Rico: En Tour uden mirakler

nullFor tredje år i træk kommer en spanier til at stå som vinder af Tour de France. Alle gode gange tre, siger man gerne, men her vil jeg nu have lov til at sige, at det kun er den tredje gang, der er rigtig god. I 2006 vandt Oscar Pereiro, fordi Landis blev diskvalificeret, i 2007 kom Alberto Contador øverst på skamlen, fordi Rasmussen var smidt ud. Sastre vinder, fordi han har været bedste mand over de tre uger, løbet har varet, og fordi han er blevet bakket op af Tour’ens suverænt stærkeste hold. Og så er hans troværdighed (læs: renhed) betydeligt lettere at tro på end de andre herrers.

I de sidste par års Tour’e har vi oplevet mirakler. Med Landis’ fantastiske (lidt for fantastiske, viste det sig) soloridt til Morzine i 2006 på 17. etape, hvor han genopstod fra de døde og kørte sig tilbage i klassementet som et af de mest markante. Men der har været flere andre situationer, hvor vi har stoppet op og tænkt: Kan det virkelig være rigtigt. Jeg har tidligere sagt det og vil også gerne sige det igen: Vi skal passe på med ikke straks pr. automatik at være mistænksomme og kaste smuds, så snart vi ser en usædvanlig præstation. Men når man ser det, der forekommer åbenlyst unaturligt, kan man ikke andet end at være skeptisk.

I år har vi oplevet en Tour uden mirakler. En ”mirakel-mager” var måske på vej i Tour’ens første uge, men han forsvandt heldigvis ud af billedet, allerede før miraklerne var blevet alt for store og skaden på løbet tilsvarende. Det var overraskende, at Stefan Schumacher kunne vinde begge enkeltstarterne, men ikke i et omfang så man umiddelbart har lov til at være skeptisk. Det var ikke et mirakel, at Sastre kunne sætte konkurrenterne på plads på Alpe d’Huez, for han havde sparet sig maksimalt lige til foden af bjerget. Havde han trådt fra Galibier og var kørt alene hjem, hvad det derimod været et mirakel. Det var måske en overraskelse, men heller ikke noget mirakel, at han ikke tabte mere end 29 sekunder til Evans på lørdagens 53 km lange enkeltstart. Og overraskelsen bestod først og fremmest i, at Evans ikke var i stand til at køre bedre.

Var det trist, at der ikke var flere mirakler i årets Tour?

Når jeg skal besvare det spørgsmål, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad en meget kendt italiensk træner sagde til mig for mange år siden, da jeg endnu var en ung og forholdsvis naiv mand i cykelsporten: Signor Elmgreen, man laver ikke mirakler på sukkervand!

Med det in mente var det nok meget godt, at der ikke var så mange mirakler i Tour de France 2008…