Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Tim Merlier sejrede på første etape af Benelux Tour foran Phil Bauhaus og Fernando Gavaria. En rasende Remco Evenepoel tabte vigtig tid i klassementet.
Annonce
Benelux Tour er et vigtigt opvarmningsløb forud for VM i Belgien. WorldTour-etapeløbet køres fra i dag og frem til søndag over syv etaper.
1. etape blev kørt i dag og blev et sandt drama, da der både var styrt, punkteringer, sidevindsræs og storfavoritten Remco Evenepoel tabte et minut i klassementet efter et dårligt hjulskifte, mens danske Jakob Fuglsang styrtede og udgik.
En decimeret gruppe med blandt Mads Pedersen og Kasper Asgreen endte i stedet for med at spurte om sejren, hvor belgiske Tim Merlier (Alpecin Fenix) sejrede foran Phil Bauhaus (Bahrain - Victorious) og Fernando Gavaria (UAE-Team Emirates).
Etapeløbet fortsætter i morgen med en vigtig enkeltstart over 11,1 km, som passer godt til mange af danskerne.
Etapereferat
170 fuldstændig flade kilometer mellem Surhuisterveen og Dokkum i det nordlige Holland ventede rytterne på 1. etape af den 17. udgave af Benelux Tour.
En stor del af etapen gik langs kysten ud til Nordsøen, så hvad profilen ikke havde af højdemeter, havde den til gengæld i risiko for sidevind.
150 ryttere, inklusive 11 danskere, tog starten i solrige, men blæsende betingelser. En syg Fabio Felline (Astana) var ikke mødt frem.
Et udbrud på fem ryttere kørte fra start, men da de blev hentet kom syv nye mand afsted.
Norman Vahtra (Israel), Julien Duval (AG2R), Luke Durbridge (BikeExchange), Ward Vanhoof (Sport Vlaanderen), Logan Owen (EF Education - Nippo), Arjen Livyns samt Ludovic Robeet (Bingoal WB) udgjorde morgenhugget.
Sprinterholdene, heriblandt Deceuninck - Quick-Step, tog dog hurtigt kontrol i feltet, hvorfor udbrydernes forspring ikke fik lov til at overstige fire minutter.
Sidevind og styrt - Fuglsang udgår
Den relativt kraftige vind gjorde ræset til en nervøs affære, som desværre resulterede i et styrt, der sendte Jakob Fuglsang (Astana) ud af løbet og en tur på hospitalet.
Med omkring 50 kilometer igen fik vinden så atter synlig betydning. Feltet splittede i atomer, og særligt Quick-Step og Lotto Soudal var godt repræsenteret i front.
Remco Evenepoel, Kasper Asgreen (Deceuninck-QuickStep) Victor Campenaerts (Team Qhubeka-Nexthash), Stefan Küng (Groupama - FDJ), Peter Sagan, Lukas Pöstlberger og Wilco Kelderman (Bora-Hansgrohe), Mathias Norsgaard (Movistar), Tiesj Benoot (Team DSM), Sonny Colbrelli, Phil Bauhaus og Matej Mohoric (Bahrain - Victorious), Tim Merier (Alpecin-Fenix), Mads Pedersen og Jasper Stuyven (Trek-Segafredo) var nogle af de ryttere, som viste sig tydeligt i første gruppe, mens resterne af feltet sakkede et minut bagud.
Mere drama - Remco punkterer
Med 30 km til mål hentede den forreste gruppe udbruddet, men kort efter punkterede storfavoritten Remco Evenepoel. Det hjulskifte vil kunne findes under et af de værste i cykelhistorien. Deceuninck-QuickStep mekanikeren troede, det var baghjulet, som belgieren var punkteret på. Derfor tog det ekstrem lang tid, da mekanikeren skulle tilbage til bilen, og en rasende Remco Evenepoel kunne se på, at han tabte halvandet minut på hjulskiftet.
Dramaet fortsatte, da Sonny Colbrelli kørte forkert i rundkørsel og måtte tage en ekstra tur rundt. Det var tæt på at koste italienerens deltagelse i front. Kort efter styrtede Peter Sagan og var rasende, hvad der skete i forbindelse med styrtet viste TV-billederne ikke.
I finalen var der flere bonusspurter, hvor Mohoric og Teunissen hentede fire sekunder, Pöstlberger og Benoot tre sekunder og Colbrelli og Asgreen to sekunder.
Med 1500 meter til mål prøvede Lukas Pöstlberger, men han blev hentet med 700 meter til mål. I stedet for endte det med en spurt i en decideret frontgruppe, hvor Tim Merlier altså sejrede. Mads Pedersen blev femmer.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Belgisk kanonkugle missede næsten det afgørende split
Optakt: 1. etape af Benelux Tour
Optakt: Benelux Tour (BinckBank Tour)
Jakob Fuglsang udgår af Benelux Tour