Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Dansk kvindecykling er inde i en rivende udvikling, og med et EM på hjemmebane håber et af Danmarks og sportens helt store talenter Cecilie Uttrup Ludwig, at flere unge piger og kvinder får øjnene op for cykelsporten.
Annonce
Til det seneste EM blev hun nummer to i U23-løbet, og i år har hun taget endnu et skridt op ved at køre i U23-førertrøjen på World Touren. Cervelo Biglas unge danske stjerne Cecilie Uttrup Ludwig er en af blot flere unge danske kvindelige cykelryttere, der for alvor har markeret sig på allerhøjeste niveau.
Dansk kvindecykling har dog stadig store udviklingsmuligheder, og den 21-årige rytter tror på, at EM i Herning til august kan hjælpe sporten på vej.
”Jeg håber, at endnu flere vil få øjnene op for kvindecykling. For kvinder er det også vildt sjovt at køre på cykel, og det er ikke bare en herresport. Man vil gerne være med til at inspirere børn, og det håber jeg, at sådan et arrangement på dansk grund kan være med til, så der kommer mere fokus på kvindecykling og dansk kvindecykling kan blomstre,” siger Cecilie Uttrup Ludwig.
Til EM i Herning får kvinderne også et separat U23-løb. For mange af de unge ryttere vil det være første gang, at de deltager i et rent U23-løb, hvilket den unge dansker også tror, kommer til at gavne sporten.
”Jeg synes, at det er fantastisk, at der er en U23-kategori. Når man er ung, så er det svært for alle at blande sig blandt topeliten, så derfor er det rart, at man måske kan øjne noget succes i en U23-klasse, så det er rigtigt fedt for kvindecykling,” siger hun.
Dansk publikum giver energi
Da Cecilie Uttrup Ludwig vandt U23 EM-sølv i 2016, kørte U23-rytterne og elitefeltet sammen. Det skabte lidt forvirring, og der skulle holdes særligt øje med flere ryttere, men det var stadig noget helt særligt for den unge rytter.
”Jeg var utroligt stolt sidste år over at få en sølvmedalje. Det var ikke noget, jeg havde forventet. Jeg prøvede bare at få en så god placering som muligt i løbet, og så måtte det bære eller briste,” siger Cecilie Uttrup Ludwig.
Den flade rute til EM i Herning passer hende ikke nær så godt, som ruten i Plumelec i 2016, men hun vil stadig give alt for igen at komme på podiet.
”Det er ikke mit favoritterræn, så det bliver utroligt svært, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg vil gøre mit ypperste og kæmpe alt, jeg overhovedet kan. Det bliver sjovt at se, hvordan løbet former sig - og så må jeg bare give den gas,” siger hun.
Den 21-årige rytter har aldrig kørt et så stort løb i Danmark før, og uanset resultat forventer hun, at det bliver en utrolig oplevelse.
”Det bliver for vildt at have et hjemligt publikum, og at der kommer et stort mesterskab - EM eller VM - til Danmark er altid noget, man drømmer om. Man har mulighed for at invitere familie til at stå og heppe på sidelinjen, det giver bare ekstra motivation og gejst, og at få den opbakning og energi som et dansk publikum giver, det glæder jeg mig sindssygt meget til,” siger Cervelo-Biglas unge dansker, der med al sandsynlighed stiller op i U23-løbet.
Næste opgave for Cecilie Uttrup Ludwig bliver dog i morgen, hvor hun skal forsøge at genvinde DM-titlen i enkeltstart.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce