Rolf Sørensen: Jeg har ikke mange fortrydelser

I 1991 opnåede han sit hidtil bedste resultat i Liége-Bastogne-Liége, hvor han fik en tredjeplads. Først i 1993 formåede han at vinde det belgiske monument og skrive sig ind i løbets historiebøger. Når han kigger tilbage på løbet i 1991, så fortryder han dog hans ageren der.

"Jeg var i det vindende udbrud med Moreno Argentin, som var kaptajn for Ariostea. Jeg angreb solo lige før La Redoute som planlagt, hvor jeg fik 15-20 sekunder og så lettede lidt på trådet for at blive hentet igen for at vente på, at Argentin ville angribe. Jeg tænker, at hvis jeg havde været fuldstændig dedikeret og bare blevet ved med at køre, fordi målet var i Liége, og det var et fladt opløbt med Argentin bag mig, ja ...," lyder det fra Rolf Sørensen til Roleur.

Hvad det ville have endt med i 1991, hvis han havde kørt en anden taktik, ved vi af gode grunde ikke, men senere samme år vandt han blandt andet Rund um den Henninger Turm, Milano-Torino samt etapesejre i Romandiet og Schweiz Rundt.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Ingen undskyldning for doping

Igennem sin karriere hvor han også vandt flere mindre etapeløb og nåede at bære førertrøjen i Tour de France, så blev det i alt til 46 professionelle sejre. Igennem 1990'erne tog Rolf Sørensen ligesom mange andre ryttere i den tid doping. I kølvandet på en undersøgelse af forholdene på Rabobank i 2013 kom han også med følgende udtalelse.

"Jeg brugte periodisk EPO i 90'erne. Jeg havde også nogle perioder med cortison. Der er ingen anden undskyldning, end at jeg følte det var nødvendigt for at kunne konkurrere blandt ligesindede. Over de seneste år er jeg blevet spurgt mange gange om emnet, og jeg burde have sagt det for lang tid siden," indrømmede Rolf Sørensen dengang.