Robert Förster har i lighed med adskillige andre oprettet sin egen blog, og i sit seneste indlæg fortæller han om, hvordan en dopingkontrol foregår.
”Jeg kom lige fra en gang massage, da der foran min dør på Mallorca stod en ung dame og ventede. Det var NADA (Det tyske nationale anti-dopingagentur, red.). ’Vær venlig at følge med,’ sagde hun. Jeg ville lige tage sko på og tage en flaske vand med. ’Tag venligst en uåbnet flaske.’ Det var helt nyt for mig, men okay. Så gik det fra værelse til værelse for at hente tre andre af mine kolleger. ’Har I alle jeres legitimationskort?’ Selvfølgelig ikke, for indtil sidste gang var det nok at vise vores licenser. Altså gik vi alle, i følgeskab med den kvindelige kontrollant, tilbage til vores værelser for at hente legitimationskortene.
I rummet, hvor kontrollen skulle foregå, ventede der endnu en kontrollant, og herfra gik det på sædvanlig vis. Finde et bæger og derefter beholderen, som indeholder glas til A og B-prøve. Jeg var klar og gik med kontrollanten på toilettet. ’Vask først hænder.’ Den var ny, men okay. Så skulle T-shirten løftes til brystet og bukserne trækkes ned til knæene. Derefter tisse mindst 110 ml. Det er ikke altid så let, når der står en mand bare tyve centimeter væk. Trods rutinen fra mange kontroller, tager det sin tid, inden bægeret er fyldt. Når det så er gjort, går det løs med skriveriet. Man skal sammenligne nummeret på A og B prøven med den på sedlen, og så kommer spørgsmålene: Tager De medikamenter? Har De attester? Har De i de seneste seks måneder modtaget en blodtransfusion? Så var jeg færdig, men den unge dame bad mig blive siddende. Først skulle alle fire være færdig, men hvorfor? ’Så tager vi blodprøver,’ svarede hun. Så jeg måtte vente. Den sidste var først færdig efter knap en time, og så stod den på blodprøver. Hele fire reagensglas. Tre af dem blev forsynet med tal og låst ned i ekstra sikrede beholdere, og igen måtte vi vente, til alle var færdige, for derefter blev det fjerde reagensglas centrifugeret og forsynet med tal.
Et kæmpe opbud, som tog mere end to timer, inden det var ovre. Kontrollerne er nødvendige, og NADA viser, at der også bliver kontrolleret på træningslejre i udlandet. Sådanne kontroller er vigtige, for at vores sport igen kan blive troværdig. Så må vi håbe, at der handles ligeså konsekvent i de andre lande ”