Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Roglic leverer - Conti forsvarer

19. maj 2019 16:47Foto: Sirotti

Primoz Roglic cementerede i dag, at han er storfavorit til at løbe med den samlede sejr i årets Giro d'Italia, da han, ligesom på løbets første enkeltstart, var hurtigste mand af alle på løbets lange, anden enkeltstart. Valerio Conti tabte som ventet tid, men holder dog foreløbigt fast i sin førertrøje.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Han bliver større og større favorit som dagene går.

 

Primoz Roglic startede Giro d'Italia som favorit til den samlede sejr, og den rolle er ikke blevet mindre, efter slovenen i dag slog samtlige sine konkurrenter med over et minut.

 

Timerekordholderen Victor Campenaerts havde længe bedste tid i San Marino, men han måtte ligesom alle løbets øvrige ryttere se slået af Roglic, der klarede den 34,8 kilometer lange enkelstart 11 sekunder hurtigere end belgieren.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Den lyserøde førertrøje sad forud for dagens etape på Valerio Conti, der havde 5:24 til Primoz Roglic på 12. pladsen. Med en enkeltstart der var 3:34 langsommere end slovenens, kan den 26-årige italierner glæde sig over, at han kan tage trøjen med hjem på hviledagen i morgen. 

 

Etapereferat:

Den 34,8 kilometer lange enkeltstart tog rytterne fra adriaterhavskystbyen Riccione lidt sydøst for Rimini og ind i verdens femte mindste land, republikken San Marino, hvor byen, der bærer landets navn var målby.

 

Rutens første halvdel var relativt flad, og først ved den anden mellemtid efter 22,1 kilometer begyndte det at gå op mod San Marino by. På de sidste godt 12 kilometer skulle rytterne tilbagelægge godt 500 højdemeter, så etapen bød på terræn for både tempospecialister og klatrer.

 

Den sydlige del af Emilia-Romagna-regionen, der nok er mest kendt for parmesanost, vin og hurtige biler, viste sig afgjort ikke fra sin smukkeste side, da tunge skyer med dertilhørende regn lå tungt over området.

 

Det var derfor regnvåde veje og omskifteligt vejr, der bød de tilbageværende 164 startende ryttere velkommen til Giroens niende etape.

 

Ingen voldsomt interessant navne startede blandt de første 29 ryttere, og Scott Davies (Dimension Data) satte derfor relativt let bedste tid blandt de først 29 ryttere, da han kom ind i tiden 54:29. Det var hele fem minutter og ti sekunder bedre, end etapens først startende rytter, Nico Denz (AG2R).

 

Campenaerts sætter bedste tid

Som rytter nummer 30 på startrampen var det dog ventet, at timerekordholderen Victor Campenaerts, trods den afsluttende bakke, ville kunne sætte en tid, der kunne holde i lang tid.

 

Den belgiske Lotto-Soudal-rytter var da også 45 sekunder hurtigere end Davies ved første mellemtid efter 11,5 kilometer, og ved anden mellemtid, som altså kom lige hvor bakken rigtig tog ved, var hans forspring udbygget til 1:19.

 

Ved mål var det belgisk tempo-fænomen hele 2:26 bedre end Davies, og med tiden 52:03 gav han de øvrige favoritter et mål at leve op til.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 

Efterfølgende kom en lang række ryttere, der ikke på forhånd var de store forventninger til, og de forventninger - eller mangel på samme - levede de til fulde op til. Chad Haga (Sunweb) og Thomas De Gendt (Lotto Soudal) klemte sig begge ind imellem Campenaerts og Davies, mens Christopher Juul-Jensen viste fin form ved at køre sig ind på en midlertidig tiendeplads i tiden 55:29.

 

Favoritterne starter

Med start nummer 34 og 32 var Tanel Kangert (EF) og Tao Geoghegan Hart (Ineos) to af de første ryttere, der signalerede, at favoritterne så småt var på vej, og de blev hurtigt efterfulgt af stæke ryttere som Mikel Landa (Movistar), Ilnur Zakarin (Katusha), Pavel Sivakov (Ineos), Richard Carapaz (Movistar) og Esteban Chaves (Mitchelton-Scott).

 

Ingen af disse ryttere kunne dog true Campenaerts tid ved første mellemtid, men de kunne til gengæld glæde sig over, at den regn, der var silet ned, da de startede dagens etape, på dette tidspunkt var ophørt.

 

I målområdet var der stadig drivvåde veje da den helt store forhåndsavorit, Primoz Roglic, trillede ned ad den lyserøde startrampe. Også Simon Yates startede på våde veje, så på den måde gjorde vejrguderne ikke forskel på løbets favoritter.

 

I San Marino kom Tanel Kangert ind i næstbedste tid - 59 sekunder efter Victor Campenaerts, mens hverken Jan Polanc, Ilnur Zakarin, Richard Carapaz eller Bob Jungels kunne gøre esteren kunsten efter og begrænse tidstabet til under et minut.

 

Nærmest samtidig satte Primoz Roglic sjette bedste tid ved første mellemtid, da han rullede over stregen der i en tid, der var 33 sekunder langsommere end Campenaerts, der dog havde haft betydelige bedre forhold.

 

Kort efter kom Bauke Mollema i mål i San Marino i næstbedste tid. Hollænderen havde kun tabt 49 sekunder til Campenaerts, og havde fra anden mellemtid til mål hentet hele 46 sekunder på belgieren, og pludselig lignede han lidt overraskende en podiekandidat på dagen.

 

Primoz Roglic kørte kort efter over stregen ved anden mellemtid, og sloveneren havde ikke vundet men derimod tabt yderligere tid til Campenaerts, således at han nu skulle hente 51 sekunder på de sidste 12,2 kilometer.

 

Conti runder feltet af

Som sidste mand kørte Valerio Conti (UAE) ud på den startrampe, der så fint matchede hans lyserøde førertrøje. Det var dog forventet, at den 26-årige romer med en jævn indsats kunne holde fast i den trøje, som enhver italienske cykelrytter har så godt et øje til.

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

I mellemtiden var Mikel Landa kommet i mål en forholdsvis skuffende tid 2:52 efter Campenaerts, og han måtte derfor også se sig slået af sin egen løjtnant Carapasz.

 

Også Miguel Angel Lopez måtte skuffende tage indkassere et ganske markant tidstab. Colombianeren havde undervejs haft en punktering, men selv uden punkteringen, ville Astanas Superman have haft svært ved at holde sig under den to minutters-grænse, han forud for løbet havde sat sig for de tre enkeltstarter. 3:44 lød tidstabet til Campenaerts således på.

 

Vincenzo Nibali kunne heller ikke slå Campenaerts tid, men Hajen fra Messina formåede trods alt af begrænse sit tidstab til bare 54 sekunder. Selvom vinderen af løbet i 2017 dermed tabte hele 11 sekunder til Mollema på den afsluttende stigning, kunne han notere sig for en midlertidig tredjeplads.

 

Yates skuffer - Roglic leverer

Dermed var Simon Yates næste mand i mål, men trods en fin start kunne briten på ingen måde holde farten på de to sidste tredjedele af ruten. På målstregen kunne Yates mest af alt glæde sig over, at det var Tony Gallopin, der startede bag ham, for ellers havde der været en seriøs risiko for, at han, trods starttider med hele tre minutters mellemrum, var blevet hentet bagfra.

 

55:03 lød tiden for den lille brite, og dermed var han præcis tre minutter langsommere end Campenaerts. Som om den ikke var svær nok at sluge for sidste års Vuelta-vinder, var han knapt klikket ud af sine pedaler, inde han kunne se en slovener klædt helt i gult køre over målstregen.

 

Ganske som forventet kom Primoz Roglic nemlig ind i ny bedste tid, og de 51 sekunder, han ved anden mellemtid havde været efter Campenaerts, var på målstregen blevet vekslet til et forspring på 11 sekunder.

 

Conti forsvarer

Med Roglic i mål manglede kun de 12 udbrydere fra sjette etape, der alle pludselig var blevet klassementsfolk, men helt som ventet var der ingen af dem, der kunne køre sig så meget som i nærheden af Roglic’ tid.

 

Det eneste store spørgsmål var derfor, om Valerio Conti kunne begrænse sit tidstab til de 5:24 han forud for dagens enkeltstart havde haft til Primoz Roglic.

 

I mål indkasserede italieneren et tidstab på 3:34 til dagens vinder, og dermed kan han glæde sig over, at han både i morgen (hviledag) og i overmorgen kan trække den lyserøde trikot over hovedet igen. 

DEL
INFO
Victor Campenaerts
Nyheder
Christopher Juul-Jensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?