Den spanske holdleder til VM, Francisco Antequera, er rasende over at UCI har nægtet Valverde at starte til verdensmesterskaberne i Stuttgart om en lille måned.
Artiklen fortsætter efter videoen.
”Det er rent barbari. Hvis Valverde ikke kan køre
VM er det ganske enkelt et slag i ansigtet på hele holdet. Valverde er ikke impliceret i Operation Puerto. Det har både den øverste sportsdomstol og det spanske cykelforbund bekræftet sidste år, og de har sågar gentaget det i år. Alle disse rygter har kun til formål at skade Valverde”, siger en hvidglødende Antequera iflg. cyclingnews.com.
Antequera mener, at det spanske hold - med Valverde – utvivlsomt var det stærkeste VM-hold. Valverdes eksklusion vil efter hans mening lamme truppen, selv om spanierne stadig har den tredobbelte verdensmester Oscar Freire at falde tilbage på.
Francisco Antequera mener også, at UCI i den grad modsiger sig selv: ”Valverde havde en gyldig UCI-licens og måtte køre
Tour de France i sommers. Og nu tager de pludselig hans licens og siger, at han ikke må deltage?”