Også Søren Kragh er nu udtaget til Tour de France.
Søren Kragh Andersen er netop blevet den syvende dansker, som er udtaget til at køre årets Tour de France. Det bekræfter hans hold, Team Sunweb, i en pressemeddelelse, hvor resten af holdet også offentliggøres.
Med Tour de France som et af sine sæsonmål har Kraghs udtagelse længe været anset som en formalitet, men danskerens rolle på holdet ser anderledes ud nu, end den gjorde ved starten af sæsonen. Med Tom Dumoulin ude af billedet satser tyskerne nemlig på etapesejre, hvor Kragh kan få en fri rolle.
"Vi har været i denne position før, hvor vi oprindeligt statsede på klassementet, men måtte sadle om til at køre efter etaper. Jeg er sikker på, at vi er i stand til at gøre det igen," udtaler Sunweb-træneren Aike Visbeek til holdets hjemmeside.
Visbeek forklarer derefter, at Kragh sammen med Nicolas Roche og Wilco Keldermann skal vise sig frem på de bakkede og bjergrige etaper. I spurterne skal han imidlertid støtte Michael Matthews, mens Giro-etapevinderen Chad Haga skal sikre power på holdtidskørslen og enkeltstarten.
Team Sunwebs hold til Tour de France består altså af Søren Kragh Andersen, Michael Matthews, Chad Haga, Nicolas Roche, Wilco Keldermann, Lennard Kämna, Nikias Arndt og Cees Bol.
Skal Søren Kragh eller en af hans holdkammerater med på dit Tour-managerhold?
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Sunweb-chef om bruddet med Dumoulin: Vores holdfilosofi kræver meget
Meurisse: Ville gerne have været på WorldTouren nu
Lopez: Jeg glæder mig til Tour-debut
Jungels lægger programmet om næste år
Mads P sigter efter Tour-debut