frederik Palle og jeg selv op mod arenaen, hvor vi kom i ind i Mixzone (Området, hvor pressen kan interviewe rytterne efter holdpræsentationen). Det høje humør blev kun bedre, da vi her blev mødt af venlige ryttere, der gav sig tid til at snakke om brostensetapen, egne ambitioner og holdkammerater.

Men hvor fanden er de nu henne?
Solen skinnede over Leeds, da vi først på aftenen kom ud af Mixzone, og jeg tænkte, at byen da egentlig ikke var helt så kedelig alligevel. Med masser af interviews i kassen begav vi os fornøjede ned mod bilen. Men så fik min Tour-glæde lige endnu et hak over næbbet. Det var nok allerhøjest 20 minutter siden, at den sidste rytter kørte forbi pladsen, der tidligere var fyldt med glade, festlige cykelfans. Nu var der helt øde. Et par sløve vagter gik og pillede ved nogle metalhegn. Der var en mærkelig stemning, og man kunne fornemme, at der lige havde foregået et eller andet stort her.

Jeg ved ikke, om det bare er tendensen hos engelske cykelfans, om det er skuffelsen ovenpå VM i fodbold, eller om der er en særlig engelsk regel om, at dørene skal være lukket og låst klokken ni, men i Danmark ville sådan en fest have forsat til langt ud på natten, hvis vi havde en ’Grand Départ’. Er du sindssyg for en fest, vi ville have!

I har bare at stå langs ruten
Selvom den oplevelse var en del mindre ophidsende, end jeg havde håbet, var jeg ved godt mod i går, da jeg frisk og frejdig igen ankom til presseområdet. Der var om muligt endnu flere glade og spændte mennesker end i foregårs. Stemningen var heldigvis stadig intakt. I hvert fald her og hos mig selv.

Mit håb er, at de engelske fans bare har gemt det bedste til sidst, så det hele eksplodere i et stort festfyrværkeri de næste tre dage. Det får vi at se, når vi i dag bevæger os ud på ruten, og rytterne gør det samme.

Så her et lille opråb. Jeg regner med jer England, for hvis I endnu ikke har opdaget det, så har I både løbsfavoritten og en af verdens bedste sprintere som landsmænd. Og sidstnævte vil meget gerne vinde i dag og i London på mandag. Så hvis I ikke står i massevis langs vejene i alt slags vejr og med fanen højt, så bliver det sgu en smule pinligt og rent ud sagt pisse ærgerligt. Husk, at det er sagt med kærlighed. Jeg håber at se jer derude.

Palle og Pelles bud
I dag og de kommende dage vil vi komme med vores bud på etapernes top 5. Her er buddene på dagens etape.
 
Pelles bud

1. Marcel Kittel
2. Mark Cavendish

3. Arnaud Demare

4. Sacha Modolo
5. André Greipel

Palles bud
1. Marcel Kittel
2. Sacha Modolo
3. André Greipel
4. Mark Cavendish
5. Alexander Kristoff

Den skæve Tour
Så er det til dagens skæve indslag. Vi var på vej tilbage til hotellet først på aftenen og glædede os til at få noget at spise og komme lidt tidligt hjem, da der bliver travlt de næste dage. 150 meter før vi skal dreje fra på motorvejen, er der dog lang kø. I radioen melder de, at modsatte vejbane er lukket på grund af en ulykke. Sjovt nok er vores hotel placeret på netop det stykke vej, som er lukket. Mens vi holder i køen, kan vi bogstavelig talt se vores hotel ovre på den modsatte side. Som minutterne hobede sig sammen, voksede sulten i takt med køens længe. Og lidt regn skulle der da også til. Der var en kort krise hos Feltet.dk’s Tour-hold, kan jeg godt afsløre. En lang historie kort, vi fik en sandwich i en skodby lidt væk, kørte nogle omgange i en rundkørsel, sad lidt mere i kø og kom så frem til vores hotel halvanden times tid senere end forventet. En tur der burde have taget 4 minutter. Bare rolig, vi er stadig venner. 

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte