Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om Team Fortuneo-Samsics Tour-trup

Rundt om Team Fortuneo-Samsics Tour-trup

03. juli 2018 18:00Foto: A.S.O. / Alex Broadway

Tour de France nærmer sig med hastige skridt, og vi varmer op ved at analysere hvert af de 22 deltagende hold. I denne artikel er fokus på Team Fortuneo-Samsic.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det var et markant scoop for Team Fortuneo-Samsic, da de i efteråret kunne annoncere, at de fra i år ville have en af sidste Tours bedste ryttere i form af Warren Barguil i stalden for de kommende tre sæsoner. Ud over tilføjelsen af Barguil skete der dog ingen markante ændringer på holdet, og da hovedpersonen har haft en elendig første halvsæson i en absolut ikke-kontraktsæson, er den deprimerende konklusion klar:

 

Sæsonen har ikke budt på en eneste sejr på professionelt niveau for holdet, der derfor mildest talt er i krise gående ind til sæsonens helt store mål.

 

Her må man så håbe, at Barguil tager sit hverv seriøst og finder et fornuftigt niveau, og selvom det så håbløst ud i Critérium du Dauphiné var han dog med fremme ved de franske mesterskaber og kunne godt ligne en rytter, der vil være i nærheden af et fornuftigt niveau om to uger, når bjergene venter.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Det er også først her, han skal være klar, for han har ingen ambitioner om at køre klassement, og det er vel umiddelbart forståeligt med tanke på egne og holdkammeraters tempoevner og det faktum, at man for blot en uge siden skiftede cykelsponsor.

 

Ellers passer første uge egentlig Barguil ganske fint, og jeg glemmer aldrig, hvordan han var en evig tilstedeværelse blandt de fem forreste, da Touren sidst gik over brosten i 2015, men uden klassementsambitioner vil vi næppe se en lige så ihærdig franskmand på det ujævne underlag i år.

 

I stedet handler det om etapesejre og bjergtrøje, og kan det leveres, er løbet naturligvis en dundrende succes. Der bliver næppe den store hjælp til Barguil i den afdeling på et ellers temmelig sagesløst udseende mandskab, hvor det er småt med profiler.

 

Der blev dog trods alt ikke plads til Michael Carbel, der med sin tredjeplads ved DM ellers sikrede holdet et af sine bedste resultat i hele sæsonen, men ellers ikke har været brillant, ligesom den tidligere etapevinder, Brice Feillu, og den ellers ganske stærke Pierre-Luc Périchon også er forbigået.

 

HUSK AT SÆTTE DIT TOUR-MANAGERHOLD. PRÆMIER TIL DE 100 BEDSTE OG 21 ETAPEVINDERE

 

Warren Barguil - fransk profil i modgang

 

Nation: Frankrig

Alder: 26 år

Professionel siden: 2013

Antal professionelle sejre: 4 (4 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Fjerde deltagelse. Han har kørt hver gang siden 2015. Første gang kørte han flot i starten, men styrtede og gik lidt ned. Sidste år var han en af løbets største oplevelser og vandt to etaper og bjergtrøjen, samtidig med at han sluttede på tiendepladsen i klassementet efter ellers at have lidt en stor skuffelse ved at blive slået af Rigoberto Urán med mindst mulig margin på niende etape, hvor han længe troede, han havde vundet.

Største meritter: To etapesejre i Tour de France og i Vuelta a España. Tredjeplads i Schweiz Rundt. Ottendeplads i Vuelta a España og tiendeplads i Tour de France. Bjergtrøjen i Tour de France. Top 10-placeringer i Liège-Bastogne-Liège, Il Lombardia, Catalonien Rundt, Tour of Beijing og Paris-Nice.

Vejen til Touren: GP de Plumelec, Boucles de l’Aulne, Critérium du Dauphiné og franske mesterskaber (nummer 7).

 

 

Som nævnt ovenfor har Warren Barguil i denne sæson ikke engang været skyggen af den rytter, han var i sidste års Tour. Med holdets skæbne stående og faldende med hans præstationer har han ikke været sin opgave voksen, og han har været ude af stand til at kæmpe med om sejrene i alle de løb, han har deltaget i.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Om det skyldes et frihalvår på grund af lang tid til næste kontraktskrivning, skal lades være usagt (men dog antydet), men nu må det være på tide, at Barguil finder formen.

 

De franske mesterskaber resulterede i en syvendeplads til franskmanden, der i sin debut-Grand Tour tilbage i Vueltaen i 2013 smadrede døren ind med to etapesejre. Derefter fulgte fire tørre år, før han igen vandt to sejre - denne gang i sidste års Tour, hvor han også vandt bjergtrøjen, tiendepladsen i klassementet og alle franskmænds hjerter.

 

Dermed kan de nok tilgive ham for at have haft nogle fjumremåneder, men i Touren gælder det, og han skal være i stand til at kæmpe med om etapesejre. Det er dog også som før nævnt det primære, for klassementet er næppe et realistisk projekt.

 

Det ville da også være en kamp for at klatre opad, da holdet står til en ordentlig dragt prygl på holdtidskørslen, og det var egentlig en tilsvarende tilgang, Barguil endte med at have til løbet i fjor, hvor han så alligevel endte med en god placering i klassementet, da han i bjergene var en af løbets allerbedste. Derfor er det måske under alle forhold en ganske udmærket idé at tage den med ro på brostensetapen, hvor der dog ingen grund er til at smide 20 minutter.

 

 

Amaël Moinard - erfaren hjælperytter

 

Nation: Frankrig

Alder: 36 år

Professionel siden: 2005

Antal professionelle sejre: 3 (1 på WorldTour-niveau).

Historik i Touren: Tiende deltagelse. I debuten i 2008 kørte han en 14.-plads hjem i klassementet, men siden har han mest brilleret som hjælperytter. Blandt andet var han med på Cadel Evans’ hold, da denne vandt løbet i 2011.

Største meritter: Etapesejr i Paris-Nice. Tiendeplads i Deutschland Rundfahrt. Etapesejre i Tour du Haut-Var og Route du Sud.

Vejen til Touren: Critérium du Dauphiné og franske mesterskaber.

 

 

Amaël Moinard ligner sammen med Maxime Bouet den næstbedste rytter på holdet til bjergene, og han er også en nyankommen i forhold til tidligere sæsoner, hvor han har været på BMC i syv sæsoner.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Her har han givet den som hjælperytter, men hos Fortuneo-Samsic bør han kunnet få frihed til at gå efter udbrud og jagte resultater på egen hånd.

 

Det næste spørgsmål er så, om det er realistisk, for Moinard har ikke ligefrem excelleret hidtil i sæsonen. Han har dog tidligere leveret udmærket i Tour de France og har stor erfaring med løbet, men spørgsmålet er, hvordan han tackler sin nye rolle deri. Først og fremmest er han da også hentet ind som støtte til Barguil, og hans primære rolle er at ledsage sin kaptajn på dennes togter i bjergene.

 

 

Romain Hardy - kapabel franskmand

 

Nation: Frankrig

Alder: 29 år

Professionel siden: 2011

Antal professionelle sejre: 2 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Anden deltagelse. Sidste år debuterede han med to tiendepladser på etaper til følge - begge i reducerede spurter efter hårde dage.

Største meritter: Sejr i Tour du Doubs og etapesejr i Tour du Haut-Var. Samlet tredjeplads i Tour of Turkey og i Tour du Hat-Var. Andenplads i Trofeo Laigueglia.

Vejen til Touren: GP de Plumelec (nummer 8), Boucles de l’Aulne (nummer 7), Critérium du Dauphiné (nummer 10 på etape) og franske mesterskaber.

 

 

Romain Hardy kører sin anden sæson på holdet efter ellers at have været en fast bestanddel af Cofidis i mange år. Hardy er en klassisk fransk rytter forstået på den måde, at han kan begå sig i den lange række af endagsløb, som den franske kalender er spækket med.

 

Fælles for dem er, at de kræver en vis soliditet i kuperet terræn, men også en spurt til finalen, og Hardy har i princippet lidt af begge dele uden dog at være stærk nok til at have vundet specielt meget. To top 10-placeringer i sidste års Tour viser dog, at han ikke er helt uduelig, og hvis han kunne lykkes med at opstøve en spurt i et udbrud frem for et reduceret felt, ville hans chancer for succes pludselig forøges markant.

 

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Laurent Pichon - solid franskmand

 

Nation: Frankrig

Alder: 31 år

Professionel siden: 2011

Antal professionelle sejre: 3 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Anden deltagelse. Sidste år debuterede han uden at markere sig resultatmæssigt.

Største meritter: Sejr i Classic Loire Atlantique, Route Adélie de Vitré og etapesejr i Settimana Internazionale Coppi e Bartali. Samlet andenplads i Fire Dage ved Dunkerque. Femteplads i Paris-Tours.

Vejen til Touren: GP de Plumelec, Boucles de l’Aulne, Critérium du Dauphiné, Paris-Chauny og franske mesterskaber.

 

 

Forud for sidste sæson var Laurent Pichon hvad man en anelse groft vel kan kalde for fransk metervare. En af de ryttere, der kører for et af de franske professionelle hold, som man ofte ser i udbrud i Paris-Nice, Critérium du Dauphiné og Tour de France, men som aldrig vinder noget.

 

Lige pludselig vandt han så tre cykelløb inden for 14 dage uden nogensinde før at have stået øverst på sejrsskamlen, og det gav ham en samlet sejr i den meget prestigiøse Coupe de France. Touren endte imidlertid som en skuffelse, og derfor har han i år haft et stille forår med det formål denne gang at være frisk til årets store mål.

 

I år har han en tiendeplads på en etape i Etoile de Bessèges som sin eneste top 10-placering, og objektivet for Touren er klart: Trøjen skal vises frem i udbrud, hvor han med sin gode spurt kan være en ganske farlig afslutter.

 

 

Elie Gesbert - sidste års benjamin

 

Nation: Frankrig

Alder: 23 år

Professionel siden: 2017

Antal professionelle sejre: 1 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Anden deltagelse. Sidste år trillede han som første rytter ned ad rampen i Düsseldorf som yngste mand på sin 22 års fødselsdag. På 19. etape var han med det afgørende udbrud hjem og sluttede på etapens syvendeplads.

Største meritter: Etapesejr og samlet andenplads i Tour du Limousin. Syvendeplads på etape i Tour de France.

Vejen til Touren: Belgien Rundt, La Route d’Occitanie og franske mesterskaber.

 

Læs også
Evenepoel tilbage på landevejen

 

 

Sidste år påbegyndte Elie Gesbert Tour de France som den yngste rytter på sin 22 års fødselsdag, og det var endda ham, der fik lov at åbne ballet, da han var første mand ned af startrampen i Düsseldorf.

 

Umiddelbart efter Touren viste han, at en første Grand Tour kan gøre underværker, da han vandt en etape og blev nummer to samlet i Tour du Limousin.

 

I år har han ligesom resten af holdet ikke for alvor markeret sig, og han må håbe på et scenario lignende det fra 19. etape sidste år, hvor han ramte et udbrud, der holdt hjem, og han kunne køre sig til en fornuftig syvendeplads.

 

 

Maxime Bouet - bjergrytter

 

Nation: Frankrig

Alder: 31 år

Professionel siden: 2008

Antal professionelle sejre: 5 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Syvende deltagelse. I 2010 tog han en pseudo-andenplads på den etape, der blev semi-annulleret på grund af glatte veje, hvor Sylvain Chavanel vandt med fire minutter. Han har i alt fire top 10-placeringer.

Største meritter: Etapesejre i Giro del Trentino og Tour de l’Ain. Samlet tredjeplads i Giro del Trentino og femteplads i Etoile de Bessèges.

Vejen til Touren: Fire Dage ved Dunkerque, Critérium du Dauphiné, Le Tour de Savoie (ikke professionelt løb, men han fik en etapesejr og blev nummer 6 samlet) og franske mesterskaber.

 

 

Efter mange år som hjælperytter i bjergrigt terræn hos AG2R gennemgik Maxime Bouet noget så fornemt som et skifte til QuickStep, for hvem han tilbragte to sæsoner i 2015 og 2016. Her lagde han hårdt ud med en fjerdeplads på en hård etape i Tour Down Under, men det skulle vise sig at blive hans suverænt bedste resultat for det belgiske storhold, hvor han også havde en hjælperytterrolle, og til hvem han måtte sige farvel forud for sidste sæson.

 

Læs også
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”

 

Det blev til en nedgradering til det professionelle kontinentalniveau og Fortuneo-Vital Concept, hvor han havde flere respektable resultater i fjor, mens dette år også for Bouets vedkommende har været helt til hundene, først og fremmest som følge af helbredsproblemer.

 

Med en nylig sejr i det bjergrige Tour du Mont Savoie har han imidlertid endelig fundet formen, og han kan forventes i en offensiv rolle i Touren. På sine gode dage er han en ganske habil klatrer, men han vinder selvfølgelig ingen bjergetaper til sommer.

 

 

Florian Vachon - udbrudsjæger

 

Nation: Frankrig

Alder: 33 år

Professionel siden: 2011

Antal professionelle sejre: 6 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Femte deltagelse. Han har været med hvert år siden 2014 og har vist sig fint frem i diverse udbrud. En enkelt tiendeplads på en etape er det blevet til.

Største meritter: Etapesejr i Fire Dage ved Dunkerque og Route du Sud. Sejr i Classic Sud Ardèche, Paris-Bourges, Classic Loire Atlantique og Tour du Finistère. Samlede andenpladser i Tour de l’Ain og Fire Dage ved Dunkerque.

Vejen til Touren: Fire Dage ved Dunkerque, Boucles de la Mayenne, Le Tour de Savoie (ikke professionelt løb) og franske mesterskaber.

 

 

Florian Vachon er en erfaren herre, der har tilbragt mange sæsoner i det professionelle cykelfelt. Han har også en del sejre til sit navn, men fem af dem ligger mindst seks år tilbage i tiden, mens det også blev til en enkelt i 2014.

 

I 2016 var Vachon en af de største rivaler til Martin Mortensen, da denne vandt Tro-Bro Léon, men ud over en enkelt opblomstring i Settimana Internazionale Coppi e Bartali, har der ikke været meget personlig succes siden dengang.

 

Vi kommer næppe heller til at se succes til ham til sommer i form af lave tal ud for hans etaperesultater, men mon ikke han nok skal vise sig frem i et udbrud eller to?

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

 

Kévin Ledanois - tidligere verdensmester

 

Nation: Frankrig

Alder: 24 år

Professionel siden: 2015

Antal professionelle sejre: Ingen.

Historik i Touren: Første deltagelse.

Største meritter: Tredjeplads i Classic Loire Atlantique, fjerdeplads i Paris-Camembert, samlet sjetteplads i Arctic Race of Norway og samlet niendeplads i Tour de l’Ain. Som U23-rytter blev han verdensmester.

Vejen til Touren: GP de Plumelec, Boucles de l’Aulne, Boucles de la Mayenne, La Route d’Occitanie (femteplads på etape) og franske mesterskaber (nummer 9).

 

 

Da Kévin Ledanois i 2015 blev U23-verdensmester i Richmond, kom det ikke efter en dominerende sæson på niveauet. Faktisk er der nærmest ingen resultater at skrive hjem om i den sæson, men den blev også tilbragt på professionelt niveau.

 

Danskeren Kevin (som hans navn betyder på dansk) har heller ikke ligefrem kørt verdensmesteragtigt siden sin VM-sejr, men han har dog haft enkelte lyspunkter uden dog at have smagt sejrens sødme som professionel.

 

Formen ser dog heldigvis ud til at have indfundet sig for Ledanois, der blev nummer 5 på sidste etape af Route du Sud, hvilket er det bedste resultat nogen af holdets i Touren deltagende ryttere har leveret i så stort et løb hele sæsonen, og efterfølgende tog en hæderlig niendeplads i et hårdt fransk mesterskabsløb.

 

Dermed er han muligvis stærkeste kort på holdet fraregnet Warren Barguil og Maxime Bouet, og det bliver interessant at se, om den tidligere verdensmester nogensinde bekræfter resultatet fra Richmond.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?