I går kunne jeg læse, at
Claes Larsen fra Cycling
Odense og arrangør af Danmarks ældste cykelløb (og p.t. eneste ægte klassiker)
Fyen Rundt er mopset. Fyen Rundts termin søndag 12. august kolliderer nemlig med de sjællandske mesterskaber på landevej ved Ballerup, og det er da bestemt ikke særligt smart.
- Nu er det jo ikke så nemt at lave en kalender, der kan gøre alle til pas, der er så mange hensyn at tage, og der er så mange løb, der skal placeres….
Ja, det skulle lige være det! Fra DM i Roskilde i slutningen af juni til SM i august er der gået halvanden måned uden et eneste ærligt landevejsløb på Sjælland, så derfor må det virke hovedløst – især for de aktive – at der pludselig skal være to gode løbsmuligheder på samme dag. Jeg er altså enig med Claes, men jeg synes selvfølgelig ikke, han skal lade det gå ud over de aktive.
Men problemet er større end ”bare” Fyen Rundt og SM. Det reelle problem er den lange pause, der desværre ikke er noget nyt i dansk cykelsport. Jeg skriver udtrykkeligt dansk, for det er meget fejlagtigt at tro, at det kun er et lokalt sjællandsk problem.
Distrikt Sjælland er naturligvis klar over problemet. Jeg diskuterede det for et par uger siden med distriktsformand Lindblom og uden at ville skyde problemet fra sig var hans umiddelbare reaktion: - Hvad kan vi gøre, vi kan jo ikke tvinge klubberne til at arrangere løb, når de ikke har ressourcerne til det.
Mange klubber ledes i dag af et par enkelte personer, som typisk er kommet ind i lederarbejdet, fordi de har børn, der er aktive – og fordi ingen andre ville/kunne… Personer, der sikkert har en vilje, men ikke megen baggrund og erfaring. Klubberne skal i princippet lave åbne løb, men det løser ikke problemet at true dem med bøder og lukning. Men man må forklare dem, at fortsætter udviklingen, så er der snart ikke mere nogen løb for deres børn at køre – og så må man gå ind og støtte dem. Ikke blot med økonomiske tilskud men i høj grad med know how og andre nødvendige ressourcer.
DM i Roskilde
Det får mig også til at tænke på DM i Roskilde. Det var godt efter ni år atter at være til DM på Sjælland. At vejret var forskrækkeligt kunne arrangøren ikke gøre for, og ingen kunne være i tvivl om, at man havde gjort sig stor umage for at lave et godt DM. Det blev det da også, men jeg kan ikke lade være med at tro, at det kunne være blevet endnu bedre, hvis man havde bakket lidt mere op udefra. Og her tænker jeg igen på ressourcer og know how, og pilen peger igen på distrikt og union. Det var en stor opgave for Roskilde at lave DM, men det skulle nødig føre til, at der igen skal gå ni år før en sjællandsk klub tør binde an med arrangementet.
Århusbanen
Der findes – stadig – en cykelbane i Århus. Den er af cement, 333,3 meter lang og ligger ude i stadion-området, hvis nogen skulle være i tvivl. På den er der gennem årene kørt mange store cykelløb, ikke mindst i ”Fredborg-perioden” i for 40 år siden.
Og banen er der som nævnt endnu, men hvor længe? DBC med Michael Sandstød som primus motor var i juni på besøg på Århusbanen, medbringende DBCs fine nye pacemotorer incl. pacere. Omkring dem blev der opbygget et stævne, som skulle være en inspiration og motivation for banesporten i Jylland, og DBC – der bestemt ikke har for meget at rutte med – bar selv en god del af omkostningerne. Det var alle da vist også nok glade for, og Sandstød & Co. ville også gerne komme igen – datoen 3. juli var fastsat – men det blev ikke til noget. Banens ledelse kunne ikke finde de nødvendige menneskelige ressourcer til at understøtte arrangementet. Så begynder det at blive svært, især når man hører, at problemet for nogle af de ledere, der i givet fald skulle hjælpe til, var at de hellere selv vil deltage i løbene….
Det er et held, at Århus Kommune p.t. ikke har økonomi til at realisere alternative anvendelsesmuligheder for arealet, for hvis/når det bliver tilfældet, er banens dage sikkert talte.
Det var så min lille sommer-kommentar. Måske ikke lige populær alle steder, men sådan er det.
Fortsat god sommer!
Rico