Rabobank vil være blandt cykelsportens økonomiske sværvægtere frem til 2012. Den hollandske bank har netop underskrevet en ny sponsorkontrakt på 90 millioner kroner om året de næste fem år.
Artiklen fortsætter efter videoen.
”Vi er klar over cykelsportens dopinghistorie og de betydelige uoverensstemmelse der eksistere mellem de store løbsarrangører og den internationale cykle union. Vi ser heldigvis, hvordan Rabo Cycling Teams har fremvist en eksemplarisk rolle i disse konflikter. Det kan være med til at genetablere cykelsportens image,” udtaler bestyrelsesmedlem i Rabobank, Piet van Schijndel.
Kontraktforlængelsen skal dog ikke mindst ses af den tætte sammenkædning, den hollandske bank har fået med cykelholdet. Ikke mindre end 80% af den hollandske befolkning kender til bankens sponsorat af cykelholdet og 85% af disse ser positivt på sponsoratet.